Ligeløn og løngennemsigtighed – § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/1e.md, lov/1e-forarbejder.md, lov/1e-hoering.md, lov/1e-aftale.md, lov/1e-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/1e.md =====

# § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 e. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/1e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 1 e findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–30: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–11); Fortolkningsspørgsmål (12–15); Praksis (16–18); Samspil (19–21); Praktisk betydning (22–23); Kilder (24); Implementeringsaftalen og 1. behandling (25–30)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 1 e, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 7](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md).
- **Kommentar**: 30 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 5 uddrag, heraf 2 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3): [lov/1e-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.4, med links til de enkelte høringssvar og 9 høringssvar gengivet som spor: [lov/1e-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 2 rækker i aftalen (art. 3, stk. 1, litra m og art. 7, stk. 1–6) og 4 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1e-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 13 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (10 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (9 artikler), henstilling 2014/124/EU (10 punkter) og Kommissionens rapporter (5 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 14 afgørelser (14 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønoplysninger og persondata](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-oplysninger.md) (6)

### Pr. stykke

- **§ 1 e, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–7, 11, 13–26, 29 og 30; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 4, 7 og 19; 2 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m og art. 7, stk. 1–6; L68 § 1, nr. 7.
- **§ 1 e, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 8, 14, 19–21, 23–25, 27 og 30; 2 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 7; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; L68 § 1, nr. 7.
- **§ 1 e, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 7, 9–16, 19–25 og 28–30; 2 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 7; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; L68 § 1, nr. 7.

## Lovtekst

**§ 1 e.** En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn

> Note til teksten: § 1 e, stk. 1 og 2, mangler afsluttende punktum i originalen.

*Stk. 2.* En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne

> Note til teksten: § 1 e, stk. 1 og 2, mangler afsluttende punktum i originalen.

*Stk. 3.* En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 e, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Lønmodtageren kan anmode om sit eget lønniveau og om de gennemsnitlige lønniveauer, fordelt på kvinder og mænd, i den relevante kategori med samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren skal give et skriftligt svar senest to måneder efter anmodningen og årligt fortælle alle ansatte om retten og fremgangsmåden. Upræcise eller ufuldstændige svar kan kræves præciseret.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 2; § 1 e, stk. 3.*

**[2]** Retten gælder uafhængigt af virksomhedens størrelse og af, om medarbejderen allerede har en konkret mistanke om uligeløn. Den giver indblik i sammenligningsgrundlaget, men er ikke en generel ret til navngivne kollegers lønsedler. Når gennemsnit kan afsløre bestemte personers løn, bruges modtager- og rådgivningsordningen i § 2 a, stk. 3.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 7, stk. 1; § 2 a, stk. 3.*

### Direktiv og ændring

**[3]** § 1 e indfører en selvstændig informationsret i ligelønsloven. Den ligger ved siden af arbejdsgivernes rapporteringspligter og af adgangen til kriterier efter § 1 d. Ministeriet henfører bestemmelsen til direktivets artikel 7. Artikel 7, stk. 5 og 6, om egen løn og anvendelse af andre oplysninger skal samtidig læses med § 2 a.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; art. 7; § 1 d; § 2 a.*

**[4]** EU-reglen skelner mellem retten til oplysninger, retten til at bruge repræsentant eller ligebehandlingsorgan, årlig orientering og svarfrister. Den danske bestemmelse samler disse led i tre stykker. Repræsentantadgangen er en mulighed for medarbejderen og kræver ikke først, at vedkommende dokumenterer frygt for repressalier.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 7, stk. 2; art. 7, stk. 3; art. 7, stk. 4; § 1 e.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[5]** Stk. 1: Lønniveau og kønsopdelte gennemsnit. Oplysningerne skal omfatte både lønmodtagerens eget niveau og gennemsnittet for kvinder henholdsvis mænd i sammenligningskategorien. Lønniveau er efter § 1 a, stk. 4, årlig bruttoløn og tilsvarende bruttotimeløn. Gennemsnit må ikke erstattes med median eller et samlet gennemsnit for begge køn. Definitionerne og dataperioden skal anvendes konsistent, så tallene kan forstås i forhold til hinanden.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 a, stk. 4; § 1 e, stk. 1; art. 7, stk. 1.*

**[6]** Stk. 1: Afgrænsning af kategorien. Kategorien følger samme arbejde eller arbejde af samme værdi, vurderet efter objektive, kønsneutrale kriterier. Fælles stillingstitel, afdeling, overenskomst eller DISCO-kode er ikke alene afgørende. Arbejdsgiveren bør kunne forklare, hvilke funktioner der er medtaget, og hvorfor. Retten til egen registreringskode efter § 5 g kan være nyttig, men koden erstatter ikke værdivurderingen.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 5 g; art. 4.*

**[7]** Stk. 1: Anmodning og repræsentation. Medarbejderen kan henvende sig direkte eller gennem sin repræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Bemærkningerne nævner tillidsrepræsentant og fagforening. Skriftlighedskravet i stk. 3 gælder svaret; bestemmelsen opstiller ikke et tilsvarende formkrav til anmodningen. En intern blanket kan lette behandlingen, men bør ikke bruges til at afskære en forståelig anmodning, som kommer ad en anden vej.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 2.*

**[8]** Stk. 2: Årlig orientering. Alle ansatte skal mindst én gang årligt gøres bekendt med retten og med, hvordan de bruger den. Ministeriet accepterer metodefrihed, eksempelvis en årlig besked med henvisning til intranettet. En permanent side, som ingen bliver gjort opmærksom på, kan efter denne forklaring ikke uden videre erstatte den årlige orientering. Bestemmelsen kræver ikke, at alle løntal automatisk sendes til samtlige ansatte hvert år.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 2; art. 7, stk. 3.*

**[9]** Stk. 3, første punktum: Første svar. Det danske forslag kræver skriftligt svar senest to måneder efter anmodningen. Ministeriet fastholder i høringsnotatet denne maksimumsfrist. Direktivets artikel 7, stk. 4, kræver samtidig svar inden for en rimelig frist. En rådgiver bør derfor planlægge hurtigst mulig saglig behandling og ikke behandle to måneder som en ubetinget ventetid. Uoverensstemmelsen om det udtrykkelige rimelighedskrav uddybes nedenfor.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 4.*

**[10]** Stk. 3, andet punktum: Præciseringer. Modtageren kan reagere på upræcise eller ufuldstændige oplysninger og kræve yderligere, rimelige præciseringer. Arbejdsgiveren skal svare skriftligt og begrundet inden rimelig tid. I høringsnotatet angiver ministeriet som udgangspunkt fire uger. Det er en fortolkningsangivelse i forarbejderne, ikke en selvstændig fast fireugersfrist i lovteksten. Et begrundet svar skal gøre det muligt at forstå afklaringen eller den konkrete grund til, at et ønske ikke imødekommes.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 2.*

**[11]** Hvis oplysninger ikke kan gives, kræver bemærkningerne en begrundelse. Der nævnes som eksempel en kategori med alene kvinder. Eksemplet kan forklare, hvorfor et faktisk gennemsnit for det andet køn ikke kan beregnes, men ophæver ikke i sig selv retten til eget lønniveau og de oplysninger, som foreligger. Små grupper skal håndteres efter § 2 a, stk. 3, frem for ved en selvvalgt generel minimumsgrænse.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 2 a, stk. 3; § 1 e, stk. 1.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[12]** Første svar og præcisering har forskellige fristgrundlag. Den danske første-svarregel nævner kun maksimum på to måneder, mens EU-reglen også kræver rimelighed. For præciseringer står rimelig tid i lovteksten og fire uger i bemærkningerne. Disse to forløb må hverken slås sammen til en generel fireugersfrist eller til en ubetinget tomånedersfrist for alle henvendelser.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7, stk. 2; art. 7, stk. 4; § 1 e, stk. 3.*

**[13]** Præcisering eller nye oplysninger? Ministeriet beskriver præciseringen som afklaring af oplysningerne efter stk. 1 og ikke som en ny adgang til flere typer oplysninger. Direktivet omtaler også nærmere oplysninger om alle de fremlagte oplysninger og afhjælpning af ufuldstændighed. Efter vores vurdering kan ministeriets forklaring afgrænse emnet, men bør ikke omskrives til en regel om, at manglende bestanddele af et påkrævet svar aldrig skal leveres. Grænsen må vurderes ud fra, hvad der er nødvendigt for at gøre det oprindelige svar fuldstændigt og forståeligt.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7, stk. 2.*

**[14]** Referenceperiode og gentagne anmodninger er ikke udtømmende reguleret i § 1 e. Høringsønsker om at bruge seneste redegørelse eller begrænse hyppigheden er derfor ikke sikre lovregler. Arbejdsgiveren bør tydeligt angive, hvilken periode, kategori og lønopgørelse svaret bruger. Den årlige orienteringspligt begrænser ikke i sig selv retten til én anmodning om året. Historiske sammenligningspersoners betydning for et lønkrav afgør heller ikke automatisk, hvilke historiske data der skal udleveres efter § 1 e.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7; art. 19; Macarthys.*

**[15]** Valget mellem direkte svar og rådgivning gennem repræsentant eller institut skal vurderes konkret. At to tal kan føres tilbage til bestemte kolleger, er en modtagerrisiko, som § 2 a håndterer; det er ikke et generelt grundlag for at afvise hele anmodningen. Hvordan rådgiveren kan hjælpe med at opgøre et præcist krav uden at røbe individuelle sammenligningslønninger, er et reelt praktisk spørgsmål, som ministeriets svar ikke løser i alle detaljer.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; art. 12, stk. 3.*

### Praksis

**[16]** Kelly, C-104/10, og Meister, C-415/10, vedrørte informationsadgang efter ældre bevisbyrderegler i henholdsvis en uddannelses- og en rekrutteringssag. De pågældende regler gav ikke i sig selv den ønskede særlige informationsret, men oplysningsnægtelse kunne få betydning for effektiv håndhævelse eller bevisvurderingen. De kan ikke bruges til at afslå den selvstændige ret, som nu følger af § 1 e og artikel 7. Kellys resultat giver heller ikke fortrolighed ubetinget forrang.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis. Kilder: Kelly; Meister; art. 7.*

**[17]** Danfoss viser, hvorfor lønoplysninger og gennemskuelighed har betydning for en ligelønssag, men den historiske bevisregel krævede både et helt uigennemskueligt system og et nærmere statistisk grundlag. Medarbejderen skal ikke opfylde disse bevisbetingelser for at anmode efter § 1 e. Den nye informationsret og bevisreglen i § 6 har hver deres funktion.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis. Kilder: Danfoss; § 6.*

**[18]** Macarthys, sag 129/79, accepterede under den daværende traktatregel en sammenligning med en tidligere ansat, der udførte samme arbejde. Forskellige lønninger på forskellige tidspunkter er dog ikke i sig selv kønsdiskrimination. Dommen hjælper med at forstå, hvorfor historiske sammenligninger kan være relevante, men fastsætter ingen referenceperiode, opbevaringsfrist eller udleveringspligt efter § 1 e.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis. Kilder: Macarthys; art. 19, stk. 2.*

### Samspil

**[19]** Adgangen skal fungere sammen med § 1 d om kriterier og § 2 b om tilgængelige formater. § 2 a beskytter egen lønåbenhed, regulerer et muligt formålspålæg og styrer adgangen ved identificerbare oplysninger. Artikel 12 kræver desuden databeskyttelse ved personoplysninger. Den almindelige ret til et svar bør derfor indarbejdes i en arbejdsgang, hvor kategorisering, format og modtager vurderes hver for sig.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 2 a; § 2 b; art. 12.*

**[20]** Retsfølgerne afhænger af det manglende led. § 3, stk. 5, åbner for godtgørelse ved manglende anmodede oplysninger efter stk. 1 og 3. Den årlige orientering i stk. 2 er i stedet udtrykkeligt medtaget i bødebestemmelsen. Ved en materiel ligelønskrænkelse opregner § 2, stk. 2, overtrædelse af § 1 e, stk. 2 og 3, som udmålingsmoment; § 6, stk. 3 og 4, regulerer bevisfølger. En informationsfejl beviser ikke i sig selv materiel løndiskrimination.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 5; § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

**[21]** § 1 e er medtaget i § 1, stk. 5, om tilsvarende kollektive rettigheder og pligter. Rådgiveren skal derfor kontrollere en relevant overenskomsts konkrete adgang og håndhævelse. For offentlige arbejdsgivere findes desuden et særskilt spørgsmål om EU-rettigheder før den foreslåede danske ikrafttræden. Forslagsdatoen 1. marts 2027 er ikke i sig selv svar på dette, og informationsadgang efter andre gældende regler må vurderes særskilt.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 5; art. 34; L68 § 4.*

### Praktisk betydning

**[22]** Indret et modtagepunkt for anmodninger, registrér modtagelsesdatoen og giv ansvaret til personer, som kan afstemme løndata og jobkategorier. Svaret bør identificere kategorien, perioden og de brugte lønbegreber, så forskelle ikke alene skyldes uens opgørelser. Dette er en anbefalet dokumentationspraksis, ikke et ekstra formkrav til medarbejderen.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 3; § 1 a, stk. 4; § 1 a, stk. 10.*

**[23]** Planlæg den årlige orientering som en tilbagevendende opgave og medtag en brugbar vej til repræsentant eller institut. Før et svar sendes, bør virksomheden kontrollere skriftlighed, tilgængelighed og identifikationsrisiko. Gem forklaringen på kategorisering og eventuelle afslag eller præciseringer; det gør efterfølgende dialog og konkret rådgivning mulig.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; § 2 b.*

### Kilder

**[24]** Ministeriets svar i høringsnotatet om indsigtsret og om videregivelse er indgangen til frister, metode og små grupper. Specialbemærkningerne forklarer alle tre stykker. Artikel 7 skal læses sammen med artikel 12, mens de fire nævnte domme alene belyser ældre informations-, sammenlignings- og bevisproblemer. De dokumenterede spørgsmål om rimelig frist og præciseringer skal følges ved en eventuel ændring af L68.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7; art. 12; Kelly; Meister; Danfoss; Macarthys.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[25]** § 1 e bygger på parternes forslag til en ny § 1e med seks stykker. L 68 samler forslagets stk. 1–3, 5 og 6 i tre stykker og flytter formålspålægget (forslagets stk. 4) til § 2 a, stk. 2. Retten til at oplyse egen løn (direktivets artikel 7, stk. 5) henførte parterne til den gældende lov: »Denne bestemmelse, dvs. den gældende § 2a, stk. 1, sikrer implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet artikel 7, stk. 5.«

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2.*

**[26]** Forslagets stk. 6 lød: »En lønmodtager skal have mulighed for at anmode om og modtage de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gennem sin arbejdstagerrepræsentant.« Parterne skrev: »I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode oplysningerne i henhold til stk. 1.« Forslaget nævnte ikke instituttet. Om adgangen gennem et ligebehandlingsorgan skrev parterne: »Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.« L 68 § 2 gør den bestemmelse uanvendelig i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og § 1 e, stk. 1, nævner i stedet Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. I notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen) anbefalede parterne, at »Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område«. Stk. 1 siger kun »anmode«, ikke »modtage« (afsnit 7).

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; L68 § 2; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24.*

**[27]** Metodefriheden ved den årlige orientering i afsnit 8 stammer fra aftalen: »Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt.« Eksemplet med arbejdsgiverens intranet står også i aftalen. Selve pligten til den årlige orientering følger af direktivets artikel 7, stk. 3.

*Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.*

**[28]** Forslagets stk. 5 lød: »Arbejdsgiveren giver lønmodtageren de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 på skrift senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse.« At direktivets krav om svar »inden for en rimelig frist« mangler ved første svar (afsnit 9 og 12), går altså tilbage til parternes forslag, selv om aftalens kolonne med direktivteksten har kravet. Om præciseringer skrev parterne: »Rimelig tid er som udgangspunkt 4 uger.« L 68’s bemærkninger (s. 12) gengiver det uden »som udgangspunkt«: »Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger.« Afsnit 10 – fire uger som udgangspunkt, ikke en fast frist – svarer til aftalen.

*Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.*

**[29]** Afgrænsningen i afsnit 13 er parternes: »Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1., men om en adgang til at få disse oplysninger præciseret.« Eksemplet i afsnit 11 stammer også fra aftalen, der dog taler om lønforskelle: »Fx vil der ikke kunne oplyses om gennemsnitlige lønforskelle mellem kønnene i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.«

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.*

**[30]** De offentlige arbejdsgivere har tilsluttet sig aftalen (oversendelsens bilag 4), og forståelsespapirerne varsler, at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. En sådan aftale kan få betydning for § 1, stk. 5, hvis den giver tilsvarende rettigheder og pligter (afsnit 21). Ved 1. behandling sagde ministeren, at regeringen har besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen »til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til«. Datoen står allerede i L 68 § 4, stk. 1 (1. marts 2027).

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11; 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 7 – Ret til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.md) (særligt om stk. 1, 2 og 3; kommentaren, afsnit 2–5, 7–10, 12–14, 16 og 24)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md)
- [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 6)
- [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (kommentaren, afsnit 15, 19 og 24)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 14 og 18)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 21)
- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md)
- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md)
- [Artikel 20 – Adgang til bevismateriale](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md)
- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md)
- [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13, 15 og 9
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 7, 10, 16, 17, 25 og 29
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12, 3, 9, 13, 14, 15, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.1

## Praksis

14 afgørelser (14 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md).

===== FIL: lov/1e-forarbejder.md =====

# § 1 e – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 1 e bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: gældende ret. L68 som fremsat, s. 10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#alm-bem-3-2-1

Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 3. Om hele paragraffen.

> 3.2.1. Gældende ret
> Der er ikke i dag efter lov om lige løn til mænd og kvinder en pligt for arbejdsgivere til at oplyse startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik.
> Endelig indeholder loven ikke i dag en individuel ret for lønmodtagere til at modtage eller få indsigt i oplysninger om deres løn, lønniveauer eller lønudvikling, eller regler om, at en arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte deres løn, lønniveauer eller lønudvikling. Loven indeholder mere generelle regler om udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.3.1.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: direktivets artikel 5–7. L68 som fremsat, s. 10–11: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#alm-bem-3-2-2

> 3.2.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5-7
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 giver ansøgere til en stilling ret til at få oplyst stillingens startløn eller interval for startløn samt oplysninger om den relevante overenskomst.
> Efter artikel 5, stk. 1, har ansøgere til en stilling ret til oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og som vedrører den pågældende stilling, og hvis det er relevant, de relevante bestemmelser, i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Oplysningerne skal gives på en sådan måde, at der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis.
> En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgere om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold, jf. artikel 5, stk. 2.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 32, at manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.
> Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 vedrører gennemsigtighed i lønfastsættelsen og i lønudviklingen. Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, skal arbejdsgiveren gøre det let for sine arbejdstagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte arbejdstagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.
> Efter artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra forpligtelsen vedrørende lønudviklingen i stk. 1.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 fastsætter nærmere regler om lønmodtagernes ret til at anmode om og modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer fordelt på køn for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Arbejdstagere har ret til at anmode om og skriftligt modtage oplysninger om deres individuelle lønniveauer og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi som dem, jf. artikel 7, stk. 1. Arbejdstagere skal have mulighed for at anmode om og modtage de nævnte oplysninger gennem deres arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis. De skal også have mulighed for at anmode om og modtage oplysningerne gennem et ligebehandlingsorgan, jf. artikel 7, stk. 2.
> Hvis de modtagne oplysninger er upræcise eller ufuldstændige, skal arbejdstagerne have ret til personligt eller gennem deres arbejdstagerrepræsentanter at anmode om yderligere og rimelige præciseringer og nærmere oplysninger om alle de fremlagte oplysninger og modtage et begrundet svar, jf. artikel 7, stk. 2. Arbejdsgivere skal give de nævnte oplysninger inden for en rimelig frist, men under alle omstændigheder senest to måneder efter den dato, hvor anmodningen fremsættes, jf. artikel 7, stk. 4.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 11–12: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#alm-bem-3-2-3

Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 8 og 13. Særligt om stk. 2; også om stk. 1 og 3.

> 3.2.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Arbejdsmarkedets parter anbefaler, at der med henblik på at gennemføre direktivets artikel 5, indsættes en ny bestemmelse herom i lov om lige løn til mænd og kvinder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor, at der indsættes en ny § 1 c, som skal sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling for ansøgere til en stilling. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgere til en stilling får et bedre fundament for at forhandle løn, da ansøgerne får oplysninger om startløn eller løninterval for den stilling, der skal besættes, fra den potentielle arbejdsgiver, således som det også er formålet med løngennemsigtighedsdirektivet.
> Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgivere få pligt til at oplyse jobansøgere om startlønnen eller startlønsintervallet for den pågældende stilling og de relevante bestemmelser om løn i den kollektive overenskomst. Det er forudsat, at der er tale om en stilling, der er ledig, eller som påtænkes besat. Stillingen kan være opslået på forskellig vis, og der er ikke krav om, at stillingen fremgår i et skriftligt jobopslag. Det er ikke afgørende, hvordan stillingen er opslået. En arbejdsgiver vil have metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne gives.
> Det foreslås samtidig, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med rekruttering må anmode om oplysninger om ansøgeres lønhistorik i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Med det foreslåede vil en potentiel arbejdsgiver ikke i rekrutteringsprocessen kunne bruge en ansøgers lønniveau i tidligere ansættelsesforhold som et referencepunkt i lønforhandlingerne til den påtænkte stilling.
> Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren vil kunne spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren vil også have mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 i dansk ret.
> Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftalen anbefalet, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 1 d om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
> Det bemærkes, at der vil være tale om en generel adgang, der vil indebære, at det er op til arbejdsgiveren selv at beslutte, hvordan oplysningerne vil skulle stilles til rådighed for lønmodtagerne, forudsat at oplysningerne er let tilgængelige. Dette kunne f.eks. være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier for lønfastsættelse m.v., der indgår i overenskomsten. Oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, hvilket følger af den foreslåede § 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det vil f.eks. kunne være ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v. Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 35, at der ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 1 d vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, i dansk ret. Arbejdsmarkedets parter anbefaler samtidig i implementeringsaftalen, at der indsættes en ny bestemmelse om, at en lønmodtager vil have ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil også kunne anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e om lønmodtageres ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren årligt skal oplyse sine ansatte om, at de har ret til at modtage disse oplysninger.
> Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed og vil kunne beslutte, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne, forudsat at arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplyses årligt. Fremgår oplysningen f.eks. af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgivere her kunne gøre de ansatte opmærksom på, at de kan orientere sig dér om adgangen til at modtage oplysningerne, samt på, hvordan de ansatte vil kunne få adgang til oplysninger om deres eget lønniveau m.v.
> Det foreslås derudover, at hvis de oplysninger, som en lønmodtager modtager fra arbejdsgiveren, er upræcise eller ufuldstændige, vil lønmodtageren kunne bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren vil få ret til et begrundet svar fra arbejdsgiveren.
> Arbejdsgiveren vil – efter anmodning fra lønmodtageren – skulle præcisere oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil kunne anmode sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om yderligere præciseringer af de modtagne oplysninger. Der vil ikke være tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, men vil være en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau m.v. præciseret.
> Det foreslås endelig, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger skriftligt til lønmodtageren senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet herom. Anmoder lønmodtageren om yderligere præciseringer, vil arbejdsgiveren skriftligt skulle besvare anmodningen inden for rimelig tid. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e

Ministerielle specielle bemærkninger. §§ 1 d–1 e: kriterier og indsigtsret. L68 som fremsat, s. 33–35: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=33

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#spec-bem-1-7-1de

Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 1, 3, 5, 7–14 og 24. Særligt om stk. 1, 2 og 3.

> (Til § 1 d og § 1 e)
> Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder ikke i dag regler om, at lønmodtagere kan få adgang til de kriterier, der bruges til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Loven indeholder heller ikke regler, der giver lønmodtagere ret til at modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> På den baggrund anbefaler arbejdsmarkedets parter, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.
> Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 d, om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, arbejdsgiveren anvender til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne vil være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutrale, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1, stk. 3. Dette vil f.eks. kunne være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse m.v. Der er tale om en generel adgang.
> Ved lønudvikling forstås i denne lov den proces, hvorved en lønmodtager bevæger sig til et højere lønniveau. I forhold til lønmodtagere med et handicap vil den foreslåede ændring betyde, at en arbejdsgiver vil skulle stille de relevante oplysninger til rådighed på en måde, så de er tilgængelige for personer med handicap, f.eks. ved brug af en bestemt skrifttype, ved mulighed for oplæsning eller lignende.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 i dansk ret.
> Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en lønmodtager vil kunne anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit eget individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Oplysningerne skal være opdelt efter køn. Det forslåede betyder, at lønmodtageren vil få et bedre indblik i, hvilket lønniveau lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, har. Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger i stk. 1, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for en bestemt kategori af lønmodtagere, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Det foreslås i § 1 e, stk. 1, 2. pkt., at lønmodtageren også kan anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. De foreslåede vil betyde, at lønmodtagere i overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret vil kunne lade sig repræsentere af deres fagforening, og derfor vil kunne bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 1 nævnte oplysninger. Den foreslåede ændring vil desuden som noget nyt tillige give lønmodtagere mulighed for at modtaget oplysningerne gennem det nye Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver en gang årligt oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau m.v. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen f.eks. fremgår af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgiver årligt kunne gøre opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig dér om adgangen til bede om oplysninger om deres eget lønniveau m.v.
> Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger på skrift til lønmodtageren, og at dette skal ske senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om at få udleveret oplysningerne. Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1, men om en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, præciseret.
> Det foreslås i § 1 e, stk. 3, 2. pkt., at hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en lønmodtager anmoder om yderligere og rimelige præciseringer af de allerede modtagne oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle besvare denne anmodning skriftligt og begrunde oplysningerne inden for rimelig tid.
> Den foreslåede ændring betyder også, at hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering. I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren også bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 3 nævnte oplysninger.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring til § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 1-5, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 9: videregivelse og identifikation. L68 som fremsat, s. 35–36: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=35

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#spec-bem-1-9

Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 3. Om hele paragraffen.

> Til nr. 9
> Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og at oplysningerne kan videregives til enhver. Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1. Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 215 som fremsat, s. 6801 og 6802, at det med bestemmelsen sikres, at en lønmodtager altid kan videregive oplysninger om egne lønforhold. Lønoplysningerne kan videregives til enhver. Hensigten er at fastslå, at såkaldte fortrolighedsklausuler, hvormed arbejdsgiveren pålægger lønmodtageren ikke at videregive eller i øvrigt gøre nogen bekendt med lønoplysninger, ikke er lovlige. Det er således den enkelte lønmodtager selv, der skal afgøre, om vedkommende vil oplyse om egne lønforhold.
> Det følger endvidere, at adgangen til at afgive lønoplysninger primært har betydning for mulighederne for at sikre, at der ikke på grund af køn finder en lønmæssig forskelsbehandling sted. Bestemmelsen er dog udformet således, at videregivelse af egne lønoplysninger også kan ske i situationer, hvor der ikke – i hvert fald ikke som udgangspunkt – er mistanke eller viden om lønmæssig forskelsbehandling. Der ligger således ikke noget krav om et bestemt formål med videregivelsen af lønoplysningerne. Der er heller ikke krav om, at de videregivne lønoplysninger kun skal kunne benyttes i forbindelse med undersøgelse af eventuelle ligelønsproblemer. Lønoplysninger kan således benyttes af f.eks. fagforbund til almindelige lønstatistiske formål. En lønmodtager kan udlevere egne lønoplysninger til enhver. Det kan f.eks. være til en tillidsrepræsentant, et fagforbund eller en kollega, men det kan også være til andre.
> Lovbemærkningerne angiver derudover, at bestemmelsen om adgang til videregivelse af egne lønoplysninger viger for en kollektiv overenskomst, der sikrer lønmodtageren mindst samme adgang til at videregive lønoplysninger.
> Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil kunne pålægge lønmodtageren, at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den pågældende lønmodtagers udøvelse af egen ret til ligeløn, dvs. til brug for lønmodtagerens vurdering af, om ligelønsprincippet er blevet krænket, som kan føre, at lønmodtageren vil rejse en ligelønssag.
> Den foreslåede bestemmelse svarer til princippet i den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 5, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6, i dansk ret. Det foreslås desuden, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 3. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, og §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil kunne pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger, henset til, at udleveringen af oplysningerne efter § 1 e, stk. 1 og 3, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn, alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn. Hensynet bag bestemmelsen er, at der kan være individuelle lønmodtagere, hvis løn kan identificeres, idet der i modsætning til den gældende lov ikke kan sikres anonymisering.
> Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne rådgive en lønmodtager om denne eventuelle lønkrav uden at oplyse den pågældende om de faktiske lønniveauer for de lønmodtagere, som den pågældende kan sammenlignes sig med.
> Det foreslåede vil indebære, at en lønmodtager vil kunne få vurderet om den pågældende vil have et eventuelt lønkrav mod arbejdsgiveren uden selv at få oplysninger om identificerbare personers konkrete lønforhold.
> Det foreslås endelig i stk. 3, 3. pkt., at oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.
> Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få stillet alle oplysningerne til rådighed efter §§ 5 a, 5 b, 5 d (om lønredegørelser) og 5 f (om fælles lønvurdering) uanset, om der er oplysninger identificerbare personers konkrete lønforhold.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, i dansk ret.

===== FIL: lov/1e-hoering.md =====

# § 1 e – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.4

Ministeriets svar i høringsnotatet. Indsigtsret. Høringsnotat til L68, s. 11: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#hoeringsnotat-2-4

Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 1, 9, 10, 12, 13, 23 og 24. Særligt om stk. 3; også om stk. 1 og 2.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. ansattes adgang til de objektive og kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutral. Dette kan fx være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv. Ift. arbejdsgivers frist for at udlevere oplysninger til lønmodtageren, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at direktivet angiver en frist på maksimalt to måneder, og at det er denne frist, som er anvendt i lovforslaget og i arbejdsmarkedets parters fælles anbefaling herom.
> Ift. arbejdsgivers pligt til inden for rimelig tid at besvare anmodninger om præciseringer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 3, at rimelig tid anses som udgangspunkt for at være 4 uger.

## Høringsnotatet, pkt. 2.5

Ministeriets svar i høringsnotatet. Videregivelse og anvendelse. Høringsnotat til L68, s. 12–13: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html#hoeringsnotat-2-5

Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 11, 15, 23 og 24. Om hele paragraffen.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at bestemmelsen i § 2 a følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.
> Direktivet giver ikke mulighed for at fastsætte minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere i en given kategori, som andre lønmodtagere har ret til at modtage oplysninger om ift. deres gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.
> I lovforslagets forslag til ny § 2 a, stk. 3, er der indsat en bestemmelse om, at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Som det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, vil det i en situation, hvor lønoplysningerne alene er videregivet til lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL, være en opgave for lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL at rådgive lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Denne mulighed fremgår direkte af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, og af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om arbejdsgivers håndhævelse af påbud omkring videregivelse, at det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at hvis en lønmodtager ikke overholder arbejdsgivers påbud om ikke at videregive lønoplysninger, vil det efter omstændighederne kunne udgøre misligholdelse af det konkrete ansættelsesforhold. Det er ministeriets vurdering, at en sådan situation vil skulle håndteres på samme måde, som hvis lønmodtageren havde tilsidesat en anden af arbejdsgivers forskrifter eller anvisninger. Endelig bekræfter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at der er en meget stor grad af gennemsigtighed på det offentlige område, da offentligt ansattes løn som udgangspunkt er underlagt offentlighed, hvilket betyder, at oplysninger om fx stilling og specifikt lønniveau kan udleveres via aktindsigt efter de almindelige regler herom i offentlighedsloven. Dette vil derfor skulle indgå i en offentlig arbejdsgivers vurdering ift. arbejdsgivers pligt til at dele lønredegørelsen med medarbejderne, eller hvis en lønmodtager anmoder om lønoplysninger. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Resuméet af høringssvarene til høringsnotatets afsnit 2.5 (Videregivelse og anvendelse af oplysninger (§ 2 a)) står i [lov/2a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-hoering.md).

## Høringsnotatet, afsnit 2.4: Lønmodtageres indsigtsret (§§ 1 d og 1 e) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 10–11: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=10

> ATP og F&P Arbejdsgiver efterlyser præcisering af en række forhold vedrørende indsigtsretten, herunder anvendelse af referenceperioder, adgang til oplysninger på forskellige tidspunkter og det konkrete datagrundlag. F&P foreslår, at indsigten baseres på den senest udarbejdede lønredegørelse, og F&P efterlyser en overgangsordning.
>
> Finans Danmark finder, at da lovforslagets § 5 fastlægger, at virksomhedernes lønredegørelser skal udarbejdes på grundlag af det foregående kalenderår, bør oplysningerne efter indsigtsretten baseres på det samme datagrundlag.
>
> Lederne ser positivt på, at løndata kan anvendes som et redskab til at identificere eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Adgang til relevante oplysninger kan understøtte en mere kvalificeret dialog om løn internt i virksomhederne. Lederne støtter ligeledes op om muligheden for, at arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal stilles til rådighed for lønmodtagerne.
>
> DM og KVINFO finder, at den foreslåede svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger er for lang og anbefaler, at fristen forkortes fx til 30 dage for bedre at imødekomme lønmodtagernes behov.
>
> Danske Advokater finder det uklart, hvad der forstås ved “rimelig tid” i forbindelse med besvarelse af anmodninger om lønoplysninger. Danske Advokater anbefaler, at en konkret frist (fx fire uger) fremgår direkte af lovteksten for at sikre forudsigelighed. Derudover bør det præciseres, hvor mange gange en lønmodtager kan anmode om oplysninger, samt hvilket datagrundlag der skal anvendes ved opgørelsen af lønniveau.
>
> Kvinderådet fremhæver, at lovforslaget i høj grad baserer sig på, at den enkelte lønmodtager selv gør brug af retten til indsigt og oplysninger. Organisationen peger på, at det i praksis kan være vanskeligt for den enkelte medarbejder at rejse spørgsmål om løn, og at ansvaret for at identificere og håndtere lønforskelle derfor ikke udelukkende bør placeres hos den enkelte.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 21–22](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=21); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Danske Advokater, s. 75–76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Kvinderådet, s. 84](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [KVINFO, s. 124](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=124); [Lederne, s. 36–37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 2 spørger om præciseringer og minimumsantal; side 1 er definition af lønniveau. ATP-passagen dokumenterer ikke specifikt referenceperioder/overgangsdata, som høringsnotatet grupperer ATP og F&P under. – Høringssvar, s. 1–2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1
- Finans Danmark: Side 14 foreslår foregående kalenderår som fælles referenceperiode. Ministeriets svar afklarer ikke dette konkret. – Høringssvar, s. 14: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14
- F&P Arbejdsgiver: Side 21–22 om årlig information, anmodningstidspunkt, referenceperiode, kategorital og overgangsordning. – Høringssvar, s. 21–22: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=21
- DM: Side 43 ønsker svarfrist på fx 30 dage. – Høringssvar, s. 43: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43
- Danske Advokater: Side 75–76 om præciseringers fireugersfrist, hyppighed og opgørelsestidspunkt. – Høringssvar, s. 75–76: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75
- Kvinderådet: Side 84 om byrden på den enkelte ved at anmode og rejse spørgsmål. – Høringssvar, s. 84: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84
- Mødrehjælpen: Side 87 nederst om data, anmodningshyppighed og misbrug. Parten nævnes ikke i høringsnotatets afsnit 2.4; delen om små grupper er refereret i afsnit 2.5. – Høringssvar, s. 87: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87
- KVINFO: Side 124 ønsker kortere svarfrist. Ingen selvstændigt angivet 30-dagesfrist her. – Høringssvar, s. 124: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=124
- Lederne: Adgang til løndata og metodefrihed – Høringssvar, s. 36–37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36

===== FIL: lov/1e-aftale.md =====

# § 1 e – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 1 e. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 3, stk. 1, litra m – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra m) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-m

Koblet til § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 1 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 104; § 5 f, afsnit 32.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne bestemmelse kræver ikke implementering,
> Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.
> Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.
> I forbindelse med implementeringen af de enkelte bestemmelser er taget stilling til, hvilke kompetencer arbejdstagerrepræsentanter mv. har.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne foreslog ingen lovtekst. Bemærkningen beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads; det gengiver L 68’s almindelige bemærkninger. Parterne skrev også, at det ikke er i strid med direktivet, hvis repræsentantens beføjelser og opgaver overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden; det er ikke gengivet i L 68. L 68 bruger ordet lønmodtagerrepræsentant.

## Art. 7, stk. 1–6 – Ret til oplysninger

Implementeringsaftalen, PDF s. 13–15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=13 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 7, stk. 1–6) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-7-1

Koblet til § 1 e, stk. 1, 2 og 3; § 2 a, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 25–29; § 2 a, afsnit 24, 26 og 27; § 2 b, afsnit 19; § 5, afsnit 14; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 1e:
> § 1e. Stk. 1. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren jf. art. 7, stk. 2 og 4.
> Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1. en gang årligt. I den forbindelse skal det fremgå, hvordan de ansatte skal forholde sig for at modtage oplysningerne.
> Stk. 3. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger og skal have et begrundet svar fra arbejdsgiveren.
> Stk. 4. Arbejdsgiven kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter stk. 1 og 3, at lønmodtageren alene må anvende oplysningerne i forbindelse med, at denne ønsker at udøve sin egen ret til lige løn.
> Stk. 5. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 på skrift senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse. Anmoder lønmodtageren om yderligere og rimelige præciseringer, skal arbejdsgiveren besvare anmodningen på skrift inden for rimelig tid
> Stk. 6. En lønmodtager skal have mulighed for at anmode om og modtage de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gennem sin arbejdstagerrepræsentant.

Bemærkninger (ordret):

> Arbejdsgiveren har metodefrihed i forhold til hvordan arbejdsgiveren vælger at informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau mv. efter stk. 1, 2. pkt. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen for eksempel fremgår af arbejdsgiverens intranet, kan der årligt gøres opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig om adgangen til bede om oplysninger, og hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at bede om oplysninger om deres eget lønniveau mv.
> I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode oplysningerne i henhold til stk. 1. Det samme gælder, hvis der anmodes om præcisering af de oplysninger, som lønmodtageren allerede har modtaget fra arbejdsgiveren, jf. stk. 3.
> Hvis der efter stk. 3 anmodes om yderligere og rimelige præcisering af de allerede modtagne oplysninger, besvarer arbejdsgiver denne anmodning og begrunder oplysningerne indenfor rimelig tid. Rimelig tid er som udgangspunkt 4 uger.
> Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1., men om en adgang til at få disse oplysninger præciseret.
> En arbejdsgiver vil kunne begrunde, hvorfor de ønskede oplysninger ikke vil kunne gives. Fx vil der ikke kunne oplyses om gennemsnitlige lønforskelle mellem kønnene i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Lønmodtagerens adgang til oplysningerne efter stk. 1, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn. Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren skal have mulighed for at pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn, jf. også løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6. Det er ikke ukendt i dansk ret, at en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for, jf. princippet i ligelønslovens § 5a, stk. 5.
> Ligelønsloven § 2a, stk. 1, giver lønmodtagere ret til at dele oplysninger om deres egen løn, og såkaldte ”fortrolighedsklausuler”, hvor arbejdsgiver pålægger eller forhindrer lønmodtageren i at videregive lønoplysninger, er ikke lovlige.
> Denne bestemmelse, dvs. den gældende § 2a, stk. 1, sikrer implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet artikel 7, stk. 5.
> Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.
> Arbejdsgiveren skal stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, jf. Tilgængelighedsdirektivet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 1 e samler forslagets stk. 1–3, 5 og 6 i tre stykker, og formålspålægget (forslagets stk. 4) står i § 2 a, stk. 2. L 68 nævner også instituttet som vej til oplysningerne; parterne anså artikel 7, stk. 2, 2. pkt., for gennemført i lov om Institut for Menneskerettigheder. Parternes »4 uger« som udgangspunkt for rimelig tid er gengivet i L 68’s bemærkninger. Retten til at oplyse egen løn (stk. 5) følger efter parterne af den gældende § 2 a, stk. 1.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 3: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (5. februar 2025)

Afsender: Vedlagt FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (bilag 1). Fil: [aftaler/aifl-anbefaling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aifl-anbefaling.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209257.pdf

> 5. februar 2025

> **Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)**

> **Formål**

> For at styrke overvågningen, analyser og håndhævelse af ligeløn og ligebehandling med hensyn til køn på det danske arbejdsmarked opretter regeringen sammen med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked et institut med fokus på arbejdsmarkedet.

> Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. Direktivet tillægger ligelønsorganet og overvågningsorganet følgende opgaver:

> - Analysere årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd

> - Udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle

> - Indsamle og offentliggøre data fra arbejdsgivere med henblik på at muliggøre en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i Danmark

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter, som skal udarbejdes i henhold til direktivets bestemmelser

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de respektive myndigheder og ligebehandlingsorganer

> - Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn

> **Sammensætning**

> Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra de repræsenterede hovedorganisationer en forperson for Instituttet.

> **Opgaver**

> Instituttet skal sikre en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelse af princippet om lige løn.

> Instituttet skal desuden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Ligebehandlingsnævnet støtte håndhævelsen af princippet om ligeløn med alle tilgængelige retsmidler.

> Instituttet skal desuden:

> - Øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

> - Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer.

> - Indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger.

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

> - Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

> Instituttets kompetence svarer bl.a. til de opgaver, der er tillagt Institut for Menneskerettigheder i forhold til at foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.

> Støtte til ofre for lønmæssig forskelsbehandling sker inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom. Sager ved Ligebehandlingsnævnet indrettes efter samme principper, som ved småsager, hvor det ikke er nødvendig med partsrepræsentation ved fx en advokat eller en anden specialist.

> **Funktionsmåde**

> Instituttets funktionsmåde fastlægges i vedtægterne for Instituttet. Vedtægterne udformes af Instituttets bestyrelse.

> Udover den daglige drift skal Instituttet udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives.

> **Sekretariat**

> Instituttet ledes af en direktør. Derudover ansættes et sekretariat på 5-6 medarbejdere i henhold til relevant kollektiv overenskomst. Sekretariatet får bistand fra Beskæftigelsesministeriet med hensyn til etablering og opsætning af hjemmeside mv.

> **Økonomi**

> Instituttet har et årligt budget på xx. Instituttet finansierings af samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR.

### Bilag 4: Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet (11. august 2025)

Afsender: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner. Fil: [aftaler/offentlige-parter-brev.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/offentlige-parter-brev.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209258.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K

> Beskæftigelsesministeriet / Holmens Kanal 20 / 1060 København K / Att: Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> 11. august 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> **Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet**

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner har sammen med Offentlige Ansattes Organisationer, CO10 - Centralorganisationerne af 2010, Lærernes Centralorganisation, Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet udarbejdet forståelsespapirer om løngennemsigtighedsdirektivet (EU- direktiv 2023/970 af 10. maj 2023) på henholdsvis det statslige, regionale og kommunale område.

> Parterne på det offentlige område er enige om at anbefale, at forståelsespapirerne indgår i lovarbejdet ved implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet. I forlængelse heraf er arbejdsgiverne på det offentlige område enige om at tilslutte sig Dansk Arbejdsgiverforenings (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) og Akademikernes (AC) implementeringsaftale af den 5. februar 2025.

> Arbejdsgiverne på det offentlige område tilslutter sig i øvrigt DA, FH og ACs anbefaling i oversendelsesbrev af den 25. februar 2025 til Beskæftigelsesministeriet, hvoraf det fremgår, at metodefriheden ved udarbejdelsen af det statistiske grundlag for lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat er gældende. Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

> Forståelsespapirerne vedlægges som bilag.

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Direktør / Christian Liebing

> KL / Arbejdsgiverpolitisk Center / Direktør / Kristian Heunicke

> Danske Regioner / Forhandlingsdirektør / Rikke Margrethe Friis

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K · T 35 27 13 13 · www.medst.dk

### Bilag 5: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det statslige arbejdsmarked) (28. maj 2025)

Afsender: Parterne på det statslige arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-staten.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-staten.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209259.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> 28. maj 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det statslige arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Side 2 af 2

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> Offentlige Ansatte Organisationer / Det Statslige Område / Lydia Callesen

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Christian Liebing

> CO10 – Centralorganisationerne af 2010 / Jesper Korsgaard Hansen

> Lærernes Centralorganisation / Gordon Ørskov Madsen

> Akademikerne / Thomas Kepler

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): I underskriftsblokken for CO10 dækker en underskrift delvis organisationens forkortelse i scanningen; den er gengivet som i bilag 4.*

### Bilag 6: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det kommunale og regionale arbejdsmarked) (udateret)

Afsender: Parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209260.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Begge sider har logoer for Danske Regioner, KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> 1

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> København, den

> For KL / Michael Ziegler

> For Danske Regioner / Lars Gaardhøj

> For Forhandlingsfællesskabet / Mona Striib

> For Akademikerne / Tomas Kepler

> 2

===== FIL: lov/1e-praksis.md =====

# § 1 e – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

14 afgørelser: 14 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønoplysninger og persondata](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-oplysninger.md) (6)

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

Bruges i kommentaren, afsnit 16 og 24. Om hele paragraffen.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

Bruges i kommentaren, afsnit 16 og 24. Om hele paragraffen.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

Bruges i kommentaren, afsnit 17 og 24. Særligt om stk. 1; også om stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

Bruges i kommentaren, afsnit 14, 18 og 24. Særligt om stk. 1; også om stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.
