Ligeløn og løngennemsigtighed – § 2 – Efterbetaling og godtgørelse

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/2.md, lov/2-forarbejder.md, lov/2-hoering.md, lov/2-aftale.md, lov/2-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/2.md =====

# § 2 – Efterbetaling og godtgørelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 2. Ændret ved L68 § 1, nr. 8. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 2 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 8, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Ændringer ved L68
- Kommentar, afsnit 1–54: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–5); Betingelser, stk. for stk. (6–9); Fortolkningsspørgsmål (10–12); Praksis (13–46); Samspil (47–48); Praktisk betydning (49–50); Kilder (51); Implementeringsaftalen og 1. behandling (52–54)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 2, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 8](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-8.md).
- **Kommentar**: 54 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 2 uddrag: [lov/2-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.11 og 3.5, med links til de enkelte høringssvar og 8 høringssvar gengivet som spor: [lov/2-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 6 rækker i aftalen (art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3, art. 9, stk. 2–5, art. 16, stk. 1–2, art. 16, stk. 3, art. 16, stk. 4 og art. 23, stk. 1), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/2-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 12 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (2 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (10 artikler), henstilling 2014/124/EU (2 punkter) og Kommissionens rapporter (1 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 42 afgørelser (10 danske domstole, 6 nævn og voldgift, 26 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Efterbetaling, godtgørelse og sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-godtgoerelse.md) (8)

### Pr. stykke

- **§ 2, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3–6 og 9–52; direktivet, art. 1, 19, 21, 32 og 37; 15 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 1–2.
- **§ 2, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–5, 7–15, 26–28, 32–37 og 41–54; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 6, 14, 16, 17, 18, 23 og 26; 2 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3, art. 9, stk. 2–5, art. 16, stk. 1–2, art. 16, stk. 3, art. 16, stk. 4 og art. 23, stk. 1; L68 § 1, nr. 8.

## Lovtekst

**§ 2.** En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.

*Stk. 2.* En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2

## Ændringer ved L68

### § 2, stk. 2 (ændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Forventet tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 2, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Ved ulovlig kønsbestemt underbetaling skal arbejdsgiveren betale lønforskellen. Lønmodtageren kan desuden få en godtgørelse for krænkelsen. De to krav har forskelligt sigte: Efterbetalingen retter den økonomiske lønforskel, mens godtgørelsen kompenserer for krænkelsen. En korrekt lønredegørelse fritager ikke for disse krav, hvis den konkrete aflønning strider mod § 1.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2.*

**[2]** L68 gør manglende løngennemsigtighed til et udtrykkeligt moment ved udmålingen af godtgørelsen. For § 2, stk. 2, skal der fortsat være lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Et isoleret brud på en oplysningspligt skal derfor vurderes efter den særskilte hjemmel, navnlig § 3, stk. 5, eller bødebestemmelsen i § 6 b.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 3, stk. 5; § 6 b.*

### Direktiv og ændring

**[3]** L68 § 1, nr. 8, udvider den eksisterende udmålingsregel i stk. 2; retten til forskelsbeløbet i stk. 1 videreføres. Kommentaren behandler denne foreslåede udformning. De nye udmålingsmomenter skal tidsmæssigt knyttes til de pligter og ikrafttrædelsesregler, som faktisk kommer til at gælde.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 2, stk. 2.*

**[4]** Artikel 16 i direktiv 2023/970 kræver fuld kompensation ved skade som følge af tilsidesættelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende ligeløn. Den omfatter fuld efterbetaling med bonus og naturalydelser, tabte indtægter, ikkeøkonomisk skade, skade forårsaget af andre relevante faktorer, herunder eventuel intersektionel forskelsbehandling, og renter og må ikke begrænses ved et på forhånd fastsat maksimum. Det er et krav til medlemsstatens samlede retsbeskyttelse. Det erstatter ikke behovet for at identificere den danske hjemmel og dokumentere den enkelte tabspost.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 16; betragtning 50.*

**[5]** Ministeriet knytter den ændrede § 2, stk. 2, til artikel 23 om sanktioner. Kompensationskravet i artikel 16 og sanktionskravet i artikel 23 skal læses sammen, men har forskellige funktioner. En bøde til staten opfylder ikke i sig selv lønmodtagerens krav på betaling eller kompensation.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; art. 16; art. 23; § 6 b.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[6]** Stk. 1 forudsætter en lønforskel, som er i strid med § 1. Sammenligningen og arbejdets værdi skal derfor fastlægges før beløbet: Hvilke lønelementer er ulige, hvem eller hvilket sammenligningsgrundlag belyser forskellen, og for hvilken periode? Lønbegrebet omfatter mere end grundløn. Kravet skal opgøres med de relevante tillæg, pensioner og øvrige lønydelser, i det omfang de indgår i den ulovlige forskel.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 3; art. 19.*

**[7]** Stk. 2 kræver en krænkelse som følge af lønmæssig kønsdiskrimination. Godtgørelsen fastsættes konkret efter ansættelsestiden og sagens øvrige omstændigheder. Bestemmelsen opstiller hverken en månedsats eller et maksimum. Efterbetaling gør ikke uden videre et særskilt godtgørelseskrav overflødigt.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2, stk. 2.*

**[8]** Den foreslåede opregning omfatter §§ 1 c–1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, samt § 5 f. Når et sådant brud er påvist i en sag med kønsbestemt lønforskelsbehandling, skal det indgå i den konkrete udmåling. Ordene om sagens omstændigheder i øvrigt viser, at opregningen angiver særlige momenter, ikke en udtømmende liste over alt, der kan belyse krænkelsens alvor.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 2, stk. 2.*

**[9]** Ligebehandlingsnævnet kan efter ministeriets svar inddrage formelle pligtbrud ved godtgørelsen i en sag, hvor der er lønmæssig kønsdiskrimination. Ministeriet fastholder derimod, at nævnet ikke får kompetence til selvstændige klager alene over manglende overholdelse af formelle pligter. Sådanne krav henvises til det fagretlige system eller de almindelige domstole efter det relevante kompetencegrundlag.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.11; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 3, stk. 5; § 4; § 6, stk. 1.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[10]** Et statistisk løngab er ikke i sig selv det forskelsbeløb, som den enkelte har krav på efter stk. 1. Et gennemsnit kan være et bevis, men den konkrete opgørelse kræver sammenhæng med lønmodtagerens arbejde, lønvilkår og tab. Omvendt er der ikke en nedre femprocentsgrænse for at kræve ligeløn; denne procent har en anden funktion i reglerne om fælles lønvurdering.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 5 f; § 6; art. 19.*

**[11]** Tabte indtægter, renter og ikkeøkonomisk skade skal behandles som særskilte spørgsmål i opgørelsen. Artikel 16 kræver fuld kompensation, men den foreslåede § 2 opregner ikke selv alle direktivets tabsposter. Rådgiveren bør derfor angive hjemmel, årsagssammenhæng og beregning for hvert krav frem for at forudsætte, at en almindelig godtgørelse automatisk dækker det hele. Samme tab må heller ikke medregnes to gange.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 16; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2.*

**[12]** Et brud kan både påvirke bevisbyrden efter § 6, stk. 3, og godtgørelsens størrelse efter § 2, stk. 2. Det er to forskellige trin. Den ændrede bevisbyrde afgør, hvem der skal afkræfte diskriminationen; udmålingsmomentet får betydning, når krænkelsen er fastslået.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 3.*

### Praksis

**[13]** Marshall II, C-271/91, krævede ved den valgte økonomiske reaktion på diskriminerende afskedigelse en kompensation, som dækkede det faktisk lidte tab. Et lovbestemt loft kunne ikke afskære fuld erstatning, og renter kunne være nødvendige for at kompensere tidsforløbet. Sagen vedrørte en offentlig arbejdsgiver og det daværende direktivgrundlag; den fastsætter ingen dansk godtgørelsestakst.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Marshall II; art. 16.*

**[14]** Arjona Camacho, C-407/14, skelner mellem fuld kompensation og en yderligere betaling med karakter af straf. Kravet om effektiv og afskrækkende kompensation i direktiv 2006/54 artikel 18 krævede ikke i sig selv strafpræget erstatning ud over fuld genopretning. Dommen taler derfor imod at beregne et automatisk pønalt tillæg alene ud fra ordet afskrækkende.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Arjona Camacho.*

**[15]** Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 30. april 2014, j.nr. 2013-6810-17150, illustrerer de to betalingsspor. En medarbejder, som under barsel var blevet holdt uden for lønforhandling, fik efterbetaling for tre løntrin og en særskilt godtgørelse. Den konkrete godtgørelse er hverken en standardsats eller et maksimum for sager efter den foreslåede lov.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[16]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[17]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[18]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[19]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[20]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[21]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[22]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[23]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[24]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[25]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[26]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[27]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[28]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[29]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[30]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[31]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[32]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[33]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[34]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[35]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[36]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[37]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[38]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[39]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[40]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[41]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[42]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[43]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[44]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[45]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[46]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

### Samspil

**[47]** § 1 og definitionerne i § 1 a afgør den materielle ligelønspligt; § 6 regulerer beviset; § 2 regulerer betaling og godtgørelse. Repressalier har deres eget grundlag i § 3. En medarbejder kan have flere forskellige krav, men hvert krav kræver sin egen begrundelse og opgørelse.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a; § 3; § 6.*

**[48]** Kravets alder og den valgte procesvej skal undersøges samtidig med beløbet. § 4 kan føre visse krav ind i det fagretlige system, § 4 a og § 6 sikrer adgang til retslig prøvelse, og den foreslåede § 6 c supplerer forældelsesreglerne. Ingen af disse bestemmelser gør alle historiske lønforskelle inddrivelige uden tidsgrænse.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4; § 4 a; § 6; § 6 c.*

### Praktisk betydning

**[49]** En sag bør fra begyndelsen opdeles i lønforskel, øvrigt økonomisk tab, godtgørelse og renter. Gem lønaftaler, lønsedler, pensionsgrundlag, kriterier for lønfastsættelsen og de oplysningsanmodninger, som ikke er besvaret. Det gør både en forligsdrøftelse og en bevismæssig prøvelse mere præcis.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 6.*

**[50]** Arbejdsgiveren bør korrigere en påvist lønfejl uden at gøre efterbetalingen betinget af et generelt afkald på lovens rettigheder. En eventuel aftale om en konkret tvist skal vurderes særskilt efter § 5, og det skal være klart, hvilke poster en betaling dækker.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5.*

### Kilder

**[51]** Den direkte danske hjemmel er § 2. L68s specielle bemærkninger til nr. 8 forklarer ændringen, og ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.11 og 3.5 forklarer forholdet til Ligebehandlingsnævnets kompetence. Artikel 16 og 23 samt de nævnte afgørelser belyser henholdsvis kompensation og sanktioner.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; høringsnotatet, pkt. 2.11; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 16; art. 23.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[52]** Parterne foreslog ingen ændring af stk. 1 og fandt § 2 tilstrækkelig: »Parterne er enige om, at det må lægges til grund, at dansk ret allerede i dag sikrer en effektiv sanktion for overtrædelse af princippet om ligeløn i forhold til den enkelte lønmodtager, og at der ikke er behov for lovændringer for at sikre korrekt implementering af artikel 16, stk. 1 og 2.« Om loftet: »Det er derfor parternes vurdering, at gældende ret lever op til artikel 16, stk. 4, jf. ligelønsloven § 2, stk. 2.« Parternes vurdering løser ikke spørgsmålet om de enkelte tabsposter i afsnit 11.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 16, stk. 1–2; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 4.*

**[53]** Det nye led i stk. 2 bygger på parternes bemærkning under artikel 23: i en sag, hvor ligelønnen ikke er overholdt, »og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.« Parterne skelnede mellem tre spor: bruddet indgår i godtgørelsen ved en ligelønskrænkelse (stk. 2); uden krænkelse giver brud på artikel 5 og 7, bortset fra artikel 7, stk. 3, selvstændig godtgørelse (§ 3, stk. 5); og brud på artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10 straffes med bøde (§ 6 b). Opregningen i stk. 2 nævner ikke § 5 e, stk. 1, om udlevering til instituttet. I parternes forslag gennemførte den tilsvarende bestemmelse artikel 9: »§ 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.«

*Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; § 3, stk. 5; § 6 b, stk. 1; § 5 e, stk. 1.*

**[54]** Parterne knyttede intersektionel forskelsbehandling til godtgørelsen: »Til bemærkningerne til bestemmelsen der gennemfører art. 3, stk. 2, e skal det fremgå, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af ligelønslovens § 2.« Stk. 2 nævner det ikke i lovteksten. Definitionen står i § 1 a, stk. 14, og direktivets artikel 16 nævner intersektionel forskelsbehandling ved kompensationen (afsnit 4).

*Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 16, stk. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; § 1 a, stk. 14.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 4, 5, 11, 13 og 51)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 6 og 10)
- [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 5 og 51)
- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 21 – Forældelsesfrister](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-21.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 37 – Adressater](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.md) (særligt om stk. 1)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 4 og 6
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 6, 12, 14, 15, 16, 4, 18, 20, 23 og 29
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.3

## Praksis

42 afgørelser (10 danske domstole, 6 nævn og voldgift, 26 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md).

===== FIL: lov/2-forarbejder.md =====

# § 2 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 2 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 8: udmåling af ligelønsgodtgørelse. L68 som fremsat, s. 35: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=35

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html#spec-bem-1-8

Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 2, 3, 5, 8, 12 og 51. Særligt om stk. 2; også om stk. 1.

> Til nr. 8
> Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
> Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at indsætte efter: »sagens omstændigheder i øvrigt« », herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at godtgørelse efter § 2 vil skulle fastsættes under hensyn til sagens øvrige omstændigheder, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Det vil være en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst en jobansøger om startlønnen eller interval for startløn eller har spurgt til en jobansøgers lønhistorik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 c.
> Det vil også indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af princippet om ligeløn, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har gjort det let for sine lønmodtagere at få adgang til kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling, jf. den foreslåede § 1 d.
> Det vil endvidere indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af princippet om ligeløn, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst lønmodtageren om den pågældendes individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, hvis lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger eller om præciseringer af oplysningerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 2 og 3.
> Det vil endelig indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af princippet om ligeløn, vil det kunne indgå i vurderingen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt til at udarbejde og informere om virksomhedens lønredegørelse eller ikke har overholdt sin pligt til at udarbejde en fælles lønvurdering, jf. de forslåede bestemmelser i §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Det foreslåede er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale for så vidt angår sager om ligeløn, hvor det er konstateret, at ligelønsprincippet ikke er overholdt.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre direktivets artikel 23 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 14: bevisbyrde. L68 som fremsat, s. 46–47: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=46

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html#spec-bem-1-14

Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 12. Om hele paragraffen.

> Til nr. 14
> Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.
> Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
> Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1997, at bevisbyrdereglen i lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, lever op til de EU-retlige bevisbyrderegler, som er udtrykt i præmisserne til Danfoss-sagen, hvor EU-Domstolen fastslog, at manglende gennemskuelighed i en virksomheds lønfastsættelsessystem bevirker, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at den førte lønpolitik ikke er udtryk for forskelsbehandling, når en kvindelig lønmodtager på grundlag af forholdsvis omfattende personalemateriale godtgør, at kvindelige medarbejdere aflønnes lavere end mandlige kollegaer. Det følger endvidere, at når lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder kan konstateres, vil der være tale om en faktisk omstændighed, jf. bevisbyrdedirektivets artikel 4. Formuleringen af bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens bevisbyrderegel.
> En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lønvilkår, efter loven, kan også klage til Ligebehandlingsnævnet. Er der tale om en overenskomstmæssig pligt til at yde ligeløn efter lovens § 1, stk. 4, skal kravet behandles fagretligt.
> Det foreslås, at der efter § 6, stk. 2, indsættes to nye stykker. Det foreslås i et nyt stk. 3, at der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d- 5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser, der følger af de foreslåede § 1 c (om information om startløn til jobansøgere og forbud mod at spørge til jobansøgeres lønhistorik), § 1 d (om lønmodtageres adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling), § 1 e (om lønmodtageres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere), § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 e (om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering), vil den person, der anser sig for krænket efter princippet i § 1, blive anset for at have påvist faktiske omstændigheder. Derefter påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at forskelsbehandling ikke har fundet sted.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, i dansk ret. Det foreslås i et nyt stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende efterlevelse af §§ 1 c-1 e, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 e og § 5 f, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis arbejdsgiveren vil kunne godtgøre, at den manglende efterlevelse af § 1 c (om information om startløn til jobansøgere og forbud mod at spørge til jobansøgeres lønhistorik), § 1 d (om lønmodtageres adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling), § 1 e (om lønmodtageres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere), § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 e (om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering), var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning, vil stk. 3 ikke finde anvendelse.
> Det vil være op til domstolene at afgøre, om arbejdsgivers manglende efterlevelse var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/2-hoering.md =====

# § 2 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.11

Ministeriets svar i høringsnotatet. Godtgørelse og sanktioner. Høringsnotat til L68, s. 22–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html#hoeringsnotat-2-11

Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 9 og 51. Om hele paragraffen.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7.
> Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

## Høringsnotatet, pkt. 3.5

Ministeriets svar i høringsnotatet. Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet. Høringsnotat til L68, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html#hoeringsnotat-3-5

Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 9 og 51. Om hele paragraffen.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at man er enig i, at Ligebehandlingsnævnet alene har kompetence til at behandle klager vedr. diskrimination og ikke klager, der vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter. Det indebærer, at Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor der er sket brud på ligelønsprincippet, kan lade det indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren tillige har tilsidesat andre pligter. Sager, der alene vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter, skal afgøres i det fagretlige system eller ved de almindelige domstole. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 12.

## Høringsnotatet, afsnit 2.11: Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 21–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21

> TL spørger, med henvisning til sætningen i lovforslagets specielle bemærkninger om, at ”det er en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn”, om der er tale om en yderligere betingelse, og hvordan det fastlægges, om betingelsen er opfyldt.
>
> Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
>
> Danske Advokater henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at arbejdsgiver kan afvise at give lønoplysninger, fx om det gennemsnitlige lønniveau, hvis der kun er ét køn ansat i den pågældende stillingskategori. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår direkte af lovteksten, at der kan være undtagelser til pligten til at give lønoplysninger, særligt henset til, at manglende opfyldelse kan medføre betaling af en godtgørelse til lønmodtageren.
>
> IMR anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører en bestemmelse, som giver hjemmel til at lægge vægt på intersektionel forskelsbehandling ved udmåling af sanktioner.
>
> Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forslaget indebærer godtgørelse ved manglende oplysninger fra arbejdsgiver og overtrædelse af oplysningspligter. Nævnet bemærker, at det kun har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling. Spørgsmål om manglende opfyldelse af oplysningspligter er ikke i sig selv et diskriminationsspørgsmål. Nævnet kan derfor som udgangspunkt ikke behandle sådanne klager. Det bør overvejes at tydeliggøre klageadgangen i loven, og det bør præciseres, hvor sådanne tvister skal behandles.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at der indføres et bødekatalog med angivelse af minimumsbøder for overtrædelser af de oplistede paragraffer i § 6 b, stk. 1. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler desuden, at begrebet “ugunstig behandling” i § 3 bør præciseres nærmere i lovbemærkningerne med konkrete eksempler, og at niveauet for godtgørelser ved brud på ligelønsreglerne tydeliggøres.
>

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Teknisk Landsforbund, s. 64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80–81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94); [KVINFO, s. 123–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## Høringsnotatet, afsnit 3.5: Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 29–30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=29

> Ligebehandlingsnævnet bemærker endvidere, at lovforslagets pkt. 7-10 og 13 indeholder detaljerede bestemmelser om arbejdsgivers forpligtelser. Nævnet forstår lovforslaget således, at der ikke er klageadgang til nævnet i tilfælde af arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne. På baggrund heraf bør det ligeledes overvejes at beskrive klageadgangen i loven.
>

Høringssvarene om emnet: [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- Danske Regioner: Side 13 ønsker proportionale godtgørelser/bøder og undtagelse for små uforsætlige fejl. Høringsnotatet giver konkret udmåling, ikke udtrykkelig generel sanktionsundtagelse. – Høringssvar, s. 13: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13
- Teknisk Landsforbund: Side 64 efterlyser forklaring på ligelønskrænkelse som godtgørelsesbetingelse. – Høringssvar, s. 64: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64
- Institut for Menneskerettigheder: Side 69 anbefaler hjemmel til intersektionalitet ved sanktionsudmåling. Høringsnotatet har ikke udfoldet særskilt svar. – Høringssvar, s. 69: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69
- Danske Advokater: Side 76 ønsker klare undtagelser fra oplysningspligt før godtgørelse. – Høringssvar, s. 76: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 80–81 foreslår minimumsbøder, repressalieeksempler og godtgørelsesniveau. – Høringssvar, s. 80–81: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80
- Ligebehandlingsnævnet: Side 94–95 om godtgørelse og manglende kompetence ved rene oplysningsklager. – Høringssvar, s. 94–95: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94
- KVINFO: Side 123–124 om repressalier/godtgørelser; side 126 om intersektionelle sanktioner og minimumsbøder. – Høringssvar, s. 123–126: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123
- Ligebehandlingsnævnet: Side 94–95 efterlyser klagevej ved formelle pligter. – Høringssvar, s. 94–95: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94

===== FIL: lov/2-aftale.md =====

# § 2 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 2. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3 – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 7–8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=7 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 2, litra e, og stk. 3) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-2-e

Koblet til § 1 a, stk. 14 og 15. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 104; § 2, afsnit 54.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Som nyt stk. 8 indsættes i ligelønslovens § 1a:
> ”Stk. 8. Intersektionel forskelsbehandling er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.
> Stk. 9. Stk. 8, medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i dette direktiv med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

Bemærkninger (ordret):

> Indsættelsen af begrebet ”intersektionel forskelsbehandling” i ligelønsloven betyder ikke, at arbejdsgivere er forpligtede til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn, jf. at løngennemsigtighedsdirektivet udtrykkeligt fastslår dette i artikel 3, stk. 3.
> Det følger af artikel 16, stk. 3, at der ved udmåling af godtgørelse skal tages højde for intersektionel forskelsbehandling. Dette vil have betydning for hvordan ligelønslovens § 2, stk. 2 skal fortolkes.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: Parterne foreslog en definition med henvisning til direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF. § 1 a, stk. 14, henviser i stedet til diskriminationsgrundene i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Stk. 15 svarer til forslaget, med »denne lov« for »dette direktiv«.

## Art. 9, stk. 2–5 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=18 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 2–5) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-2

Koblet til § 5 c; § 5 e, stk. 1; L68 § 4. Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 53; § 5 a, afsnit 19 og 20; § 5 c, afsnit 15; § 5 e, afsnit 16 og 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5e
> Stk. 1. Arbejdsgiver udleverer lønredegørelsen udarbejdet i henhold til § 5c, stk. 1, og § 5d, stk. 1 til overvågningsorganet jf. art. 29 [den. 1 maj.]
> Stk. 2. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne i 5c til rådighed for ligebehandlingsorganet jf. art 29. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 3. Ligebehandlingsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for rimelig frist ved at afgive et begrundet svar
> § 5 f.
> Stk. 1. §§ 5c-5e træder i kraft den 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere.
> Stk. 2. §§ 5c-e træder i kraft den 7. juni 2031 for arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere.

Bemærkninger (ordret):

> § 5 e vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og overvågningsorganet.
> § 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.
> Datoen den 1. maj skal afklares med Danmarks Statistik.
> Ved ”arbejdstagere” medregnes alle lønmodtagere, uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i overensstemmelse med lønmodtagerbegrebet i EU-retten.
> Offentliggørelse af lønredegørelsens oplysninger i artikel 9, stk. 1, litra a) -f) jf. forslaget til § 5c, stk. 1, sker efter art. 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan selv offentliggøre oplysningerne.
> Rimelig frist i § 5e, stk. 3, fortolkes som udgangspunkt som to måneder.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget lod §§ 5c–5e træde i kraft 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere og 7. juni 2031 for 100–149, svarende til direktivets datoer. Afleveringen til overvågningsorganet havde datoen »[den. 1 maj.]«, som skulle afklares med Danmarks Statistik. L 68’s bemærkninger (s. 16–17) fraviger direktivets frist 7. juni og fastholder den gældende frist 1. september: § 5 c bruger 1. september 2028 og 2031, § 5 e en frist på 1 måned efter modtagelsen, og § 4, stk. 2, en overgang for 2026 og 2027. Forslaget skrev »over 250«; L 68 skriver »mindst 250« som direktivet.

## Art. 16, stk. 1–2 – Ret til erstatning

Implementeringsaftalen, PDF s. 29: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=29 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 16, stk. 1–2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-16-1

Koblet til § 2, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 52.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Det er allerede et EU-retligt princip, at erstatningsniveauet skal være afskrækkende og proportionalt for at sikre EU-reglers effektivitet, jf. artikel 25 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54. Ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2 indeholder mulighed for at tilkende erstatning og godtgørelse. Godtgørelsen skal fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder.
> Parterne er enige om, at det må lægges til grund, at dansk ret allerede i dag sikrer en effektiv sanktion for overtrædelse af princippet om ligeløn i forhold til den enkelte lønmodtager, og at der ikke er behov for lovændringer for at sikre korrekt implementering af artikel 16, stk. 1 og 2.
> Det skal i den forbindelse fremhæves, at det er op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvad der er et passende niveauet for den godtgørelse, som lønmodtageren kan tilkendes, hvis ligelønsprincippet er krænket.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: § 2 giver allerede adgang til erstatning og godtgørelse.

## Art. 16, stk. 3 – Ret til erstatning

Implementeringsaftalen, PDF s. 29–30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=29 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 16, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-16-3

Koblet til § 2, stk. 2; § 1 a, stk. 14. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 104; § 2, afsnit 54.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Til bemærkningerne til bestemmelsen der gennemfører art. 3, stk. 2, e skal det fremgå, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af ligelønslovens § 2.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne bad om, at det af bemærkningerne til den bestemmelse, der gennemfører artikel 3, stk. 2, litra e, fremgår, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af § 2. L 68’s bemærkninger til § 1 a, stk. 14 og 15, siger det ikke.

## Art. 16, stk. 4 – Ret til erstatning

Implementeringsaftalen, PDF s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=30 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 16, stk. 4) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-16-4

Koblet til § 2, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 52.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Der er ikke fastsat lofter for godtgørelser for overtrædelse af ligelønsprincippet i ligelønsloven, da EU-retten allerede udelukker, at der fastsættes sådanne lofter, jf. bl.a. artikel 18 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54.
> Det er derfor parternes vurdering, at gældende ret lever op til artikel 16, stk. 4, jf. ligelønsloven § 2, stk. 2.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: loven har intet loft over godtgørelsen.

## Art. 23, stk. 1 – Sanktioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 38–39: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=38 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 23, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-23-1

Koblet til § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 3, stk. 5. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 108; § 1 c, afsnit 39; § 1 d, afsnit 24; § 2, afsnit 53; § 3, afsnit 37 og 38; § 5 e, afsnit 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 6b, stk. 1, affattes således:
> § 6 b, stk. 1. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.
> Stk. 2 fastholdes uændret.

Bemærkninger (ordret):

> Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).
> § 5a (som foreslås ophævet) er sanktioneret i ligelønslovens § 6b med bøde).
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor det er konstateret at bestemmelserne om lige løn ikke er overholdt, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.
> I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 6 b følger parternes bemærkning (bøde for artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10), ikke forslagets lovtekst, der ikke nævnte artikel 6. § 6 b omfatter ikke § 5 e, stk. 1 (aflevering til instituttet), som parterne henførte til artikel 9, stk. 7. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, og momentet i § 2, stk. 2, bygger på bemærkningen.

===== FIL: lov/2-praksis.md =====

# § 2 – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

42 afgørelser: 10 fra danske domstole, 6 fra nævn og voldgift, 26 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Efterbetaling, godtgørelse og sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-godtgoerelse.md) (8)

## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket.

Bruges i kommentaren, afsnit 35–37. Om hele paragraffen.

## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten.

Bruges i kommentaren, afsnit 29–31. Særligt om stk. 1.

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

Bruges i kommentaren, afsnit 16–19. Særligt om stk. 1.

## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt.

Bruges i kommentaren, afsnit 32–34. Om hele paragraffen.

## Retten i Lyngby, 6. dec. 2010, sag BS 150-2407/2009: Udskudt lønforhøjelse og afskedigelse under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md)

Koblet til stk. 1 og 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En lønforhøjelse, der blev udskudt til tidspunktet for tilbagevenden fra barselsorlov, gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn, og arbejdsgiveren løftede ikke bevisbyrden (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Byretten tilkendte efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter § 2, stk. 2. Afskedigelsen blev afgjort efter ligebehandlingsloven; Østre Landsret ændrede dommen på det punkt (B-3829-10).

## Højesteret, 2. nov. 2010, sag 119/2009: Aldersgrænse for pensionsbidrag og særskilt godtgørelsesvurdering

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2010-119-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2010-119-2009.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15515&pageid=31488

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter forskelsbehandlingsloven om alder, ikke ligelønsloven. Højesterets flertal fandt direkte aldersdiskrimination, men tilkendte ikke godtgørelse, fordi fortolkningsspørgsmålet havde været åbent forelagt og forhandlet, og medarbejderne var stillet, som om bidragene løbende var indbetalt. Koblet til godtgørelsen i § 2, stk. 2, som eksempel på en godtgørelsesvurdering efter en anden lov.

## Retten i Århus, 16. apr. 2010, sag BS 4-2057/2008: Udelukkelse fra lønsamtaler under barsel i første instans

Fuld tekst: [praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Udeladelse fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder krænkede ligebehandlingsloven og ligelønsloven (jf. § 1 a, stk. 1). Efterbetaling blev afvist, fordi den krævede lønforskel ikke var påvist (jf. § 2, stk. 1); det blev ændret i ankesagen 6. august 2012.

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

Bruges i kommentaren, afsnit 20–22. Særligt om stk. 1.

## Vestre Landsret, 23. maj 2006, sag B-1328-05: Krav på lønforskel trods tidspres ved ansættelse af afløser

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b1328-05.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b1328-05.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Vagn Godthaab ApS gentog for landsretten sin påstand for byretten om frifindelse, mens Ligestillingsnævnet som mandatar for Gabrielle Sørensen påstod dommen stadfæstet. Efter Gabrielle Sørensens egen forklaring var hun og Michael Ankersen de gennemgående medarbejdere i spilleklubben, og hun fik 60 kr./t. indtil sin fratræden i april 2006, mens Ronnie Christensen efter forklaringerne blev aflønnet med 105 kr./t., og Poul Jensen, der blev ansat i forbindelse med hendes ferie, accepterede 95 kr./t. Landsretten lagde til grund, at Poul Jensen blev ansat umiddelbart før Gabrielle Sørensens ferie, og at forhandlingerne om hans ansættelsesvilkår foregik under et betydeligt tidspres, der kan have påvirket størrelsen af den aftalte timeløn. Uanset dette tiltrådte landsretten af de grunde, byretten i øvrigt havde anført, herunder vedrørende Ronnie Christensens ansættelse, at Gabrielle Sørensen havde krav på den opgjorte lønforskel, og stadfæstede dommen.

Bruges i kommentaren, afsnit 38–40. Særligt om stk. 1.

## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05).

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde

Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 23–25. Særligt om stk. 1.

## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 26–28. Om hele paragraffen.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

Bruges i kommentaren, afsnit 15 og 41–43. Om hele paragraffen.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

Bruges i kommentaren, afsnit 44–46. Om hele paragraffen.

## Ligestillingsnævnet, 21. sep. 2004, sag 20-2004: Lavere timeløn end mandlig ferieafløser uden saglig begrundelse

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2004-20.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2004-20.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: En ansættelsesaftale identisk med to mandlige medarbejderes, men med lavere timeløn, gav anledning til at formode forskelsbehandling (jf. § 6, stk. 2). Arbejdsgiveren godtgjorde ingen saglig begrundelse for, at en mandlig ferieafløser fik 35 kr. mere i timen. Nævnet fandt den daværende § 1, stk. 3, om lige løn for samme arbejde overtrådt (reglen står i lovteksten på siden i § 1, stk. 2) og pålagde betaling af forskellen (jf. § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

Bruges i kommentaren, afsnit 14. Om hele paragraffen.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98, Preston: Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0078.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0078.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0078

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En seksmånedersfrist efter ansættelsesforholdets ophør kunne gælde for krav om pensionsmedlemskab, hvis den ikke var mindre gunstig end for tilsvarende nationale krav. Derimod måtte pensionsgivende perioder ikke begrænses til de seneste to år før kravet. En national ligelønslov, der gennemførte EU-princippet, var ikke i sig selv et sammenligneligt rent nationalt søgsmål; ækvivalens skulle vurderes efter genstand, grundlag, væsentlige momenter og procesreglernes samlede funktion. Ved et varigt arbejdsforhold bestående af regelmæssige tidsbegrænsede kontrakter om samme beskæftigelse og pensionsordning måtte fristen ikke løbe særskilt fra hver kontrakts udløb.

## EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0326.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0326

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): EU-retten hindrede en ufravigelig toårsgrænse for efterbetaling eller erstatning, når arbejdsgiverens forsætligt urigtige oplysninger om sammenlignelige kollegers løn havde forsinket kravet. En alternativ retsvej fjernede ikke problemet, hvis den havde mindre gunstige betingelser end tilsvarende nationale krav; dette skulle den nationale ret efterprøve.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0246.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0246

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved beregning af de omhandlede tillægsydelser til deltidsansatte udsat for indirekte kønsdiskrimination skulle beskæftigelse fra 8. april 1976 medregnes. EU-retten hindrede en regel, som begrænsede anerkendt adgang til en erhvervspensionsordning til to år før sagsanlægget. Svaret angår adgangsrettens tilbagevirkende rækkevidde og må ikke forveksles med enhver almindelig søgsmålsfrist.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 17. apr. 1997, sag C-147/95: Enkemandspension, ligeløn og en rettidig sags særlige procesforløb

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61995CJ0147

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsordningen, herunder efterladtepensionen, var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Særlige betingelser alene for enkemænd var ulovlige, og de skulle have pension på samme vilkår som enker (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93, Fisscher: Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0128.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0128.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0128

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til en erhvervspensionsordning var omfattet af artikel 119 og ikke af Barber-dommens tidsbegrænsning; protokol nr. 2 ændrede ikke dette. Retten kunne gøres gældende direkte over for ordningens administratorer såvel som arbejdsgiveren. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for at betale de tilhørende bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes, hvis de ikke var mindre gunstige end ved tilsvarende nationale krav og ikke i praksis gjorde EU-retten umulig at udøve.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-200/91: Pensionsadministratorers ansvar og de forskellige ligebehandlingsperioder

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0200.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0200.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61991CJ0200

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsydelser var omfattet uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede (jf. § 1 a, stk. 3). Indtil en gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår (jf. § 2, stk. 1). Svaret om ordninger, der altid kun har haft medlemmer af ét køn, må ikke bruges mod en sammenligning med, hvordan en person ville blive behandlet (jf. § 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-408/92: Udjævning af pensionsalder og forbud mod tilbagevirkende forringelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0408.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0408.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0408

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: En arbejdsgiver måtte ikke forhøje kvinders pensionsalder for beskæftigelse mellem 17. maj 1990 og ikrafttrædelsen af en gyldig ligestillingsændring; for fremtidige perioder var en fælles højere alder mulig, men ikke kombineret med kønsbestemte afbødninger (jf. § 1 a, stk. 3, og de gunstigere vilkår i perioden, jf. § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-7/93: Tjenestemandspension som løn og tidsbegrænset direkte virkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0007.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0007.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0007

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger.

Bruges i kommentaren, afsnit 13. Om hele paragraffen.

## EU-Domstolen, 7. feb. 1991, sag C-184/89: Deltid, anciennitetsoptjening og tilsidesættelse af overenskomstregel

Fuld tekst: [praksis/eu-c-020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0f5ac631-a747-44f3-8ea3-d021a14a0d70.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstregel, der kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den (jf. § 1 a, stk. 2). Den nationale ret skulle anvende de øvrige ansattes regler uden at afvente nye overenskomstforhandlinger (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 27. jun. 1990, sag C-33/89: Deltid, fratrædelsesgodtgørelse og ligestilling af den ringere stillede gruppe

Fuld tekst: [praksis/eu-c-019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2cdbb8b1-b50c-4ca6-95e5-420b1e2f2dac.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Den ringere stillede gruppe skulle omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.
