Ligeløn og løngennemsigtighed – § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/1d.md, lov/1d-forarbejder.md, lov/1d-hoering.md, lov/1d-aftale.md, lov/1d-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/1d.md =====

# § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 d. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 1 d findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–25: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–9); Fortolkningsspørgsmål (10–11); Praksis (12–15); Samspil (16–17); Praktisk betydning (18–19); Kilder (20); Implementeringsaftalen og 1. behandling (21–25)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 1 d, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 7](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md).
- **Kommentar**: 25 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3): [lov/1d-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.4 og 3.2, med links til de enkelte høringssvar og 14 høringssvar gengivet som spor: [lov/1d-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 2 rækker i aftalen (art. 6, stk. 1–2 og art. 23, stk. 1) og 2 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1d-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 8 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (11 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (6 artikler), henstilling 2014/124/EU (4 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 13 afgørelser (1 danske domstole, 12 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5)

## Lovtekst

**§ 1 d.** Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 d, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Arbejdsgiveren skal gøre det let for de ansatte at finde og forstå, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier virksomheden faktisk bruger ved lønfastsættelse, lønniveau og lønudvikling. Pligten gælder også små virksomheder. Den er løbende og generel: medarbejderen skal ikke først fremsætte et ligelønskrav eller dokumentere mistanke om diskrimination for at få adgang.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; art. 6.*

**[2]** Adgang til kriterier betyder adgang til grundlaget for lønnen. Den konkrete ret til eget lønniveau og sammenligningsgruppens kønsopdelte gennemsnit følger af § 1 e. En virksomhed bør derfor have både en let tilgængelig beskrivelse af kriterierne og en særskilt fremgangsmåde for anmodninger om løntal.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 1 e.*

### Direktiv og ændring

**[3]** Bestemmelsen er ny i ligelønsloven og gennemfører efter ministeriets vurdering artikel 6. Den tidligere lovs ligelønspligt og kønsopdelte statistik gav ikke denne generelle adgang til kriterierne. At pligten er ny, betyder ikke, at diskriminerende eller uigennemskuelige lønsystemer tidligere var uden retlig betydning; det viser blandt andet den nedenfor omtalte praksis.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 6; Danfoss.*

**[4]** Ministeriet afviser i høringsnotatet at bruge artikel 6, stk. 2. Den bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at fritage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere alene for oplysningerne om lønudvikling. Ministeriet henviser til parternes anbefaling og til, at relevante overenskomstkriterier ofte kan anvendes. Den danske § 1 d indeholder derfor ingen sådan størrelsesundtagelse, heller ikke for lønudvikling.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 3.2; art. 6, stk. 2; § 1 d.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[5]** Personkreds og oplysninger. Pligten påhviler arbejdsgiveren over for egne lønmodtagere. Den omfatter de anvendte kriterier for både lønnen, lønniveauet og vejen til højere løn. Løn og lønniveau skal læses med definitionerne i § 1 a, stk. 3 og 4. Hvis virksomheden bruger forskellige kriterier for grundløn, tillæg eller variable elementer, må en beskrivelse af grundlønssystemet alene ikke præsenteres som en forklaring af hele lønfastsættelsen.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; § 1 a, stk. 3; § 1 a, stk. 4.*

**[6]** Let adgang og metodefrihed. Ministeriets svar i høringsnotatet peger først på personalepolitikken og en henvisning til kriterier i en kollektiv overenskomst. Arbejdsgiveren bestemmer formen, men skal sikre reel adgang til det relevante indhold. En generel henvisning til en omfattende overenskomst er efter vores vurdering utilstrækkelig, hvis de lokale tillægskriterier, som virksomheden faktisk bruger, ikke kan findes dér. Henvisningen bør pege på de konkrete bestemmelser og suppleres med lokale kriterier.

*Om § 1 d. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d.*

**[7]** Kriteriernes lovlighed og tilgængelighed er to krav. Et offentliggjort lønsystem bliver ikke kønsneutralt af at være beskrevet. Omvendt fritager en korrekt lønfastsættelse ikke arbejdsgiveren for at gøre kriterierne tilgængelige. De udvalgte kriterier og deres faktiske anvendelse skal kunne forklares uden kønsbias.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 6, stk. 1; § 1, stk. 2; § 1, stk. 3.*

**[8]** Lønudvikling er efter bemærkningerne den proces, hvor en medarbejder bevæger sig til et højere lønniveau. Betragtning 35 nævner individuel indsats, kompetenceudvikling og anciennitet som mulige kriterier. Eksemplerne giver ikke i sig selv ret til lønstigninger og godkender heller ikke enhver ordning med disse betegnelser. Beskriv derfor både, hvad der kan føre til højere løn, og hvordan kriteriet bruges i virksomhedens ordning.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; betragtning 35; art. 6.*

**[9]** Jobværdi og individuel løn skal holdes adskilt. § 1, stk. 3, angår sammenligneligheden af arbejdet, mens § 1 d også omfatter de kriterier, der forklarer den enkeltes løn og progression. Erfaring eller en dokumenteret kvalifikation kan indgå i en lønbegrundelse uden dermed at ændre alle opgaverne i den pågældende stilling. Den konkrete betydning afhænger af kriteriet og arbejdets karakter.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd, praksis og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1, stk. 3; Brunnhofer; Cadman.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[10]** § 1 d fastsætter ingen frist i dage eller måneder. Ministeriets beskrivelse af generel adgang taler for, at de anvendte kriterier skal kunne tilgås, når behovet opstår. Tomånedersfristen i § 1 e og bemærkningernes fire uger ved præciseringer kan ikke flyttes over til § 1 d som almindelige ventefrister. Hvor hurtigt et konkret, endnu ikke tilgængeligt materiale skal fremskaffes, må bedømmes ud fra kravet om let adgang.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; § 1 e, stk. 3.*

**[11]** Metodefriheden afgør heller ikke, hvor detaljeret kriterierne skal beskrives i en individuel skønsbaseret lønordning. Ordlyden retter sig mod de faktisk anvendte kriterier. En standardformulering om en samlet ledelsesvurdering bør derfor ikke stå alene, hvis den skjuler de forhold, ledelsen reelt vægter. Der er ikke i bestemmelsen fastsat et generelt krav om at udlevere hver enkelt medarbejders bedømmelse eller kollegers løn.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; § 1 d; § 1 e; § 2 a.*

### Praksis

**[12]** Danfoss, sag 109/88, belyser kriteriernes praktiske betydning. Ved et helt uigennemskueligt lønsystem og lavere kvindelig gennemsnitsløn dokumenteret på et forholdsvis omfattende personmateriale måtte arbejdsgiveren forklare kriteriernes anvendelse for at løfte sin bevisbyrde. Dommen prøver blandt andet fleksibilitet og uddannelse i forhold til arbejdets konkrete krav. Den bygger på direktiv 75/117; dens bevisbetingelser er ikke betingelser for adgang efter den nye § 1 d.

*Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Danfoss.*

**[13]** Cadman, C-17/05, behandler anciennitet under den daværende traktatbestemmelse om ligeløn. Anciennitet er normalt egnet til at belønne erfaring, der forbedrer arbejdsudførelsen, men konkrete forhold, som skaber alvorlig tvivl, kan kræve en nærmere begrundelse. Ved et jobbaseret klassifikationssystem kræves ikke i enhver sag bevis for hvert individs faktisk opnåede erfaring. Dommen giver ingen bestemt anciennitetsskala og fritager ikke fra at oplyse de anvendte kriterier.

*Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Cadman.*

**[14]** Brunnhofer, C-381/99, adskiller arbejdets værdi, startløn og senere præstationer. En oprindelig lønforskel ved samme arbejde eller arbejde af samme værdi kunne ikke efterbegrundes med præstationer, som først viste sig efter ansættelsen. Dommens omtale af senere løndifferentiering er knyttet til forskellige arbejdsopgaver. Den er derfor ikke en generel godkendelse af at anvende senere vurderinger som forklaring på enhver tidligere lønforskel.

*Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Brunnhofer.*

**[15]** Højesterets dom af 24. september 2009, sag 471/2006, viser den danske bevismæssige risiko ved udokumenterede lønprincipper. Flertallet stillede skærpede krav til arbejdsgiverens bevis og fandt ikke tilstrækkelig støtte for de konkrete lønbegrundelser; mindretallet vurderede lønbevarelsen anderledes. Dommen fastsætter ikke den nye adgangspligts form eller frist. Den offentlige domskopi er tilgængelig gennem Stockholms Universitets arbejdsretsarkiv.

*Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Højesteret 471/2006.*

### Samspil

**[16]** § 2 b supplerer adgangspligten med et krav om format, som personer med handicap kan bruge. § 1, stk. 5, åbner for tilsvarende kollektive rettigheder og pligter, men en overenskomsts eksistens er ikke i sig selv tilstrækkelig. Det konkrete indhold og den adgang, medarbejderen får, skal sammenholdes med § 1 d.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 b; § 1, stk. 5; art. 8.*

**[17]** Overtrædelse af § 1 d er udtrykkeligt omfattet af bødebestemmelsen i § 6 b. Bruddet kan også indgå i godtgørelsens størrelse ved en materiel ligelønskrænkelse efter § 2, stk. 2, og få betydning efter bevisreglen i § 6, stk. 3 og 4. § 3, stk. 5, om særskilt godtgørelse ved visse oplysningsbrud nævner derimod ikke § 1 d. Der er således ikke grundlag for at love den samme godtgørelse ved alle typer informationsmangler.

*Om § 1 d. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; § 3, stk. 5.*

### Praktisk betydning

**[18]** Virksomheden bør samle de centrale og lokale lønkriterier ét sted, angive hvilke medarbejdergrupper og lønelementer de gælder for og kontrollere, at beskrivelsen svarer til de faktiske beslutninger. Et praktisk efterprøvningsspørgsmål er, om en medarbejder kan se forskellen mellem kriterier for jobbets indplacering og kriterier for egen lønudvikling. Dette er en anbefalet arbejdsgang, ikke et lovbestemt dokumentformat.

*Om § 1 d. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; § 1 d; § 1, stk. 3.*

**[19]** Ved ændring af lønpraksis bør kriteriebeskrivelsen ajourføres samtidig med den praktiske anvendelse. Overenskomsthenvisninger bør være præcise og kunne bruges af medarbejdere uden specialkendskab. En udpeget kontaktperson kan hjælpe med spørgsmål, men bør ikke erstatte den generelle adgang med et krav om først at forklare, hvorfor oplysningerne ønskes.

*Om § 1 d. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 2 b.*

### Kilder

**[20]** Ministeriets svar i høringsnotatet om metodefrihed og om fravalget af undtagelsen for små virksomheder er de centrale forklaringer til den danske ordning. Specialbemærkningerne beskriver den generelle adgang og lønudviklingsbegrebet. Artikel 6 og betragtning 35 angiver EU-grundlaget; dommene belyser lønkriterier og dokumentation på deres respektive historiske retsgrundlag.

*Om § 1 d. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 3.2; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 6; betragtning 35; Danfoss; Cadman; Brunnhofer; Højesteret 471/2006.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[21]** § 1 d bygger på parternes forslag under artikel 6: »Enhver arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.« L 68 samler de to punktummer i ét: arbejdsgiveren skal sikre »let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier«. Kravet til selve kriterierne følger af § 1, stk. 3; § 1 d angår adgangen til dem (afsnit 7).

*Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2; § 1, stk. 3.*

**[22]** Metodefriheden og eksemplerne i afsnit 6 stammer fra aftalen: »Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige« og »Dette kan fx være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv.« Parterne tilføjede: »Der er tale om en generel adgang.« Om personer med handicap nævnte de tilgængelighed »fx ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v.« (se § 2 b).

*Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2; § 2 b.*

**[23]** Ved fravalget af undtagelsen i direktivets artikel 6, stk. 2, henviser ministeriet til parternes anbefaling (afsnit 4). Aftalens række om artikel 6 indeholder ingen udtrykkelig anbefaling. Den nærmeste støtte er, at forslaget gælder »Enhver arbejdsgiver«, og at bemærkningerne til artikel 6 ikke nævner muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra oplysningerne om lønudvikling. Den begrundelse, ministeriet i høringsnotatet gengiver som DA’s vurdering, står ikke i aftalen. § 1 d gælder alle arbejdsgivere.

*Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2.*

**[24]** Parternes lovtekstforslag til § 6 b nævnte ikke artikel 6: »straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.« Bemærkningen under artikel 23 har derimod artikel 6 med: »I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.« L 68 følger bemærkningen: § 1 d står i § 6 b (afsnit 17). Artikel 6 står ikke i parternes bemærkning om selvstændig godtgørelse. Det svarer til, at § 3, stk. 5, ikke nævner § 1 d.

*Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 6 b, stk. 1; § 3, stk. 5.*

**[25]** For det offentlige område skriver parterne i forståelsespapirerne, at overenskomsterne dækker »kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier«, og at »Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse«. Efter vores vurdering kan en offentlig arbejdsgiver pege på de centrale overenskomstkriterier, men må også give adgang til de lokale kriterier for tillæg og lønudvikling, som arbejdsgiveren faktisk bruger (afsnit 6). Papirerne ændrer ikke § 1 d. Den gælder, i det omfang en overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5).

*Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 8; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 6; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 7; § 1, stk. 5.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 7, 8 og 20)
- [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md)
- [Artikel 7 – Ret til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.md)
- [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md) (kommentaren, afsnit 16)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md)
- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md)
- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 4, 10, 11, 12, 13, 15, 6, 8 og 9
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 4, 6, 7, 16 og 24
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12 og 3
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.1

## Praksis

13 afgørelser (1 danske domstole, 12 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md).

===== FIL: lov/1d-forarbejder.md =====

# § 1 d – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 1 d bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: gældende ret. L68 som fremsat, s. 10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html#alm-bem-3-2-1

Bruges i kommentaren til § 1 d, afsnit 3.

> 3.2.1. Gældende ret
> Der er ikke i dag efter lov om lige løn til mænd og kvinder en pligt for arbejdsgivere til at oplyse startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik.
> Endelig indeholder loven ikke i dag en individuel ret for lønmodtagere til at modtage eller få indsigt i oplysninger om deres løn, lønniveauer eller lønudvikling, eller regler om, at en arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte deres løn, lønniveauer eller lønudvikling. Loven indeholder mere generelle regler om udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.3.1.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: direktivets artikel 5–7. L68 som fremsat, s. 10–11: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html#alm-bem-3-2-2

> 3.2.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5-7
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 giver ansøgere til en stilling ret til at få oplyst stillingens startløn eller interval for startløn samt oplysninger om den relevante overenskomst.
> Efter artikel 5, stk. 1, har ansøgere til en stilling ret til oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og som vedrører den pågældende stilling, og hvis det er relevant, de relevante bestemmelser, i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Oplysningerne skal gives på en sådan måde, at der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis.
> En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgere om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold, jf. artikel 5, stk. 2.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 32, at manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.
> Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 vedrører gennemsigtighed i lønfastsættelsen og i lønudviklingen. Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, skal arbejdsgiveren gøre det let for sine arbejdstagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte arbejdstagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.
> Efter artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra forpligtelsen vedrørende lønudviklingen i stk. 1.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 fastsætter nærmere regler om lønmodtagernes ret til at anmode om og modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer fordelt på køn for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Arbejdstagere har ret til at anmode om og skriftligt modtage oplysninger om deres individuelle lønniveauer og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi som dem, jf. artikel 7, stk. 1. Arbejdstagere skal have mulighed for at anmode om og modtage de nævnte oplysninger gennem deres arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis. De skal også have mulighed for at anmode om og modtage oplysningerne gennem et ligebehandlingsorgan, jf. artikel 7, stk. 2.
> Hvis de modtagne oplysninger er upræcise eller ufuldstændige, skal arbejdstagerne have ret til personligt eller gennem deres arbejdstagerrepræsentanter at anmode om yderligere og rimelige præciseringer og nærmere oplysninger om alle de fremlagte oplysninger og modtage et begrundet svar, jf. artikel 7, stk. 2. Arbejdsgivere skal give de nævnte oplysninger inden for en rimelig frist, men under alle omstændigheder senest to måneder efter den dato, hvor anmodningen fremsættes, jf. artikel 7, stk. 4.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 11–12: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html#alm-bem-3-2-3

> 3.2.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Arbejdsmarkedets parter anbefaler, at der med henblik på at gennemføre direktivets artikel 5, indsættes en ny bestemmelse herom i lov om lige løn til mænd og kvinder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor, at der indsættes en ny § 1 c, som skal sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling for ansøgere til en stilling. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgere til en stilling får et bedre fundament for at forhandle løn, da ansøgerne får oplysninger om startløn eller løninterval for den stilling, der skal besættes, fra den potentielle arbejdsgiver, således som det også er formålet med løngennemsigtighedsdirektivet.
> Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgivere få pligt til at oplyse jobansøgere om startlønnen eller startlønsintervallet for den pågældende stilling og de relevante bestemmelser om løn i den kollektive overenskomst. Det er forudsat, at der er tale om en stilling, der er ledig, eller som påtænkes besat. Stillingen kan være opslået på forskellig vis, og der er ikke krav om, at stillingen fremgår i et skriftligt jobopslag. Det er ikke afgørende, hvordan stillingen er opslået. En arbejdsgiver vil have metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne gives.
> Det foreslås samtidig, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med rekruttering må anmode om oplysninger om ansøgeres lønhistorik i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Med det foreslåede vil en potentiel arbejdsgiver ikke i rekrutteringsprocessen kunne bruge en ansøgers lønniveau i tidligere ansættelsesforhold som et referencepunkt i lønforhandlingerne til den påtænkte stilling.
> Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren vil kunne spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren vil også have mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 i dansk ret.
> Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftalen anbefalet, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 1 d om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
> Det bemærkes, at der vil være tale om en generel adgang, der vil indebære, at det er op til arbejdsgiveren selv at beslutte, hvordan oplysningerne vil skulle stilles til rådighed for lønmodtagerne, forudsat at oplysningerne er let tilgængelige. Dette kunne f.eks. være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier for lønfastsættelse m.v., der indgår i overenskomsten. Oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, hvilket følger af den foreslåede § 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det vil f.eks. kunne være ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v. Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 35, at der ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 1 d vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, i dansk ret. Arbejdsmarkedets parter anbefaler samtidig i implementeringsaftalen, at der indsættes en ny bestemmelse om, at en lønmodtager vil have ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil også kunne anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e om lønmodtageres ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren årligt skal oplyse sine ansatte om, at de har ret til at modtage disse oplysninger.
> Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed og vil kunne beslutte, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne, forudsat at arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplyses årligt. Fremgår oplysningen f.eks. af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgivere her kunne gøre de ansatte opmærksom på, at de kan orientere sig dér om adgangen til at modtage oplysningerne, samt på, hvordan de ansatte vil kunne få adgang til oplysninger om deres eget lønniveau m.v.
> Det foreslås derudover, at hvis de oplysninger, som en lønmodtager modtager fra arbejdsgiveren, er upræcise eller ufuldstændige, vil lønmodtageren kunne bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren vil få ret til et begrundet svar fra arbejdsgiveren.
> Arbejdsgiveren vil – efter anmodning fra lønmodtageren – skulle præcisere oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil kunne anmode sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om yderligere præciseringer af de modtagne oplysninger. Der vil ikke være tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, men vil være en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau m.v. præciseret.
> Det foreslås endelig, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger skriftligt til lønmodtageren senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet herom. Anmoder lønmodtageren om yderligere præciseringer, vil arbejdsgiveren skriftligt skulle besvare anmodningen inden for rimelig tid. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e

Ministerielle specielle bemærkninger. §§ 1 d–1 e: kriterier og indsigtsret. L68 som fremsat, s. 33–35: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=33

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html#spec-bem-1-7-1de

Bruges i kommentaren til § 1 d, afsnit 1, 3, 5, 6, 8–10 og 20.

> (Til § 1 d og § 1 e)
> Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder ikke i dag regler om, at lønmodtagere kan få adgang til de kriterier, der bruges til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Loven indeholder heller ikke regler, der giver lønmodtagere ret til at modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> På den baggrund anbefaler arbejdsmarkedets parter, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.
> Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 d, om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, arbejdsgiveren anvender til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne vil være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutrale, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1, stk. 3. Dette vil f.eks. kunne være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse m.v. Der er tale om en generel adgang.
> Ved lønudvikling forstås i denne lov den proces, hvorved en lønmodtager bevæger sig til et højere lønniveau. I forhold til lønmodtagere med et handicap vil den foreslåede ændring betyde, at en arbejdsgiver vil skulle stille de relevante oplysninger til rådighed på en måde, så de er tilgængelige for personer med handicap, f.eks. ved brug af en bestemt skrifttype, ved mulighed for oplæsning eller lignende.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 i dansk ret.
> Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en lønmodtager vil kunne anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit eget individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Oplysningerne skal være opdelt efter køn. Det forslåede betyder, at lønmodtageren vil få et bedre indblik i, hvilket lønniveau lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, har. Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger i stk. 1, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for en bestemt kategori af lønmodtagere, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Det foreslås i § 1 e, stk. 1, 2. pkt., at lønmodtageren også kan anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. De foreslåede vil betyde, at lønmodtagere i overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret vil kunne lade sig repræsentere af deres fagforening, og derfor vil kunne bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 1 nævnte oplysninger. Den foreslåede ændring vil desuden som noget nyt tillige give lønmodtagere mulighed for at modtaget oplysningerne gennem det nye Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver en gang årligt oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau m.v. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen f.eks. fremgår af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgiver årligt kunne gøre opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig dér om adgangen til bede om oplysninger om deres eget lønniveau m.v.
> Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger på skrift til lønmodtageren, og at dette skal ske senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om at få udleveret oplysningerne. Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1, men om en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, præciseret.
> Det foreslås i § 1 e, stk. 3, 2. pkt., at hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en lønmodtager anmoder om yderligere og rimelige præciseringer af de allerede modtagne oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle besvare denne anmodning skriftligt og begrunde oplysningerne inden for rimelig tid.
> Den foreslåede ændring betyder også, at hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering. I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren også bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 3 nævnte oplysninger.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring til § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 1-5, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/1d-hoering.md =====

# § 1 d – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.4

Ministeriets svar i høringsnotatet. Indsigtsret. Høringsnotat til L68, s. 11: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html#hoeringsnotat-2-4

Bruges i kommentaren til § 1 d, afsnit 1, 6, 10, 11, 18 og 20.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. ansattes adgang til de objektive og kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutral. Dette kan fx være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv. Ift. arbejdsgivers frist for at udlevere oplysninger til lønmodtageren, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at direktivet angiver en frist på maksimalt to måneder, og at det er denne frist, som er anvendt i lovforslaget og i arbejdsmarkedets parters fælles anbefaling herom.
> Ift. arbejdsgivers pligt til inden for rimelig tid at besvare anmodninger om præciseringer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 3, at rimelig tid anses som udgangspunkt for at være 4 uger.

## Høringsnotatet, pkt. 3.2

Ministeriets svar i høringsnotatet. Små arbejdsgivere og proportionalitet. Høringsnotat til L68, s. 28: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=28

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html#hoeringsnotat-3-2

Bruges i kommentaren til § 1 d, afsnit 4 og 20.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, at undtagelsesmuligheden ikke anbefales udnyttet. Det er således DA’s vurdering, at undtagelsesmuligheden ikke er relevant på det danske arbejdsmarked, fordi den ikke omfatter alle elementer i den pågældende bestemmelse, og da de oplysninger, som ville kunne undtages, i vidt omfang kan leveres ved at henvise til den relevante kollektive overenskomst.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at bringe den særlige undtagelsesmulighed i direktivets artikel 6, stk. 2, i anvendelse.

## Høringsnotatet, afsnit 2.4: Lønmodtageres indsigtsret (§§ 1 d og 1 e) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 10–11: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=10

> ATP og F&P Arbejdsgiver efterlyser præcisering af en række forhold vedrørende indsigtsretten, herunder anvendelse af referenceperioder, adgang til oplysninger på forskellige tidspunkter og det konkrete datagrundlag. F&P foreslår, at indsigten baseres på den senest udarbejdede lønredegørelse, og F&P efterlyser en overgangsordning.
>
> Finans Danmark finder, at da lovforslagets § 5 fastlægger, at virksomhedernes lønredegørelser skal udarbejdes på grundlag af det foregående kalenderår, bør oplysningerne efter indsigtsretten baseres på det samme datagrundlag.
>
> Lederne ser positivt på, at løndata kan anvendes som et redskab til at identificere eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Adgang til relevante oplysninger kan understøtte en mere kvalificeret dialog om løn internt i virksomhederne. Lederne støtter ligeledes op om muligheden for, at arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal stilles til rådighed for lønmodtagerne.
>
> DM og KVINFO finder, at den foreslåede svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger er for lang og anbefaler, at fristen forkortes fx til 30 dage for bedre at imødekomme lønmodtagernes behov.
>
> Danske Advokater finder det uklart, hvad der forstås ved “rimelig tid” i forbindelse med besvarelse af anmodninger om lønoplysninger. Danske Advokater anbefaler, at en konkret frist (fx fire uger) fremgår direkte af lovteksten for at sikre forudsigelighed. Derudover bør det præciseres, hvor mange gange en lønmodtager kan anmode om oplysninger, samt hvilket datagrundlag der skal anvendes ved opgørelsen af lønniveau.
>
> Kvinderådet fremhæver, at lovforslaget i høj grad baserer sig på, at den enkelte lønmodtager selv gør brug af retten til indsigt og oplysninger. Organisationen peger på, at det i praksis kan være vanskeligt for den enkelte medarbejder at rejse spørgsmål om løn, og at ansvaret for at identificere og håndtere lønforskelle derfor ikke udelukkende bør placeres hos den enkelte.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 21–22](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=21); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Danske Advokater, s. 75–76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Kvinderådet, s. 84](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [KVINFO, s. 124](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=124); [Lederne, s. 36–37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

## Høringsnotatet, afsnit 3.2: Manglende brug af undtagelsesmulighed for små arbejdsgivere og proportionalitet – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 28: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=28

> KA vurderer, at lovforslaget i utilstrækkelig grad udnytter direktivets fleksibilitet og dermed pålægger virksomheder – særligt SMV’er – unødige administrative byrder.
>
> Finans Danmark, KA og SMVdanmark anfører, at direktivets undtagelsesmulighed for virksomheder med under 50 ansatte bør anvendes, således at disse virksomheder undtages fra krav om lønudviklingspolitik og/eller gennemsigtighedsforpligtelser. SMVdanmark fremhæver i den forbindelse, at implementeringen bør ske som en konsekvent minimumsimplementering af hensyn til at mindske de administrative byrder.
>
> LOPI anfører, at lovforslaget ikke udnytter direktivets mulighed i artikel 6, stk. 2, for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 ansatte fra forpligtelsen til at stille kriterier for lønudvikling til rådighed for arbejdstagerne. LOPI opfordrer til, at denne undtagelsesmulighed anvendes i den danske implementering.
>
> LOPI fremhæver endvidere, at implementeringen bør ske proportionalt og uden at pålægge mindre virksomheder administrative byrder, der går videre end direktivets krav.
>
> Institut for Reguleringsstudier (IRES) anfører, at lovforslaget i sin nuværende form går videre end direktivets minimumskrav. IRES finder, at det politiske grundlag for denne tilgang bør fremgå tydeligere, og at implementeringen bør begrænses til direktivets minimumskrav, medmindre der foreligger en eksplicit politisk begrundelse herfor.
>
> IRES fremhæver, at lovforslaget vil indebære betydelige administrative byrder og bemærker, at de administrative byrder ved lovforslaget kan være undervurderet, og at en væsentlig del af virksomhederne kan blive omfattet af forklaringspligt alene som følge af statistiske udsving. IRES fremhæver i den forbindelse, at evidensen for effekten af løngennemsigtighedsregulering er begrænset og varierer, og at proportionaliteten i reguleringen derfor bør overvejes.
>

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15); [KA, s. 29–31](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=29); [SMVdanmark, s. 32–33](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [Lokale Pengeinstitutter, s. 99](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=99); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 2 spørger om præciseringer og minimumsantal; side 1 er definition af lønniveau. ATP-passagen dokumenterer ikke specifikt referenceperioder/overgangsdata, som høringsnotatet grupperer ATP og F&P under. – Høringssvar, s. 1–2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1
- Finans Danmark: Side 14 foreslår foregående kalenderår som fælles referenceperiode. Ministeriets svar afklarer ikke dette konkret. – Høringssvar, s. 14: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14
- F&P Arbejdsgiver: Side 21–22 om årlig information, anmodningstidspunkt, referenceperiode, kategorital og overgangsordning. – Høringssvar, s. 21–22: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=21
- DM: Side 43 ønsker svarfrist på fx 30 dage. – Høringssvar, s. 43: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43
- Danske Advokater: Side 75–76 om præciseringers fireugersfrist, hyppighed og opgørelsestidspunkt. – Høringssvar, s. 75–76: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75
- Kvinderådet: Side 84 om byrden på den enkelte ved at anmode og rejse spørgsmål. – Høringssvar, s. 84: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84
- Mødrehjælpen: Side 87 nederst om data, anmodningshyppighed og misbrug. Parten nævnes ikke i høringsnotatets afsnit 2.4; delen om små grupper er refereret i afsnit 2.5. – Høringssvar, s. 87: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87
- KVINFO: Side 124 ønsker kortere svarfrist. Ingen selvstændigt angivet 30-dagesfrist her. – Høringssvar, s. 124: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=124
- Lederne: Adgang til løndata og metodefrihed – Høringssvar, s. 36–37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36
- Finans Danmark: Side 15 ønsker undtagelsesmulighed om lønudviklingskriterier anvendt. – Høringssvar, s. 15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15
- KA: Side 29 citerer den snævre artikel 6-undtagelse; side 30–31 gentager minimums- og byrdeargumenter. – Høringssvar, s. 29–31: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=29
- SMVdanmark: Side 32–33 ønsker fuld brug af undtagelsen og minimumsgennemførelse. Partens ord disse krav er bredere end den citerede lønudviklingsundtagelse; må ikke ophøjes til EU-regel. – Høringssvar, s. 32–33: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32
- Lokale Pengeinstitutter: Side 99 ønsker artikel 6, stk. 2, anvendt. – Høringssvar, s. 99: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=99
- Institut for Reguleringsstudier: Side 102–111 indeholder minimumsargumenter, byrder, proportionalitet og empiribilag. Direkte relevans samlet, men linket er meget bredt; snævert artikel 6-spor på side 102 og 104–105. Høringsnotatet besvarer undtagelsen, ikke gyldigheden af empiriske/metodiske konklusioner. – Høringssvar, s. 102–111: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102

===== FIL: lov/1d-aftale.md =====

# § 1 d – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 1 d. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 6, stk. 1–2 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik

Implementeringsaftalen, PDF s. 12–13: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=12 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 6, stk. 1–2) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-6-1

Koblet til § 1 d. Bruges i kommentaren til § 1 d, afsnit 21–23; § 2 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Bestemmelsen kan formuleres på følgende måde og indsættes i ligelønsloven som ny § 1d:
> ”§1 d. Enhver arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.

Bemærkninger (ordret):

> Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige – så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til oplysning om de objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling. Dette kan fx være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv. Der er tale om en generel adgang.
> Det skal endvidere fremgå, at for personer med handicap gælder et tilgængelighedskrav, jf. direktivets artikel 8. Det indebærer, at arbejdsgiver skal stille oplysninger, der udveksles i henhold til bestemmelsen, til rådighed på sådan vis, at det er tilgængeligt for personer med handicap fx ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 1 d samler forslagets to punktummer i ét: let adgang til »de objektive, kønsneutrale kriterier«. Hverken forslaget eller L 68 bruger muligheden i stk. 2 for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra kravet om lønudvikling.

## Art. 23, stk. 1 – Sanktioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 38–39: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=38 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 23, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-23-1

Koblet til § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 3, stk. 5. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 108; § 1 c, afsnit 39; § 1 d, afsnit 24; § 2, afsnit 53; § 3, afsnit 37 og 38; § 5 e, afsnit 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 6b, stk. 1, affattes således:
> § 6 b, stk. 1. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.
> Stk. 2 fastholdes uændret.

Bemærkninger (ordret):

> Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).
> § 5a (som foreslås ophævet) er sanktioneret i ligelønslovens § 6b med bøde).
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor det er konstateret at bestemmelserne om lige løn ikke er overholdt, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.
> I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 6 b følger parternes bemærkning (bøde for artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10), ikke forslagets lovtekst, der ikke nævnte artikel 6. § 6 b omfatter ikke § 5 e, stk. 1 (aflevering til instituttet), som parterne henførte til artikel 9, stk. 7. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, og momentet i § 2, stk. 2, bygger på bemærkningen.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 5: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det statslige arbejdsmarked) (28. maj 2025)

Afsender: Parterne på det statslige arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-staten.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-staten.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209259.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> 28. maj 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det statslige arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Side 2 af 2

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> Offentlige Ansatte Organisationer / Det Statslige Område / Lydia Callesen

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Christian Liebing

> CO10 – Centralorganisationerne af 2010 / Jesper Korsgaard Hansen

> Lærernes Centralorganisation / Gordon Ørskov Madsen

> Akademikerne / Thomas Kepler

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): I underskriftsblokken for CO10 dækker en underskrift delvis organisationens forkortelse i scanningen; den er gengivet som i bilag 4.*

### Bilag 6: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det kommunale og regionale arbejdsmarked) (udateret)

Afsender: Parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209260.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Begge sider har logoer for Danske Regioner, KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> 1

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> København, den

> For KL / Michael Ziegler

> For Danske Regioner / Lars Gaardhøj

> For Forhandlingsfællesskabet / Mona Striib

> For Akademikerne / Tomas Kepler

> 2

===== FIL: lov/1d-praksis.md =====

# § 1 d – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

13 afgørelser: 1 fra danske domstole, 12 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5)

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

Bruges i kommentaren, afsnit 15 og 20.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

Bruges i kommentaren, afsnit 9, 13 og 20.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

Bruges i kommentaren, afsnit 9, 14 og 20.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

Bruges i kommentaren, afsnit 3, 12 og 20.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.
