Ligeløn og løngennemsigtighed – § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/4a.md, lov/4a-forarbejder.md, lov/4a-hoering.md, lov/4a-aftale.md, lov/4a-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/4a.md =====

# § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 4 a. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/4a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 4 a er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–22: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2–3); Betingelser, stk. for stk. (4–7); Fortolkningsspørgsmål (8–9); Praksis (10–17); Samspil (18); Praktisk betydning (19); Kilder (20); Implementeringsaftalen og 1. behandling (21–22)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 4 a, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3
- **Kommentar**: 22 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 1 uddrag: [lov/4a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet: [lov/4a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 5 rækker i aftalen (art. 14, art. 15, art. 17, stk. 1–2, art. 20, stk. 1 og art. 22), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/4a-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 12 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (2 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (12 artikler), henstilling 2014/124/EU (4 punkter) og Kommissionens rapporter (2 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 26 afgørelser (7 danske domstole, 2 nævn og voldgift, 17 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) (14)

## Lovtekst

**§ 4 a.** Enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, efter eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser kan indgive klage til retslige instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til denne lov, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 4 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Den, som mener sig personligt krænket ved tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, skal kunne få lovens forpligtelser håndhævet retsligt. Adgangen består også efter, at det forhold, hvor forskelsbehandlingen angiveligt fandt sted, er ophørt. Bestemmelsen er en adgangsregel; den afgør ikke i sig selv, om kravet materielt er berettiget.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4 a.*

### Direktiv og ændring

**[2]** § 4 a videreføres uden ændring i L68. Artikel 14 i direktiv 2023/970 kræver let adgang til retslige procedurer om ligeløn, også efter ansættelsens ophør, og tillader, at forligsmægling indgår. Den eksisterende danske bestemmelse har samme centrale skel mellem adgang til prøvelse og afgørelsen af det konkrete krav.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 14; betragtning 46.*

**[3]** Direktivets artikel 15–22 supplerer adgangen med regler om organisationers deltagelse, kompensation, håndhævelse, bevis, forældelse og omkostninger. Disse spørgsmål skal behandles efter deres respektive grundlag. § 4 a er ikke en samlet hjemmel til enhver tænkelig procesforanstaltning.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 15; art. 16; art. 17; art. 20; art. 21; art. 22.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[4]** Personkredsen er enhver, som mener sig krænket i forhold til sig selv. Læseren skal derfor skelne mellem den påstået krænkede person og en organisation, som ønsker at bistå eller føre sagen. Organisationens adgang må have sit eget processuelle grundlag; direktivets artikel 15 forudsætter blandt andet den pågældendes samtykke.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4 a; art. 15.*

**[5]** Sagen kan eventuelt først være indbragt for andre kompetente instanser. Ordet eventuelt opstiller ikke et generelt krav om, at Ligebehandlingsnævnet eller en forligsordning skal bruges før domstolene. Om et bestemt kollektivt eller processuelt forløb kræver et forudgående skridt, må afgøres efter netop det regelsæt.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 4; § 6, stk. 1; art. 14.*

**[6]** Forligsinstanser står i teksten som en del af omtalen af de retslige instanser, hvor dette findes hensigtsmæssigt. De skal ikke læses som en ubetinget obligatorisk mellemstation. En frivillig løsning skal fortsat respektere de rettigheder, som håndhæves.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4 a; § 5.*

**[7]** Adgangen efter ophør er vigtig både for en tidligere ansat og for en krænkelse, som først bliver tydelig senere. Den ophæver ikke forældelse, krav til bevis eller andre lovlige procesbetingelser. Forældelsesspørgsmålet skal derfor vurderes særskilt efter § 6 c og de almindelige regler.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 c; art. 21.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[8]** Forum følger ikke automatisk af, at der påberåbes ligelønsloven. Et krav om selve lønforskellen og et krav alene for manglende oplysninger kan have forskellige kompetencespørgsmål. Ministeriet understreger, at L68 ikke giver Ligebehandlingsnævnet ny kompetence til selvstændigt at tilkende godtgørelse alene for formelle pligtbrud. Den generelle adgangsregel må derfor suppleres med en konkret kompetencevurdering.

*Om § 4 a. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 2; § 3, stk. 5; § 4; § 6.*

**[9]** Artikel 17 kræver, at kompetente myndigheder eller nationale domstole ved en overtrædelse på sagsøgerens begæring og sagsøgtes regning kan påbyde ophør og foranstaltninger, som sikrer opfyldelse af ligelønsrettighederne og -forpligtelserne. Artikel 20 vedrører adgang til relevant bevismateriale. § 4 a nævner ikke selv den nærmere kompetence til disse afgørelser. Den ønskede foranstaltning skal derfor knyttes til sit processuelle og materielle hjemmelsgrundlag; henvisningen til retslig adgang er ikke alene tilstrækkelig.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 17; art. 20.*

### Praksis

**[10]** Johnston, sag 222/84, fastslog på det daværende ligebehandlingsdirektivs grundlag, at en myndighedserklæring ikke måtte afskære en reel domstolsprøvelse. Afgørelsen støtter effektiv prøvelse af en påstået krænkelse. Den udpeger ikke et bestemt dansk nævn eller skaber en generel kompetence til enhver retsfølge.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis. Kilder: Johnston.*

**[11]** Coote, C-185/97, viser, at effektiv beskyttelse også kan være nødvendig mod en reaktion efter ansættelsens ophør. Den sag drejede sig om en repressiv nægtelse af en anbefaling. Den illustrerer eftervirkningen af beskyttelsen, ikke en fristfri adgang til alle tidligere ansættelseskrav.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis. Kilder: Coote; § 3.*

**[12]** Højesteret stadfæstede afvisningen af generelle påstande om pligt til kønsopdelt lønstatistik. Direktivet fra 1975 omtalte ikke sådanne statistikker, og en eventuel pligt kunne ikke påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Der kunne derfor ikke under en retssag skabes et fyldestgørende grundlag for at tage stilling til de generelt udformede påstande.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.*

**[13]** Det anvendelige procespunkt er behovet for at formulere en konkret retstvist og et prøveligt krav. Dommen fastslår ikke, at ligelønsrettigheder generelt mangler domstolsbeskyttelse. Den samtidige sag mod Beskæftigelsesministeriet har sin egen katalogpost med tilsvarende afvisningsresultat.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.*

**[14]** Direktiv 2023/970 og det foreslåede danske regelsæt indeholder nu udtrykkelige informations- og statistikpligter. Den ældre dom kan derfor ikke bruges som en materiel undtagelse fra disse regler eller som automatisk afvisningsgrund for nye konkrete krav. Dommen er fra før direktiv 2023/970 og dets udtrykkelige pligter. Den kan ikke bruges som hjemmel til at afvise de senere lovbestemte informations- og statistikrettigheder.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.*

**[15]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[16]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[17]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager.

*Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

### Samspil

**[18]** § 6, stk. 1, omtaler specifikt, at lønmodtageren kan søge ligelønskravet fastslået ved domstolene. § 4 regulerer et særligt fagretligt spor. Artikel 22 kræver, at de nationale domstole efter national ret kan vurdere, om den tabende sagsøger havde rimelig grund til at rejse kravet, og i givet fald, om det er passende at fritage vedkommende for sagsomkostninger. Det gør ikke alle ligelønssager gratis.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 1; § 4; art. 22; betragtning 54.*

### Praktisk betydning

**[19]** Rådgivningen bør begynde med tre konkrete spørgsmål: Hvilken handling påstås ulovlig, hvilken retsfølge kræves, og hvilken instans kan give den? Derefter afklares repræsentation, dokumentation, forældelse og omkostninger. Et valg om først at søge en frivillig løsning bør følges af en selvstændig fristvurdering.

*Om § 4 a. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 3; § 6 c.*

### Kilder

**[20]** Den direkte kilde er § 4 a. Artikel 14 og betragtning 46 belyser adgangen, mens artikel 15, 17, 20–22 behandler de supplerende procesgarantier. Ministeriets konkrete kompetenceforklaring findes ved L68s nye § 3, stk. 5, og i høringsnotatet.

*Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 14; art. 15; art. 17; art. 20; art. 21; art. 22.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[21]** Parterne vurderede, at § 4 a allerede gennemfører artikel 14: »Det er parternes vurdering, at artikel 14 allerede er implementeret i dansk ret i kraft af ligelønsloven § 4a.« For organisationers deltagelse (artikel 15) henviste de til »retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl. og lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1, og samme ordlyd i ligebehandlingslovens § 18«. L 68 §§ 2 og 3 gør de to sidste bestemmelser uanvendelige på ligelønsområdet, og § 7, stk. 2, litra a, giver i stedet instituttet opgaven at bistå ofre.

*Om § 4 a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 14; implementeringsaftalen om art. 15; L68 § 2; L68 § 3; § 7, stk. 2.*

**[22]** Om bevismateriale (artikel 20) skrev parterne, at edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men ikke i Ligebehandlingsnævnet, »hvorfor implementering kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 ændrer ikke lov om Ligebehandlingsnævnet. Om sagsomkostninger (artikel 22) henviste parterne til retsplejelovens § 318 og skrev: »Parterne drøfter med Arbejdsrettens formandskab om hvorvidt arbejdsretsloven lever op til art. 22.« L 68 ændrer ikke arbejdsretsloven og nævner ikke artikel 22. Om andre retsmidler (artikel 17) fandt parterne, at »der ikke skabes nye forpligtelser i dansk ret«.

*Om § 4 a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 20, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 22; implementeringsaftalen om art. 17, stk. 1–2.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (kommentaren, afsnit 2, 5 og 20)
- [Artikel 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-15.md) (kommentaren, afsnit 3, 4 og 20)
- [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (kommentaren, afsnit 3, 9 og 20)
- [Artikel 20 – Adgang til bevismateriale](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md) (kommentaren, afsnit 3, 9 og 20)
- [Artikel 21 – Forældelsesfrister](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-21.md) (kommentaren, afsnit 3, 7 og 20)
- [Artikel 22 – Sagsomkostninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-22.md) (kommentaren, afsnit 3, 18 og 20)
- [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (kommentaren, afsnit 3)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md)
- [Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md)
- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md)
- [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 14 og 7
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 22, 23, 25 og 27
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 13, 14, 15 og 6
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.4

## Praksis

26 afgørelser (7 danske domstole, 2 nævn og voldgift, 17 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md).

===== FIL: lov/4a-forarbejder.md =====

# § 4 a – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/4a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/4a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 4 a bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 12: godtgørelse ved repressalier og oplysningsbrud. L68 som fremsat, s. 37–38: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=37

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html#spec-bem-1-12

Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 8 og 20.

> Til nr. 12
> Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en arbejdsgiver ikke må afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b.
> Krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b vedrører en lønmodtagers eller dennes repræsentants krav på henholdsvis kønsopdelt lønstatistik og oplysning om lønmodtagerens DISCOkode, under hvilken lønmodtageren er registret i forbindelse med indberetning af lønoplysninger.
> Det fremgår af den gældende § 3 stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. Det er imidlertid op til domstolene at fastlægge den bevismæssige validitet af de af lønmodtageren anførte faktisk omstændigheder samt beviskravene til lønmodtageren og arbejdsgiveren under hensyntagen til, at formålet med bevisbyrdedirektivet har været at forskyde bevisbyrden mellem de to parter, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1994.
> Det fremgår af den gældende § 3, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
> Det foreslås, at der efter § 3, stk. 3, indsættes to nye stykker. Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 4, hvorefter en lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.
> Den foreslåede ændring vil sikre, at både lønmodtagere, der bliver afskediget i strid med § 3, stk. 1, og lønmodtagere, der er blevet udsat for anden ugunstig behandling i strid med § 3, stk. 1, vil kunne tilkendes en godtgørelse. Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, vil kunne tilkendes en godtgørelse.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om startlønnen eller intervallet for startlønnen for en ledig stilling, ikke har besvaret lønmodtagerens anmodning om at præcisere ufuldstændige oplysninger, ikke har udleveret de ønskede oplysninger inden for to måneder eller hvis arbejdsgiver har spurgt til en jobansøgers lønhistorik.
> Den foreslåede ændring vil også indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, som lønmodtageren har anmodet om. Den foreslåede bestemmelse vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser, vil disse skulle fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og der vil skulle tages hensyn til eventuelle relevante skærpende eller formildende omstændigheder ved overtrædelsen.
> Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre i Ligebehandlingsnævnets kompetencer. Efter lov om Ligebehandlingsnævnet har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i lov om lige løn til mænd og kvinder. Tilkendelse af godtgørelser i sådanne sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole.
> Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt pligten i § 1 e, stk. 2, om en gang årligt at oplyse sine lønmodtagere om adgangen til at anmode om oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer. Denne bestemmelse er i stedet sanktioneret i § 6 b.
> Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil gennemføre artikel 23 i dansk ret.

===== FIL: lov/4a-hoering.md =====

# § 4 a – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/4a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/4a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 3.5

Ministeriets svar i høringsnotatet. Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet. Høringsnotat til L68, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html#hoeringsnotat-3-5

Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 8 og 20.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at man er enig i, at Ligebehandlingsnævnet alene har kompetence til at behandle klager vedr. diskrimination og ikke klager, der vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter. Det indebærer, at Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor der er sket brud på ligelønsprincippet, kan lade det indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren tillige har tilsidesat andre pligter. Sager, der alene vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter, skal afgøres i det fagretlige system eller ved de almindelige domstole. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 12.

Resuméet af høringssvarene til høringsnotatets afsnit 3.5 (Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet) står i [lov/2-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-hoering.md) og [lov/3-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-hoering.md).

===== FIL: lov/4a-aftale.md =====

# § 4 a – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/4a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/4a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 4 a. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 14 – Klageadgang

Implementeringsaftalen, PDF s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=27 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 14) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-14

Koblet til § 4 a. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 21.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes vurdering, at artikel 14 allerede er implementeret i dansk ret i kraft af ligelønsloven § 4a.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: gennemført ved § 4 a.

## Art. 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 27–28: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=27 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 15) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-15

Koblet til § 7, stk. 2; L68 § 2; L68 § 3. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 21; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering til hele artikel 15 (ordret):

> Ingen

Bemærkninger til hele artikel 15 (ordret):

> Det er parternes vurdering, at artikel 15 er implementeret i dansk ret, jf. retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl. og lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1, og samme ordlyd i ligebehandlingslovens § 18.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne henviste til retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl., lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 18. Efter L 68 § 2 finder § 2, stk. 2, i loven om Institut for Menneskerettigheder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og efter L 68 § 3 finder ligebehandlingslovens § 18, stk. 1, ikke anvendelse på ligelønsområdet. I stedet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn efter § 7, stk. 2, litra a, bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. L 68 § 3 svarer til notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen), hvor parterne skrev, at »ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område«. Retsplejeloven ændres ikke.

## Art. 17, stk. 1–2 – Andre retsmidler

Implementeringsaftalen, PDF s. 30–31: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=30 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 17, stk. 1–2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-17-1

Koblet til § 6, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 22.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Parterne fortolker bestemmelsen således at der ikke skabes nye forpligtelser i dansk ret, idet bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med eksisterede national ret.
> Der findes i allerede i dag tilstrækkelige retsmidler i både det fagretlige og civilretlige system. Fx findes der i det fagretlige system mulighed for at pålægge en arbejdsgiver til at bringe en overtrædelse til ophør.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: skaber ikke nye forpligtelser; der er tilstrækkelige retsmidler i det fagretlige og det civilretlige system.

## Art. 20, stk. 1 – Adgang til bevismateriale

Implementeringsaftalen, PDF s. 34–35: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=34 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 20, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-20-1

Koblet til § 6, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 22; § 6, afsnit 71.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Med artikel 20 er der lagt op til, at domstolene skal kunne pålægge en virksomhed at fremlægge en lang række oplysninger som bevismateriale.
> I en dansk sammenhæng er det sædvanligvis i civile sager op til sagsøger at anmode om fremlæggelse af beviser eller dokumentation.
> Retsplejelovens § 298 giver i dag allerede retten mulighed for edition. Arbejdsretslovens § 17, stk. 1 og § 29, stk. 1 fastslår at retsplejeloven gælder med de fornødne tilpasninger for sager der behandles i Arbejdsretten og ved faglig voldgift. Parterne er enige om at der også gælder editionspligt i sager ved Arbejdsretten og faglig voldgift.
> Det er derfor parternes vurdering, at artikel 20 allerede er gældende ret i det fagretlige system Princippet om edition gælder ikke i Ligebehandlingsnævnet, hvorfor implementering kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Ikke gennemført ved L 68: Parterne: edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men ikke i Ligebehandlingsnævnet, »hvorfor implementering kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 ændrer ikke lov om Ligebehandlingsnævnet.

## Art. 22 – Sagsomkostninger

Implementeringsaftalen, PDF s. 37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=37 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 22) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-22

Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 22.

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes opfattelse, at der er normharmoni i det civile retssystem som følge af retsplejelovens § 318.
> Parterne drøfter med Arbejdsrettens formandskab om hvorvidt arbejdsretsloven lever op til art. 22.
> Hvis det vurderes at den ikke lever op til direktivet, vil der skulle foretages en justering af lovl om Arbejdsretten.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Ikke gennemført ved L 68: Parterne: normharmoni ved de almindelige domstole (retsplejelovens § 318). Om arbejdsretsloven lever op til artikel 22, ville parterne drøfte med Arbejdsrettens formandskab. L 68 ændrer ikke arbejdsretsloven, og bemærkningerne nævner ikke artikel 22.

===== FIL: lov/4a-praksis.md =====

# § 4 a – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/4a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/4a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

26 afgørelser: 7 fra danske domstole, 2 fra nævn og voldgift, 17 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) (14)

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 63/2004: Krav mod arbejdsgiverforening om kønsopdelte lønstatistikker

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-63-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-63-2004.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af principalt HK's påstande 1-3 for landsretten, subsidiært påstande 1-2 og mere subsidiært påstand 1, mens Dansk Arbejdsgiverforening påstod stadfæstelse; sagen blev behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Sagens realitet angik i det væsentlige, om artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 indebærer, at Dansk Arbejdsgiverforening er forpligtet til at pålægge medlemsvirksomhederne eller nærmere angivne medlemsvirksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Højesteret udtalte, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorved landsrettens afvisning af HK's påstande blev opretholdt. I sagsfremstillingen gengav Højesteret den nye § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, vedtaget ved lov nr. 562 af 9. juni 2006 med ikrafttræden den 1. januar 2007, hvorefter en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med undtagelse for visse brancher og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte.

Bruges i kommentaren, afsnit 12–14.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 64/2004: Intet grundlag for at tage stilling til krav om lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-64-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.md)

Koblet til § 4 a. Kommentarens begrundelse for koblingen: Det var ikke muligt under en retssag at skaffe grundlag for at tage stilling til HK’s generelt udformede påstande om statens pligt til at sikre kønsopdelte lønstatistikker (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Sagsfremstillingen gengiver den da vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte § 5 a om kønsopdelt lønstatistik (lov nr. 562 af 9. juni 2006). Dommen kan ikke bruges mod de senere lovbestemte statistik- og oplysningsrettigheder (jf. lønredegørelsen i § 5 a, stk. 1).

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02: Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2601-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark påstod som mandatar for F, der arbejdede som ufaglært bogbinderassistent, arbejdsgiveren dømt til at betale 58.223,23 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 18. august 1997 til 2. marts 1998, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, da ansættelsesforholdet var reguleret i Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomsten indeholder i § 63 en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da F havde støttet kravet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagved liggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af disse love, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhørte i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence; arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

Bruges i kommentaren, afsnit 15–17.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03: Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b0482-03.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md)

Koblet til § 4 a. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet beroede på fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling og hørte derfor under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02: Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md)

Koblet til § 4 a. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver; lovfortolkningen hørte under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1802-02: Afvisning af fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om ligeløn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h63.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h63.md)

Koblet til § 4 a. Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om en arbejdsgiverforenings pligter efter ligelønsprincippet blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1493-02: Afvisning af fagforbunds søgsmål om kønsopdelt lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h64.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.md)

Koblet til § 4 a. Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om statens pligter efter direktiv 75/117 og om udskydelsen af den daværende § 5a blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

## Arbejdsretten, 19. maj 2009, sag A2008.809: Forumvalg ved lovbaserede afskedigelseskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md) · Original: https://www.co-sea.dk/files/uploads/a2008.809.pdf

Koblet til § 4 a (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Fortolkning af Hovedaftalen: forbundet var først bundet til Afskedigelsesnævnet, når det havde indgivet klage dertil om det lovbaserede afskedigelseskrav, og nævnsfristerne afskar ikke i sig selv en senere domstolssag. Koblet til valget mellem fagretlig behandling og domstolene (§ 6, stk. 1, og § 4 a). Begrænset til den beskrevne organisations- og overenskomstkreds.

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0404.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0404

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 24 hindrede, at en arbejdstager, som støttede en person med en klage over kønsdiskrimination, kun var beskyttet mod arbejdsgiverrepressalier, hvis vedkommende var formelt vidne og opfyldte særlige formkrav til forklaringen. Originalen indeholder en efterfølgende sproglig rettelse af præmis 9.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, 22. dec. 2010, sag C-279/09, DEB: Juridiske personers adgang til retshjælp og prøvelse af økonomiske hindringer

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0279.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0279.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0279

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Juridiske personer er ikke udelukket fra at påberåbe sig effektiv domstolsbeskyttelse efter chartrets artikel 47. Hjælpen kan omfatte fritagelse for afgiftsforskud og advokatbistand. Den nationale ret skal undersøge, om betingelserne gør adgangen indholdsløs, har et lovligt formål og er forholdsmæssige. Sagens genstand, udsigt til medhold, betydning, kompleksitet, ansøgerens mulighed for at føre sagen og forskuddets størrelse kan indgå. For juridiske personer kan også selskabsform, erhvervsmæssigt formål og ejernes økonomi og mulighed for at skaffe midler indgå. Dommen bevilgede ikke selv selskabet fri proces.

## EU-Domstolen, 29. okt. 2009, sag C-63/08: Gravides søgsmålsadgang, korte frister og erstatningskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0063.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0063.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0063

Koblet til § 4 a (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85 og 76/207 om afskedigelse af gravide, ikke ligelønsreglerne. Et særligt søgsmål var tilladt, hvis procesreglerne overholdt kravene om ækvivalens og effektivitet; en frist på 15 dage syntes ikke at opfylde dem. Koblet til adgangen til retslige instanser i § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1.

## EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98, Preston: Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0078.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0078.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0078

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En seksmånedersfrist efter ansættelsesforholdets ophør kunne gælde for krav om pensionsmedlemskab, hvis den ikke var mindre gunstig end for tilsvarende nationale krav. Derimod måtte pensionsgivende perioder ikke begrænses til de seneste to år før kravet. En national ligelønslov, der gennemførte EU-princippet, var ikke i sig selv et sammenligneligt rent nationalt søgsmål; ækvivalens skulle vurderes efter genstand, grundlag, væsentlige momenter og procesreglernes samlede funktion. Ved et varigt arbejdsforhold bestående af regelmæssige tidsbegrænsede kontrakter om samme beskæftigelse og pensionsordning måtte fristen ikke løbe særskilt fra hver kontrakts udløb.

## EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0326.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0326

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): EU-retten hindrede en ufravigelig toårsgrænse for efterbetaling eller erstatning, når arbejdsgiverens forsætligt urigtige oplysninger om sammenlignelige kollegers løn havde forsinket kravet. En alternativ retsvej fjernede ikke problemet, hvis den havde mindre gunstige betingelser end tilsvarende nationale krav; dette skulle den nationale ret efterprøve.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

Bruges i kommentaren, afsnit 11.

## EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0246.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0246

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved beregning af de omhandlede tillægsydelser til deltidsansatte udsat for indirekte kønsdiskrimination skulle beskæftigelse fra 8. april 1976 medregnes. EU-retten hindrede en regel, som begrænsede anerkendt adgang til en erhvervspensionsordning til to år før sagsanlægget. Svaret angår adgangsrettens tilbagevirkende rækkevidde og må ikke forveksles med enhver almindelig søgsmålsfrist.

## EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93: Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0435.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0435

Koblet til § 4 a. Kommentarens begrundelse for koblingen: Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, og Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgangen eller alderspension efter ulovlig udelukkelse (jf. § 1 a, stk. 3). Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet (jf. § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1).

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93, Fisscher: Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0128.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0128.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0128

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til en erhvervspensionsordning var omfattet af artikel 119 og ikke af Barber-dommens tidsbegrænsning; protokol nr. 2 ændrede ikke dette. Retten kunne gøres gældende direkte over for ordningens administratorer såvel som arbejdsgiveren. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for at betale de tilhørende bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes, hvis de ikke var mindre gunstige end ved tilsvarende nationale krav og ikke i praksis gjorde EU-retten umulig at udøve.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

Bruges i kommentaren, afsnit 10.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.
