Ligeløn og løngennemsigtighed – § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/5b.md, lov/5b-forarbejder.md, lov/5b-hoering.md, lov/5b-aftale.md, lov/5b-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/5b.md =====

# § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 b. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/5b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: Den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) har en § 5 b med andet indhold. L68 § 1, nr. 13, ophæver den og indsætter bestemmelsen her. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–29: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–14); Fortolkningsspørgsmål (15–17); Praksis (18); Samspil (19–21); Praktisk betydning (22); Kilder (23); Implementeringsaftalen og 1. behandling (24–29)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 5 b, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md).
- **Kommentar**: 29 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 5 uddrag, heraf 2 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.3.1, 3.3.2 og 3.3.3): [lov/5b-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-forarbejder.md).
- **Høringen**: 5 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.2, 2.7, 2.7.1, 2.8 og 2.8.1, med links til de enkelte høringssvar og 53 høringssvar gengivet som spor: [lov/5b-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 3 rækker i aftalen (art. 9, stk. 1, art. 9, stk. 6–10 og art. 11) og 5 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/5b-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 16 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (7 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (12 artikler), henstilling 2014/124/EU (7 punkter) og Kommissionens rapporter (5 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 23 afgørelser (23 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md) (6)

### Pr. stykke

- **Hele paragraffen**: kommentaren, afsnit 21 og 23.
- **§ 5 b, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3, 5, 20, 22, 24, 28 og 29; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 11; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1 og art. 11; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 b, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 3, 6–9, 17–19, 22, 24, 27 og 28; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 b, stk. 3**: kommentaren, afsnit 2, 10, 15–18, 22 og 24; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 b, stk. 4**: kommentaren, afsnit 11, 19 og 22; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1 og art. 9, stk. 6–10; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 b, stk. 5**: kommentaren, afsnit 1, 4, 12, 13, 19, 22, 25 og 26; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9 og 27; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 b, stk. 6**: kommentaren, afsnit 2, 14, 15, 17, 22, 27 og 28; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; L68 § 1, nr. 13.

## Lovtekst

**§ 5 b.** Danmarks Statistik sender uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse for det foregående kalenderår, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.

*Stk. 2.* Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår:
- a) Lønforskellen mellem kønnene.
- b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.
- c) Medianlønforskellen mellem kønnene.
- d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.
- e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer.
- f) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil.
- g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.

*Stk. 3.* Lønredegørelsen efter stk. 2 omfatter lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d. Kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år.

*Stk. 4.* Arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanter. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.

*Stk. 5.* Bestemmelserne i stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.

*Stk. 6.* En arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 b, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** § 5 b kombinerer en leveringsordning med krav til indholdet af lønredegørelsen. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation skal efter forslaget sende en redegørelse, når indberetningerne gør det muligt. For arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere består den af seks samlede virksomhedstal og kategorivise lønforskelle. En særlig, smallere ordning gælder for visse arbejdsgivere med 50–99 lønmodtagere. Bestemmelsen er foreslået i L68 og skal læses med de trinvise frister i § 5 c.

*Om stk. 1, 2 og 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 c.*

**[2]** At modtage en redegørelse fritager ikke arbejdsgiveren for at undersøge, om den dækker de relevante lønmodtagere og kategorier. Ikke-tidsaflønnede kræver en egen opgørelse, og uegnede DISCO-kategorier udløser pligt til at supplere eller udarbejde efter § 5 d. Arbejdsgiveren kan desuden vælge egen redegørelse efter stk. 6.

*Om stk. 3 og 6. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 d.*

### Direktiv og ændring

**[3]** Stk. 2 følger artikel 9, stk. 1, litra a–g. Direktivets mulighed for at producere oplysninger gennem administrative data angår litra a–f. Den mulighed ændrer ikke arbejdsgiverens ansvar for kategorioplysningen i litra g. Den danske eksterne ordning skal derfor ses sammen med § 5 a og den supplerende egenproduktion i § 5 d.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9, stk. 1; art. 9, stk. 8; § 5 a; § 5 d.*

**[4]** Den hidtidige hovedordning med mindst 35 ansatte og ti af hvert køn afløses af et ≥100-spor og et nationalt 50–99/8-spor. Ministeriet begrunder omlægningen med den samlede løsning, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Tærskel, rapportindhold og rapporthyppighed ændres samtidig. Derfor kræver en vurdering efter direktivets artikel 27, stk. 2, mere end blot at sammenligne 35 med 50; ministeriets samordningsbegrundelse er ikke i sig selv en fuld vurdering af beskyttelsesniveauet.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 13; høringsnotatet, pkt. 2.7.1; art. 9, stk. 5; art. 27, stk. 2; L68 § 4.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[5]** Stk. 1 gør levering afhængig af, at de indberettede lønoplysninger gør den mulig. Danmarks Statistiks redegørelse sendes uden beregning for arbejdsgiveren. Andet punktum regulerer levering gennem arbejdsgiverorganisationen. Den praktiske afhængighed af indberettede data er ikke en fritagelse: manglende rapport eller mangelfulde indberetninger skal håndteres efter § 5 d.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 d, stk. 1.*

**[6]** Stk. 2, litra a og b, kræver henholdsvis den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene og forskellen i supplerende eller variable elementer. Definitionen i § 1 a, stk. 5, bruger mændenes gennemsnit som nævner. Det samlede tal og variabeltallet besvarer forskellige spørgsmål: en samlet lille forskel kan dække over en større forskel i bonus eller tillæg. Tallene skal ikke justeres, så forskelle anses for forklaret, før den krævede oplysning gives.

*Om stk. 2, litra a og b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 1 a, stk. 4; § 1 a, stk. 5; art. 9, stk. 1.*

**[7]** Litra c og d kræver medianlønforskellen, samlet og i de supplerende eller variable elementer. Medianen er et fordelingsmål og må holdes fra gennemsnittet. Lønkvartiler efter litra f deler den ordnede lønfordeling i fire lige store grupper og viser kønsfordelingen i hver gruppe. Hverken medianen eller en kvartil udgør en kategori af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. De relevante definitioner står i § 1 a, stk. 6–8.

*Om stk. 2, litra c, d og f. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 1 a, stk. 6; § 1 a, stk. 7; § 1 a, stk. 8.*

**[8]** Litra e angår andelen af henholdsvis kvinder og mænd, som modtager supplerende eller variable elementer. Den oplysning viser adgang til disse løndele og supplerer litra b og d om forskelle i beløbene. Det er dermed ikke nok alene at oplyse, hvor stor en del af den samlede lønsum der udgøres af bonus eller tillæg.

*Om stk. 2, litra e. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; art. 9, stk. 1.*

**[9]** Litra g kræver lønforskellen i hver kategori med samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Oplysningen er den direkte forbindelse til § 5 a. Et samlet virksomhedsgab kan hverken erstatte kategoritallene eller alene vise, om sammenligneligt arbejde aflønnes ulige.

*Om stk. 2, litra g. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 a, stk. 1; § 1 a, stk. 10.*

**[10]** Stk. 3 afgrænser den eksterne redegørelse til lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. Arbejdsgiveren skal selv udarbejde en redegørelse for de øvrige. Kategorien efter litra g opdeles i den eksterne redegørelse efter sekscifret DISCO eller et tilsvarende system og yderligere efter almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Ministeriets svar fastholder denne underopdeling, men præciserer, at den ikke pålægges arbejdsgivere, der selv udarbejder redegørelsen.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.8.1; § 5 d.*

**[11]** Stk. 4, første punktum, kræver, at arbejdsgiveren stiller redegørelsen til rådighed for lønmodtagere og repræsentanter. De følgende punktummer giver disse og instituttet ret til præciseringer og oplysninger om alle afgivne data, herunder forklaringer på lønforskelle. Svaret skal være begrundet og afgives inden to måneder. Artikel 9, stk. 10, supplerer forståelsen med sit krav om en rimelig frist; en rutinemæssig udsættelse til sidste dag er derfor ikke en hensigtsmæssig standard.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; art. 9, stk. 10; § 2 a, stk. 3.*

**[12]** Stk. 5 gælder kun, når arbejdsgiveren har 50–99 lønmodtagere og mindst otte af hvert køn i samme medarbejdergruppe efter sekscifret DISCO eller tilsvarende. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget fra dette særlige spor. Brancheundtagelsen fritager ikke i ordlyden en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere fra hovedordningen.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.7.1; § 5 a, stk. 1.*

**[13]** Henvisningerne i stk. 5 er selektive: litra a–f er med, litra g er ikke. Af stk. 4 er kun andet og tredje punktum om anmodninger og begrundede svar med; den almindelige udleveringspligt i første punktum er udeladt. Det er derfor forkert at beskrive 50–99-ordningen som en fuldstændig kopi af ≥100-ordningen. De overordnede oplysninger skal efter § 5 e afleveres til instituttet, og § 7 regulerer offentliggørelsen. Den individuelle oplysningsret efter § 1 e består særskilt.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 5 b, stk. 2; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 1; § 7, stk. 4; § 1 e.*

**[14]** Stk. 6 giver arbejdsgiveren mulighed for selv at udarbejde redegørelsen, også når en ekstern redegørelse allerede er modtaget. Valget ændrer ikke det krævede indhold eller fristerne i § 5 c. Ministeriets metodefrihed ved egenudarbejdelse forudsætter korrekte oplysninger og en egnet metode; det er ikke en adgang til at undlade ufordelagtige tal eller en relevant kategori.

*Om stk. 6. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.2; § 5 c; § 5 e, stk. 2.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[15]** DISCO er en statistisk klassifikation. Arbejdsgiveren skal tage stilling til, om den konkret afspejler kategorierne efter § 1 a, stk. 10. Ministeriets svar beskriver § 5 d, stk. 1, nr. 4, som sikkerhedsventilen, hvis den ikke gør. Man kan derfor hverken anse alle DISCO-grupper for juridisk godkendte kategorier eller på forhånd kræve, at alle modtagne opgørelser kasseres. Det afgørende er den konkrete sammenhæng med jobindhold og værdi.

*Om stk. 3 og 6. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 1 a, stk. 10.*

**[16]** Bemærkningerne til stk. 3 beskriver egenudarbejdelse for ikke-tidsaflønnede som en videreførelse af gældende ret. Den læste gældende § 5 a, stk. 3, begrænser imidlertid statistikken til tidsaflønnede. Den nye udtrykkelige pligt i § 5 b, stk. 3, skal derfor forklares fra den foreslåede ordlyd; kontinuitetsudsagnet dokumenterer ikke i sig selv en identisk gammel pligt.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.1; § 5 b, stk. 3.*

**[17]** Standardberegnet timefortjeneste nævnes i ministeriets svar som beregningsgrundlag for Danmarks Statistik og DA, mens egenudarbejdelse beskrives med metodefrihed. Valget af statistisk lønmål bør forklares, særligt ved pension, fratrædelsesydelser, fravær og lønformer, som det valgte datagrundlag ikke dækker ens. Høringsnotatets workshophenvisning giver ikke alene hjemmel til at indskrænke lønbegrebet i en materiel ligelønssag.

*Om stk. 2, 3 og 6. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.2; § 1 a, stk. 3; § 1 a, stk. 4; art. 3.*

### Praksis

**[18]** Royal Copenhagen behandler statistiske sammenligningers bevisværdi i en konkret akkordlønsordning. Grupperne skulle være egnede til sammenligning og omfatte tilstrækkeligt mange personer til, at forskellen ikke blot beroede på tilfældige eller kortvarige forhold. Dommen giver ikke et generelt mindsteantal, som kan erstatte § 5 b’s lovbestemte tærskler, og en statistikgruppe er fortsat noget andet end den juridiske konstatering af arbejde af samme værdi.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Royal Copenhagen; art. 19.*

### Samspil

**[19]** Oplysningerne i litra a–f går gennem § 5 e og instituttets offentliggørelse efter § 7. Kategorioplysningen i litra g følger en anden adgangsvej og kan være underlagt identifikationsreglen i § 2 a, stk. 3. Rapporteringens 8-personersbetingelse i 50–99-sporet er ikke en almindelig anonymitetsgaranti: identificerbarhed skal vurderes konkret, også i større grupper.

*Om stk. 2, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 e; § 7, stk. 4; § 2 a, stk. 3; art. 12.*

**[20]** Artikel 11 pålægger staten at yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere og de pågældende repræsentanter. Den gratis DST-redegørelse er et relevant praktisk element, men dokumenterer ikke alene hele støttepligtens opfyldelse. Støttereglen giver heller ikke arbejdsgiveren en generel fritagelse fra rapportering, indtil en bestemt rådgivningsydelse er stillet til rådighed.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 11.*

**[21]** § 1, stk. 5, åbner for en tilsvarende kollektiv ordning for § 5 b. Hvor loven gælder, indgår brud i bødebestemmelsen og den særlige bevisbyrderegel. Bevisbyrdens overgang efter § 6, stk. 3, er en regel om, hvem der skal bevise lovlig løn; den er ikke i sig selv en afgørelse om, at enhver registreringsfejl har medført løndiskrimination.

*Om hele § 5 b. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

### Praktisk betydning

**[22]** Kontrollér først størrelse, branche og eventuel kollektiv ordning. Afstem derefter de relevante seks eller syv taltyper, lønmodtagerpopulation og løndele med den modtagne rapport samt kategorierne, hvor kategorioplysningen kræves. Markér konkret, hvilke dele der skal suppleres. Gem metoden sammen med rapporten, så høring, spørgsmål og aflevering bygger på samme datasæt. Disse arbejdstrin er rådgivningsforslag, ikke yderligere formkrav i lovteksten.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 d; § 5 e.*

### Kilder

**[23]** Læs først den operative § 5 b og specialbemærkningerne i L68 på PDF-side 39–41. Ministeriets svar i høringsnotatets afsnit 2.2, 2.7.1, 2.8 og 2.8.1 uddyber beregning, tærskler og klassifikation. Artikel 9 viser, hvilke rapportkrav den danske konstruktion skal opfylde; artikel 11 angår statens støtte til mindre arbejdsgivere.

*Om hele § 5 b. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.2; høringsnotatet, pkt. 2.7.1; høringsnotatet, pkt. 2.8; høringsnotatet, pkt. 2.8.1; art. 9; art. 11.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[24]** § 5 b bygger på parternes forslag til en ny § 5c: »§ 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse.« Forslagets redegørelse omfattede litra a–f; litra g skulle arbejdsgiveren selv udarbejde (se § 5 a). L 68 lader redegørelsen omfatte litra a–g (stk. 2) og tilføjer afgrænsningen til lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, og opdelingen efter DISCO-kode (stk. 3). Ingen af delene står i aftalen. Forslagets stk. 4 om arbejdsgiverorganisationen svarer til stk. 1, 2. pkt.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.*

**[25]** 50–99-sporet er parternes: forslaget lod Danmarks Statistik udarbejde redegørelsen »hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere«, og »§ 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere«. Stk. 5 afviger på to punkter: kravet er knyttet til en medarbejdergruppe efter den 6-cifrede DISCO-kode i stedet for en kategori af arbejdstagere, og landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget. De selektive henvisninger (afsnit 12–13) svarer i det væsentlige til forslaget, hvor 50–99-gruppen kun fik litra a–f fra Danmarks Statistik og ikke var omfattet af forslagets § 5d; henvisningen til stk. 3 er ny (afsnit 24). Brancheundtagelsen står ikke i aftalen. L 68’s bemærkninger (s. 16) kalder parternes anbefaling »et balanceret kompromis«; den begrundelse står ikke i aftalen. Om ophævelsen af den gamle statistik skrev parterne kun: »Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.«

*Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.*

**[26]** Ministeriet begrunder omlægningen med parternes samlede løsning (afsnit 4). Ved 1. behandling uddybede ministeren: »Jeg konstaterer, at arbejdsgiverne vurderer, at med parternes implementeringsaftale vil antallet af virksomheder, der samlet set skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, være lavere, end hvis man implementerede direktivet med en grænse på 100 medarbejdere.« Talgrundlaget for vurderingen fremgår ikke af aftalen eller lovforslaget. Flere ordførere stillede spørgsmål ved 50–99-sporet, og Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet. Vurderingen efter artikel 27, stk. 2, i afsnit 4 består.

*Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Trine Jepsen (V), kl. 19:09; 1. behandling, HP Beck (LA), kl. 19:21; 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36; 1. behandling, Kim Edberg Andersen (DD), kl. 19:49.*

**[27]** Om metoden skrev parterne: »Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.« Udsagnet angår Danmarks Statistik og litra a–f. L 68’s bemærkninger (s. 15) udvider det til »Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation« og litra a–g. FH, DA og Akademikernes brev angår metodefriheden for »det statistiske grundlag«, altså datakilden: virksomheder, staten, kommuner og regioner kan lade redegørelsen udarbejde »via Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra fx SLS eller arbejdsgivers egne løndata«. Det er en anden frihed end metodefriheden ved egenudarbejdelse i afsnit 14. Ved 1. behandling ønskede SF et standardiseret lønbegreb: »Men det vil vi i SF arbejde videre med at få ændret, så lønbegrebet bliver standardiseret.«

*Om stk. 2 og 6. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (oversendelsens bilag 1), afsnit 6; 1. behandling, Astrid Carøe (SF), kl. 19:04.*

**[28]** På det offentlige område tilsluttede arbejdsgiverne sig metodefriheden: »Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).« Forståelsespapirerne tilføjer: »Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.« L 68’s bemærkninger (s. 40) siger: »I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser vil Danmarks Statistik ikke udarbejde lønredegørelser på det offentlige område«. Papirerne er ikke selv regler om lønredegørelser. Efter bemærkningerne (s. 30) er hele det offentlige område i dag omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik efter § 1, stk. 5. Om de giver tilsvarende rettigheder og pligter efter §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, må vurderes for den enkelte overenskomst (kommentaren til § 1, afsnit 45). I det omfang de ikke gør, gælder lovens regler, og redegørelsen skal have det indhold, stk. 2 kræver, uanset datakilden.

*Om stk. 1, 2 og 6. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 8; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 9; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 9; § 1, stk. 5.*

**[29]** Om støtten til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere (afsnit 20) skrev parterne: »Danmarks Statistik yder bistand fsva. datagrundlag, jf. art. 9 til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre en 250 ansatte).« og »Det nye overvågningsorgan for ligeløn (AIFL) yder uddannelse til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre end 250 ansatte).« § 7 nævner ikke uddannelsesopgaven. Notatet om instituttet har den med: »Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11«.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 11; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 22; § 7, stk. 3.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 2, 4 og 5; kommentaren, afsnit 3, 4, 6, 8, 11 og 23)
- [Artikel 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-11.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 20 og 23)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (kommentaren, afsnit 19)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (særligt om stk. 5; kommentaren, afsnit 4)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (kommentaren, afsnit 17)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (kommentaren, afsnit 18)
- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md)
- [Artikel 10 – Fælles lønvurdering](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-10.md)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md)
- [Artikel 20 – Adgang til bevismateriale](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md)
- [Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md)
- [Artikel 31 – Statistik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-31.md)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md)
- [Artikel 35 – Rapport og revision](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.md)
- [Artikel 36 – Ikrafttræden](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 6 og 9
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 8, 9, 10, 16, 4, 17, 22, 24, 26 og 28
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 5, 9, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2 og 2.3

## Praksis

23 afgørelser (23 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md).

===== FIL: lov/5b-forarbejder.md =====

# § 5 b – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5b.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 5 b bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: direktivets artikel 9. L68 som fremsat, s. 14: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#alm-bem-3-3-2

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 3. Om stk. 1 og 2.

> 3.3.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 fastsætter nærmere regler for arbejdsgiveres pligt til at udarbejde redegørelser for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere og bestemmelser for arbejdsgiveres offentliggørelse og om videregivelse af disse redegørelser.
> Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, at medlemsstater skal sikre, at arbejdsgiverne giver følgende oplysninger om deres organisation: a) lønforskellen mellem kønnene, b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, c) medianlønforskellen mellem kønnene, d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer, f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil og g) lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Af direktivets artikel 9, stk. 2-4, fremgår, hvornår arbejdsgivere skal stille oplysningerne i stk. 1 til rådighed første gang og det efterfølgende interval, som arbejdsgiverne skal stille oplysningerne til rådighed i. For arbejdsgivere med 250 eller flere arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert år. For arbejdsgivere med 150-249 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert tredje år. For arbejdsgivere med 100-149 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest 7. juni 2031 og derefter hvert tredje år.
> Ifølge direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Efter direktivets artikel 9, stk. 7, meddeles de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-g, den myndighed, der er ansvarlig for indsamling og offentliggørelse af sådanne oplysninger i henhold til artikel 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-f, på sit websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis. Efter direktivets artikel 9, stk. 9, stiller arbejdsgiverne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g, til rådighed for alle deres arbejdstagere og for deres arbejdstageres arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne til rådighed for arbejdstilsynet og ligebehandlingsorganet. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning. Endelig følger det af direktivets artikel 9, stk. 10, at arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar. Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, skal arbejdsgiveren rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 14–18: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#alm-bem-3-3-3

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 14. Særligt om stk. 6.

> 3.3.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det har været et helt afgørende hensyn i gennemførelsen af direktivets artikel 9 om lønredegørelser i videst muligt omfang at følge de anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter er kommet med i deres implementeringsaftale.
> I forhold til de nye lønredegørelser, som vil skulle erstatte regler om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder, er parterne enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat vil skulle gælde.
> Det har derudover været et afgørende hensyn for Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at de nye regler om lønredegørelser i videst muligt omfang skal bygge på det eksisterende system og set-up for udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Det vil betyde, at de arbejdsgivere, der fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, også fremadrettet vil kunne indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ligesom de gør i dag efter lov om Danmarks Statistik og reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder.
> Dette hensyn vil betyde, at forslaget om lønredegørelser vil indebære, at arbejdsgiverne også fremadrettet vil skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, og at arbejdsgiverne på baggrund af disse lønoplysninger vil kunne få udarbejdet og tilsendt en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det vil også betyde, at afgrænsningen af arbejdsgivere vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik.
> Det vil indebære, at det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret), som lægges til grund ved afgrænsningen af arbejdsgivere. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (f.eks. en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb.
> For store koncerner, som består af flere juridiske enheder, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som vil skulle beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Der vil f.eks. ikke skulle udarbejdes en samlet statistik for f.eks. A. P. Møller-Mærsk-koncernen eller for Coop-koncernen.
> Samtidig er parterne i deres implementeringsaftale enige om, at arbejdsgivere er ansvarlige for at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enig heri og derfor foreslås det, at arbejdsgiveres pligt til at tilvejebringe lønredegørelser vil skulle fremgå eksplicit af lov om lige løn til mænd og kvinder, uanset muligheden for fortsat at lade Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation udarbejde lønredegørelserne.
> Som noget nyt vil arbejdsgivere i virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fremover blive omfattet af reglerne om lønredegørelser.
> Det foreslåede er en konsekvens af, at disse brancher i dag er undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil arbejdsgivere inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser.
> Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9 foreslås det på den baggrund at følge parternes anbefaling om at ophæve den gældende ligelønslovs § 5 a om kønsopdelt lønstatistik og erstatte den med nye regler om, at virksomheder med mindst 100 lønmodtagere vil skulle være omfattet af direktivets pligt til at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Efter direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.
> Med »løn« forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver, som svarer til definitionen af løn som følge af EU-Domstolens praksis.
> Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 5 a om, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Baggrunden for, at arbejdsgiverne selv skal udarbejde denne lønredegørelse er, at lønredegørelsen skal foretages på baggrund af arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi på virksomheden.
> Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren vil skulle stille lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. I det tilfælde, hvor videregivelsen af lønredegørelsen medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, vil videregivelse kun kunne ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3.
> I forlængelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 5 a foreslås det at indsætte en ny § 5 b om, at Danmarks Statistik for at lette de administrative byrder for virksomheder i Danmark vil kunne hjælpe virksomhederne med at udarbejde de nye lønredegørelser på en måde, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik. Det foreslås derfor i den nye § 5 b, at arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere ligesom i dag vil skulle indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, som på den baggrund gratis vil udarbejde og fremsende en lønredegørelse til virksomheden for det foregående kalenderår.
> Lønredegørelsen vil fremover indeholde oplysninger, som følger af direktivets artikel 9, stk. 1, litra a-g. Parterne er enige om, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil kunne udarbejde lønredegørelserne ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.
> Med det foreslåede vil arbejdsgivere få mulighed for at få hjælp fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til at udarbejde lønredegørelsen for litra g for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere hos arbejdsgiveren opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til den lønredegørelse, der skal udarbejdes efter litra a-f, som viser lønforskelle mellem kønnene på et mere overordnet niveau.
> For arbejdsgivere, der anvender den 6-cifrede DISCO-kode og jobstatuskode, til indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS, vil lønredegørelsen kunne udarbejdes af enten Danmarks Statistik eller via anvendelse af disses data, idet den metodefrihed for det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nugældende ligelønslov, fortsat skal være gældende.
> Uanset om arbejdsgiveren benytter lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, er det arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav. Arbejdsgivere, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.
> Efter lovforslagets forslag til § 1 a, stk. 10, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/ eller praksis.
> Det foreslås, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse. Det foreslåede er en konsekvens af, at Danmarks Statistik ikke kan udarbejde lønstatistik for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid. Samtidig giver direktivet ikke mulighed for at undtage bestemte medarbejdergrupper fra arbejdsgivers lønredegørelse. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 3.
> Det foreslås endvidere, at lønredegørelsen stilles til rådighed for virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter samt at lønmodtagerne, lønmodtagerrepræsentanterne og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at bede om yderligere præciseringer af lønredegørelsens data, og arbejdsgiverne skal besvare sådan en anmodning inden for to måneder.
> Brancherne er i dag undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser. Som noget nyt foreslås det derfor, at også arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremover vil skulle udarbejde lønredegørelser, hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil således fremover anmode disse virksomheder med mindst 100 lønmodtagere om at indberette lønoplysninger til brug for udarbejdelse af lønredegørelser på lige fod med virksomheder i øvrige brancher. Det foreslås desuden at følge parternes anbefaling om også at omfatte arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DIS- CO-kode og jobstatuskode eller et tilsvarende klassifikationssystem, af pligten til at udarbejde lønredegørelse efter den foreslåede § 5 b, stk. 2, litra a-f, stk. 3, samt stk. 4, 2. og 3. pkt.
> Parternes anbefaling er udtryk for et balanceret kompromis mellem de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivets krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes vurdering og tilgang. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har i dialog med Danmarks Statistik og DA sikret, at de eksisterende rammer for kønsopdelt lønstatistik, som arbejdsgiverne allerede i dag benytter sig af, i videst muligt omfang genbruges til at udarbejde de nye lønredegørelser.
> I den forbindelse bemærkes, at da arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri ikke i dag er omfattet af de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik, vil det kun være virksomheder i disse brancher med mindst 100 lønmodtagere, der omfattes af de nye regler om lønredegørelser.
> Endelig foreslås det, at en arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, skal en arbejdsgiver stille virksomhedens lønredegørelse vedrørende det foregående år til rådighed senest den 7. juni i hhv. 2027 og 2031 afhængig af virksomhedens størrelse. Fristen den 7. juni er fastsat som en direkte konsekvens af tidspunktet for direktivets endelige vedtagelse og er således ikke fastsat under hensyntagen til, hvad der er hensigtsmæssigt eller optimalt i forhold til indsamling og behandling af lønoplysninger for det foregående år med henblik på at udarbejde lønstatistik.
> Henset til, at medlemslandene efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, kan vælge selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data, såsom data fra arbejdsgiverne, og til, at arbejdsmarkedets parter er enige om at anvende det eksisterende system for kønsopdelt lønstatistik, jf. ovenfor, foreslås det at fravige den fastsatte frist den 7. juni og i stedet indsætte en frist til den 1. september, som er den frist, der gælder i dag for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en fastholdelse af den gældende frist den 1. september i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 1, samlet set vil sikre en bedre opfyldelse af direktivets formål med lønredegørelser, som er at give retvisende lønoplysninger til lønmodtagerne. Fristen den 1. september vil sikre, at Danmarks Statistik har mulighed for at kvalitetssikre de løndata, de modtager fra virksomhederne, og dermed vil kunne udarbejde en retvisende lønredegørelse.
> Det foreslås på den baggrund, at der i en ny § 5 c fastsættes nærmere regler om frister for, hvornår Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil skulle sende lønredegørelser efter § 5 b til virksomhederne.
> Til virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år. Til virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Til virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere og til virksomheder med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Fristerne er blevet fastsat i tæt dialog med Danmarks Statistik og DA.
> Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 5 d, stk. 1, om, at en arbejdsgiver er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter § 5 b, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger, når arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller når arbejdsgiveren har indberettet lønoplysninger, men ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik.
> Parterne er desuden enige om, at en arbejdsgiver ligeledes vil være forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, litra g, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når de oplysninger, som er indeholdt i lønredegørelser fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 10. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at det vil være arbejdsgiverens ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden er, at den lønredegørelse, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.
> Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil således i praksis kunne være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Det foreslås, at arbejdsgivere, der enten ikke har pligt til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller ikke overholder pligten til at indberette disse lønoplysninger, vil skulle udarbejde deres egen lønredegørelse efter fristerne fastsat i § 5 c, dvs. senest den 1. september i rapporteringsåret.
> Tilsvarende foreslås det, at arbejdsgivere, der har indberettet lønoplysninger til Danmarks Statistik, men ikke modtaget en lønredegørelse eller som har modtaget en lønredegørelse, som arbejdsgiveren vurderer, ikke er retvisende, vil skulle udarbejde deres lønredegørelse senest den 31. december i rapporteringsåret. På denne måde sikres det, at disse arbejdsgivere vil få mulighed for at vurdere, om de selv skal udarbejde en lønredegørelse.
> Det foreslås, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9, stk. 7, og artikel 29, stk. 3, litra c, og på baggrund af parternes implementeringsaftale, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest en måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 c, eller senest en måned efter, at arbejdsgiveren har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, og § 5 d, stk. 1 og 2.
> Efter direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Det foreslås, at arbejdsgiver efter høring af lønmodtagerrepræsentanten vil skulle sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede. Lønmodtagerrepræsentanter, hvis sådan findes, vil skulle have adgang til de metoder, som arbejdsgiveren har anvendt. Dette svarer til den gældende lov § 5 a, stk. 4, hvorefter arbejdsgivere, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, over for virksomhedens lønmodtagere skal redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Det foreslås endelig, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser fra de fire foregående kalenderår, der er udarbejdet efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, vil arbejdsgiveren efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skulle stille dem til rådighed. Det er alene arbejdsgivere med mere end 250 lønmodtagere, der årligt vil være omfattet af pligten til enten selv at udarbejde lønredegørelser eller anvende lønredegørelser udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene til §§ 5 a-5 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 13

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 13: gældende §§ 5 a–5 b. L68 som fremsat, s. 38: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=38

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#spec-bem-1-13-ind

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 4. Særligt om stk. 5.

> Til nr. 13
> Der findes ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder regler om lønredegørelser for virksomheder med mindst 100 lønmodtagere, som foreskrevet i direktivets artikel 9. Den gældende § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder fastlægger, hvornår virksomheder er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. § 5 a, stk. 1, fastsætter nærmere regler for, hvornår Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender kønsopdelt lønstatistik til danske virksomheder. Lovens § 5 a, stk. 2, fastsætter nærmere regler for, hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik. Lovens § 5 a, stk. 3, angiver, hvad den kønsopdelte lønstatistik skal vise.
> Efter lovens § 5 a, stk. 4, har virksomheden pligt til over for virksomhedens lønmodtagere at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb, hvis virksomheden selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik.
> Af lovens § 5 a, stk. 5, fremgår det, at hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.
> Lovens § 5 a, stk. 6, fastsætter nærmere regler om, at en virksomhed kan aftale med lønmodtagerne at der i stedet for kønsopdelt lønstatistik, udarbejdes en redegørelse om ligeløn. En sådan redegørelse skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå, og skal omfatte alle virksomhedens lønmodtagere. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
> Efter § 5 b i lov om lige løn til mænd og kvinder, har en lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.

## Specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b

Ministerielle specielle bemærkninger. §§ 5 a–5 b: arbejdsgiverpligt og statistikservice. L68 som fremsat, s. 38–41: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=38

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#spec-bem-1-13-5ab

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 1, 2, 5–12, 14, 16 og 23. Særligt om stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

> (Til § 5 a og § 5 b)
> Det foreslås, at §§ 5 a og 5 b ophæves, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i §§ 5 a-5 g.
> Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående år for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver på baggrund af arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, vil skulle redegøre for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af redegørelsen for lønforskellen så længe den er baseret på arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere, som opfylder betingelserne i definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10.
> Efter den foreslåede definition i § 1 a, stk. 10, forstås en kategori af lønmodtagere, som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikkevilkårlig måde på grundlag af ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af lønmodtagernes arbejdsgiver. Hvis det er relevant, kan dette ske i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere på baggrund af ikkediskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier vil skulle vurdere, hvilke medarbejdere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3. Pligten vil også kunne opfyldes af arbejdsgivere efter forslaget til ny § 5 b, stk. 2, eller § 5 d. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, litra g, i dansk ret. Det foreslås i § 5 a, stk. 2, at arbejdsgiveren stiller oplysningerne i stk. 1 til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle stille oplysninger om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagerne i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 1. og 2. pkt., i dansk ret. Det foreslås i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af de oplysninger, der fremgår af virksomhedens lønredegørelse.
> Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få mulighed for at få en uddybende forklaring på lønredegørelsens indhold, herunder hvis der er oplysninger, som lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vurderer, at der er behov for at få præciseret. Forslaget vil sikre, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få bedre mulighed for at vurdere virksomhedens lønstrukturer.
> Det foreslås i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil have en frist på 2 måneder til at svare på anmodninger fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om præciseringer af de oplysninger, som fremgår af arbejdsgiverens lønredegørelse, og at arbejdsgiveren skal begrunde sit svar.
> Det foreslås endelig i § 5 a, stk. 4, at arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1 efter fristerne fastsat i § 5 c. Den foreslåede ændring vil indebære, at virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år.
> Virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Det foreslås at indsætte en ny § 5 b om lønredegørelser, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik efter § 5 a.
> Den foreslåede ændring vil kunne understøtte arbejdsgivernes opfyldelse af pligten til at udarbejde lønredegørelser. Det foreslås således i § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at Danmarks Statistik uden beregning for arbejdsgiveren sender en lønredegørelse for det foregående år, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at Danmarks Statistik lige som i dag vil skulle rette henvendelse til arbejdsgiverne om indsamling og indberetning af lønoplysninger. På baggrund af de indberettede lønoplysninger, vil Danmarks Statistik udarbejde en lønredegørelse, som vil omfatte en periode på 12 måneder. Det vil sige, at lønredegørelsen vil indeholde lønoplysninger fra alle lønmodtagere, der har været ansat på virksomheden i løbet af en given 12 måneders periode. Det foreslås i § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere, der ifølge vedtægterne for deres arbejdsgiverorganisation, vil være forpligtet til at indberette lønoplysninger, ligesom i dag vil skulle gøre dette.
> Den foreslåede bestemmelse i § 5 b, stk. 1, svarer til den gældende § 5 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere ligesom i dag vil skulle indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til brug for udarbejdelsen af lønredegørelsen. Dataindberetningerne vil være knyttet til CPR-nummer, og lønmodtagerne vil blive klassificeret bl.a. efter arbejdsfunktion og jobstatus ved brug af henholdsvis den 6-cifrede DISCO-kode og den 1-cifrede jobstatuskode, eller det klassificeringssystem, der er baseret på aflønningsgrundlaget fra overenskomsterne. Arbejdsgiverne vil således skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, efter reglerne om kønsopdelt lønstatistik. På det offentlige arbejdsmarked vil Danmarks Statistik modtage oplysninger fra primært KMD, Silkeborg Data og Statens Lønsystemer (SLS). I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser vil Danmarks Statistik ikke udarbejde lønredegørelser på det offentlige område, jf. lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5.
> På det private arbejdsmarked vil Dansk Arbejdsgiverforening indsamle og videregive lønoplysninger for deres medlemsvirksomheder til Danmarks Statistik. Virksomheder, der er organiseret i Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer, vil indberette lønoplysninger direkte til Dansk Arbejdsgiverforening og vil modtage lønredegørelser herfra, når indberetningen gør det muligt.
> Det foreslås samtidig i § 5 b, stk. 2, at lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår: a) Lønforskellen mellem kønnene. b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. c) Medianlønforskellen mellem kønnene. d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer. f) Andelen af kvindelige og mandlige i hver lønkvartil. g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Den foreslåede ændring vil betyde, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation på baggrund af de indberettede lønoplysninger vil udarbejde en lønredegørelse for virksomheden, der indeholder de listede elementer i stk. 2, litra a-g.
> Det vil samtidig betyde, at selvom en arbejdsgiver med vil få en lønredegørelse efter litra g tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil det altid være arbejdsgiverens ansvar, at lønredegørelsens litra g lever op til direktivets krav og dermed reelt afspejler virksomhedens lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Det fremgår desuden af direktivets præambelbetragtning 40, at medlemsstaterne for at mindske byrden for arbejdsgiverne kan indsamle og sammenkoble de nødvendige data gennem deres nationale forvaltninger, så der kan foretages en beregning af lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere pr. arbejdsgiver.
> Som følge heraf har parterne i deres implementeringsaftale vurderet, at Danmarks Statistik vil kunne udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 3, 1. pkt., at lønredegørelser efter stk. 2 vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid.
> Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at hverken Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening vil have mulighed for at udarbejde lønredegørelser for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, men f.eks. efter leveret enhed eller kørt kilometer (f.eks. bude, taxachauffører m.v.).
> Det foreslås samtidig i § 5 b, stk. 3, 2. pkt., at for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver, der beskæftiger lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid, ligesom efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, selv vil skulle udarbejde lønredegørelse for disse lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver, som har lønmodtagere, som f.eks. aflønnes efter leveret enhed eller kørt kilometer, selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse for disse grupper af lønmodtagere, jf. den foreslåede § 5 d. Beskæftiger en arbejdsgiver både lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, og lønmodtagere, der aflønnes f.eks. for leveret enhed, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde en lønredegørelse for de lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid.
> Den foreslåede ændring svarer til den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 3.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 3, 3. pkt., at kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Den foreslåede ændring vil betyde, at kategorierne i stk. 2, litra g, vil være baseret på DISCO-08 systemet og vil være hierarkisk opbygget således, at den viser lønforskellen mellem mænd og kvinder på virksomheden i DISCO-08 systemet. Den 6-cifrede DISCO-kode giver den mest præcise beskrivelse af arbejdsfunktionen. I det omfang det er muligt, er hver enkel DISCO-gruppe yderligere opdelt på jobstatus, dvs. at lønmodtagerne er opdelt efter ledere, almindelige lønmodtagere og elever eller unge under 18 år. Bestemmelsen svarer til den gældende § 5 a, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås i § 5 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., at arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle dele lønredegørelsen med virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få mulighed for at få en uddybende forklaring på lønredegørelsens indhold, herunder hvis der er oplysninger, som lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vurderer, at der er behov for at få præciseret.
> Den foreslåede ændring er en forudsætning for, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne anmode om yderligere præciseringer af eller oplysninger om indholdet i lønredegørelsen. Videregivelse af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 e, stk. 1.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 4, 3. pkt., at arbejdsgiveren inden for to måneder skal besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.
> Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at arbejdsgiver vil have en frist på to måneder til at svare på anmodninger fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om præciseringer af de oplysninger, som fremgår af arbejdsgiverens lønredegørelse, og at arbejdsgiveren skal begrunde sit svar.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede til § 5 b, stk. 4, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, i dansk ret.
> Det foreslås endvidere i § 5 b, stk. 5, at stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil skulle udarbejde lønredegørelser for litra a-f) på samme måde, som arbejdsgivere, der beskæftiger mindst 100 lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil samtidig indebære, at kun arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, der beskæftiger mindst 100 lønmodtagere, vil blive omfattet af de foreslåede regler om lønredegørelser.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede § 5 b, stk. 5, vil gennemføre direktivets artikel 9 i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 6, 1. pkt., at en arbejdsgiver selv kan vælge at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, uanset om arbejdsgiveren også har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Den foreslåede ændring svarer til den eksisterende mulighed i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 4, om, at virksomheder selv kan vælge at udarbejde kønsopdelt lønstatistik.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 6, 2. pkt., at lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver selv vælger at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, vil lønredegørelsen skulle udarbejdes senest den 1. september i det pågældende rapporteringsår.
> En arbejdsgiver med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2028, og herefter senest den 1. september hvert år. En arbejdsgiver med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2028 og herefter senest den 1. september hvert tredje år.
> En arbejdsgiver med mellem 100 og 149 lønmodtagere eller en arbejdsgiver med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2031 og herefter senest den 1. september hvert tredje år. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 og 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: gældende ret. L68 som fremsat, s. 12–14: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#alm-bem-3-3-1

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 16. Særligt om stk. 3.

> 3.3.1. Gældende ret
> Der findes ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder regler om lønredegørelser for virksomheder med mindst 100 lønmodtagere, som foreskrevet i direktivets artikel 9. Den gældende § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder fastlægger, hvornår virksomheder er omfattede af reglerne om kønsopdelt lønstatistik.
> Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5, finder bestemmelserne i § 5 a ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Bestemmelsen angiver mulighed for ved kollektiv overenskomst at fravige reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst indeholder de samme forpligtelser, som følger af bestemmelsen. Minimumskravene til indholdet af kønsopdelt lønstatistik og behandlingen heraf er dermed ens, uanset om de følger af § 5 a eller af en kollektiv overenskomst.
> Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 1, sender Danmarks Statistik hvert år inden den 1. september uden beregning for virksomheden kønsopdelt lønstatistik for det foregående år for hele eller dele af virksomheden til brug for information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden, når virksomhedens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at virksomheden beskæftiger mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, jf. stk. 3. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen ligeledes inden den 1. september kønsopdelt lønstatistik til virksomheden, når indberetningen gør det muligt. Virksomheden er ikke forpligtet til at anvende den modtagne kønsopdelte lønstatistik, men skal i så fald selv udarbejde kønsopdelt lønstatistik, jf. stk. 3.
> Det fremgår af de almindelige lovbemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 89 som fremsat, s. 4f, at en virksomhed efter anmodning fra Danmarks Statistik indberetter oplysninger om lønudgifter, jf. § 8 i lov om Danmarks Statistik. Virksomheder, der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening eller en af DA’s medlemsorganisationer, er forpligtet i medfør af organisationens vedtægter.
> Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 89 som fremsat, s. 8f, at kun virksomheder af en vis størrelse, der allerede er fortrolige med information og høring af lønmodtagere, er omfattet af reglerne. Det er således forudsat i loven, at kønsopdelt lønstatistik indgår i virksomhedens interne arbejde med at sikre lige løn, og at dette arbejde sker i regi af de eksisterende samarbejdsfora på virksomheden.
> På baggrund af de indberettede oplysninger sender Danmarks Statistik én gang om året gratis en kønsopdelt lønstatistik til de omfattede virksomheder, hvis indberetning af lønoplysninger gør det muligt. Omfattede virksomheder, der indberetter til en arbejdsgiverorganisation, får tilsendt kønsopdelt lønstatistik herfra, i det omfang indberetningen gør det muligt. Virksomheden får meddelelse om, at der er udarbejdet kønsopdelt lønstatistik, og at statistikken er tilgængelig for virksomheden.
> Danmarks Statistik sender kønsopdelt lønstatistik digitalt til de virksomheder, der er omfattet af Offentlig Digital Post. På det offentlige arbejdsmarked modtager Danmarks Statistik oplysninger fra primært KMD, Silkeborg Data og Statens Lønsystemer (herefter SLS). Det bemærkes, at hele det offentlige område er omfattet af overenskomstbestemmelser vedrørende kønsopdelt lønstatistik i medfør af § 1, stk. 5. Det betyder, at Danmarks Statistik ikke i dag udarbejder
> kønsopdelt lønstatistik på det offentlige område. Tilsvarende er store dele af DA/FH-området og finanssektorens område på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik. Ifølge lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, skal en virksomhed inden den 31. december hvert år selv udarbejde kønsopdelt lønstatistik for hele eller dele af virksomheden for det foregående år til brug for information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder, når virksomheden i det foregående år beskæftigede mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, jf. stk. 3, og 1) virksomheden ikke har pligt til at indberette lønoplysninger eller ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, eller til en arbejdsgiverorganisation eller 2) virksomheden har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget kønsopdelt lønstatistik for det pågældende år inden den 1. september det efterfølgende år.
> Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 89 som fremsat, s. 9, at virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Undtagelsen er en direkte konsekvens af, at kun virksomheder, der har pligt til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik.
> Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 3, skal kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 og 2 omfatte alle lønmodtagere i virksomheden, der aflønnes efter arbejdet tid, og skal vise lønforskellen mellem mænd og kvinder i medarbejdergrupper opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, når der er mindst 10 personer af hvert køn i gruppen. Grupperne skal opgøres på almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Kønsopdelt lønstatistik udarbejdes for en periode på 12 måneder.
> En DISCO-kode er en sekscifret standardkode, der klassificerer faktiske arbejdsfunktioner og opgaver på arbejdsmarkedet. DISCO-koder følger af det såkaldte DISCO-08 system, som er en sekscifret klassifikation med fem niveauer, der anvendes til klassificering og aggregering af oplysninger om arbejdsfunktioner fra forskellige statistiske undersøgelser. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations (ISCO-08).
> Ifølge lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 89 som fremsat, s. 9f, omfatter kønsopdelt lønstatistik alle lønmodtagere i virksomheder, som aflønnes efter arbejdet tid. Nogle lønmodtagere aflønnes ikke efter arbejdet tid, men f.eks. efter leveret enhed eller kørt kilometer (f.eks. bude, taxachauffører m.v.). Disse lønmodtagere kan hverken Danmarks Statistik, DA eller Finanssektorens Arbejdsgiverforening udarbejde lønstatistik for. Beskæftiger en virksomhed både lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, og lønmodtagere, der aflønnes f.eks. per leveret enhed, skal virksomheden udarbejde kønsopdelt lønstatistik for de lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, hvis disse udgør en gruppe på mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem.
> Af lovens § 5 a, stk. 4, fremgår det, at hvis virksomheden selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, jf. stk. 3, har virksomheden pligt til over for virksomhedens lønmodtagere at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. På denne måde kan lønmodtagerne på virksomheden påse, at detaljeringsgraden er tilstrækkelig til, at lønforskelle mellem mænd og kvinder er beskrevet. Virksomheder, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik har metodefrihed, således at lønforskellen mellem mænd og kvinder f.eks. kan indekseres eller angives med et procenttal. Af lovens § 5 a, stk. 5, fremgår det, at hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.
> Af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf.
> Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 89 som fremsat, s. 10f, fremgår det, at lønmodtagerrepræsentanterne eller særligt sagkyndige, der bistår dem, ikke må videregive oplysninger, som de af hensyn til virksomhedens legitime interesser har modtaget som fortrolige. Det kan f.eks. være advokater, konsulenter, faglige repræsentanter, tillidsrepræsentanter og de ansatte, hvis løn konkret sammenlignes. Tavshedspligten gælder også efter udløbet af lønmodtagerrepræsentanternes mandat.
> Efter lovens § 5 a, stk. 6, kan en virksomhed indgå en aftale med lønmodtagerne i virksomheden om at udarbejde en redegørelse om ligeløn. Indgås sådan en aftale træder ligelønsredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. En redegørelse om ligeløn skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. Der er ikke i bestemmelsen fastsat formkrav til udarbejdelsen af ligelønsredegørelsen.

===== FIL: lov/5b-hoering.md =====

# § 5 b – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5b.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.2

Ministeriets svar i høringsnotatet. Definitioner og lønbegreb. Høringsnotat til L68, s. 7–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=7

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#hoeringsnotat-2-2

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 14, 17 og 23. Særligt om stk. 6; også om stk. 1, 2, 3, 4 og 5.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4.
> Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger.
> I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.
> Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn.
> Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2. I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e.
> Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om: a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark.
> Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer. Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter.
> Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.7

Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønredegørelser. Høringsnotat til L68, s. 15–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=15

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#hoeringsnotat-2-7

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker generelt for så vidt angår de nye lønredegørelser, at afgrænsningen af virksomheder vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, som er baseret op CVR-registret. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (fx en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder/personer, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som skal beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 5 a. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at virksomhederne på anmodning fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation skal indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, i forhold til kønsopdelt lønstatistik. Virksomhedens egne lønoplysninger vil fremover blive anvendt til lønredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at denne bistand i høj grad understøtter særligt de mindre virksomheder. Danmarks Statistik (eller en arbejdsgiverorganisation) vil ligesom i dag sende de virksomheder, der er omfattet af reglerne, en anmodning om at indberette oplysninger om lønudgifter. Hvis en virksomhed har mindst 150 lønmodtagere, vil virksomheden senest den 1. september 2028 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet. Har virksomheden færre end 150 lønmodtagere vil virksomheden senest den 1. september 2031 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet.
> Som det fremgår af lovforslaget og af lovforslagets bemærkninger, er det arbejdsgivers ansvar at udarbejde lønredegørelsen (§ 5 a). For at understøtte virksomhedernes arbejde får virksomheden mulighed for at gøre brug af den gratis service, som Danmarks Statistik og nogle arbejdsgiverforeninger tilbyder i form af udarbejdede lønredegørelser (§ 5 b).
> Det er dog arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen (§ 5 d, stk. 1, nr. 4). Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheder med færre end 250 ansatte kun har en lønredegørelsesforpligtelse hvert tredje år, og at forpligtelsen for virksomheder med færre end 150 ansatte først indtræder i 2031. Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at lønredegørelsen udarbejdes på baggrund af antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår. For så vidt DIS-området henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger til pkt. 3.4.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, som ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.7.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Størrelsen på omfattede virksomheder. Høringsnotat til L68, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#hoeringsnotat-2-7-1

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 4, 12 og 23. Særligt om stk. 5; også om stk. 1, 2, 3, 4 og 6.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret synspunkterne og bemærker, at forslaget om at lade visse virksomheder med mellem 50-99 ansatte omfatte af reglerne om lønredegørelser følger anbefalingen i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Parternes anbefaling er udtryk for en samlet løsning, der tager højde for de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivet krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt.
> Særligt ift. virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at disse fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, hvis virksomheden har mindst 100 ansatte. Begrundelsen er, at direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil virksomheder inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser. Lovforslagets bemærkninger er præciseret.

## Høringsnotatet, pkt. 2.8

Ministeriets svar i høringsnotatet. DISCO-koder. Høringsnotat til L68, s. 18–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=18

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#hoeringsnotat-2-8

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 2, 15 og 23. Om hele paragraffen.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelser på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion. Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet er imidlertid ikke begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Af samme grund fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser således til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet ikke er begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere kan således i praksis være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.8.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Opdeling i medarbejdergrupper. Høringsnotat til L68, s. 19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=19

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html#hoeringsnotat-2-8-1

Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 10 og 23. Særligt om stk. 3; også om stk. 1, 2, 4, 5 og 6.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at inddelingen i medarbejdergrupper alene vedrører lønredegørelser, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation., jf. lovforslagets § 5 b. Det bemærkes, at virksomheder allerede i dag anvender inddelingen i medarbejdergrupper, når de indberetter lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Det er således ikke et krav, at en arbejdsgiver, der selv udarbejder sin lønredegørelse, anvender medarbejdergrupper.

## Høringsnotatet, afsnit 2.2: Definitioner og lønbegreb (§ 1 a) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 6–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

> ATP, F&P Arbejdsgiver, Danske Advokater, Finans Danmark og Nordic Reward Partners ApS efterlyser en klar definition af ”løn”. F&P og Finans Danmark fremhæver, at lønbegrebet bør afgrænses mere entydigt, herunder i forhold til fratrædelsesgodtgørelser, arbejdsmarkedspensioner og naturalier. ATP peger desuden på behovet for præcisering af håndteringen af elementer som overtid, fritvalg og afspadsering. Nordic Reward Partners ApS peger på, at det kan overvejes at afgrænse visse lønelementer i relation til skattemæssige personalegoder for at sikre større ensartethed. Derudover efterlyses en nærmere regulering af værdiansættelsen af aktieordninger. Danske Advokater fremhæver, at det bør præciseres, hvordan lønbegrebet anvendes i praksis, herunder hvordan bonusordninger, aktieprogrammer og andre incitamentsordninger indgår i opgørelsen.
>
> Nordic Reward Partners ApS peger på, at anvendelsen af bruttotimeløn kan være problematisk, da opgørelsen ikke nødvendigvis er kønsneutral og kan påvirkes af forskelle i fraværsmønstre, herunder barsel.
>
> Finans Danmark bemærker, at det er uklart, hvad der menes med bruttoårsløn, som ikke er et lønbegreb, der anvendes i dag. Hvis årslønnen forstås som den faktisk udbetalte årlige løn – dvs. summen af de løbende lønudbetalinger – vil den være direkte påvirket af både ansættelsesomfang og ansættelsesperiode. Hvis årslønnen i stedet skal opregnes til en fuldtidsårsnorm, vil eventuelle forskelle i timeløn og årsløn være parallelle, og årslønnen tilfører derfor ikke ny information.
>
> Lederne finder, at det er afgørende, at virksomhederne gives en betydelig metodefrihed i fastlæggelsen af lønmodtagerkategorier, så de kan afspejle den konkrete organisationsstruktur og arbejdsdeling i virksomheden. Dette vil understøtte, at reglerne kan anvendes i praksis på en måde, der både fremmer løngennemsigtighed og samtidig respekterer ledelsesretten.
>
> DM, TL, IDA, Djøf og FH fremhæver, at lønbegrebet bør være ensartet og kønsneutralt, at der skal være gennemsigtighed i de anvendte metoder, og at metodefrihed ikke må føre til mulighed for at omgå reglerne. Samtidig peges der på, at offentliggørelsen af lønoplysninger skal gøre det muligt at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer. Organisationerne bemærker, at opgørelser baseret på løn pr. præsteret time ikke er et egnet kønsneutralt lønbegreb, da det kan påvirkes af forskelle i fravær, herunder barsel, og dermed give misvisende resultater, og anbefaler i stedet anvendelse af standardiserede og sammenlignelige lønbegreber. Djøf og DM understreger endvidere behovet for klare krav til opgørelsesmetoder for at sikre ensartethed på tværs af virksomheder.
>
> IMR og KVINFO henviser til definitionen af intersektionel forskelsbehandling og bemærker, at direktivet forudsætter, at der i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn skal kunne tages hensyn til, at forskelsbehandlingen samtidig hænger sammen med andre, beskyttede grunde, fx religion, handicap eller etnicitet. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører bestemmelser i den øvrige ligebehandlingslovgivning, som forbyder intersektionel forskelsbehandling.
>
> Ligebehandlingsnævnet bemærker, at lovforslaget indeholder en række nye definitioner (fx lønniveau, medianløn, løn-kvartiler mv.). Det foreslås overvejet, om definitionerne bør samles i en selvstændig bestemmelse frem for at blive indsat som led i § 1 a.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14–15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 19–20](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19); [Djøf, s. 49–50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49); [Teknisk Landsforbund, s. 61–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [IDA, s. 56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Institut for Menneskerettigheder, s. 68–69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Ligebehandlingsnævnet, s. 93–94](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [KVINFO, s. 125–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Lederne, s. 36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

## Høringsnotatet, afsnit 2.7: Lønredegørelser (§§ 5 a–5 e) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 14–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=14

> F&P Arbejdsgiver, Danske Rederier og KA finder reglerne komplekse og administrative byrdefulde. F&P anfører, at ordningen i praksis kan medføre behov for flere parallelle lønredegørelser, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med intentionen om at begrænse administrative byrder. F&P anser det for problematisk, at der ikke er en nedre grænse for antallet af medarbejdere af hvert køn i en kategori.
>
> Finans Danmark foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for at udarbejde lønredegørelser for enkelte juridiske enheder, hele koncerner eller for dele heraf. Finans Danmark opfordrer desuden til, at sammenhængen mellem forpligtelserne i § 5 a og § 5 b tydeliggøres.
>
> Danske Advokater peger på behovet for klarhed om, hvordan antallet af ansatte opgøres i relation til lønredegørelser, herunder om opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderår, regnskabsår eller gennemsnit.
>
> Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges op til, at lønredegørelser i vidt omfang kan baseres på eksisterende data. Det er imidlertid vigtigt, at kravene til opgørelser og kategorisering af medarbejdere efter§ 5 a, stk. 1, udformes fleksibelt, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse kategorierne til deres konkrete organisationsstruktur med respekt af ledelsesretten.
>
> F&P bemærker, at det ikke i § 5 c om frister for Danmarks Statistiks fremsendelse af lønredegørelser er angivet, hvorledes medarbejderantallet skal opgøres, herunder om optællingen foretages af Danmarks Statistik eller af arbejdsgiveren.
>
> Danske Advokater finder ikke, at lovforslaget opfylder direktivets krav til medlemsstaterne om at yde støtte til mindre arbejdsgivere i form af teknisk bistand og uddannelse.
>
> Danske Rederier bemærker, at DIS-området ikke indberetter til Danmarks Statistik og derfor ikke får automatiske lønredegørelser.
>
> TL fremhæver, at det er afgørende, at lønredegørelser kan sammenlignes på tværs af arbejdsgivere, sektorer og regioner, hvilket forudsætter anvendelse af ensartede lønbegreber og metoder. TL anfører, at metodefrihed ikke må føre til forskellige opgørelsesmetoder, der underminerer sammenligneligheden.
>
> Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at anvendelsen af data fra Danmarks Statistik kan bidrage til at reducere administrative byrder og sikre et mere ensartet datagrundlag.
>
> Det Faglige Hus bemærker, at der – i lighed med tidligere regler – bør fastsættes en minimumsgrænse for antal personer af hvert køn i en medarbejdergruppe for at undgå, at enkeltpersoners løn kan identificeres.
>
> ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets gennemsigtighedsforpligtelser i vidt omfang er afgrænset til den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres et systematisk grundlag for sammenligninger på tværs af virksomheder, brancher eller sektorer.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16–17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [Danske Rederier, s. 10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10); [Det Faglige Hus, s. 46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46); [Danske Advokater, s. 74–77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [Lederne, s. 37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37); [Teknisk Landsforbund, s. 60–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60)

## Høringsnotatet, afsnit 2.7.1: Størrelsen på omfattede virksomheder – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=16

> F&P, KA og SMVdanmark finder, at rapporteringspligten for virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet.
>
> Kvinderådet bemærker, at lovforslagets anvendelsesområde primært omfatter virksomheder med mindst 100 ansatte, hvilket begrænser reglernes rækkevidde. Kvinderådet fremhæver i den forbindelse, at en væsentlig del af arbejdsstyrken er ansat i mindre virksomheder, og at dette kan have betydning for lovens samlede effekt i forhold til at reducere lønforskelle.
>
> IDA finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder med 50–99 ansatte ikke omfattes af de samme forpligtelser som større virksomheder. IDA anfører, at det danske arbejdsmarked i høj grad består af små og mellemstore virksomheder, og at en bredere anvendelse af reglerne vil kunne styrke den samlede effekt af direktivet. IDA opfordrer derfor til, at flere virksomheder omfattes af krav om lønredegørelser.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at tærsklerne for lønredegørelser sænkes, herunder kravet om et minimum antal lønmodtagere af hvert køn, således at flere virksomheder omfattes. Organisationerne peger endvidere på, at lønredegørelser bør udarbejdes årligt frem for hvert tredje år for at sikre en mere løbende overvågning af lønforskelle.
>
> DM og Djøf anfører, at tærsklen på 100 ansatte for anvendelse af reglerne bør sænkes for at omfatte flere virksomheder og dermed styrke gennemsigtigheden.
>
> IMR og KVINFO bemærker, at reglerne for virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremstår uklare i lovudkastet og anbefaler, at lovforslaget tydeliggøres på dette punkt.
>
> LOPI anfører, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet, og at en sådan pligt bør afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav. LOPI peger i den forbindelse på, at den foreslåede udvidelse ikke står mål med formålet og kan indebære betydelige administrative byrder for mindre virksomheder.
>
> IRES bemærker, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50-99 ansatte udgør en udnyttelse af en option i direktivet og ikke et krav. IRES anbefaler, at lønredegørelsespligten som udgangspunkt afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav.
>
> Nordic Reward Partners ApS opfordrer til, at virksomheder med 50-99 ansatte undtages fra reglerne om lønredegørelser indtil det nye ISCO-klassifikationssystem kendes i 2023 og kun, hvis der er sket markante forbedringer.
>

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [SMVdanmark, s. 32](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Djøf, s. 51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51); [IDA, s. 57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69–70](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–105](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102); [Nordic Reward Partners, s. 115–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115); [KVINFO, s. 121–122](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121)

## Høringsnotatet, afsnit 2.8: DISCO-koder – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 17–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17

> IDA og Mødrehjælpen peger på, at DISCO-klassifikationen som udgangspunkt kan være for grovmasket og bør suppleres med mere nuancerede og objektive kriterier for at sikre en retvisende vurdering af arbejde af samme værdi. Mødrehjælpen foreslår derfor mulighed for at anvende virksomhedsdefinerede jobkategorier, når disse er sagligt begrundede.
>
> F&P Arbejdsgiver og ATP bemærker, at DISCO-kodernes kategorier ofte ikke vil afspejle lønmodtagere, der findes på virksomheden, hvorfor hovedparten af virksomheder selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5a samtidig med, at der indrapporteres til Danmarks Statistik/F&P, hvis ikke denne indrapporteringsmetode ændres.
>
> Finans Danmark bemærker, at det kan være vanskeligt generelt at konkludere, at DISCO-koderne ikke kan anvendes som grundlag – særligt når det samtidigt ikke præciseres, om fagligt begrundede grupperinger af flere DISCO-koder fortsat kan benyttes. Hvis det nuværende klassifikationssystem reelt anses for utilstrækkeligt, vil virksomheder blive pålagt at udvikle og vedligeholde et nyt supplerende klassifikationssystem. Det medfører betydelige administrative byrder.
>
> LOPI bemærker, at det i lovudkastet anføres, at DISCO-koder ofte ikke vil være tilstrækkelige til at identificere arbejde af samme værdi, uden at det præciseres nærmere, hvornår dette er tilfældet. LOPI finder det særligt problematisk for mindre pengeinstitutter og opfordrer til, at det tydeliggøres, om og hvornår DISCO-baserede kategoriseringer eller fagligt begrundede grupperinger kan anvendes.
>
> IRES peger på, at det i lovforslaget ikke er tilstrækkeligt præciseret, hvornår DISCO-koder kan anvendes til at identificere arbejde af samme værdi, og hvornår de må anses for utilstrækkelige. IRES finder det væsentligt, at det tydeliggøres, om og hvordan fagligt begrundede grupperinger af medarbejdere kan anvendes i opgørelserne.
>
> Nordic Reward Partners ApS vurderer, at rapporteringskravene, herunder anvendelsen af DISCO-koder, kan være uhensigtsmæssige og ikke tilstrækkeligt retvisende til at understøtte sammenligninger af arbejde af samme værdi. Det anføres, at DISCO-klassifikationen i praksis kan være for grovmasket og derfor ikke egnet som grundlag for opgørelse af lønstrukturer og lønforskelle. Det foreslås derfor, at anvendelsen af klassifikationssystemer genovervejes, og at der i højere grad gives mulighed for virksomhedsspecifikke kategorier.
>
> ReFeministerne anfører desuden, at der ikke foreligger en national metode eller model for tværgående jobvurdering, og at fravalget af eksisterende klassifikationssystemer som DISCO ikke er ledsaget af et alternativ, der muliggør sammenlignelighed på tværs af fag.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [IDA, s. 55–56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 110–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114)

## Høringsnotatet, afsnit 2.8.1: Opdeling i medarbejdergrupper – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=19

> LOPI finder det uhensigtsmæssigt, at lønredegørelser skal opdeles i medarbejdergrupper bestående af henholdsvis almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. LOPI anfører, at en sådan tredeling ikke i sig selv bidrager med væsentlig information om lønforskelle mellem kønnene, og LOPI opfordrer til, at kravet udgår.
>
> Finans Danmark, TL og FH bemærker, at direktivet ikke hjemler en opdeling på lønmodtagere, ledere og unge under 18 år.
>
> ATP spørger, hvordan man skal udarbejde en lønredegørelse for hhv. ledere, almindelige lønmodtagere og elever/unge under 18 år.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [FH, s. 52](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=52); [Teknisk Landsforbund, s. 59](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 1 om brutto/time, frihed/overtid og median; side 3 om fælles goder, fratrædelse og bonus. Side 2 er især kriterier/kategorisering og kontekst. Ministeriets svar afklarer ikke samtlige elementer. – Høringssvar, s. 1–3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1
- Finans Danmark: Side 14 om faktisk kontra opregnet årsløn; side 15 om fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag. Bidrag kontra pensionsudbetaling skal holdes adskilt. – Høringssvar, s. 14–15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14
- F&P Arbejdsgiver: Side 19–20 efterlyser løndefinition og anbefaler standardberegnet timefortjeneste. Påstanden om manglende eksisterende lovdefinition lægges ikke til grund. – Høringssvar, s. 19–20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19
- Djøf: Side 49–50 anfægter metodefrihed og foreslår ens/kønsneutralt lønbegreb. – Høringssvar, s. 49–50: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49
- Teknisk Landsforbund: Side 61–62 anfægter metodefrihed og præsteret time med henvisning til Lønkommissionen. Lønkommissionens betænkning er ikke gennemgået her. – Høringssvar, s. 61–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61
- IDA: Side 56 om kønsneutral timeløn og forskellige fraværsmønstre. – Høringssvar, s. 56: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56
- FH: Side 53 kræver ensartet/kønsneutralt lønbegreb og kritiserer præsteret time. – Høringssvar, s. 53: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53
- Institut for Menneskerettigheder: Side 68–69 om intersektionel definition og praksis. – Høringssvar, s. 68–69: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68
- Danske Advokater: Side 75 sondrer løn/lønniveau og spørger om aktier/bonus/periodisering. – Høringssvar, s. 75: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75
- Ligebehandlingsnævnet: Side 93–94 gengiver definitioner og foreslår særskilt bestemmelse. – Høringssvar, s. 93–94: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93
- Nordic Reward Partners: Side 112–113 om goder, aktier og timeløn. – Høringssvar, s. 112–113: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112
- KVINFO: Side 125–126 om intersektionel praksis, definition og hjemmel. Partens beskrivelse af dansk praksis er ikke efterprøvet her. – Høringssvar, s. 125–126: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125
- DM: Ens og kønsneutralt lønbegreb – Høringssvar, s. 44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44
- Lederne: Metodefrihed i kategoridefinitioner – Høringssvar, s. 36: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36
- ATP: Side 3 om parallel redegørelse, CVR, medarbejderoptælling og frist; side 4 fortsætter fristspørgsmålet. – Høringssvar, s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3
- Finans Danmark: Side 16–17 om koncern/CVR, parallel rapport, frist og høring. – Høringssvar, s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- F&P Arbejdsgiver: Side 24–27 om små grupper, tre rapportversioner, optælling, aflevering og kvalitet. – Høringssvar, s. 24–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24
- Danske Rederier: Side 10 angiver DIS-undtagelse fra statistikindberetning og manglende let adgang til data. – Høringssvar, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10
- Det Faglige Hus: Side 46 foreslår minimum pr. køn ved rapportering. – Høringssvar, s. 46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46
- Danske Advokater: Side 74 om artikel 11-støtte; side 76–77 om medarbejderoptælling. – Høringssvar, s. 74–77: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 støtter DST-service og ønsker lavere persontærskel/årlig redegørelse. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79
- ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer virksomhedsafgrænset datagrundlag og ønsker tværgående offentliggørelse. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- KA: Rapporteringskrav og byrder – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30
- Lederne: Eksisterende løndata og fleksibel kategorisering – Høringssvar, s. 37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37
- Teknisk Landsforbund: Sammenlignelige rapporter, lønbegreber og metoder – Høringssvar, s. 60–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60
- Finans Danmark: Side 16 nævner 100-grænsen i beskrivelsen af § 5 a, men ønsker ikke en anden virksomhedstærskel eller at pligten for 50–99 afskaffes. Svaret er kun medtaget som sammenhæng; høringsnotatets afsnit 2.7.1 refererer ikke Finans Danmark. – Høringssvar, s. 16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- F&P Arbejdsgiver: Side 26 ønsker 50–99-pligten fjernet. Betegnelsen overimplementering er partens vurdering. – Høringssvar, s. 26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26
- KA: Side 30 ønsker § 5 b, stk. 6, helt fjernet; direkte støtte. – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30
- SMVdanmark: Side 32 foreslår 50–99-reglen fjernet. – Høringssvar, s. 32: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32
- DM: Side 43 ønsker tærsklen sænket under 100. – Høringssvar, s. 43: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43
- Djøf: Side 51 ønsker lavere tærskel end 100 ansatte. – Høringssvar, s. 51: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51
- IDA: Side 57 ønsker 50–99 fuldt omfattet. – Høringssvar, s. 57: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57
- Institut for Menneskerettigheder: Side 69–70 om landbrug mv., både 100+ og undtagelsen under 100. Høringsnotatet svarer især på 100+. – Høringssvar, s. 69–70: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 ønsker lavere minimum pr. køn og årlig rapportering. Ikke et udtrykkeligt ønske om en bestemt lavere samlet virksomhedstærskel. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79
- Kvinderådet: Side 84–85 kritiserer begrænset rækkevidde og ønsker tiltag for mindre virksomheder. Ingen specifik alternativ tærskel. – Høringssvar, s. 84–85: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84
- Lokale Pengeinstitutter: Side 100 ønsker 100-grænse og drøfter ophævelse af gammel 35-grænse. Artikel 27 ikke afklaret. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100
- Institut for Reguleringsstudier: Side 102–103 ønsker minimum og begrundelse for optioner; side 105 ønsker fritagelser for 50–99 og fastholdt ti-personersgrænse. Nuancerne på side 105 bør ikke reduceres til et enkelt ensartet alternativ. – Høringssvar, s. 102–105: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102
- Nordic Reward Partners: Side 115–116 ønsker 50–99 fritaget indtil en eventuel brugbar ISCO-revision, som forventes i 2030. Høringsnotatet s. 17 angiver 2023, som ikke stemmer med svaret. – Høringssvar, s. 115–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115
- KVINFO: Side 121–122 ønsker lavere antal pr. køn, årlig rapportering og en begrundelse for landbrugsundtagelsen under 100. Høringsnotatet s. 17 grupperer KVINFO med Institut for Menneskerettigheder om uklarhed for brancherne uden denne sondring; uklarheden for 100+ er udfoldet hos instituttet, side 69–70, ikke i KVINFOs svar. – Høringssvar, s. 121–122: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121
- ATP: Side 2 begynder og side 3 udfolder problemet med DISCO og virksomhedens kategorier. – Høringssvar, s. 2–3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2
- Finans Danmark: Side 17 spørger direkte til DISCO og fagligt begrundede grupperinger. – Høringssvar, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17
- F&P Arbejdsgiver: Side 24–25 om uegnet DISCO-rapport og flere versioner; side 26 især videreførelse/andre rapportkrav. – Høringssvar, s. 24–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24
- IDA: Side 55–56 om for grov DISCO-kategorisering, erfaring, ansvar og nuancering. Personlige meritter må ikke uden særskilt vurdering omdannes til jobværdi. – Høringssvar, s. 55–56: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55
- Mødrehjælpen: Side 88 kritiserer DISCO og ønsker virksomhedskategorier. – Høringssvar, s. 88: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88
- ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer fravalg af DISCO uden alternativ og foreslår model. Udsagnet om at DISCO er fjernet er partens karakteristik. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- Lokale Pengeinstitutter: Side 100 efterlyser hvornår DISCO eller faglige grupperinger er tilstrækkelige. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100
- Institut for Reguleringsstudier: Side 110–111 bruger DISCO-6-data og argumenterer om variation og præcis kategorisering. Et direkte ønske om afklaring af fagligt begrundede grupperinger, som høringsnotatet s. 18 tilskriver instituttet, er ikke fundet på side 102–111. Svaret er kun medtaget som sammenhæng. – Høringssvar, s. 110–111: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110
- Nordic Reward Partners: Side 114–116 kritiserer DISCO/ISCO og påstår praktiske fejl. Partens eksempler på klassifikation og deres virkning er ikke efterprøvet her. – Høringssvar, s. 114–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114
- ATP: Side 3 spørger udtrykkeligt om tre grupper og definition af leder. – Høringssvar, s. 3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3
- Finans Danmark: Side 16 foreslår, at tredelingen udgår. – Høringssvar, s. 16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- FH: Side 52 anfægter hjemmel til tredelingen. – Høringssvar, s. 52: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=52
- Teknisk Landsforbund: Side 59 kritiserer medarbejdergrupper ud over jobværdi. – Høringssvar, s. 59: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59
- Lokale Pengeinstitutter: Side 100 ønsker tredeling fjernet. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100

===== FIL: lov/5b-aftale.md =====

# § 5 b – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5b.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 5 b. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 9, stk. 1 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 15–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=15 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-1

Koblet til § 5 a, stk. 1, 2 og 3; § 5 b, stk. 1, 2, 3, 4 og 5; § 5 d, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 103; § 5 a, afsnit 18–20; § 5 b, afsnit 24, 25 og 27; § 5 c, afsnit 15–18; § 5 d, afsnit 18; § 5 e, afsnit 17 og 18; § 5 g, afsnit 17; L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5c:
> § 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
> a) lønforskellen mellem kønnene
> b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> c) medianlønforskellen mellem kønnene
> d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> e) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer
> f) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil
> Stk. 2. Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. § 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere
> Stk. 4. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, udarbejder arbejdsgiverorganisationen lønredegørelsen efter stk. 1.
> I ligelønsloven indsættes som ny § 5d:
> § 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Stk. 2 Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 100-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. Inden lønredegørelsen efter stk. 1 udleveres, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.
> Stk. 4. Lønredegørelsen stilles til rådighed for lønmodtagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 5. Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 6. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og overvågningsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter §§ 5c og 5d, stk. 1-4, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.

Bemærkninger (ordret):

> En ny § 5c, stk. 1, litra a-f, implementerer artikel 9, stk. 1, litra, a) -f).
> For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f), jf. også betragtning 40 og artikel 9, stk. 8 om anvendelse af allerede indberettede oplysninger fra virksomheden. Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.
> For forståelse af begreberne efter artikel 9, stk. 1, litra a) - g), henvises der til bemærkningerne til artikel 3, stk. 1, a) -f).
> Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.
> Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.
> Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.
> Artikel 9, stk. 2-4, kræver, at lønredegørelsen for det foregående kalenderår offentliggøres den 7. juni 2027. For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april. Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte. Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.
> § 5 d vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagersiden.
> § 5d, stk. 1, implementerer arbejdsgivers forpligtelse til at udarbejde en lønredegørelse efter artikel 9, stk. 1, litra g, som omhandler lønforskelle for mandlige og kvindelige ansatte i samme kategori.
> Stk. 2 gennemfører pligten til at høre arbejdstagerrepræsentanterne, jf. Artikel 9, stk. 6.
> Stk. 3 og 4 gennemfører pligten til at udlevere lønredegørelsen til lønmodtagerne og deres arbejdstagerrepræsentanter, jf. Artikel. 9, stk. 9.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: I forslaget udarbejder Danmarks Statistik litra a–f, eller arbejdsgiverorganisationen, hvis virksomheden indberetter lønoplysninger dertil (forslagets § 5c, stk. 4), og arbejdsgiveren selv litra g (forslagets § 5d). Efter L 68 sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen en redegørelse med litra a–g (§ 5 b; ved 50–99 lønmodtagere kun litra a–f, stk. 5), litra g er også arbejdsgiverens pligt (§ 5 a), og § 5 d har fire situationer, hvor arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen. Kravet om mindst 8 af hvert køn ved 50–99 lønmodtagere er i L 68 knyttet til medarbejdergrupper efter DISCO-kode og har en brancheundtagelse; forslaget talte om »samme kategori af arbejdstagere«.

## Art. 9, stk. 6–10 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 19–20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=19 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 6–10) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-6

Koblet til § 5 a, stk. 2 og 3; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 2 og 3; § 7, stk. 4.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: Forslaget gennemførte stk. 6, 9 og 10 i sin § 5d, stk. 3–6, og § 5e, stk. 2–3, og stk. 7 i sin § 5e, stk. 1. § 5 e, stk. 2, kræver efter høring af repræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og at metoderne er »egnede«; forslaget krævede, at »oplysninger og metoder« er »korrekte«. Tomånedersfristen for svar (§ 5 a, stk. 3, og § 5 b, stk. 4) svarer til forslagets § 5d, stk. 6.

## Art. 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=23 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 11) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-11

Koblet til § 7, stk. 3. Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 29.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne pligt retter sig til medlemsstaterne. Kræver ikke lovgivning, men der skal stilles bistand – evt. en vejledning til både arbejdsgivere og arbejdstager repræsentanter til rådighed.
> Danmarks Statistik yder bistand fsva. datagrundlag, jf. art. 9 til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre en 250 ansatte). Det nye overvågningsorgan for ligeløn (AIFL) yder uddannelse til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre end 250 ansatte).

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Retter sig til staten eller et organ: Retter sig til staten. Parterne: Danmarks Statistik yder bistand med datagrundlaget, og instituttet uddannelse. § 7 nævner ikke opgaven.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 1: DA’s, FH’s og AC’s aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet (5. februar 2025)

Afsender: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening. Fil: [aftaler/oversendelsesbrev-da-fh-ac.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/oversendelsesbrev-da-fh-ac.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209255.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har logoer for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening.*

> Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg / Att. Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> **DA’s, FH’s og AC’s aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet**

> Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Akademikerne (AC) har indgået en aftale om implementering af EU-direktiv 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.

> DA, FH og AC er enige om at anbefale aftalen som grundlag for implementeringen af direktivet i dets helhed i dansk lovgivning.

> DA, FH og AC har i aftalen forholdt sig til, hvilke lovændringer direktivet giver anledning til for at sikre korrekt implementering. Aftalen tager udgangspunkt i, at løn er et overenskomstanliggende i Danmark. DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Det betyder, at virksomheder, staten, kommuner, regioner mv. fremadrettet vil kunne lade lønredegørelsen udarbejde via Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra fx SLS eller arbejdsgivers egne løndata.

> DA, FH og AC anbefaler, at der med henblik på at styrke arbejdsmarkedets parters involvering i overvågningen og håndhævelsen af ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked og for at fastholde lønspørgsmål som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med principperne i dan danske model oprettes et nyt institut, som benævnes ”Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn”. Efter DA, FH og AC’s opfattelse vil det nye institut sikre den vidensindsamling og oplysning om ligeløn, som direktivet kræver, uden man kommer i konflikt med den danske aftalemodel.

> Aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet samt forslag om etablering af Arbejdsmarkedets institut for ligeløn vedlægges.

> København, den 5. februar 2025

> Flemming Grønsund / Fagbevægelsens Hovedorganisation

> Lisbeth Lintz / Akademikerne

> Pernille Knudsen / Dansk Arbejdsgiverforening

### Bilag 3: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (5. februar 2025)

Afsender: Vedlagt FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (bilag 1). Fil: [aftaler/aifl-anbefaling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aifl-anbefaling.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209257.pdf

> 5. februar 2025

> **Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)**

> **Formål**

> For at styrke overvågningen, analyser og håndhævelse af ligeløn og ligebehandling med hensyn til køn på det danske arbejdsmarked opretter regeringen sammen med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked et institut med fokus på arbejdsmarkedet.

> Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. Direktivet tillægger ligelønsorganet og overvågningsorganet følgende opgaver:

> - Analysere årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd

> - Udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle

> - Indsamle og offentliggøre data fra arbejdsgivere med henblik på at muliggøre en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i Danmark

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter, som skal udarbejdes i henhold til direktivets bestemmelser

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de respektive myndigheder og ligebehandlingsorganer

> - Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn

> **Sammensætning**

> Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra de repræsenterede hovedorganisationer en forperson for Instituttet.

> **Opgaver**

> Instituttet skal sikre en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelse af princippet om lige løn.

> Instituttet skal desuden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Ligebehandlingsnævnet støtte håndhævelsen af princippet om ligeløn med alle tilgængelige retsmidler.

> Instituttet skal desuden:

> - Øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

> - Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer.

> - Indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger.

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

> - Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

> Instituttets kompetence svarer bl.a. til de opgaver, der er tillagt Institut for Menneskerettigheder i forhold til at foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.

> Støtte til ofre for lønmæssig forskelsbehandling sker inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom. Sager ved Ligebehandlingsnævnet indrettes efter samme principper, som ved småsager, hvor det ikke er nødvendig med partsrepræsentation ved fx en advokat eller en anden specialist.

> **Funktionsmåde**

> Instituttets funktionsmåde fastlægges i vedtægterne for Instituttet. Vedtægterne udformes af Instituttets bestyrelse.

> Udover den daglige drift skal Instituttet udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives.

> **Sekretariat**

> Instituttet ledes af en direktør. Derudover ansættes et sekretariat på 5-6 medarbejdere i henhold til relevant kollektiv overenskomst. Sekretariatet får bistand fra Beskæftigelsesministeriet med hensyn til etablering og opsætning af hjemmeside mv.

> **Økonomi**

> Instituttet har et årligt budget på xx. Instituttet finansierings af samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR.

### Bilag 4: Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet (11. august 2025)

Afsender: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner. Fil: [aftaler/offentlige-parter-brev.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/offentlige-parter-brev.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209258.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K

> Beskæftigelsesministeriet / Holmens Kanal 20 / 1060 København K / Att: Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> 11. august 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> **Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet**

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner har sammen med Offentlige Ansattes Organisationer, CO10 - Centralorganisationerne af 2010, Lærernes Centralorganisation, Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet udarbejdet forståelsespapirer om løngennemsigtighedsdirektivet (EU- direktiv 2023/970 af 10. maj 2023) på henholdsvis det statslige, regionale og kommunale område.

> Parterne på det offentlige område er enige om at anbefale, at forståelsespapirerne indgår i lovarbejdet ved implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet. I forlængelse heraf er arbejdsgiverne på det offentlige område enige om at tilslutte sig Dansk Arbejdsgiverforenings (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) og Akademikernes (AC) implementeringsaftale af den 5. februar 2025.

> Arbejdsgiverne på det offentlige område tilslutter sig i øvrigt DA, FH og ACs anbefaling i oversendelsesbrev af den 25. februar 2025 til Beskæftigelsesministeriet, hvoraf det fremgår, at metodefriheden ved udarbejdelsen af det statistiske grundlag for lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat er gældende. Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

> Forståelsespapirerne vedlægges som bilag.

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Direktør / Christian Liebing

> KL / Arbejdsgiverpolitisk Center / Direktør / Kristian Heunicke

> Danske Regioner / Forhandlingsdirektør / Rikke Margrethe Friis

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K · T 35 27 13 13 · www.medst.dk

### Bilag 5: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det statslige arbejdsmarked) (28. maj 2025)

Afsender: Parterne på det statslige arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-staten.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-staten.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209259.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> 28. maj 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det statslige arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Side 2 af 2

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> Offentlige Ansatte Organisationer / Det Statslige Område / Lydia Callesen

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Christian Liebing

> CO10 – Centralorganisationerne af 2010 / Jesper Korsgaard Hansen

> Lærernes Centralorganisation / Gordon Ørskov Madsen

> Akademikerne / Thomas Kepler

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): I underskriftsblokken for CO10 dækker en underskrift delvis organisationens forkortelse i scanningen; den er gengivet som i bilag 4.*

### Bilag 6: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det kommunale og regionale arbejdsmarked) (udateret)

Afsender: Parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209260.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Begge sider har logoer for Danske Regioner, KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> 1

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> København, den

> For KL / Michael Ziegler

> For Danske Regioner / Lars Gaardhøj

> For Forhandlingsfællesskabet / Mona Striib

> For Akademikerne / Tomas Kepler

> 2

===== FIL: lov/5b-praksis.md =====

# § 5 b – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5b.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

23 afgørelser: 23 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md) (6)

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0404.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0404

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 24 hindrede, at en arbejdstager, som støttede en person med en klage over kønsdiskrimination, kun var beskyttet mod arbejdsgiverrepressalier, hvis vedkommende var formelt vidne og opfyldte særlige formkrav til forklaringen. Originalen indeholder en efterfølgende sproglig rettelse af præmis 9.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

Bruges i kommentaren, afsnit 18. Om stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.
