Ligeløn og løngennemsigtighed – § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/2a.md, lov/2a-forarbejder.md, lov/2a-hoering.md, lov/2a-aftale.md, lov/2a-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/2a.md =====

# § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 2 a. Ændret ved L68 § 1, nr. 9. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/2a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 2 a gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 9, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Ændringer ved L68
- Kommentar, afsnit 1–27: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–5); Betingelser, stk. for stk. (6–13); Fortolkningsspørgsmål (14–16); Praksis (17–18); Samspil (19–20); Praktisk betydning (21–22); Kilder (23); Implementeringsaftalen og 1. behandling (24–27)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 2 a, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 9](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-9.md).
- **Kommentar**: 27 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 1 uddrag: [lov/2a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.5, med links til de enkelte høringssvar og 7 høringssvar gengivet som spor: [lov/2a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 5 rækker i aftalen (art. 7, stk. 1–6, art. 12, stk. 1, art. 12, stk. 2, art. 12, stk. 3 og art. 33), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/2a-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 11 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (6 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (10 artikler), henstilling 2014/124/EU (10 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 12 afgørelser (12 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønoplysninger og persondata](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-oplysninger.md) (6) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

### Pr. stykke

- **§ 2 a, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3, 6, 8, 20, 23 og 27; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 32; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.
- **§ 2 a, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 2, 4, 5, 7, 8, 13, 14, 19–21, 23, 24 og 26; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 7, 12, 20, 25 og 27; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; L68 § 1, nr. 9.
- **§ 2 a, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1, 2, 4, 5, 9–19, 21–23, 25 og 26; 2 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 12, 20, 28 og 29; 2 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 12, stk. 1 og art. 12, stk. 3; L68 § 1, nr. 9.
- **§ 2 a, stk. 4**: kommentaren, afsnit 3, 13, 23 og 27; direktivet, art. 13, 30 og 33; implementeringsaftalen om art. 33; L68 § 1, nr. 9.

## Lovtekst

**§ 2 a.** En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

*Stk. 2.* En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.

*Stk. 3.* Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.

*Stk. 4.* Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2

## Ændringer ved L68

### § 2 a, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.

### § 2 a, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.

### § 2 a, stk. 4 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 2. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

Forventet tekst: Stk. 4. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 2 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Medarbejderen bestemmer selv, om oplysninger om egen løn skal deles, og kan dele dem med enhver. For oplysninger om andre lønmodtageres løn gælder to forskellige ordninger: Arbejdsgiveren kan begrænse anvendelsen af oplysninger modtaget efter § 1 e til medarbejderens egen ligelønsret, og identificerbare oplysninger efter den særlige opregning i stk. 3 skal gå gennem en repræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3.*

**[2]** Arbejdsgiveren skal derfor spørge både, hvad oplysningerne handler om, hvem der skal modtage dem, og hvilket formål de må bruges til. Et pålæg om brugen af oplysninger gør ikke en ellers forbudt direkte udlevering lovlig. Omvendt giver repræsentantens adgang til identificerbare oplysninger ikke ret til at offentliggøre dem.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3; art. 12.*

### Direktiv og ændring

**[3]** Retten til at dele egen løn består fra den gældende § 2 a, stk. 1. Den eksisterende overenskomstregel flyttes fra stk. 2 til stk. 4, mens to nye stykker indsættes. Ministeriets gengivelse af de oprindelige forarbejder bekræfter, at egenlønsretten ikke kræver et bestemt formål eller en mistanke om kønsdiskrimination. Fortrolighedsklausuler kan ikke bruges til at fratage lønmodtageren denne ret.

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 4.*

**[4]** De to nye stykker har forskellige EU-forbindelser. Stk. 2 er knyttet til artikel 7, stk. 6, om arbejdsgiverens mulighed for at begrænse andre oplysningers anvendelse. Stk. 3 udnytter artikel 12, stk. 3, som giver medlemsstaten mulighed for en særlig modtagerordning ved identificerbar løn. Danmark foreslår en obligatorisk ordning, når betingelserne er opfyldt; det er ikke noget, den enkelte arbejdsgiver først skal vælge ved et pålæg.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; art. 7, stk. 6; art. 12, stk. 3.*

**[5]** Artikel 12, stk. 1 og 2, regulerer desuden databeskyttelse og formål for personoplysninger efter artikel 7, 9 og 10. Dette bredere EU-formålskrav er ikke identisk med § 2 a, stk. 2, der alene vedrører et muligt arbejdsgiverpålæg ved oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3. Rådgivningen skal derfor medtage de øvrige persondataregler og kan ikke slutte, at fravær af et pålæg giver fri anvendelse.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 12, stk. 1; art. 12, stk. 2; § 2 a, stk. 2.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[6]** Stk. 1: Retten vedrører egne lønforhold. Medarbejderen kan blandt andet tale med en kollega, fagforening, repræsentant eller anden modtager og selv vælge formålet. Der er tale om en ret, ikke en pligt til at dele lønnen. Retten giver ikke i sig selv adgang til at offentliggøre en anden persons løn, blot fordi medarbejderen har modtaget eller kan udlede den.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1.*

**[7]** Stk. 2: Pålæggets adressat og rækkevidde. Arbejdsgiveren kan give et pålæg til en lønmodtager, der har modtaget oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3. Oplysningerne må herefter alene bruges til at udøve vedkommendes egen ret til lige løn. Ministeriets forklaring omfatter allerede medarbejderens vurdering af, om der er et krav; en retssag behøver altså ikke at være anlagt. Pålægget bør præcisere de berørte oplysninger og må ikke fremstille almindelig rådgivning om kravet som forbudt.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 2; § 1 e.*

**[8]** Stk. 2: Egen løn og eget lønniveau er udtrykkeligt undtaget. En virksomhed kan derfor ikke bruge formålspålægget til at genindføre tavshed om medarbejderens egen løn. Ministeriet vurderer i høringsnotatet, at tilsidesættelse af et arbejdsgiverpålæg efter omstændighederne kan være misligholdelse af ansættelsesforholdet. Det er ikke en automatisk adgang til afskedigelse eller bortvisning; pålæggets lovlighed, indhold og den konkrete handling må vurderes først.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2; § 3, stk. 1.*

**[9]** Stk. 3, første punktum: Identifikationsrisikoen er afgørende. Ordningen gælder oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, samt §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f, når udleveringen direkte eller indirekte afslører en identificerbar lønmodtagers løn. At fjerne navne er derfor ikke altid tilstrækkeligt. Små grupper, kendte arbejdsfunktioner eller andre tilgængelige oplysninger kan gøre beløbet henførbart til en person.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; art. 12, stk. 3.*

**[10]** Stk. 3, første punktum: Modtagerne er en lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Ministeriet afviser i høringsnotatet minimumsgrænser, som generelt ville afskære lønmodtagernes ret til kønsopdelte gennemsnitsoplysninger. Små grupper skal i stedet håndteres gennem modtagerordningen. Ingen fast gruppestørrelse på tre, fem, otte eller ti personer i § 2 a kan bruges som en automatisk sikker havn for anonymitet.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; art. 12, stk. 3.*

**[11]** Stk. 3, andet punktum: Repræsentanten eller instituttet skal rådgive om et muligt lønkrav uden at fortælle medarbejderen de konkrete individuelle lønniveauer for sammenligningspersonerne. Bestemmelsen skal dermed gøre en vurdering af kravet mulig, selv om medarbejderen ikke selv kan få alle grunddata. Den fastlægger ikke en fuldstændig metode til at formulere eller opgøre kravet, hvor selve beregningen kan afsløre en andens løn.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 3.*

**[12]** Stk. 3, tredje punktum: Instituttets adgang uden begrænsninger omfatter efter den udtrykkelige opregning §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f. § 1 e står ikke i denne sidste liste, selv om den står i første punktum og selv giver adgang til at anmode gennem instituttet. De to lister må derfor gengives hver for sig. Adgangen uden begrænsninger angår modtagelse til instituttets opgaver og er ikke en generel undtagelse fra regler om formål, sikkerhed eller offentliggørelse.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 3; § 1 e, stk. 1; § 7; art. 12, stk. 3; art. 29.*

**[13]** Stk. 4: Det videreførte overenskomstforbehold må læses med sin udtrykkelige målestok: mindst samme rettigheder som i stk. 1. Ministeriets forklaring beskriver således kollektiv sikring af retten til at dele egen løn. Omnummereringen er ikke i sig selv dokumentation for, at en overenskomst, som blot sikrer egenlønsretten, kan sætte de nye regler om andre personers oplysninger ud af kraft. Anvendelsen af den brede indledende formulering efter indsættelsen af stk. 2 og 3 er et fortolkningsspørgsmål, som kræver denne sammenhæng.

*Om stk. 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 4; art. 12; art. 27.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[14]** Forarbejderne blander på ét sted de to nye mekanismer sammen. Efter gengivelsen af stk. 3, første punktum, om modtagere beskriver specialbemærkningerne på side 36 i stedet et muligt arbejdsgiverpålæg om anvendelse. Høringsnotatets svar på side 13 gengiver modtagerordningen, som den står i lovteksten. Kommentaren følger derfor sondringen i de operative stykker: muligt formålspålæg i stk. 2 og obligatorisk modtagerbegrænsning i stk. 3.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3.*

**[15]** Ordlyden overlader praktiske spørgsmål om valget mellem repræsentant og institut og om selve rådgivningen, når et præcist krav kan afsløre sammenligningslønnen. En rådgiver bør ikke omskrive dette til en generel ret for arbejdsgiveren til at afvise oplysninger eller ensidigt bestemme enhver kommunikationsvej. Den konkrete løsning må både beskytte identiteten og bevare en brugbar adgang til at vurdere og håndhæve ligelønskravet.

*Om stk. 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; § 1 e, stk. 1; art. 12, stk. 3.*

**[16]** På det offentlige område peger ministeriet på adgangen til lønoplysninger efter offentlighedslovens almindelige regler. Det kræver en konkret aktindsigtsvurdering og er ikke ensbetydende med, at alle lønoplysninger frit kan offentliggøres. Adgang efter ét regelsæt og udlevering gennem ligelønsordningen skal holdes adskilt, så hver anmodning vurderes på det relevante hjemmelsgrundlag.

*Om stk. 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; art. 12.*

### Praksis

**[17]** Österreichischer Rundfunk m.fl., forenede sager C-465/00, C-138/01 og C-139/01, viser forskellen mellem adgang for et kontrolorgan og bred offentliggørelse af navngivne lønoplysninger. Under det tidligere direktiv 95/46 skulle nødvendighed og egnethed undersøges konkret, herunder om mindre indgribende oplysninger kunne opfylde formålet. Dommen giver hverken en generel offentlighedsret eller et generelt forbud mod navngivne lønoplysninger og fortolker ikke den nye § 2 a eller artikel 12.

*Om stk. 3. Grundlag: praksis. Kilder: C-465/00, C-138/01, C-139/01.*

**[18]** Norra Stockholm Bygg, C-268/21, vedrører personoplysninger som bevis i en civil sag. EU-Domstolen krævede efter GDPR, at retten inddrog de registreredes interesser, proportionalitet og dataminimering, herunder mindre indgribende løsninger. Det belyser behovet for at tilpasse adgang og beskyttelse, men afgør ikke direkte modtagerordningen i § 2 a og giver ikke i sig selv en lønmodtager adgang til kollegers løndata.

*Om stk. 3. Grundlag: praksis. Kilder: C-268/21.*

### Samspil

**[19]** § 1 e angiver de oplysninger, medarbejderen kan anmode om; § 2 a regulerer egen lønåbenhed og beskyttelsen ved andres oplysninger. Lønredegørelser og fælles lønvurderinger følger deres egne regler i §§ 5 a–5 f. Instituttets offentliggørelse efter § 7 skal holdes adskilt fra dets adgang til materialet: modtagelse af identificerbare data gør ikke alle disse data offentlige.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1 e; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 f; § 7.*

**[20]** § 3 beskytter mod ugunstige reaktioner blandt andet på klager, ligelønskrav og videregivelse af lønoplysninger. Virksomheden må derfor skelne en lovlig brug af egenlønsretten fra et konkret brud på en lovlig begrænsning vedrørende andres oplysninger. En samlet tavshedsklausul, der omfatter begge dele, kan ikke erstatte denne vurdering.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 3, stk. 1; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2.*

### Praktisk betydning

**[21]** Anvend tre adskilte trin før udlevering: identificér det retlige oplysningskrav, vurder om materialet kan afsløre andre personers løn, og vælg derefter korrekt modtager og sikker overførsel. Overvej særskilt, om der skal gives et lovligt formålspålæg efter stk. 2. Denne arbejdsgang hjælper med at undgå både unødige afslag og for bred udlevering.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3; art. 12.*

**[22]** Repræsentanten og instituttet bør på forhånd aftale, hvordan de giver rådgivning uden at røbe konkrete sammenligningslønninger, og hvordan en eventuel sag kan oplyses gennem de relevante procesregler. Medarbejderen bør samtidig have en klar forklaring på, hvilke oplysninger vedkommende selv kan få, og hvilken rådgivning der gives i stedet. Det er en anbefalet praktisk tilrettelæggelse, ikke en udtømmende lovbestemt procedure.

*Om stk. 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; art. 20.*

### Kilder

**[23]** Ministeriets svar om videregivelse er den første indgang til små grupper, modtagere og mulige ansættelsesretlige reaktioner. Specialbemærkningerne forklarer egenlønsrettens historie og de to nye stykker, men rummer den anførte sammenblanding. EU-grundlaget findes især i artikel 7, stk. 5 og 6, og artikel 12; dommene giver alene den beskrevne baggrund for persondata og adgang.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; art. 7, stk. 5; art. 7, stk. 6; art. 12; C-465/00, C-138/01, C-139/01; C-268/21.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[24]** Stk. 2 er parternes forslag til § 1e, stk. 4, flyttet til § 2 a: »Arbejdsgiven kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter stk. 1 og 3, at lønmodtageren alene må anvende oplysningerne i forbindelse med, at denne ønsker at udøve sin egen ret til lige løn.« L 68 har tilføjet undtagelsen for egen løn. Forslagets »ønsker at udøve« støtter afsnit 7: også vurderingen af, om der er et krav, er omfattet. Parternes bemærkning nævner også repræsentanterne, »pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter)«; stk. 2 nævner kun lønmodtageren. Parterne henviste til, at et sådant pålæg ikke er ukendt i dansk ret, »jf. princippet i ligelønslovens § 5a, stk. 5.«

*Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.*

**[25]** Stk. 3 er parternes forslag under artikel 12, stk. 3: »Muligheden i artikel 12, stk. 3 udnyttes i forbindelse med implementeringen af direktivet.« Forslaget omfattede oplysninger »i henhold til artikel 7, 9 og 10« og stillede oplysningerne til rådighed for overvågningen uden begrænsninger. L 68 begrænser sidste punktum til oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f, så oplysninger efter § 1 e ikke er med (afsnit 12). Forslaget lod repræsentanten rådgive »om et eventuelt krav i henhold til dette direktiv«; L 68 siger »om et eventuelt lønkrav« (afsnit 11).

*Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 12, stk. 3.*

**[26]** Parterne holdt de to ordninger adskilt: formålspålægget under artikel 7 og modtagerordningen under artikel 12. Det støtter afsnit 4 og 14. Under artikel 12, stk. 1, skrev parterne, at videregivelsen »vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, uanset at der vil kunne ske videregivelse af identificerbare lønmodtageres løn«. Under artikel 12, stk. 2, vurderede de »umiddelbart« det »unødvendigt at præcisere dette yderligere i ligelønsloven«, dvs. at lønoplysningerne kun må bruges til at sikre ligelønsprincippet.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 12, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 12, stk. 2; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.*

**[27]** Om stk. 1 skrev parterne: »Ligelønsloven § 2a, stk. 1, giver lønmodtagere ret til at dele oplysninger om deres egen løn, og såkaldte ”fortrolighedsklausuler”, hvor arbejdsgiver pålægger eller forhindrer lønmodtageren i at videregive lønoplysninger, er ikke lovlige.« Deres bemærkning under artikel 12 henviser derimod til retten til at dele egne lønoplysninger »efter ligelønslovens § 2a, stk. 2«; reglen står i stk. 1. Stk. 4 er den gældende regel. Parterne foreslog ikke at placere de nye regler i § 2 a, så spørgsmålet om stk. 4’s rækkevidde (afsnit 13) opstår af L 68’s placering. Ved 1. behandling fortalte to ordførere, at nogle ansatte får at vide, at de ikke må tale om deres løn, fx: »Jeg kender flere mennesker, der har fået besked på til ansættelsessamtaler, at de ikke må tale om den løn, de får.«

*Om stk. 1 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; implementeringsaftalen om art. 12, stk. 3; 1. behandling, Kim Edberg Andersen (DD), kl. 19:57; 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 19:58.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 7 – Ret til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 4 og 23)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (særligt om stk. 2 og 3; kommentaren, afsnit 2, 4, 5, 9, 10, 12, 13, 15, 16, 21 og 23)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (særligt om stk. 3; kommentaren, afsnit 12)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 13)
- [Artikel 20 – Adgang til bevismateriale](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md) (særligt om stk. 2 og 3; kommentaren, afsnit 22)
- [Artikel 13 – Social dialog](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.md) (særligt om stk. 4)
- [Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (særligt om stk. 3)
- [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md) (særligt om stk. 4)
- [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 4)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 4, 8, 9, 10, 6 og 7
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 7, 10, 11, 17, 22, 24, 25, 26, 27 og 29
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 3, 9, 6, 13, 14, 15, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.1 og 2.4

## Praksis

12 afgørelser (12 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md).

===== FIL: lov/2a-forarbejder.md =====

# § 2 a – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 2 a bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 9: videregivelse og identifikation. L68 som fremsat, s. 35–36: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=35

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html#spec-bem-1-9

Bruges i kommentaren til § 2 a, afsnit 1, 3, 4, 6–8, 11–14, 20 og 23. Særligt om stk. 1, 2 og 3; også om stk. 4.

> Til nr. 9
> Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og at oplysningerne kan videregives til enhver. Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1. Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 215 som fremsat, s. 6801 og 6802, at det med bestemmelsen sikres, at en lønmodtager altid kan videregive oplysninger om egne lønforhold. Lønoplysningerne kan videregives til enhver. Hensigten er at fastslå, at såkaldte fortrolighedsklausuler, hvormed arbejdsgiveren pålægger lønmodtageren ikke at videregive eller i øvrigt gøre nogen bekendt med lønoplysninger, ikke er lovlige. Det er således den enkelte lønmodtager selv, der skal afgøre, om vedkommende vil oplyse om egne lønforhold.
> Det følger endvidere, at adgangen til at afgive lønoplysninger primært har betydning for mulighederne for at sikre, at der ikke på grund af køn finder en lønmæssig forskelsbehandling sted. Bestemmelsen er dog udformet således, at videregivelse af egne lønoplysninger også kan ske i situationer, hvor der ikke – i hvert fald ikke som udgangspunkt – er mistanke eller viden om lønmæssig forskelsbehandling. Der ligger således ikke noget krav om et bestemt formål med videregivelsen af lønoplysningerne. Der er heller ikke krav om, at de videregivne lønoplysninger kun skal kunne benyttes i forbindelse med undersøgelse af eventuelle ligelønsproblemer. Lønoplysninger kan således benyttes af f.eks. fagforbund til almindelige lønstatistiske formål. En lønmodtager kan udlevere egne lønoplysninger til enhver. Det kan f.eks. være til en tillidsrepræsentant, et fagforbund eller en kollega, men det kan også være til andre.
> Lovbemærkningerne angiver derudover, at bestemmelsen om adgang til videregivelse af egne lønoplysninger viger for en kollektiv overenskomst, der sikrer lønmodtageren mindst samme adgang til at videregive lønoplysninger.
> Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil kunne pålægge lønmodtageren, at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den pågældende lønmodtagers udøvelse af egen ret til ligeløn, dvs. til brug for lønmodtagerens vurdering af, om ligelønsprincippet er blevet krænket, som kan føre, at lønmodtageren vil rejse en ligelønssag.
> Den foreslåede bestemmelse svarer til princippet i den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 5, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6, i dansk ret. Det foreslås desuden, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 3. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, og §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil kunne pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger, henset til, at udleveringen af oplysningerne efter § 1 e, stk. 1 og 3, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn, alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn. Hensynet bag bestemmelsen er, at der kan være individuelle lønmodtagere, hvis løn kan identificeres, idet der i modsætning til den gældende lov ikke kan sikres anonymisering.
> Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne rådgive en lønmodtager om denne eventuelle lønkrav uden at oplyse den pågældende om de faktiske lønniveauer for de lønmodtagere, som den pågældende kan sammenlignes sig med.
> Det foreslåede vil indebære, at en lønmodtager vil kunne få vurderet om den pågældende vil have et eventuelt lønkrav mod arbejdsgiveren uden selv at få oplysninger om identificerbare personers konkrete lønforhold.
> Det foreslås endelig i stk. 3, 3. pkt., at oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.
> Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få stillet alle oplysningerne til rådighed efter §§ 5 a, 5 b, 5 d (om lønredegørelser) og 5 f (om fælles lønvurdering) uanset, om der er oplysninger identificerbare personers konkrete lønforhold.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, i dansk ret.

===== FIL: lov/2a-hoering.md =====

# § 2 a – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.5

Ministeriets svar i høringsnotatet. Videregivelse og anvendelse. Høringsnotat til L68, s. 12–13: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html#hoeringsnotat-2-5

Bruges i kommentaren til § 2 a, afsnit 1, 4, 8, 10, 11, 14–16, 20, 21 og 23. Særligt om stk. 3; også om stk. 1, 2 og 4.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at bestemmelsen i § 2 a følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.
> Direktivet giver ikke mulighed for at fastsætte minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere i en given kategori, som andre lønmodtagere har ret til at modtage oplysninger om ift. deres gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.
> I lovforslagets forslag til ny § 2 a, stk. 3, er der indsat en bestemmelse om, at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Som det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, vil det i en situation, hvor lønoplysningerne alene er videregivet til lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL, være en opgave for lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL at rådgive lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Denne mulighed fremgår direkte af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, og af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om arbejdsgivers håndhævelse af påbud omkring videregivelse, at det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at hvis en lønmodtager ikke overholder arbejdsgivers påbud om ikke at videregive lønoplysninger, vil det efter omstændighederne kunne udgøre misligholdelse af det konkrete ansættelsesforhold. Det er ministeriets vurdering, at en sådan situation vil skulle håndteres på samme måde, som hvis lønmodtageren havde tilsidesat en anden af arbejdsgivers forskrifter eller anvisninger. Endelig bekræfter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at der er en meget stor grad af gennemsigtighed på det offentlige område, da offentligt ansattes løn som udgangspunkt er underlagt offentlighed, hvilket betyder, at oplysninger om fx stilling og specifikt lønniveau kan udleveres via aktindsigt efter de almindelige regler herom i offentlighedsloven. Dette vil derfor skulle indgå i en offentlig arbejdsgivers vurdering ift. arbejdsgivers pligt til at dele lønredegørelsen med medarbejderne, eller hvis en lønmodtager anmoder om lønoplysninger. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.5: Videregivelse og anvendelse af oplysninger (§ 2 a) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 11–13: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=11

> F&P Arbejdsgiver og Finans Danmark foreslår, at det præciseres i lovteksten, at lønmodtageren kun må anvende oplysninger om andre medarbejderes løn til sin egen potentielle ligelønssag, og at dette er udgangspunktet, så det ikke afhænger af, at arbejdsgiver gør opmærksom på dette.
>
> F&P efterlyser også klarhed om sanktioner ved overtrædelse, og om oplysninger altid kan sendes til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
>
> Finans Danmark finder, at det bør tydeliggøres, at arbejdsgiver har mulighed for at vælge, om videregivelsen sker til lønmodtagerrepræsentanten eller til instituttet. Dette vil bl.a. tilgodese de situationer, hvor en medarbejder ikke er medlem af det overenskomstbærerende forbund.
>
> Finans Danmark bemærker endvidere, at det bør overvejes at tilføje en nedre grænse på 3 medarbejdere i samme lønmodtagerkategori før der kan videregives lønoplysninger til andre end lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn for at sikre, at formålet om løngennemsigtighed ikke sker på bekostning af medarbejdernes databeskyttelse.
>
> Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå af lovteksten, hvordan en arbejdsgiver skal håndhæve reglerne om videregivelse af lønoplysninger, herunder hvilke sanktioner, der kan anvendes over for lønmodtagere, der overtræder reglerne.
>
> Det Faglige Hus stiller spørgsmål ved den praktiske anvendelse af reglerne om, at oplysninger i visse tilfælde alene videregives til lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvordan dette påvirker lønmodtagerens mulighed for at rejse og opgøre et krav. Det Faglige Hus rejser endvidere bekymring for, at manglende minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere af hvert køn kan medføre identifikation af enkeltpersoners løn, særligt i små grupper, samt udfordringer i forhold til fortrolighed og databeskyttelse.
>
> TL fremhæver, at hensynet til ligeløn som en grundlæggende rettighed bør vægte højt i forhold til hensynet til fortrolighed om lønoplysninger. TL anfører i den forbindelse, at persondatahensyn ikke bør begrænse muligheden for at få de nødvendige oplysninger til at kunne håndhæve retten til ligeløn.
>
> TL bemærker endvidere, at der i offentlige ansættelsesforhold, hvor lønninger i højere grad er offentligt tilgængelige, kan være mindre behov for begrænsninger i videregivelse af oplysninger.
>
> Mødrehjælpen bemærker, at anvendelsen af indsigtsretten i organisationer med kønsskæve medarbejdersammensætninger kan være udfordret af manglende statistisk grundlag og hensynet til anonymitet. Organisationen foreslår, at der i sådanne tilfælde gives mulighed for at anvende samlede gennemsnit uden kønsopdeling, ledsaget af en forklarende beskrivelse af datagrundlaget, som alternativ til kønsopdelte opgørelser.
>
> Nordic Reward Partners ApS fremhæver endvidere, at der bør være større klarhed over samspillet mellem lovforslagets krav og gældende databeskyttelsesregler, og at virksomheder kan have udfordringer med at opfylde dokumentationskrav, hvis opbevaringsperioder ikke harmonerer med de foreslåede regler.
>

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 15–16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15); [F&P Arbejdsgiver, s. 22–25](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=22); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [Teknisk Landsforbund, s. 59](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [Nordic Reward Partners, s. 113–114](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- Finans Danmark: Side 15 anvendelsesbegrænsning og valg af formidler; side 16 minimum tre personer. – Høringssvar, s. 15–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15
- F&P Arbejdsgiver: Side 22–25 om brugspålæg, formidler og identificerbar løn/rapportversioner. – Høringssvar, s. 22–25: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=22
- Det Faglige Hus: Side 45–46 om små grupper, identifikation, formidler og opgørelse af krav. Den tidligere mandlige sammenligningsperson på side 45 er et særskilt spor, som høringsnotatet ikke besvarer udtrykkeligt. – Høringssvar, s. 45–46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45
- Teknisk Landsforbund: Side 59 anfægter persondataafvejningen og fremhæver offentlige lønninger. Partens abstrakte rangordning lægges ikke til grund som retlig regel. – Høringssvar, s. 59: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59
- Danske Advokater: Side 76 spørger om håndhævelse og medarbejdersanktion ved deling. Indledningens generelle deleforbud er partens gengivelse og må ikke stå som gældende regel. – Høringssvar, s. 76: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76
- Mødrehjælpen: Side 87 foreslår ikke-kønsopdelte alternativer ved utilstrækkeligt datagrundlag. Høringsnotatet tillader ikke forslaget som generel undtagelse. – Høringssvar, s. 87: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87
- Nordic Reward Partners: Side 113–114 om femårsopbevaring, efterbetaling og dokumentation; side 114 også formidler uden repræsentant. Ingen generel femårs-GDPR-grænse dokumenteret. – Høringssvar, s. 113–114: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113

===== FIL: lov/2a-aftale.md =====

# § 2 a – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 2 a. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 7, stk. 1–6 – Ret til oplysninger

Implementeringsaftalen, PDF s. 13–15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=13 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 7, stk. 1–6) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-7-1

Koblet til § 1 e, stk. 1, 2 og 3; § 2 a, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 25–29; § 2 a, afsnit 24, 26 og 27; § 2 b, afsnit 19; § 5, afsnit 14; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 1e:
> § 1e. Stk. 1. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren jf. art. 7, stk. 2 og 4.
> Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1. en gang årligt. I den forbindelse skal det fremgå, hvordan de ansatte skal forholde sig for at modtage oplysningerne.
> Stk. 3. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger og skal have et begrundet svar fra arbejdsgiveren.
> Stk. 4. Arbejdsgiven kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter stk. 1 og 3, at lønmodtageren alene må anvende oplysningerne i forbindelse med, at denne ønsker at udøve sin egen ret til lige løn.
> Stk. 5. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 på skrift senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse. Anmoder lønmodtageren om yderligere og rimelige præciseringer, skal arbejdsgiveren besvare anmodningen på skrift inden for rimelig tid
> Stk. 6. En lønmodtager skal have mulighed for at anmode om og modtage de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gennem sin arbejdstagerrepræsentant.

Bemærkninger (ordret):

> Arbejdsgiveren har metodefrihed i forhold til hvordan arbejdsgiveren vælger at informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau mv. efter stk. 1, 2. pkt. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen for eksempel fremgår af arbejdsgiverens intranet, kan der årligt gøres opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig om adgangen til bede om oplysninger, og hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at bede om oplysninger om deres eget lønniveau mv.
> I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode oplysningerne i henhold til stk. 1. Det samme gælder, hvis der anmodes om præcisering af de oplysninger, som lønmodtageren allerede har modtaget fra arbejdsgiveren, jf. stk. 3.
> Hvis der efter stk. 3 anmodes om yderligere og rimelige præcisering af de allerede modtagne oplysninger, besvarer arbejdsgiver denne anmodning og begrunder oplysningerne indenfor rimelig tid. Rimelig tid er som udgangspunkt 4 uger.
> Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1., men om en adgang til at få disse oplysninger præciseret.
> En arbejdsgiver vil kunne begrunde, hvorfor de ønskede oplysninger ikke vil kunne gives. Fx vil der ikke kunne oplyses om gennemsnitlige lønforskelle mellem kønnene i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Lønmodtagerens adgang til oplysningerne efter stk. 1, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn. Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren skal have mulighed for at pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn, jf. også løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6. Det er ikke ukendt i dansk ret, at en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for, jf. princippet i ligelønslovens § 5a, stk. 5.
> Ligelønsloven § 2a, stk. 1, giver lønmodtagere ret til at dele oplysninger om deres egen løn, og såkaldte ”fortrolighedsklausuler”, hvor arbejdsgiver pålægger eller forhindrer lønmodtageren i at videregive lønoplysninger, er ikke lovlige.
> Denne bestemmelse, dvs. den gældende § 2a, stk. 1, sikrer implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet artikel 7, stk. 5.
> Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.
> Arbejdsgiveren skal stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, jf. Tilgængelighedsdirektivet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 1 e samler forslagets stk. 1–3, 5 og 6 i tre stykker, og formålspålægget (forslagets stk. 4) står i § 2 a, stk. 2. L 68 nævner også instituttet som vej til oplysningerne; parterne anså artikel 7, stk. 2, 2. pkt., for gennemført i lov om Institut for Menneskerettigheder. Parternes »4 uger« som udgangspunkt for rimelig tid er gengivet i L 68’s bemærkninger. Retten til at oplyse egen løn (stk. 5) følger efter parterne af den gældende § 2 a, stk. 1.

## Art. 12, stk. 1 – Databeskyttelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 24: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=24 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 12, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-12-1

Koblet til § 2 a, stk. 3. Bruges i kommentaren til § 2 a, afsnit 26.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Direktivets artikel 12, stk. 1 indebærer, at såfremt direktivets artikel 7, 9 og 10 omfatter behandling af personoplysninger, så skal videregivelsen af disse oplysninger overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen (2016/679).
> Det fremgår af databeskyttelseslovens § 12, stk. 1 og Datatilsynets vejledning afsnit 3.3, at behandling, og herunder også videregivelse, af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i anden lovgivning eller kollektive overenskomster.
> Artikel 7, 9 og 10 indebærer retlige forpligtelser for arbejdsgiveren, som betyder, at denne for at opfylde sine lønoplysningspligter kan komme i en situation, hvor der videregives oplysninger om andre ansattes lønniveauer mv. og at disse ansatte kan identificeres.
> Da der i forbindelse med implementeringen af disse bestemmelser skabes et lovgrundlag og dermed også en retlig pligt må det lægges til grund, at videregivelsen af oplysningerne vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, uanset at der vil kunne ske videregivelse af identificerbare lønmodtageres løn.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: når loven pålægger videregivelsen, »må det lægges til grund«, at den er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

## Art. 12, stk. 2 – Databeskyttelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 25: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=25 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 12, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-12-2

Bruges i kommentaren til § 2 a, afsnit 26.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 12, stk. 2, indebærer, at det skal sikres, at behandling af oplysninger efter artikel 7, 9 og 10 kun bruges til at sikre princippet om ligeløn og ikke til andre formål. Ligelønsloven indeholder ikke en tilsvarende formulering som den i artikel 12, stk. 2, der direkte begrænser brugen af lønoplysninger til kun at sikre ligelønsprincippet og ikke til andre formål.
> Det fremgår dog allerede af databeskyttelsesforordningens principper i artikel 5, at kun de personoplysninger (her lønoplysninger), der er nødvendige for formålet (her for at sikre ligelønsprincippet) må behandles, hvorfor det umiddelbart vurderes at være unødvendigt at præcisere dette yderligere i ligelønsloven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne vurderede »umiddelbart«, at det er unødvendigt at skrive formålsbegrænsningen i ligelønsloven, fordi den følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5.

## Art. 12, stk. 3 – Databeskyttelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 25–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=25 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 12, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-12-3

Koblet til § 2 a, stk. 3. Bruges i kommentaren til § 2 a, afsnit 25 og 27.

Implementering (ordret):

> Der indsættes en ny bestemmelse i ligelønsloven:
> “Hvis videregivelsen af oplysninger i henhold til artikel 7, 9 og 10 vil føre til direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstagers løn, må kun arbejdstagerrepræsentanterne eller ligebehandlingsorganet få adgang til disse oplysninger.
> Arbejdstagerrepræsentanterne eller ligebehandlingsorganet rådgiver arbejdstagere om et eventuelt krav i henhold til dette direktiv uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Med henblik på overvågning i henhold til artikel 29 [AIFL] stilles oplysningerne til rådighed uden begrænsninger.”

Bemærkninger (ordret):

> Muligheden i artikel 12, stk. 3 udnyttes i forbindelse med implementeringen af direktivet.
> Bestemmelsen ændrer ikke ved den enkelte lønmodtagers ret til at dele egne lønoplysninger efter ligelønslovens § 2a, stk. 2.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 2 a, stk. 3, udnytter muligheden. Forslaget omfattede oplysninger efter artikel 7, 9 og 10 og stillede oplysningerne til rådighed for overvågningen uden begrænsninger. Efter L 68’s sidste punktum stilles kun oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f til rådighed for instituttet uden begrænsninger, ikke oplysningerne efter § 1 e.

## Art. 33 – Gennemførelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 47: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=47 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 33) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-33

Koblet til § 1, stk. 4 og 5; § 2 a, stk. 4. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 47 og 105; § 1 c, afsnit 26 og 39; § 4, afsnit 14; § 5, afsnit 14.

Implementering (ordret):

> § 1, stk. 4 og 5 i ligelønsloven ændres til følgende:
> ”Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst”.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget erstattede § 1, stk. 4 og 5, med én regel for alle lovbestemmelser: de gælder ikke, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. L 68 bevarer stk. 4 om pligten til lige løn og opregner i stk. 5 de bestemmelser, der viger for »tilsvarende rettigheder og pligter«. § 2 a, stk. 4, har sin egen regel.

===== FIL: lov/2a-praksis.md =====

# § 2 a – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

12 afgørelser: 12 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønoplysninger og persondata](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-oplysninger.md) (6) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

Bruges i kommentaren, afsnit 18 og 23. Særligt om stk. 3; også om stk. 1, 2 og 4.

## EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0404.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0404

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 24 hindrede, at en arbejdstager, som støttede en person med en klage over kønsdiskrimination, kun var beskyttet mod arbejdsgiverrepressalier, hvis vedkommende var formelt vidne og opfyldte særlige formkrav til forklaringen. Originalen indeholder en efterfølgende sproglig rettelse af præmis 9.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

Bruges i kommentaren, afsnit 17 og 23. Særligt om stk. 3; også om stk. 1, 2 og 4.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.
