Ligeløn og løngennemsigtighed – § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/3.md, lov/3-forarbejder.md, lov/3-hoering.md, lov/3-aftale.md, lov/3-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/3.md =====

# § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 3. Ændret ved L68 § 1, nr. 11, 12. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 3 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 11, 12, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Ændringer ved L68
- Kommentar, afsnit 1–38: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–12); Fortolkningsspørgsmål (13–15); Praksis (16–30); Samspil (31–32); Praktisk betydning (33–34); Kilder (35); Implementeringsaftalen og 1. behandling (36–38)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 3, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 11](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-11.md), [L68 § 1, nr. 12](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-12.md).
- **Kommentar**: 38 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 2 uddrag: [lov/3-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.11 og 3.5, med links til de enkelte høringssvar og 8 høringssvar gengivet som spor: [lov/3-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 3 rækker i aftalen (art. 23, stk. 1, art. 25, stk. 1 og art. 25, stk. 2) og 1 andet dokument i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/3-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 14 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (7 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (13 artikler), henstilling 2014/124/EU (8 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 28 afgørelser (2 danske domstole, 5 nævn og voldgift, 21 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Repressalier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repressalier.md) (7)

### Pr. stykke

- **§ 3, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–6 og 15–36; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 7, 10, 12, 14, 25 og 26; 3 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 25, stk. 1; L68 § 1, nr. 11.
- **§ 3, stk. 2**: kommentaren, afsnit 2, 3, 7, 8, 18–21 og 25–35.
- **§ 3, stk. 3**: kommentaren, afsnit 2, 3, 9, 18–21 og 31–35.
- **§ 3, stk. 4**: kommentaren, afsnit 2, 3, 8, 10, 16, 22–24, 31–36 og 38; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 16 og 23; implementeringsaftalen om art. 25, stk. 2; L68 § 1, nr. 12.
- **§ 3, stk. 5**: kommentaren, afsnit 2, 3, 11–14, 31–35, 37 og 38; 2 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 1, 2, 5, 7, 16, 17 og 18; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; L68 § 1, nr. 12.

## Lovtekst

**§ 3.** En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f.

> Note til teksten: Ændringsnummer 11s citerede findtekst har et ekstra komma efter »2« i forhold til grundteksten.

*Stk. 2.* Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.

*Stk. 3.* En afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

*Stk. 4.* En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.

*Stk. 5.* En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3

## Ændringer ved L68

### § 3, stk. 1 (ændret tekst)

Gældende tekst: § 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2 og § 5 b.

Forventet tekst: § 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f.

### § 3, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.

### § 3, stk. 5 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 5. En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse.

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 3, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** En medarbejder må ikke miste sit job eller blive stillet ringere, fordi vedkommende klager over lønmæssig forskelsbehandling, kræver ligeløn eller videregiver lønoplysninger som beskyttet af bestemmelsen. Arbejdsgiveren skal kunne adskille en saglig personaleafgørelse fra en reaktion på, at medarbejderen bruger sine rettigheder. Beskyttelsen omfatter også lønmodtagerrepræsentanter.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 1.*

**[2]** Bestemmelsen rummer flere retsmidler: underkendelse af en afskedigelse eller godtgørelse efter stk. 3, godtgørelse for anden ugunstig behandling efter det foreslåede stk. 4 og en særskilt godtgørelse for bestemte oplysningsbrud efter det foreslåede stk. 5. Det sidste krav forudsætter efter bemærkningerne ikke, at en kønsbestemt lønforskel er bevist.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 3, stk. 3; § 3, stk. 4; § 3, stk. 5.*

### Direktiv og ændring

**[3]** L68 § 1, nr. 11, ajourfører henvisningerne til krav på lønredegørelse og fælles lønvurdering. Nr. 12 tilføjer stk. 4 og 5. De eksisterende regler om afskedigelsesbevis og underkendelse i stk. 2 og 3 videreføres. De nye led læses her som forslag, mens den hidtidige repressaliebeskyttelse allerede gælder.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12.*

**[4]** Artikel 25 kræver beskyttelse af arbejdstagere og deres repræsentanter, når de udøver ligelønsrettigheder eller støtter en anden person. Beskyttelsen omfatter ugunstig behandling som reaktion på en intern klage eller en administrativ eller retslig procedure. Betragtning 58 og Hakelbracht viser betydningen af også uformel støtte. Dansk ordlyd skal læses med dette beskyttelsesformål, men hver sag kræver stadig en forbindelse mellem den beskyttede handling og reaktionen.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og praksis. Kilder: art. 25; betragtning 58; Hakelbracht.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[5]** Stk. 1, første punktum, dækker afskedigelse og anden ugunstig behandling som reaktion på klage, ligelønskrav eller videregivelse af lønoplysninger. Bemærkningerne nævner blandt andet degradering, forflyttelse og chikane og omtaler også uformelle klager og henvendelser til en organisation eller advokat. En formel retssag er således ikke en forudsætning. Repressaliespørgsmålet skal prøves selvstændigt; det er ikke i sig selv afgørende, om lønmodtageren senere får medhold i det underliggende ligelønskrav.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; § 3, stk. 1.*

**[6]** Stk. 1, andet punktum, nævner særskilt afskedigelse som følge af krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f. Denne sætning siger afskedigelse; den bør ikke gengives som om den selv opregner alle andre negative reaktioner. Om en anden reaktion er omfattet, må vurderes efter første punktum og direktivets beskyttelseskrav.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 f; art. 25.*

**[7]** Efter stk. 2 skal arbejdsgiveren bevise, at en afskedigelse ikke strider mod stk. 1. Hvis afskedigelsen sker mere end ét år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, skal lønmodtageren dog først påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode repressalier. Étårsleddet er formuleret om fremsættelse af ligelønskrav; det er ikke en generel frist for alle beskyttede handlinger, og beskyttelsen bortfalder ikke efter et år.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 2.*

**[8]** Stk. 2 angår udtrykkeligt afskedigelse. Den samme ubetingede omvendte bevisbyrde kan derfor ikke uden videre overføres til enhver sag om anden ugunstig behandling efter stk. 4. Bevisreglen for den konkrete krænkelse må angives særskilt; § 6 vedrører på sin side forskelsbehandling efter § 1.

*Om stk. 2 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2.*

**[9]** Stk. 3 gør underkendelse til udgangspunktet, når lønmodtageren nedlægger påstand om det. Undtagelsen kræver særlige tilfælde, en afvejning af parternes interesser og, at fortsættelse eller genoprettelse af ansættelsen findes åbenbart urimelig. Lønmodtageren kan i stedet kræve godtgørelse, som fastsættes efter ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder. En almindelig uenighed mellem parterne er ikke i sig selv den angivne undtagelse.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 3.*

**[10]** Det nye stk. 4 giver adgang til godtgørelse for anden ugunstig behandling omfattet af stk. 1. Det gør eksempelvis en repressiv degradering til et selvstændigt godtgørelsesspørgsmål, selv om ansættelsen fortsætter. Der er ikke angivet et fast beløb eller et krav om, at behandlingen også skal have medført en lønforskel.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 3, stk. 4.*

**[11]** Det nye stk. 5 omfatter tre typer brud: manglende oplysninger efter § 1 c, stk. 1, spørgsmål om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, og manglende oplysninger, som er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3. De underliggende bestemmelser afgør, hvilke oplysninger og frister der gælder. Godtgørelsen skal efter bemærkningerne fastsættes konkret med vægt på relevante skærpende og formildende omstændigheder.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 c; § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 3.*

**[12]** Den årlige orientering om oplysningsretten i § 1 e, stk. 2, er ikke med i stk. 5. Ministeriet fremhæver udtrykkeligt, at dette brud i stedet er bødesanktioneret efter § 6 b. Der skal derfor skelnes mellem ikke at få den årlige orientering og ikke at få de konkrete oplysninger, som medarbejderen har anmodet om.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 e, stk. 2; § 6 b.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[13]** Stk. 5 betegner den godtgørelsesberettigede som en lønmodtager, mens § 1 c beskytter ansøgere før ansættelse. Bemærkningerne omtaler netop spørgsmål til en jobansøgers lønhistorik. For en ansøger, som aldrig bliver ansat, kræver personkredsen derfor en særskilt fortolkning i lyset af artikel 2, stk. 3, artikel 5 og retsbeskyttelsesreglerne. Ordvalget giver hverken grundlag for at love godtgørelse i enhver ansøgersag eller for at erklære ansøgeren uden retsmidler.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 c; art. 2; art. 5; art. 16.*

**[14]** Ministeriet fastholder i både bemærkningerne og høringsnotatet, at Ligebehandlingsnævnet ikke får en ny kompetence til godtgørelse alene for formelle pligtbrud. Et krav efter stk. 5 skal derfor ikke uden videre sendes til nævnet, blot fordi det vedrører lønoplysninger. Det fagretlige eller almindelige domstolsspor skal vælges ud fra kravets grundlag og den relevante overenskomst.

*Om stk. 5. Grundlag: forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 4; § 4 a; § 6, stk. 1.*

**[15]** Beskyttelse af lønoplysninger betyder ikke en ubegrænset ret til at offentliggøre kollegers personoplysninger. Retten til at oplyse om egen løn og reglerne om oplysninger indhentet for at håndhæve ligeløn skal læses sammen med de relevante fortroligheds- og databeskyttelsesregler. Arbejdsgiveren kan imidlertid ikke omdøbe en repressalie til en fortrolighedsreaktion uden at kunne begrunde den reelle forskel.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; § 2 a; art. 7; art. 12.*

### Praksis

**[16]** Hakelbracht, C-404/18, angik en medarbejder, der havde støttet en gravid ansøger. EU-Domstolen afviste, at beskyttelsen mod repressalier kunne begrænses til personer med en bestemt formel vidnestatus. Også uformel støtte skal kunne beskyttes. Dommen fjerner ikke kravet om at fastlægge den faktiske støtte og sammenhængen med den negative behandling.

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis. Kilder: Hakelbracht.*

**[17]** Coote, C-185/97, vedrørte en arbejdsgivers nægtelse af at give en anbefaling efter ansættelsens ophør som reaktion på en tidligere diskriminationssag. Kravet om effektiv retsbeskyttelse omfattede også denne efterfølgende reaktion. Dommen giver ikke en almindelig ret til en positiv anbefaling, men viser, hvorfor en repressalie ikke bliver acceptabel, blot fordi ansættelsen er afsluttet.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis. Kilder: Coote; § 4 a.*

**[18]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[19]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[20]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[21]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[22]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven.

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[23]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det.

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[24]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet.

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[25]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[26]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[27]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[28]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[29]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[30]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

### Samspil

**[31]** § 2 angår den lønmæssige krænkelse, mens § 3 også beskytter adgangen til at rejse krav og få bestemte oplysninger. Samme forløb kan rumme både underbetaling, repressalier og oplysningsbrud. Påstandene og de faktiske handlinger skal adskilles, så godtgørelse ikke enten overses eller kræves dobbelt for den samme skade.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2; § 6.*

**[32]** På visse overenskomstområder lader § 4 beskyttelsen i § 3 finde tilsvarende anvendelse og bestemmer, at kravet behandles fagretligt. § 4 a sikrer retslig adgang også efter ophør. Artikel 15 om organisationers deltagelse kræver blandt andet den pågældendes samtykke; den skaber ikke i sig selv en bestemt dansk gruppesøgsmålsform.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4; § 4 a; art. 15.*

### Praktisk betydning

**[33]** Når en klage eller et oplysningskrav modtages, bør virksomheden registrere tidspunkt og indhold og bevare dokumentation for allerede planlagte personaleændringer. Hvis der senere opstår behov for en advarsel, omplacering eller afskedigelse, bør beslutningsgrundlaget vise de saglige grunde og hvem der traf beslutningen. Det er særlig vigtigt, hvor arbejdsgiveren har bevisbyrden.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 1; § 3, stk. 2.*

**[34]** Medarbejderens rådgiver bør sikre klagen, oplysningsanmodningen, arbejdsgiverens svar og den efterfølgende negative handling. Ved afskedigelse skal der tages udtrykkelig stilling til påstand om underkendelse eller godtgørelse. Ved et rent oplysningsbrud skal den præcise pligt i stk. 5 og det rette forum fremgå.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 3; § 3, stk. 5.*

### Kilder

**[35]** L68s specielle bemærkninger til nr. 11 og 12 samt ministeriets svar om godtgørelse og nævnskompetence er de centrale forklaringer til ændringen. Artikel 25, betragtning 58 og Hakelbracht og Coote belyser repressaliebeskyttelsens formål og rækkevidde.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 25; betragtning 58.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[36]** Stk. 4 svarer til parternes forslag under artikel 25, stk. 2: »Stk. 4. En lønmodtager, som har været udsat for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side efter stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.« L 68 har omformuleret det til »som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1«. Om stk. 1 vurderede parterne, at artikel 25, stk. 1, »delvist anses for implementeret i ligelønslovens § 3, stk. 1«, og at »artikel 25, stk. 1 allerede er gældende ret«. Aftalen siger intet om støtte til andre, som afsnit 4 omtaler.

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 25, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 25, stk. 2.*

**[37]** Stk. 5 har intet lovtekstforslag i aftalen. Det bygger på bemærkningen under artikel 23 om selvstændig godtgørelse for brud på artikel 5 og 7 i sager, »hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn« (se kommentaren til § 1 c). Undtagelsen for den årlige orientering, »dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3«, svarer til afsnit 12. Parterne tænkte den selvstændige godtgørelse til tilfælde uden ligelønskrænkelse, mens bruddet ellers indgår i godtgørelsen efter § 2. Lovteksten i stk. 5 har ikke den afgrænsning, men bemærkningerne (s. 38) har: bestemmelsen »vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler«. Ved en samtidig krænkelse må samme skade ikke kompenseres to gange (afsnit 31).

*Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 2, stk. 2.*

**[38]** L 68’s bemærkninger (s. 38) siger om stk. 4 og 5: »Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale.« Om klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling, eller som alene angår formelle forpligtelser, siger de, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilkende godtgørelse, og at godtgørelse i sådanne sager »vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole« (afsnit 14). Aftalen siger intet om forum for krav efter stk. 4 og 5. Om støtte til ofre forudsætter notatet om instituttet, at »personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom« (oversendelsens bilag 3). Det ændrer ikke nævnets kompetence efter bemærkningerne.

*Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 25.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 5; kommentaren, afsnit 13)
- [Artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-5.md) (særligt om stk. 5; kommentaren, afsnit 13)
- [Artikel 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-15.md) (kommentaren, afsnit 32)
- [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 4 og 5; kommentaren, afsnit 13)
- [Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 4, 6 og 35)
- [Artikel 7 – Ret til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.md) (særligt om stk. 1 og 5; kommentaren, afsnit 15)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 15)
- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 5)
- [Artikel 10 – Fælles lønvurdering](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-10.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 5)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 5)
- [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 4)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 1)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 4, 8, 9, 10 og 14
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 5, 7, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 20, 22 og 23
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 3, 5, 9, 13, 14, 15, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.1 og 2.3

## Praksis

28 afgørelser (2 danske domstole, 5 nævn og voldgift, 21 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md).

===== FIL: lov/3-forarbejder.md =====

# § 3 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 3 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 11: repressaliebeskyttelse, henvisninger. L68 som fremsat, s. 36–37: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=36

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html#spec-bem-1-11

Bruges i kommentaren til § 3, afsnit 3, 5, 6, 15 og 35. Særligt om stk. 1; også om stk. 2, 3, 4 og 5.

> Til nr. 11
> Det fremgår af lov om lige løn til mænd og kvinder § 3, stk. 1, at en arbejdsgiver ikke må afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b.
> Krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b vedrører en lønmodtagers eller dennes repræsentants krav på henholdsvis kønsopdelt lønstatistik og oplysning om lønmodtagerens DISCOkode, under hvilken lønmodtageren er registret i forbindelse med indberetning af lønoplysninger.
> Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 150 som fremsat, s. 5323, at bestemmelsens beskyttelse ikke blot gælder mod afskedigelse, men også mod enhver ugunstig behandling eller følge (repressalie) i de situationer, hvor der er fremsat krav om lige løn. Det følger endvidere, at som udgangspunkt er alle former for ugunstig behandling og følge herefter omfattet, hvilket udover afskedigelse kan være degradering, forflyttelse, chikane m.v. Beskyttelsen mod repressalier gælder både i tilfælde, hvor sagen formelt indbringes for en domstol eller anden myndighed, hvor forholdet mundtligt påtales på arbejdspladsen, eller hvor en lønmodtager eller dennes repræsentant tager kontakt til fagforening eller advokat om forholdet. Også dispositioner, som træffes efter ansættelsesforholdets ophør, kan være omfattet.
> Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b« til »§§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f «.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav om at modtage oplysninger efter § 5 a, § 5 b, § 5 d (om lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering).
> Den foreslåede ændring vil ikke betyde, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge en lønmodtager, at denne ikke må dele oplysninger om andres løn, hvor der er risiko for at identificere andre lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets nr. 13, fordi nr. 13 indfører nye regler om arbejdsgivers pligter i forbindelse med udarbejdelse af lønredegørelse og fælles lønvurdering. Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 12: godtgørelse ved repressalier og oplysningsbrud. L68 som fremsat, s. 37–38: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=37

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html#spec-bem-1-12

Bruges i kommentaren til § 3, afsnit 2, 3, 10–14 og 35. Særligt om stk. 4 og 5; også om stk. 1, 2 og 3.

> Til nr. 12
> Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en arbejdsgiver ikke må afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b.
> Krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b vedrører en lønmodtagers eller dennes repræsentants krav på henholdsvis kønsopdelt lønstatistik og oplysning om lønmodtagerens DISCOkode, under hvilken lønmodtageren er registret i forbindelse med indberetning af lønoplysninger.
> Det fremgår af den gældende § 3 stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. Det er imidlertid op til domstolene at fastlægge den bevismæssige validitet af de af lønmodtageren anførte faktisk omstændigheder samt beviskravene til lønmodtageren og arbejdsgiveren under hensyntagen til, at formålet med bevisbyrdedirektivet har været at forskyde bevisbyrden mellem de to parter, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1994.
> Det fremgår af den gældende § 3, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
> Det foreslås, at der efter § 3, stk. 3, indsættes to nye stykker. Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 4, hvorefter en lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.
> Den foreslåede ændring vil sikre, at både lønmodtagere, der bliver afskediget i strid med § 3, stk. 1, og lønmodtagere, der er blevet udsat for anden ugunstig behandling i strid med § 3, stk. 1, vil kunne tilkendes en godtgørelse. Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, vil kunne tilkendes en godtgørelse.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om startlønnen eller intervallet for startlønnen for en ledig stilling, ikke har besvaret lønmodtagerens anmodning om at præcisere ufuldstændige oplysninger, ikke har udleveret de ønskede oplysninger inden for to måneder eller hvis arbejdsgiver har spurgt til en jobansøgers lønhistorik.
> Den foreslåede ændring vil også indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, som lønmodtageren har anmodet om. Den foreslåede bestemmelse vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser, vil disse skulle fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og der vil skulle tages hensyn til eventuelle relevante skærpende eller formildende omstændigheder ved overtrædelsen.
> Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre i Ligebehandlingsnævnets kompetencer. Efter lov om Ligebehandlingsnævnet har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i lov om lige løn til mænd og kvinder. Tilkendelse af godtgørelser i sådanne sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole.
> Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt pligten i § 1 e, stk. 2, om en gang årligt at oplyse sine lønmodtagere om adgangen til at anmode om oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer. Denne bestemmelse er i stedet sanktioneret i § 6 b.
> Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil gennemføre artikel 23 i dansk ret.

===== FIL: lov/3-hoering.md =====

# § 3 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.11

Ministeriets svar i høringsnotatet. Godtgørelse og sanktioner. Høringsnotat til L68, s. 22–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html#hoeringsnotat-2-11

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7.
> Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

## Høringsnotatet, pkt. 3.5

Ministeriets svar i høringsnotatet. Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet. Høringsnotat til L68, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html#hoeringsnotat-3-5

Bruges i kommentaren til § 3, afsnit 14 og 35. Særligt om stk. 5; også om stk. 1, 2, 3 og 4.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at man er enig i, at Ligebehandlingsnævnet alene har kompetence til at behandle klager vedr. diskrimination og ikke klager, der vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter. Det indebærer, at Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor der er sket brud på ligelønsprincippet, kan lade det indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren tillige har tilsidesat andre pligter. Sager, der alene vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter, skal afgøres i det fagretlige system eller ved de almindelige domstole. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 12.

## Høringsnotatet, afsnit 2.11: Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 21–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21

> TL spørger, med henvisning til sætningen i lovforslagets specielle bemærkninger om, at ”det er en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn”, om der er tale om en yderligere betingelse, og hvordan det fastlægges, om betingelsen er opfyldt.
>
> Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
>
> Danske Advokater henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at arbejdsgiver kan afvise at give lønoplysninger, fx om det gennemsnitlige lønniveau, hvis der kun er ét køn ansat i den pågældende stillingskategori. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår direkte af lovteksten, at der kan være undtagelser til pligten til at give lønoplysninger, særligt henset til, at manglende opfyldelse kan medføre betaling af en godtgørelse til lønmodtageren.
>
> IMR anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører en bestemmelse, som giver hjemmel til at lægge vægt på intersektionel forskelsbehandling ved udmåling af sanktioner.
>
> Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forslaget indebærer godtgørelse ved manglende oplysninger fra arbejdsgiver og overtrædelse af oplysningspligter. Nævnet bemærker, at det kun har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling. Spørgsmål om manglende opfyldelse af oplysningspligter er ikke i sig selv et diskriminationsspørgsmål. Nævnet kan derfor som udgangspunkt ikke behandle sådanne klager. Det bør overvejes at tydeliggøre klageadgangen i loven, og det bør præciseres, hvor sådanne tvister skal behandles.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at der indføres et bødekatalog med angivelse af minimumsbøder for overtrædelser af de oplistede paragraffer i § 6 b, stk. 1. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler desuden, at begrebet “ugunstig behandling” i § 3 bør præciseres nærmere i lovbemærkningerne med konkrete eksempler, og at niveauet for godtgørelser ved brud på ligelønsreglerne tydeliggøres.
>

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Teknisk Landsforbund, s. 64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80–81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94); [KVINFO, s. 123–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## Høringsnotatet, afsnit 3.5: Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 29–30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=29

> Ligebehandlingsnævnet bemærker endvidere, at lovforslagets pkt. 7-10 og 13 indeholder detaljerede bestemmelser om arbejdsgivers forpligtelser. Nævnet forstår lovforslaget således, at der ikke er klageadgang til nævnet i tilfælde af arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne. På baggrund heraf bør det ligeledes overvejes at beskrive klageadgangen i loven.
>

Høringssvarene om emnet: [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- Danske Regioner: Side 13 ønsker proportionale godtgørelser/bøder og undtagelse for små uforsætlige fejl. Høringsnotatet giver konkret udmåling, ikke udtrykkelig generel sanktionsundtagelse. – Høringssvar, s. 13: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13
- Teknisk Landsforbund: Side 64 efterlyser forklaring på ligelønskrænkelse som godtgørelsesbetingelse. – Høringssvar, s. 64: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64
- Institut for Menneskerettigheder: Side 69 anbefaler hjemmel til intersektionalitet ved sanktionsudmåling. Høringsnotatet har ikke udfoldet særskilt svar. – Høringssvar, s. 69: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69
- Danske Advokater: Side 76 ønsker klare undtagelser fra oplysningspligt før godtgørelse. – Høringssvar, s. 76: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 80–81 foreslår minimumsbøder, repressalieeksempler og godtgørelsesniveau. – Høringssvar, s. 80–81: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80
- Ligebehandlingsnævnet: Side 94–95 om godtgørelse og manglende kompetence ved rene oplysningsklager. – Høringssvar, s. 94–95: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94
- KVINFO: Side 123–124 om repressalier/godtgørelser; side 126 om intersektionelle sanktioner og minimumsbøder. – Høringssvar, s. 123–126: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123
- Ligebehandlingsnævnet: Side 94–95 efterlyser klagevej ved formelle pligter. – Høringssvar, s. 94–95: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94

===== FIL: lov/3-aftale.md =====

# § 3 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 3. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 23, stk. 1 – Sanktioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 38–39: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=38 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 23, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-23-1

Koblet til § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 3, stk. 5. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 108; § 1 c, afsnit 39; § 1 d, afsnit 24; § 2, afsnit 53; § 3, afsnit 37 og 38; § 5 e, afsnit 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 6b, stk. 1, affattes således:
> § 6 b, stk. 1. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.
> Stk. 2 fastholdes uændret.

Bemærkninger (ordret):

> Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).
> § 5a (som foreslås ophævet) er sanktioneret i ligelønslovens § 6b med bøde).
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor det er konstateret at bestemmelserne om lige løn ikke er overholdt, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.
> I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 6 b følger parternes bemærkning (bøde for artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10), ikke forslagets lovtekst, der ikke nævnte artikel 6. § 6 b omfatter ikke § 5 e, stk. 1 (aflevering til instituttet), som parterne henførte til artikel 9, stk. 7. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, og momentet i § 2, stk. 2, bygger på bemærkningen.

## Art. 25, stk. 1 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling

Implementeringsaftalen, PDF s. 41: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=41 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 25, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-25-1

Koblet til § 3, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 3, afsnit 36.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes vurdering, at bestemmelsen delvist anses for implementeret i ligelønslovens § 3, stk. 1, og at artikel 25, stk. 1 allerede er gældende ret, se derfor under stk. 2 nedenfor.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: delvis gennemført i § 3, stk. 1, og i øvrigt gældende ret.

## Art. 25, stk. 2 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling

Implementeringsaftalen, PDF s. 41: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=41 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 25, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-25-2

Koblet til § 3, stk. 4. Bruges i kommentaren til § 3, afsnit 36.

Implementering (ordret):

> Det foreslås, at stk. 4 indsættes i ligelønslovens § 3.
> Stk. 4. En lønmodtager, som har været udsat for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side efter stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.

Bemærkninger (ordret):

> Art. 24 i direktiv 2006/54 beskytter tillige arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter mod ”afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side” som følge af, at arbejdstageren eller arbejdstagerrepræsentanten rejser en sag med henblik på at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: § 3, stk. 4, følger forslaget.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 3: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (5. februar 2025)

Afsender: Vedlagt FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (bilag 1). Fil: [aftaler/aifl-anbefaling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aifl-anbefaling.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209257.pdf

> 5. februar 2025

> **Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)**

> **Formål**

> For at styrke overvågningen, analyser og håndhævelse af ligeløn og ligebehandling med hensyn til køn på det danske arbejdsmarked opretter regeringen sammen med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked et institut med fokus på arbejdsmarkedet.

> Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. Direktivet tillægger ligelønsorganet og overvågningsorganet følgende opgaver:

> - Analysere årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd

> - Udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle

> - Indsamle og offentliggøre data fra arbejdsgivere med henblik på at muliggøre en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i Danmark

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter, som skal udarbejdes i henhold til direktivets bestemmelser

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de respektive myndigheder og ligebehandlingsorganer

> - Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn

> **Sammensætning**

> Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra de repræsenterede hovedorganisationer en forperson for Instituttet.

> **Opgaver**

> Instituttet skal sikre en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelse af princippet om lige løn.

> Instituttet skal desuden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Ligebehandlingsnævnet støtte håndhævelsen af princippet om ligeløn med alle tilgængelige retsmidler.

> Instituttet skal desuden:

> - Øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

> - Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer.

> - Indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger.

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

> - Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

> Instituttets kompetence svarer bl.a. til de opgaver, der er tillagt Institut for Menneskerettigheder i forhold til at foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.

> Støtte til ofre for lønmæssig forskelsbehandling sker inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom. Sager ved Ligebehandlingsnævnet indrettes efter samme principper, som ved småsager, hvor det ikke er nødvendig med partsrepræsentation ved fx en advokat eller en anden specialist.

> **Funktionsmåde**

> Instituttets funktionsmåde fastlægges i vedtægterne for Instituttet. Vedtægterne udformes af Instituttets bestyrelse.

> Udover den daglige drift skal Instituttet udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives.

> **Sekretariat**

> Instituttet ledes af en direktør. Derudover ansættes et sekretariat på 5-6 medarbejdere i henhold til relevant kollektiv overenskomst. Sekretariatet får bistand fra Beskæftigelsesministeriet med hensyn til etablering og opsætning af hjemmeside mv.

> **Økonomi**

> Instituttet har et årligt budget på xx. Instituttet finansierings af samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR.

===== FIL: lov/3-praksis.md =====

# § 3 – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

28 afgørelser: 2 fra danske domstole, 5 fra nævn og voldgift, 21 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Repressalier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repressalier.md) (7)

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

Bruges i kommentaren, afsnit 18–21. Om stk. 1, 2 og 3.

## Sø- og Handelsretten, 22. jun. 2010, sag F-6-09: Manglende lønsamtale under barselsorlov og opsigelse efter lønkrav

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f6-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f6-09.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten fandt ikke sandsynliggjort, at opsigelsen skyldtes forhold omfattet af ligelønsloven, fordi hun havde krævet højere løn på grund af sine præstationer og ikke, fordi mandlige kolleger var bedre lønnet (jf. § 3, stk. 1). At nogle i et individuelt lønsystem fik lønforhøjelse og andre ikke, flyttede ikke i sig selv bevisbyrden (jf. § 6, stk. 2). Den manglende lønsamtale under barselsorlov blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Højesteret ændrede resultatet (223/2010).

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

Bruges i kommentaren, afsnit 28–30. Om stk. 1 og 2.

## Ligebehandlingsnævnet, 18. sep. 2024, sag 22-30042: Køns- og aldersbestemt stillingsopslag samt retsmisbrug

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-22-30042.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-22-30042.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9892/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt, at et opslag efter unge piger under 18 år stred mod annonceringsforbuddene om køn og alder; det var ikke oplyst, at den særlige overenskomstundtagelse for unge fandt anvendelse. Dette medførte ikke en godtgørelse for annonceringen, og nævnet kunne ikke udstede bøder. Klagerens særskilte påstand om diskriminerende afslag førte heller ikke til godtgørelse. Efter en samlet vurdering af hans ansøgninger, bopæl, stillingens omfang og manglende oplysninger om transport fandt nævnet, at han ikke søgte reel beskæftigelse, men alene formel ansøgerstatus for at opnå godtgørelse. Denne del blev anset for retsmisbrug.

## Ligebehandlingsnævnet, 12. okt. 2022, sag 21-883: Butikschefs lønkrav og afskedigelse dagen efter

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-21-883.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-21-883.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10208/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til skriftlig behandling og afviste arbejdsgiverens afvisningspåstand. En butikschef med lavere løn end to mandlige kolleger havde ikke på de oplyste forhold skabt en formodning om løndiskrimination. Arbejdsgiveren havde forklaret indplaceringen med erfaring, butikkens størrelse samt personale- og budgetansvar. Afskedigelsen kom dagen efter et ligelønskrav og var derfor under den særlige omvendte bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede dog bevisbyrden med dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer, som også var behandlet internt. Klageren fik således hverken medhold i lønkravet eller repressalieklagen.

Bruges i kommentaren, afsnit 25–27. Om stk. 1 og 2.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

Bruges i kommentaren, afsnit 22–24. Om stk. 1 og 4.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0404.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0404

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 24 hindrede, at en arbejdstager, som støttede en person med en klage over kønsdiskrimination, kun var beskyttet mod arbejdsgiverrepressalier, hvis vedkommende var formelt vidne og opfyldte særlige formkrav til forklaringen. Originalen indeholder en efterfølgende sproglig rettelse af præmis 9.

Bruges i kommentaren, afsnit 4 og 16. Særligt om stk. 1; også om stk. 4.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

Bruges i kommentaren, afsnit 17. Særligt om stk. 1.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.
