Ligeløn og løngennemsigtighed – § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/1c.md, lov/1c-forarbejder.md, lov/1c-hoering.md, lov/1c-aftale.md, lov/1c-praksis.md, lov/1c-kilder.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/1c.md =====

# § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 c. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 1 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–39: Hvad § 1 c ændrer – og hvem oplysningerne er til (1–3); Startløn og interval skal have et objektivt grundlag (4–8); Overenskomstoplysninger: den relevante del for stillingen (9–10); Hvornår og hvordan oplysningerne skal gives (11–14); Lønhistorik er et andet spørgsmål end lønforventninger (15–19); Kønsneutral rekruttering er et særskilt led (20–24); Overenskomstforbeholdet kræver en konkret tilsvarende ordning (25–26); Retsfølger: oplysningsbrud, diskrimination og annoncering (27–32); Tid, versioner og det tilbageværende kontrolbehov (33–34); Implementeringsaftalen og 1. behandling (35–39)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 1 c, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 7](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md).
- **Kommentar**: 39 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3): [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.3 og 3.6, med links til de enkelte høringssvar og 8 høringssvar gengivet som spor: [lov/1c-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-hoering.md).
- **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (31: 10 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 8 fra L68 som fremsat, 8 fra Retsinformation, 2 fra Høringsnotat til L68, 2 fra EUR-Lex, 1 fra Høringsportalen): [lov/1c-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-kilder.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 6 rækker i aftalen (art. 2, stk. 3, art. 5, stk. 1, art. 5, stk. 2, art. 5, stk. 3, art. 23, stk. 1 og art. 33), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1c-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 8 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (9 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (5 artikler), henstilling 2014/124/EU (3 punkter) og Kommissionens rapporter (3 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 13 afgørelser (1 nævn og voldgift, 12 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Stillingsopslag, ansøgere og ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-ansaettelse.md) (7)

### Pr. stykke

- **§ 1 c, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–14, 20–36, 38 og 39; 22 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3, 4, 5 og 8; 3 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 3, art. 5, stk. 1 og art. 5, stk. 3; L68 § 1, nr. 7.
- **§ 1 c, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–3, 15–19, 25–35, 37 og 39; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 5; 2 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 3 og art. 5, stk. 2; L68 § 1, nr. 7.

## Lovtekst

**§ 1 c.** For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om
- a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og
- b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat.

*Stk. 2.* En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

> Note til teksten: Det trykte tegn »¬« står lige før Stk. 2 i § 1 c.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 6 af 39 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet.

### Hvad § 1 c ændrer – og hvem oplysningerne er til

**[1]** § 1 c flytter en del af løngennemsigtigheden frem til tiden før ansættelsen. Den potentielle arbejdsgiver skal give ansøgeren oplysninger om stillingens startløn eller løninterval og de relevante overenskomstbestemmelser. Arbejdsgiveren må samtidig ikke spørge til ansøgerens nuværende eller tidligere løn. De to led skal læses sammen: forhandlingen skal have et oplyst grundlag i den stilling, der skal besættes, frem for blot at videreføre ansøgerens hidtidige løn.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; Betragtning 33.*

**[2]** Rettigheden er formuleret for ansøgere til en stilling og påhviler den potentielle arbejdsgiver. Ministeriets almindelige bemærkninger forudsætter en ledig stilling eller en stilling, der påtænkes besat, men ikke et skriftligt jobopslag. Direktivet omfatter offentlige og private arbejdsgivere, og artikel 2, stk. 3, inddrager ansøgere med henblik på artikel 5. Hverken § 1 c eller artikel 5 opstiller en mindste virksomhedsstørrelse. Tærsklerne for lønredegørelser må derfor ikke importeres i denne oplysningspligt.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 19: hvorfor ansøgere skal omfattes; Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 19; Artikel 2, stk. 1–3.*

**[3]** Dette er en kommentar til den forventede lovtekst, hvis L68 vedtages uændret. Ministeriet beskriver startlønsoplysningen og lønhistorikforbuddet som nye regler i ligelønsloven; det udsagn siger ikke, at rekruttering hidtil har været uden ligebehandlingsregler. De eksisterende regler i ligebehandlingsloven omtales særskilt nedenfor. Første afsnit i § 1 c er ikke trykt med nummer, men kaldes stk. 1 i forarbejder og krydshenvisninger.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; § 2; § 6; § 4, stk. 1–2; Artikel 34, stk. 1–2.*

### Startløn og interval skal have et objektivt grundlag

**[4]** Litra a tillader oplysning om enten startlønnen eller et interval. Begge muligheder er knyttet til objektive, kønsneutrale kriterier for den konkrete stilling. Et interval er dermed ikke en fritagelse for at begrunde lønfastsættelsen sagligt. Ministeriets svar i høringsnotatet forklarer fleksibiliteten med forskelle i ansøgernes anciennitet og kvalifikationer. Hverken den citerede ordlyd eller svaret fastsætter et bestemt maksimalt spænd; kommentarens vurdering af et interval må derfor tage udgangspunkt i, om det faktisk giver et informeret forhandlingsgrundlag.

*Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; § 1, stk. 2; § 1, stk. 3.*

**[5]** Oplysningen er ikke i sig selv et bindende løntilbud eller et loft over en senere aftale. Både specialbemærkningerne og betragtning 32 bevarer muligheden for at forhandle uden for det oplyste interval. Det fritager ikke arbejdsgiveren fra ligelønsprincippet. Som egen sammenfatning må man derfor holde tre spørgsmål adskilt: om de krævede oplysninger er givet, om intervallet er baseret på kønsneutrale kriterier, og om den faktisk aftalte løn indebærer ulovlig forskelsbehandling.

*Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; Artikel 4, hele stk. 1–4; § 1, stk. 1; § 1, stk. 2.*

**[6]** Lønbegrebet er bredere end den kontante grundløn: § 1 a, stk. 3, og direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, omfatter også øvrige ydelser, som modtages som følge af ansættelsen. § 1 c angiver imidlertid ikke en særskilt beregningsskabelon eller en fuldstændig opdeling af hvert variabelt element. Den brede løndefinition må derfor medlæses, uden at reglerne om statistiske redegørelser gøres til en uudtrykt ansøgerblanket. Den konkrete præsentation af pension, tillæg og variable ydelser er et afgrænset opfølgningspunkt, når indholdet af et oplyst interval skal vurderes.

*Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Artikel 3: løndefinitionen; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Artikel 3, stk. 1, litra a; § 1 a, stk. 3.*

**[7]** Brunnhofer kan belyse den objektive begrundelse for en startløn, men ikke ansøgerens nye ret til information. I dommens tidslønskontekst kunne en lønforskel, der var fastsat ved ansættelsen, ikke bagefter begrundes med den ene medarbejders bedre præstationer eller den andens faldende kvalitet. Det forudsatte, at de faktisk udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi; dommen fastslog ikke selv dette om de konkrete bankstillinger.

*Om stk. 1. Kilder: Brunnhofer: dommens sidste konklusionsled; sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.); sag C-381/99 (Hele dispositivet fra indledningen nederst på PDF-side 27; sidste led om tidsløn/startløn på PDF-side 29.).*

**[8]** Relevant faglig uddannelse, som allerede er objektivt kendt ved ansættelsen, skal holdes adskilt fra en senere præstationsvurdering. Brunnhofer præmis 78 behandler uddannelse som et muligt relevant kriterium for sammenligningen eller for en objektiv lønbegrundelse; dommens krav til relevans og proportionalitet består. Præmis 77s senere løn-/karriereforløb knyttes til forskellige arbejdsopgaver, eksempelvis en anden stilling. Den passage er derfor ikke en generel regel om enhver præstationsbestemt tidsløn.

*Om stk. 1. Kilder: sag C-381/99 (Præmis 64–69: objektive grunde, proportionalitet og national faktumprøvelse; præmis 68 fortsætter på PDF-side 22.); sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.).*

### Overenskomstoplysninger: den relevante del for stillingen

**[9]** Den danske litra b kræver oplysninger om de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på stillingen. Artikel 5, stk. 1, litra b, indleder med hvis det er relevant, mens specialbemærkningen taler om relevante bestemmelser om løn i en eventuel overenskomst. De tre formuleringer vises hver for sig i kildeindgangen. Bemærkningens præcisering må ikke præsenteres som ord, der står i selve den danske lovtekst.

*Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit.*

**[10]** Oplysningen skal kunne bruges i den aktuelle lønforhandling. Det følger af bestemmelsens formål og ministeriets krav om, at oplysningerne reelt giver ansøgeren det, vedkommende har krav på. Som egen fortolkning er en henvisning til en relevant og tilgængelig overenskomst mulig inden for metodefriheden, men kilderne opstiller ikke en generel regel om, at et navn eller et link altid er tilstrækkeligt. De angiver heller ikke en udtømmende liste over de bestemmelser, som skal udleveres. Er der ingen anvendelig overenskomst, skaber litra b ikke i sig selv en sådan; lønoplysningen efter litra a består.

*Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit.*

### Hvornår og hvordan oplysningerne skal gives

**[11]** Den danske ordlyd indeholder formålet om en informeret og gennemsigtig lønforhandling, men ingen selvstændig kalenderfrist. Direktivets artikel 5, stk. 1, andet afsnit, kræver en måde, som sikrer dette formål, og nævner stillingsopslag, før jobsamtalen eller anden vis. Betragtning 32 og de danske specialbemærkninger præciserer anden vis som før en eventuel ansættelseskontrakt. Kilderne opstiller ikke et ubetinget krav om løn i alle jobopslag eller om udlevering før enhver første samtale.

*Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32.*

**[12]** Ministeriets svar i høringsnotatet indledes med en formulering om, at direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår oplysningerne skal gives. Samme svar kræver imidlertid, at ansøgeren har dem, når en informeret beslutning skal træffes, og gentager forbindelsen til lønforhandlingen og kontraktindgåelsen. Første sætning kan derfor ikke stå alene som hjemmel til ubetinget tidsfrihed. Den præcise seneste placering i et konkret rekrutteringsforløb er ikke udtrykt som et enkelt tidspunkt i § 1 c; formålet og den samlede kildekontekst skal bevares.

*Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32.*

**[13]** Der er ifølge bemærkningerne metodefrihed og ikke et generelt skriftlighedskrav. Stillingen behøver heller ikke at have været skriftligt opslået. Et eget praktisk eksempel er, at løninterval og relevant overenskomstmateriale kan gives i en særskilt meddelelse før den lønforhandling, hvor ansøgeren skal tage stilling. Eksemplet er ikke en foreskrevet procedure eller garanti for opfyldelse: indholdet skal være relevant og forståeligt, og forløbet skal reelt muliggøre den informerede beslutning. Den to-månedersfrist, som gælder andre oplysningsanmodninger, er ikke en ventefrist under § 1 c.

*Om stk. 1. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse.*

**[14]** Metodefriheden har et udtrykkeligt formatkrav. Den foreslåede § 2 b og direktivets artikel 8 kræver et format, der er tilgængeligt for personer med handicap og tager hensyn til deres særlige behov. Ministeriet nævner eksempelvis passende skriftstørrelse, kontrast og oplæsning. Det er konkrete eksempler på tilpasning, ikke en udtømmende teknisk standard. Artikel 2, stk. 3, begrænser ansøgerforbindelsen til artikel 5, men artikel 8 nævner selv ansøgere; der skal derfor ikke drages en blanketkonklusion om, at krydsregler aldrig gælder dem.

*Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere; Artikel 8: tilgængeligt format; Ministeriets forklaring af formatkravet; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 2, stk. 1–3; Artikel 8, hele unummererede bestemmelse; Til § 1, nr. 10, hele bemærkningen til § 2 b; § 2 b.*

### Lønhistorik er et andet spørgsmål end lønforventninger

**[15]** Stk. 2 forbyder arbejdsgiveren at spørge om lønhistorikken i både nuværende og tidligere ansættelsesforhold. Ordlyden svarer på dette punkt til artikel 5, stk. 2. Specialbemærkningen og betragtning 33 præciserer også proaktive forsøg på at indhente oplysningerne. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at læse reglen som et forbud mod én bestemt formulering i jobsamtalen, mens samme historie aktivt fremskaffes på anden måde. Denne bredere forklaring står i forarbejder og præambel og holdes synligt adskilt fra den danske operative spørgeregel.

*Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.*

**[16]** Arbejdsgiveren kan efter bemærkningerne spørge til ansøgerens forventninger til lønnen i den nye stilling, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst startløn eller interval og, hvis relevant, de relevante overenskomstbestemmelser. Rækkefølgen er en udtrykkelig del af ministeriets forklaring. Et spørgsmål om forventninger kan derfor ikke bruges til at vende processen om, så ansøgeren først skal sætte et tal, før arbejdsgiveren giver de krævede oplysninger.

*Om stk. 2. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet.*

**[17]** Bemærkningerne tillader også, at ansøgeren på eget initiativ oplyser sine forventninger til lønnen i stillingen. Det er ikke en tilsvarende udtrykkelig tilladelse til at bruge frivilligt oplyst lønhistorik. Samtidig siger de almindelige bemærkninger, at tidligere løn ikke skal kunne bruges som referencepunkt i rekrutteringsforhandlingen. Håndteringen af uopfordrede historiske lønoplysninger er derfor bevaret som et konkret fortolkningsspørgsmål; kommentaren konstruerer hverken en generel frivillighedsundtagelse eller et selvstændigt dataforbud, som ikke står i teksten.

*Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.*

**[18]** Den eksisterende ret i § 2 a til at videregive oplysninger om egne lønforhold ændrer ikke uden videre dette spørgsmål. Den ret angår lønmodtagerens egen videregivelse, mens § 1 c regulerer den potentielle arbejdsgivers adfærd i rekrutteringen. Som egen samordning må begge regler læses med deres forskellige adressater og formål. Det afgør ikke alene, hvordan en arbejdsgiver må anvende en historisk lønoplysning, der faktisk er blevet givet uopfordret.

*Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 4.*

**[19]** Ingen af de tre kontrollerede afgørelser fortolker det nye forbud mod at spørge til nuværende eller tidligere løn. Brunnhofer handler om objektiv begrundelse for en lønforskel, nævnsafgørelsen om annoncering og afslag, og Draehmpaehl om en historisk godtgørelsesordning. Der kan derfor ikke udledes en undtagelse for frivilligt oplyst lønhistorik, en adgang til at bruge tidligere løn som reference eller et svar om lønforventninger af disse sager. Det er en afgrænset konklusion om dette udvalg, ikke et udsagn om al eksisterende praksis.

*Om stk. 2. Kilder: sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.); sag C-381/99 (Hele dispositivet fra indledningen nederst på PDF-side 27; sidste led om tidsløn/startløn på PDF-side 29.); »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8.; »Forskelsbehandling« fra PDF-side 6; retsmisbrugsvurdering og manglende medhold på PDF-side 7; hjemler på PDF-side 8.; sag C-180/95 (Præmis 16–22: godtgørelse under en valgt civilretlig ansvarsordning må ikke kræve culpa.); sag C-180/95 (Dispositivets punkt 1–3; punkt 2 fortsætter fra PDF-side 15 til 16.).*

### Kønsneutral rekruttering er et særskilt led

**[20]** Direktivets artikel 5, stk. 3, kræver kønsneutrale stillingsopslag og -betegnelser samt en ikkediskriminerende ansættelsesproces. Dette er et selvstændigt EU-led ved siden af oplysningerne og lønhistorikforbuddet. Det er ikke gengivet som et tredje stykke i foreslået § 1 c. De danske specialbemærkninger knytter første afsnit til artikel 5, stk. 1, og andet til stk. 2; de almindelige bemærkningers samlede gennemførelsesvurdering er ministeriets udsagn, ikke kommentarens bekræftelse af, at alle led i stk. 3 er gennemført.

*Om stk. 1. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.*

**[21]** Ligebehandlingslovens § 2 pålægger allerede arbejdsgivere ligebehandling ved ansættelse, og § 6 forbyder annoncering efter eller med præference for personer af et bestemt køn. Grundbegreberne i § 1 og det betingede overenskomstforbehold i stk. 9 hører med. Disse normer er konkret dansk kontekst til rekrutteringsleddet. De er ikke nye marts 2027-regler. Sammenstillingen er en begrundet normforbindelse; den afgør ikke alene den fulde gennemførelse af hvert ord i artikel 5, stk. 3, herunder stillingsbetegnelser.

*Om stk. 1. Kilder: Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Ligebehandlingslovens grundbegreber; Ligebehandlingslovens kollektive forbehold; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; § 1, stk. 1–3; § 1, stk. 9; § 2; § 6.*

**[22]** Ligebehandlingslovens § 13 rummer særskilte betingelser for dispensation og positive foranstaltninger. Reglen giver ikke arbejdsgiveren en fri adgang til at fravige ligebehandling ved at henvise til en ønsket kønssammensætning. Her gengives stk. 1–3; den senere ændring af stk. 4 ved lov 1470/2024 vedrører indberetning af fravigelser. De anvendte §§ 1, 2, 6, 13, stk. 1–3, 14, stk. 1, og 19 er uændrede ifølge de gennemgåede lovændringer og lovens daterede status.

*Om stk. 1. Kilder: Ligebehandlingslovens grundbegreber; Ligebehandlingslovens kollektive forbehold; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Afgrænsede regler om dispensation og positive foranstaltninger; Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel; Ligebehandlingslovens bødebestemmelse; § 1, stk. 1–3; § 1, stk. 9; § 2; § 6; § 13, stk. 1–3; § 14, stk. 1; § 19, stk. 1–2; LOV 1470/2024 § 2 og § 3 (PDF-side 2); LBK 942-status, PDF-side 1.*

**[23]** Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 18. september 2024 viser, at et opslag og et individuelt afslag kan få forskellige resultater. Et Facebook-opslag efter piger under 18 år overtrådte annonceringsforbuddene på grund af køn og alder. Klager fik medhold i annonceringsdelen, men denne overtrædelse gav efter de anvendte love ikke grundlag for godtgørelse; nævnet kunne heller ikke udstede bøde. Den løn på 70–80 kr., som stod i opslaget, var alene sagsfaktum og blev ikke prøvet som opfyldelse af en lønoplysningspligt.

*Om stk. 1. Kilder: Nævnet: annonceringsbøde og kompetence; Sagsfremstilling og parternes bemærkninger; nævnets egen begrundelse begynder på PDF-side 5 under »Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion«.; »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8..*

**[24]** I afslagssporet anså nævnet efter en samlet konkret vurdering ansøgningen for alene at skulle skabe formel ansøgerstatus med henblik på godtgørelse. Det førte til manglende beskyttelse på grund af retsmisbrug og ikke medhold i denne del. Den separate konstatering af ulovlig annoncering bestod. Hverken antallet af tidligere klager eller transportafstanden kan isoleret udlægges som en generel udelukkelsesgrund, og afgørelsen fastlægger ikke et retsmisbrugsforbehold under den nye § 1 c.

*Om stk. 1. Kilder: »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8.; »Forskelsbehandling« fra PDF-side 6; retsmisbrugsvurdering og manglende medhold på PDF-side 7; hjemler på PDF-side 8..*

### Overenskomstforbeholdet kræver en konkret tilsvarende ordning

**[25]** § 1 c indgår udtrykkeligt i den foreslåede opregning i § 1, stk. 5. Lovreglen viger kun i det omfang tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. At virksomheden er overenskomstdækket er derfor ikke alene svar på, om § 1 c finder anvendelse. Den bevarede § 1, stk. 4, om en tilsvarende pligt til lige løn og den udvidede stk. 5-opregning skal læses hver for sig. Kommentaren tager ikke stilling til, om en bestemt kollektiv ordning giver tilsvarende rettigheder eller dækker ansøgere.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Hele specielle bemærkning til § 1, nr. 4; § 1, stk. 4; § 1, stk. 5.*

**[26]** Ministeriets bemærkninger knytter den kollektive substitution til fagretlig behandling. Det konkrete forum følger imidlertid af det relevante krav og den relevante ordning; bemærkningen skaber ikke en ny almindelig kompetenceregel for alle rekrutteringssager. Omtalen af parternes implementeringsaftale i § 1 c-bemærkningerne er bevaret som ministeriets beskrivelse. Implementeringsaftalen foreligger nu (L 68 – bilag 2). Den foreslog ikke en særskilt liste med § 1 c, men én regel for alle lovens bestemmelser (afsnit 39). En fremtidig overenskomst kan kun få § 1, stk. 5, til at gælde, hvis den giver ansøgere tilsvarende rettigheder og pligter.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Hele specielle bemærkning til § 1, nr. 4; Afsnit 2.11, hele ministeriets svar; § 4 a; § 6, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 33.*

### Retsfølger: oplysningsbrud, diskrimination og annoncering

**[27]** Forslaget indsætter en særskilt godtgørelsesregel i § 3, stk. 5, for manglende oplysninger efter § 1 c, første afsnit, og spørgsmål om lønhistorik i strid med stk. 2. Specialbemærkningen beskriver den som en reaktion på processuelle brud, også hvor der ikke er konstateret en krænkelse af retten til ligeløn. Godtgørelsen fastsættes konkret med relevante skærpende og formildende omstændigheder. Der er ikke angivet en automatisk standardsats eller en automatisk godtgørelse for enhver situation.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 3, stk. 5.*

**[28]** Der er et synligt personkredsspørgsmål: § 1 c giver ansøgere rettigheder, mens den foreslåede § 3, stk. 5, begynder med en lønmodtager. Bemærkningerne omtaler samtidig jobansøgeres lønhistorik. Det kræver konkret samordning, navnlig for en ansøger, der aldrig bliver ansat. Ordvalget giver ikke alene grundlag for at konkludere, at der ingen retsbeskyttelse er; det må heller ikke skjules ved at omskrive lønmodtager til enhver ansøger i lovcitatet.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 3, stk. 5.*

**[29]** Hvis der også foreligger en faktisk lønmæssig forskelsbehandling, er der et andet spor: efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter stk. 2. I dette spor kan manglende overholdelse af blandt andet § 1 c indgå i godtgørelsens størrelse. Ministeriets bemærkninger og svar i høringsnotatet fastholder forskellen mellem denne materielle krænkelse og en sag, der alene handler om oplysningsreglerne. For de rent formelle krav angiver ministeriet fagretlig behandling eller de almindelige domstole, mens nævnet kan tage oplysningsbrud med i en konkret ligelønssags godtgørelsesudmåling, hvis klager får medhold.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Materiel ligelønskrænkelse og brud på § 1 c; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; Til § 1, nr. 8, fra indledningen gennem § 1 c-eksemplet; Afsnit 2.11, hele ministeriets svar; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2; § 4 a; § 6, stk. 1.*

**[30]** Manglende opfyldelse af § 1 c er desuden omfattet af den foreslåede § 6, stk. 3, om bevisbyrde i sammenhæng med en påstået forskelsbehandling. Undtagelsen i stk. 4 kræver, at arbejdsgiveren beviser både åbenbar uforsætlighed og mindre betydning. Et oplysningsbrud er således ikke i sig selv en konstatering af materiel diskrimination. Artikel 18 har tilsvarende særlige led og en udtrykkelig straffesagsafgrænsning; den må ikke bruges som en almindelig regel om strafansvarets bevisbyrde.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele artikel 18 om bevisbyrde; Artikel 18, stk. 1–5; § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

**[31]** § 1 c står ikke i den fremsatte opregning i ligelønslovens § 6 b om bøde. Det giver ikke en generel slutning om sanktionsfrihed, fordi blandt andet godtgørelsessporet ovenfor består. Ved kønsdiskriminerende annoncering og ansættelse må ligebehandlingslovens egne regler læses: § 14, stk. 1, henviser til §§ 2–5, mens bødebestemmelsen i § 19 henviser til §§ 2–6. Forskellen forklarer, hvorfor et annonceringsbrud og et individuelt afslag ikke automatisk har samme retsfølge.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel; Ligebehandlingslovens bødebestemmelse; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 14, stk. 1; § 19, stk. 1–2; § 6 b, stk. 1; § 6 b, stk. 2.*

**[32]** Draehmpaehl giver en historisk retsfølgekontrast. EU-Domstolen prøvede godtgørelsesordningen efter direktiv 76/207; vurderingen af opslagets diskriminerende karakter var den nationale rets. Ved en valgt civilretlig ansvarsordning måtte godtgørelse ikke være betinget af culpa. Dommen skelnede også mellem et mistet job og en diskriminerende udelukkelse fra proceduren, hvor arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Denne sondring bar prøvelsen af de historiske godtgørelseslofter. Den giver ikke i sig selv et bestemt dansk beløb eller et svar på retsfølgerne af brud på § 1 c.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Draehmpaehl: civilretlig godtgørelse uden culpabetingelse; sag C-180/95 (Præmis 12–15: faktum, ansøgerens påstand og den forelæggende rets vurdering/spørgsmål; præmis 15 fortsætter på PDF-side 8.); sag C-180/95 (Præmis 16–22: godtgørelse under en valgt civilretlig ansvarsordning må ikke kræve culpa.); sag C-180/95 (Præmis 23–43: effektivitet/proportionalitet, individuelt loft, arbejdsgiverens bevis og samlet loft; præmis 37s to situationer holdes adskilt.); sag C-180/95 (Dispositivets punkt 1–3; punkt 2 fortsætter fra PDF-side 15 til 16.).*

### Tid, versioner og det tilbageværende kontrolbehov

**[33]** L68 foreslår ikrafttræden den 1. marts 2027. Den særskilte statistikovergang i forslagets § 4, stk. 2, vedrører ændringsnummer 13 og udsætter ikke efter sin ordlyd § 1 c. Direktivets gennemførelsesfrist er 7. juni 2026. Den redaktionelle sammenskrivning siger hverken noget om dansk vedtagelse, om underretning af Kommissionen eller om direktivets konkrete virkning, før loven ændres.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; § 4, stk. 1–2; Artikel 34, stk. 1–2.*

**[34]** Februarudkastet havde kolon efter oplysningsindledningen og beskrev i litra a stillingen som en, der påtænkes besat; den fremsatte tekst bruger som skal besættes. Læseteksten udelader et typografisk tegn før stk. 2, som stadig kan ses i den originale PDF. Artikelgrundlaget og de ordrette kildeuddrag viser udkastets og det fremsatte forslags forskellige formuleringer.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Februarudkastets § 1 c; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Høringsudkastets § 1, nr. 7, § 1 c.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[35]** § 1 c bygger på parternes forslag: »Parterne foreslår, at artikel 5, stk. 1 og 2, implementeres i ligelønsloven, da dansk ret i dag ikke indeholder en sådan forpligtelse.« Stk. 2 svarer ordret til forslaget. I stk. 1 er kolonet efter indledningen udeladt, litra a siger »som skal besættes« i stedet for forslagets »der påtænkes besat« (afsnit 34), og L 68 har »og« efter litra a. Litra b er som i forslaget. Hverken forslaget eller L 68 har direktivets »hvis det er relevant« i litra b (afsnit 9–10).

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 5, stk. 2.*

**[36]** Parternes bemærkninger svarer til afsnit 2 og 11–13: »Stillingen kan være opslået på forskellig vis og kræver derfor ikke, at jobopslaget er skriftligt.«, oplysningerne kan gives »forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt«, og »Herved indrømmes der metodefrihed for hvordan oplysninger skal gives.« Parterne lagde også op til en formålsfortolkning: »Parterne finder, at der i forbindelse med implementeringen af artikel 5. stk. 1 skal anlægges en formålsfortolkning«. Det støtter afsnit 12: oplysningerne skal gives, så ansøgeren kan bruge dem i lønforhandlingen.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1.*

**[37]** Om lønforventninger skrev parterne: »Det er parternes forståelse af bestemmelsen, at den ikke forhindrer arbejdsgiveren i at spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller intervallet herfor«. De henviste til betragtning 33, hvorefter »en arbejdsgiver ikke proaktivt må indhente oplysninger om lønhistorikken«. Sondringen og rækkefølgen i afsnit 15–17 er altså parternes forståelse. Aftalen omtaler kun ansøgerens forventninger; den siger ikke, hvad der gælder, når en ansøger uopfordret oplyser sin lønhistorik.

*Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 2.*

**[38]** Kønsneutrale stillingsopslag og stillingsbetegnelser og en ikkediskriminerende ansættelsesproces efter direktivets artikel 5, stk. 3, overlod parterne til ministeriet: »Parterne er enige at overlade implementering af art. 5, stk. 3, til Beskæftigelsesministeriet.« § 1 c har ingen regel om stk. 3; afsnit 20–24 viser de regler, der i stedet er relevante.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 3.*

**[39]** Om overenskomster foreslog parterne ikke en liste med § 1 c, men én regel for alle lovens bestemmelser (se kommentaren til § 1, afsnit 105). L 68 har § 1 c med i listen i § 1, stk. 5. Hverken aftalen eller forståelsespapirerne siger, om en overenskomst kan give ansøgere tilsvarende rettigheder. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, bygger på parternes bemærkning under artikel 23: »Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.« Parterne foreslog ikke bøde for artikel 5 (afsnit 31). Aftalen siger intet om ansøgere, der ikke bliver ansat (afsnit 28), og tager ikke stilling til, hvor et krav efter § 1 c skal behandles. Om klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling, eller som alene angår formelle forpligtelser, siger L 68’s bemærkninger til § 3, stk. 5 (s. 38), at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilkende godtgørelse, og at godtgørelse i sådanne sager »vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole«.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 1, stk. 5; § 3, stk. 5.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md)
- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 2 og 14)
- [Artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-5.md) (særligt om stk. 1 og 2; kommentaren, afsnit 1, 2, 4–6, 9–13, 15, 17, 20 og 21)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (kommentaren, afsnit 30)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 3 og 33)
- [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 5)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 6)
- [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 14)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13 og 15
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 5 og 16
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11 og 12
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1 og 4.3

## Praksis

13 afgørelser (1 nævn og voldgift, 12 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md).

===== FIL: lov/1c-forarbejder.md =====

# § 1 c – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 1 c bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: gældende ret. L68 som fremsat, s. 10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#alm-bem-3-2-1

> 3.2.1. Gældende ret
> Der er ikke i dag efter lov om lige løn til mænd og kvinder en pligt for arbejdsgivere til at oplyse startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik.
> Endelig indeholder loven ikke i dag en individuel ret for lønmodtagere til at modtage eller få indsigt i oplysninger om deres løn, lønniveauer eller lønudvikling, eller regler om, at en arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte deres løn, lønniveauer eller lønudvikling. Loven indeholder mere generelle regler om udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.3.1.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: direktivets artikel 5–7. L68 som fremsat, s. 10–11: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#alm-bem-3-2-2

> 3.2.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5-7
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 giver ansøgere til en stilling ret til at få oplyst stillingens startløn eller interval for startløn samt oplysninger om den relevante overenskomst.
> Efter artikel 5, stk. 1, har ansøgere til en stilling ret til oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og som vedrører den pågældende stilling, og hvis det er relevant, de relevante bestemmelser, i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Oplysningerne skal gives på en sådan måde, at der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis.
> En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgere om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold, jf. artikel 5, stk. 2.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 32, at manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.
> Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 vedrører gennemsigtighed i lønfastsættelsen og i lønudviklingen. Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, skal arbejdsgiveren gøre det let for sine arbejdstagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte arbejdstagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.
> Efter artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra forpligtelsen vedrørende lønudviklingen i stk. 1.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 fastsætter nærmere regler om lønmodtagernes ret til at anmode om og modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer fordelt på køn for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Arbejdstagere har ret til at anmode om og skriftligt modtage oplysninger om deres individuelle lønniveauer og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi som dem, jf. artikel 7, stk. 1. Arbejdstagere skal have mulighed for at anmode om og modtage de nævnte oplysninger gennem deres arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis. De skal også have mulighed for at anmode om og modtage oplysningerne gennem et ligebehandlingsorgan, jf. artikel 7, stk. 2.
> Hvis de modtagne oplysninger er upræcise eller ufuldstændige, skal arbejdstagerne have ret til personligt eller gennem deres arbejdstagerrepræsentanter at anmode om yderligere og rimelige præciseringer og nærmere oplysninger om alle de fremlagte oplysninger og modtage et begrundet svar, jf. artikel 7, stk. 2. Arbejdsgivere skal give de nævnte oplysninger inden for en rimelig frist, men under alle omstændigheder senest to måneder efter den dato, hvor anmodningen fremsættes, jf. artikel 7, stk. 4.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Oplysninger: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 11–12: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#alm-bem-3-2-3

> 3.2.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Arbejdsmarkedets parter anbefaler, at der med henblik på at gennemføre direktivets artikel 5, indsættes en ny bestemmelse herom i lov om lige løn til mænd og kvinder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor, at der indsættes en ny § 1 c, som skal sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling for ansøgere til en stilling. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgere til en stilling får et bedre fundament for at forhandle løn, da ansøgerne får oplysninger om startløn eller løninterval for den stilling, der skal besættes, fra den potentielle arbejdsgiver, således som det også er formålet med løngennemsigtighedsdirektivet.
> Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgivere få pligt til at oplyse jobansøgere om startlønnen eller startlønsintervallet for den pågældende stilling og de relevante bestemmelser om løn i den kollektive overenskomst. Det er forudsat, at der er tale om en stilling, der er ledig, eller som påtænkes besat. Stillingen kan være opslået på forskellig vis, og der er ikke krav om, at stillingen fremgår i et skriftligt jobopslag. Det er ikke afgørende, hvordan stillingen er opslået. En arbejdsgiver vil have metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne gives.
> Det foreslås samtidig, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med rekruttering må anmode om oplysninger om ansøgeres lønhistorik i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Med det foreslåede vil en potentiel arbejdsgiver ikke i rekrutteringsprocessen kunne bruge en ansøgers lønniveau i tidligere ansættelsesforhold som et referencepunkt i lønforhandlingerne til den påtænkte stilling.
> Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren vil kunne spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren vil også have mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 i dansk ret.
> Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftalen anbefalet, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 1 d om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
> Det bemærkes, at der vil være tale om en generel adgang, der vil indebære, at det er op til arbejdsgiveren selv at beslutte, hvordan oplysningerne vil skulle stilles til rådighed for lønmodtagerne, forudsat at oplysningerne er let tilgængelige. Dette kunne f.eks. være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier for lønfastsættelse m.v., der indgår i overenskomsten. Oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, hvilket følger af den foreslåede § 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det vil f.eks. kunne være ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v. Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 35, at der ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 1 d vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, i dansk ret. Arbejdsmarkedets parter anbefaler samtidig i implementeringsaftalen, at der indsættes en ny bestemmelse om, at en lønmodtager vil have ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil også kunne anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e om lønmodtageres ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren årligt skal oplyse sine ansatte om, at de har ret til at modtage disse oplysninger.
> Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed og vil kunne beslutte, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne, forudsat at arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplyses årligt. Fremgår oplysningen f.eks. af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgivere her kunne gøre de ansatte opmærksom på, at de kan orientere sig dér om adgangen til at modtage oplysningerne, samt på, hvordan de ansatte vil kunne få adgang til oplysninger om deres eget lønniveau m.v.
> Det foreslås derudover, at hvis de oplysninger, som en lønmodtager modtager fra arbejdsgiveren, er upræcise eller ufuldstændige, vil lønmodtageren kunne bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren vil få ret til et begrundet svar fra arbejdsgiveren.
> Arbejdsgiveren vil – efter anmodning fra lønmodtageren – skulle præcisere oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil kunne anmode sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om yderligere præciseringer af de modtagne oplysninger. Der vil ikke være tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, men vil være en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau m.v. præciseret.
> Det foreslås endelig, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger skriftligt til lønmodtageren senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet herom. Anmoder lønmodtageren om yderligere præciseringer, vil arbejdsgiveren skriftligt skulle besvare anmodningen inden for rimelig tid. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til § 1 c

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1 c: oplysninger til ansøgere, lønhistorik. L68 som fremsat, s. 33: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=33

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#spec-bem-1-7-1c

> (Til § 1 c)
> Der er ikke i dag regler i lov om lige løn til mænd og kvinder, der giver jobansøgere ret til oplysninger om startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik.
> Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 1, om, at for at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om: a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser om løn i en eventuel kollektiv overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat.
> Med den foreslåede ændring vil ansøgere til en stilling få mulighed for at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at ansøgere til en stilling vil skulle have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, f.eks. i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne vil skulle gives af arbejdsgiveren eller vil skulle stilles til rådighed på anden vis. En arbejdsgiver vil selv kunne afgøre på hvilken måde, oplysningerne stilles til rådighed. En arbejdsgiver vil kunne udlevere oplysningerne forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt, så der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, og der er således ikke opstillet formkrav herfor. Arbejdsgiveren vil skulle stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, som tager hensyn til deres særlige behov, f.eks. ved at benytte en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v., men der er derudover metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal gives.
> Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 1, i dansk ret.
> Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver ikke må spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiverne ikke må spørge ansøgere om deres lønhistorik eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.
> Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren kan spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren har også mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være tilladt for arbejdsgiverne at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/1c-hoering.md =====

# § 1 c – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.3

Ministeriets svar i høringsnotatet. Oplysninger til jobansøgere. Høringsnotat til L68, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#hoeringsnotat-2-3

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår jobansøgere skal have information om startløn. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgivere i forhold til, hvordan oplysningerne gives. Arbejdsgiver skal sikre sig, at oplysningerne reelt giver jobansøgerne de lønoplysninger, de har krav på at få. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ansøgere til en stilling skal have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet herfor på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, fx i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Det afgørende er derfor, at ansøgere til en stilling har oplysningerne på det tidspunkt, hvor de skal træffe en informeret beslutning. Bestemmelsen finder også anvendelse på situationer, hvor stillingen ikke har været opslået skriftligt. Endelig er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at muligheden for at give et løninterval giver arbejdsgivere fleksibilitet, så lønnen kan afspejle ansøgeres anciennitet og/eller kvalifikationer. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 3.6

Ministeriets svar i høringsnotatet. Økonomiske bemærkninger. Høringsnotat til L68, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#hoeringsnotat-3-6

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, og bemærker, at et eventuelt øget antal klagesager vil skulle håndteres inden for Ankestyrelsens og Ligebehandlingsnævnets eksisterende rammer. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.3: Oplysninger til jobansøgere (§ 1 c) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 9–10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=9

> ATP efterlyser en præcisering af, hvilke overenskomstbestemmelser, der skal oplyses, og om det er tilstrækkeligt at henvise til overenskomstens tekst.
>
> Mødrehjælpen støtter forbuddet mod indhentning af oplysninger om lønhistorik men anbefaler, at det præciseres, at oplysning om startløn eller løninterval kan gives som et vejledende interval. Organisationen fremhæver, at løn for deres medarbejdere i vidt omfang er overenskomstbaseret og afhænger af bl.a. anciennitet, kvalifikationer og tillæg, hvorfor bindende intervaller kan være misvisende.
>
> Mødrehjælpen anbefaler i den forbindelse, at vejledende lønspænd anerkendes som opfyldelse af oplysningspligten, forudsat at disse er sagligt begrundede og kønsneutrale.
>
> Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå klarere af lovteksten, hvornår ansøgere senest skal modtage oplysninger om løn. Det anbefales, at tidspunktet fastlægges udtrykkeligt i loven og ikke alene fremgår af bemærkningerne, særligt henset til, at manglende overholdelse kan medføre godtgørelse.
>
> Nordic Reward Partners ApS foreslår, at det tydeliggøres, at oplysninger om løn (fx startløn eller lønbånd) bør fremgå allerede af jobopslag for at sikre gennemsigtighed og forventningsafstemning i rekrutteringsprocessen.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [Nordic Reward Partners, s. 113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113)

## Høringsnotatet, afsnit 3.6: Økonomiske bemærkninger – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=30

> Danske Regioner bemærker, at skønnet for de administrative omkostninger for regionerne er baseret på, at Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) stiller tilpassede løndata til rådighed, herunder ikke mindst ift. etablering af lønredegørelserne. Det er derfor væsentligt, at KRL har de fornødne ressourcer til både etablering og den løbende drift af til dette arbejde.
>
> Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre løbende merudgifter for Ankestyrelsen på 0,2 mio. kr. som følge af øget sagsbehandling i Ligebehandlingsnævnet, bl.a. som følge af flere klagesager vedrørende både ansættelses- og lønforhold. Det forudsættes, at dataindsamling efter § 7 alene vedrører kvantitative sagsdata og ikke medfører merudgifter.
>
> Ankestyrelsen og Ligebehandlingsnævnet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt over for ansøgere, jf. den foreslåede § 1 c, kan medføre et øget antal klagesager til Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse. Det anføres endvidere, at bestemmelsen vil kunne udvide kredsen af personer, der indgiver klager, til også at omfatte ansøgere, hvilket vil indebære øget sagsbehandling.
>

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Ankestyrelsen, s. 91](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=91); [Ligebehandlingsnævnet, s. 95–96](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=95); [Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, s. 118–119](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=118)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 2 efterlyser hvilke overenskomstbestemmelser og om et link er nok; intet udtrykkeligt svar på netop dette i høringsnotatet. – Høringssvar, s. 2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2
- Danske Advokater: Side 75 ønsker lovfæstet seneste tidspunkt for lønoplysninger. – Høringssvar, s. 75: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75
- Mødrehjælpen: Side 87 foreslår vejledende interval og overenskomstkriterier. Høringsnotatet angiver fleksibilitet, ikke automatisk accept af alle kriterier. – Høringssvar, s. 87: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87
- Nordic Reward Partners: Side 113 ønsker løn i jobopslag. – Høringssvar, s. 113: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113
- Danske Regioner: Side 12 fremhæver KRL-ressourcer til etablering/drift. Høringsnotatet svarer alene udtrykkeligt om nævnets/styrelsens eksisterende rammer. – Høringssvar, s. 12: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12
- Ankestyrelsen: Side 91 anslår 0,2 mio. kr. og forudsætter kvantitative udgiftsneutrale data. – Høringssvar, s. 91: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=91
- Ligebehandlingsnævnet: Side 95 om mere sagsbehandling og side 96 om manuel dataindsamling. Høringsnotatet s. 30 tilskriver også nævnet en ansøgergruppebetragtning, som står udtrykkeligt i Ankestyrelsens side 91, ikke i nævnets eget brev. – Høringssvar, s. 95–96: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=95
- Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering: Side 118–119 indeholder skøn over byrderne for det private erhvervsliv og Område for Bedre Regulerings måling. Høringsnotatets afsnit 3.6 refererer ikke svaret og besvarer kun de offentlige sagsbehandlingsrammer. Svaret er medtaget som supplerende økonomisk kilde. – Høringssvar, s. 118–119: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=118

===== FIL: lov/1c-aftale.md =====

# § 1 c – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 1 c. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 2, stk. 3 – Anvendelsesområde

Implementeringsaftalen, PDF s. 2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=2 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 2, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-2-3

Koblet til § 1 c, stk. 1 og 2.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Kræver ikke implementering.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Ansøgere er omfattet gennem § 1 c, som gennemfører artikel 5, stk. 1 og 2.

## Art. 5, stk. 1 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 10–11: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=10 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 5, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-5-1

Koblet til § 1 c, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 35 og 36; § 2 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Som ny § 1c i ligelønsloven indsættes:
> ”§ 1c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om:
> a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, der påtænkes besat
> b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat.

Bemærkninger (ordret):

> Parterne foreslår, at artikel 5, stk. 1 og 2, implementeres i ligelønsloven, da dansk ret i dag ikke indeholder en sådan forpligtelse.
> Stillingen kan være opslået på forskellig vis og kræver derfor ikke, at jobopslaget er skriftligt.
> Måden hvorpå stillingen er opslået, er ikke afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse.
> Oplysningerne kan udleveres ”forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt”, jf. direktivets betragtning 32 (betragtningen indsættes i lovbemærkningerne).
> Herved indrømmes der metodefrihed for hvordan oplysninger skal gives. Parterne finder, at der i forbindelse med implementeringen af artikel 5. stk. 1 skal anlægges en formålsfortolkning, jf. herfor ligeledes betragtning 32, der fastslår, at oplysningerne skal gives på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger. Arbejdsgiveren skal stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, jf. Tilgængelighedsdirektivet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: § 1 c, stk. 1, følger forslaget. Litra a har »som skal besættes« for »der påtænkes besat«. Hverken forslaget eller L 68 har direktivets »hvis det er relevant« i litra b.

## Art. 5, stk. 2 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 11: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=11 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 5, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-5-2

Koblet til § 1 c, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 35 og 37.

Implementering (ordret):

> § 1c. Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes forståelse af bestemmelsen, at den ikke forhindrer arbejdsgiveren i at spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller intervallet herfor samt, hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold stillingen. Ansøgeren. A har også mulighed for efter eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. En sådan situation vil efter parternes opfattelse ikke være i strid med direktivet. Dette vil fortsat være muligt og vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver.
> Parterne lægger i den forbindelse bl.a. vægt på at det fremgår af betragtning 33, 2. pkt., at en arbejdsgiver ikke proaktivt må indhente oplysninger om lønhistorikken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: § 1 c, stk. 2, svarer ordret til forslaget.

## Art. 5, stk. 3 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 12: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=12 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 5, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-5-3

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 38.

Bemærkninger (ordret):

> Parterne er enige at overlade implementering af art. 5, stk. 3, til Beskæftigelsesministeriet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Overladt til ministeriet: Parterne overlod gennemførelsen af stk. 3 til Beskæftigelsesministeriet. Loven efter L 68 har ingen særskilt bestemmelse om stk. 3.

## Art. 23, stk. 1 – Sanktioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 38–39: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=38 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 23, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-23-1

Koblet til § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 3, stk. 5. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 108; § 1 c, afsnit 39; § 1 d, afsnit 24; § 2, afsnit 53; § 3, afsnit 37 og 38; § 5 e, afsnit 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 6b, stk. 1, affattes således:
> § 6 b, stk. 1. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.
> Stk. 2 fastholdes uændret.

Bemærkninger (ordret):

> Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).
> § 5a (som foreslås ophævet) er sanktioneret i ligelønslovens § 6b med bøde).
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor det er konstateret at bestemmelserne om lige løn ikke er overholdt, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.
> I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 6 b følger parternes bemærkning (bøde for artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10), ikke forslagets lovtekst, der ikke nævnte artikel 6. § 6 b omfatter ikke § 5 e, stk. 1 (aflevering til instituttet), som parterne henførte til artikel 9, stk. 7. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, og momentet i § 2, stk. 2, bygger på bemærkningen.

## Art. 33 – Gennemførelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 47: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=47 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 33) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-33

Koblet til § 1, stk. 4 og 5; § 2 a, stk. 4. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 47 og 105; § 1 c, afsnit 26 og 39; § 4, afsnit 14; § 5, afsnit 14.

Implementering (ordret):

> § 1, stk. 4 og 5 i ligelønsloven ændres til følgende:
> ”Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst”.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget erstattede § 1, stk. 4 og 5, med én regel for alle lovbestemmelser: de gælder ikke, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. L 68 bevarer stk. 4 om pligten til lige løn og opregner i stk. 5 de bestemmelser, der viger for »tilsvarende rettigheder og pligter«. § 2 a, stk. 4, har sin egen regel.

===== FIL: lov/1c-praksis.md =====

# § 1 c – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

13 afgørelser: 1 fra nævn og voldgift, 12 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Stillingsopslag, ansøgere og ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-ansaettelse.md) (7)

## Ligebehandlingsnævnet, 18. sep. 2024, sag 22-30042: Køns- og aldersbestemt stillingsopslag samt retsmisbrug

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-22-30042.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-22-30042.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9892/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt, at et opslag efter unge piger under 18 år stred mod annonceringsforbuddene om køn og alder; det var ikke oplyst, at den særlige overenskomstundtagelse for unge fandt anvendelse. Dette medførte ikke en godtgørelse for annonceringen, og nævnet kunne ikke udstede bøder. Klagerens særskilte påstand om diskriminerende afslag førte heller ikke til godtgørelse. Efter en samlet vurdering af hans ansøgninger, bopæl, stillingens omfang og manglende oplysninger om transport fandt nævnet, at han ikke søgte reel beskæftigelse, men alene formel ansøgerstatus for at opnå godtgørelse. Denne del blev anset for retsmisbrug.

Koblet til stk. 1.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

Bruges i kommentaren, afsnit 7, 8 og 19. Særligt om stk. 1 og 2.

Koblet til stk. 1.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

Bruges i kommentaren, afsnit 19 og 32. Særligt om stk. 2; også om stk. 1.

Koblet til stk. 1.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.

===== FIL: lov/1c-kilder.md =====

# § 1 c – Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-kilder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ordrette uddrag af andre kilder, som kommentaren til § 1 c bruger: 10 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 8 fra L68 som fremsat, 8 fra Retsinformation, 2 fra Høringsnotat til L68, 2 fra EUR-Lex, 1 fra Høringsportalen. Hvert uddrag angiver sin rolle, kilde og side.

## Hele den foreslåede § 1 c

Fremsat lovtekst. Hele den foreslåede § 1 c. L68 som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-hele-den-foreslaaede-1-c

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 1–4, 6, 9–11, 15, 17, 18, 25, 28 og 34. Særligt om stk. 1 og 2.

> § 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

## Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud

Ministerielle almindelige bemærkninger. Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud. L68 som fremsat, s. 11: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ministeriets-begrundelse-for-oplysninger-foer-an

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 1, 2, 13, 15–18, 20 og 26. Særligt om stk. 1 og 2.

> 3.2.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Arbejdsmarkedets parter anbefaler, at der med henblik på at gennemføre direktivets artikel 5, indsættes en ny bestemmelse herom i lov om lige løn til mænd og kvinder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor, at der indsættes en ny § 1 c, som skal sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling for ansøgere til en stilling. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgere til en stilling får et bedre fundament for at forhandle løn, da ansøgerne får oplysninger om startløn eller løninterval for den stilling, der skal besættes, fra den potentielle arbejdsgiver, således som det også er formålet med løngennemsigtighedsdirektivet. Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgivere få pligt til at oplyse jobansøgere om startlønnen eller startlønsintervallet for den pågældende stilling og de relevante bestemmelser om løn i den kollektive overenskomst. Det er forudsat, at der er tale om en stilling, der er ledig, eller som påtænkes besat. Stillingen kan være opslået på forskellig vis, og der er ikke krav om, at stillingen fremgår i et skriftligt jobopslag. Det er ikke afgørende, hvordan stillingen er opslået. En arbejdsgiver vil have metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne gives. Det foreslås samtidig, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med rekruttering må anmode om oplysninger om ansøgeres lønhistorik i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Med det foreslåede vil en potentiel arbejdsgiver ikke i rekrutteringsprocessen kunne bruge en ansøgers lønniveau i tidligere ansættelsesforhold som et referencepunkt i lønforhandlingerne til den påtænkte stilling. Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren vil kunne spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren vil også have mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 i dansk ret.

## Alle specialbemærkninger til § 1 c

Ministerielle specielle bemærkninger. Alle specialbemærkninger til § 1 c. L68 som fremsat, s. 33: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=33

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-alle-specialbemaerkninger-til-1-c

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 1, 3–6, 9–18, 20, 26 og 28. Særligt om stk. 1 og 2.

> Til nr. 7 (Til § 1 c) Der er ikke i dag regler i lov om lige løn til mænd og kvinder, der giver jobansøgere ret til oplysninger om startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik. Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 1, om, at for at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om: a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser om løn i en eventuel kollektiv overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. Med den foreslåede ændring vil ansøgere til en stilling få mulighed for at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval. Den foreslåede ændring vil betyde, at ansøgere til en stilling vil skulle have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, f.eks. i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne vil skulle gives af arbejdsgiveren eller vil skulle stilles til rådighed på anden vis. En arbejdsgiver vil selv kunne afgøre på hvilken måde, oplysningerne stilles til rådighed. En arbejdsgiver vil kunne udlevere oplysningerne forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt, så der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, og der er således ikke opstillet formkrav herfor. Arbejdsgiveren vil skulle stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, som tager hensyn til deres særlige behov, f.eks. ved at benytte en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v., men der er derudover metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal gives. Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 1, i dansk ret. Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver ikke må spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiverne ikke må spørge ansøgere om deres lønhistorik eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren kan spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren har også mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være tilladt for arbejdsgiverne at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval

Ministeriets eget høringsnotatsvar. Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval. Høringsnotat til L68, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ministeriets-fulde-svar-om-tidspunkt-form-og-int

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 4, 10, 12 og 13. Særligt om stk. 1.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår jobansøgere skal have information om startløn. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgivere i forhold til, hvordan oplysningerne gives. Arbejdsgiver skal sikre sig, at oplysningerne reelt giver jobansøgerne de lønoplysninger, de har krav på at få. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ansøgere til en stilling skal have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet herfor på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, fx i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Det afgørende er derfor, at ansøgere til en stilling har oplysningerne på det tidspunkt, hvor de skal træffe en informeret beslutning. Bestemmelsen finder også anvendelse på situationer, hvor stillingen ikke har været opslået skriftligt. Endelig er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at muligheden for at give et løninterval giver arbejdsgivere fleksibilitet, så lønnen kan afspejle ansøgeres anciennitet og/eller kvalifikationer. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering

Operativ EU-norm. Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering. Original, s. 14: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-hele-artikel-5-foer-ansaettelse-loenhistorik-og

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 1, 2, 4–6, 9–13, 15, 17, 20 og 21. Særligt om stk. 1 og 2.

> Artikel 5 Løngennemsigtighed forud for ansættelse 1. Ansøgere til en stilling har ret til oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om: a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og som vedrører den pågældende stilling, og b) hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Sådanne oplysninger skal gives på en sådan måde, at der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. 3. Arbejdsgiverne sikrer, at stillingsopslag og -betegnelser er kønsneutrale, og at ansættelsesprocesser gennemføres på en ikkediskriminerende måde, for ikke at undergrave retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»ret til lige løn«).

## Betragtning 19: hvorfor ansøgere skal omfattes

EU-præambel: begrundelseskontekst, ikke selvstændig pligt. Betragtning 19: hvorfor ansøgere skal omfattes. Original, s. 3: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-betragtning-19-hvorfor-ansoegere-skal-omfattes

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 2. Om hele paragraffen.

> (19) Et vigtigt element i afskaffelsen af lønmæssig forskelsbehandling er løngennemsigtighed forud for ansættelse. Dette direktiv bør derfor også finde anvendelse på ansøgere til en stilling.

## Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt

EU-præambel: begrundelseskontekst, ikke selvstændig pligt. Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt. Original, s. 6: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-betragtning-32-forhandlingsgrundlag-interval-og

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 1, 4, 5, 11 og 12. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> (32) Manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval. Gennemsigtighed ville også sikre et udtrykkeligt, kønsneutralt grundlag for lønfastsættelse og ville forhindre undervurderingen af løn i forhold til færdigheder og erfaring. Gennemsigtighed ville også imødegå intersektionel forskelsbehandling, hvor uigennemsigtig lønfastsættelse giver mulighed for forskelsbehandling af flere forskellige grunde. Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.

## Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning

EU-præambel: begrundelseskontekst, ikke selvstændig pligt. Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning. Original, s. 6: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-betragtning-33-rekruttering-og-proaktiv-indhentn

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 1, 15, 17 og 20. Særligt om stk. 1 og 2.

> (33) For at undgå opretholdelse af en lønforskel mellem kønnene, som følger den enkelte arbejdstager over tid, bør arbejdsgiverne sikre, at stillingsopslag og -betegnelser er kønsneutrale, og at ansættelsesprocesser gennemføres på en ikkediskriminerende måde, således at retten til lige løn ikke undergraves. Det bør ikke være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

## Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere

Operativ EU-norm. Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere. Original, s. 12: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-artikel-2-arbejdsgivere-arbejdstagere-og-ansoege

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 2 og 14. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> Artikel 2 Anvendelsesområde 1. Dette direktiv finder anvendelse på arbejdsgivere i den offentlige og private sektor. 2. Dette direktiv finder anvendelse på alle arbejdstagere, der har en ansættelseskontrakt eller er i et ansættelsesforhold, der er fastsat ved lov, kollektive overenskomster og/eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis. 3. Med henblik på artikel 5 finder dette direktiv anvendelse på ansøgere til en stilling.

## Artikel 8: tilgængeligt format

Operativ EU-norm. Artikel 8: tilgængeligt format. Original, s. 15: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=15

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-artikel-8-tilgaengeligt-format

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 14. Særligt om stk. 1.

> Artikel 8 Adgang til oplysninger Arbejdsgivere stiller alle de oplysninger, der udveksles med arbejdstagere eller ansøgere til en stilling i henhold til artikel 5, 6 og 7, til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.

## Ministeriets forklaring af formatkravet

Ministerielle specielle bemærkninger. Ministeriets forklaring af formatkravet. L68 som fremsat, s. 36: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=36

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ministeriets-forklaring-af-formatkravet

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 14. Særligt om stk. 1.

> Til nr. 10 Der er ikke i dag efter lov om lige løn til mænd og kvinder krav om, hvorledes en arbejdsgiver stiller oplysninger til rådighed for personer med handicap. Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 2 b, hvorefter en arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov. Den foreslåede ændring vil betyde, at personer med handicap vil blive sikret adgang til de oplysninger, der gives til ansøgere til en stilling, og til lønmodtagere. Med den foreslåede bestemmelse vil oplysningerne skulle stilles til rådighed af arbejdsgiver under hensyntagen til de pågældendes særlige handicap. Det vil f.eks. indebære, at oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Arbejdsgivere har metodefrihed. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 2 b vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 8 i dansk ret.

## Ligebehandlingslovens grundbegreber

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Ligebehandlingslovens grundbegreber. Retsinformation, s. 1: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=1

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ligebehandlingslovens-grundbegreber

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 21 og 22. Særligt om stk. 1.

> § 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

## Ligebehandlingslovens kollektive forbehold

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Ligebehandlingslovens kollektive forbehold. Retsinformation, s. 1: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=1

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ligebehandlingslovens-kollektive-forbehold

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 21 og 22. Særligt om stk. 1.

> Stk. 9. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst.

## Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse. Retsinformation, s. 1: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=1

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ligebehandlingslovens-forbud-ved-ansaettelse

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 3, 21 og 22. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> § 2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

## Ligebehandlingslovens annonceringsregel

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Ligebehandlingslovens annonceringsregel. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ligebehandlingslovens-annonceringsregel

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 3, 21 og 22. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> § 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

## Afgrænsede regler om dispensation og positive foranstaltninger

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Afgrænsede regler om dispensation og positive foranstaltninger. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-afgraensede-regler-om-dispensation-og-positive-f

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 22. Særligt om stk. 1.

> § 13. Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dette krav står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne i §§ 2-6. Stk. 2. Den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der fraviger §§ 2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse m.v. Stk. 3. Ministeren for ligestilling kan efter lov om ligestilling af kvinder og mænd fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd uden tilladelse efter stk. 2.

## Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning

Ministerielle specielle bemærkninger. Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning. L68 som fremsat, s. 37–38: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=37

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-godtgoerelse-for-brud-paa-informationsregler-hel

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 13, 27–29 og 31. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, vil kunne tilkendes en godtgørelse. Den foreslåede ændring vil indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om startlønnen eller intervallet for startlønnen for en ledig stilling, ikke har besvaret lønmodtagerens anmodning om at præcisere ufuldstændige oplysninger, ikke har udleveret de ønskede oplysninger inden for to måneder eller hvis arbejdsgiver har spurgt til en jobansøgers lønhistorik. Den foreslåede ændring vil også indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, som lønmodtageren har anmodet om. Den foreslåede bestemmelse vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser, vil disse skulle fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og der vil skulle tages hensyn til eventuelle relevante skærpende eller formildende omstændigheder ved overtrædelsen. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre i Ligebehandlingsnævnets kompetencer. Efter lov om Ligebehandlingsnævnet har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i lov om lige løn til mænd og kvinder. Tilkendelse af godtgørelser i sådanne sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt pligten i § 1 e, stk. 2, om en gang årligt at oplyse sine lønmodtagere om adgangen til at anmode om oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer. Denne bestemmelse er i stedet sanktioneret i § 6 b. Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil gennemføre artikel 23 i dansk ret.

## Materiel ligelønskrænkelse og brud på § 1 c

Ministerielle specielle bemærkninger. Materiel ligelønskrænkelse og brud på § 1 c. L68 som fremsat, s. 35: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=35

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-materiel-ligeloenskraenkelse-og-brud-paa-1-c

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 29. Om hele paragraffen.

> Til nr. 8 Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at indsætte efter: »sagens omstændigheder i øvrigt« », herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at godtgørelse efter § 2 vil skulle fastsættes under hensyn til sagens øvrige omstændigheder, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Det vil være en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn. Den foreslåede ændring vil indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst en jobansøger om startlønnen eller interval for startløn eller har spurgt til en jobansøgers lønhistorik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 c.

## Hele artikel 18 om bevisbyrde

Operativ EU-norm. Hele artikel 18 om bevisbyrde. Original, s. 19: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=19

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-hele-artikel-18-om-bevisbyrde

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 30. Om hele paragraffen.

> Artikel 18 Overgang af bevisbyrde 1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer passende foranstaltninger til at sikre, at det, når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted. 2. Medlemsstaterne sikrer, at det i forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted. Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. 3. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører bevisregler, som er gunstigere for en arbejdstager, der indleder en administrativ procedure eller retslige procedurer vedrørende en påstået overtrædelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende princippet om lige løn. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i procedurer og sager, hvor det påhviler den kompetente myndighed eller nationale domstol at undersøge sagens faktiske omstændigheder. 5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fastsat i national ret.

## Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ligebehandlingslovens-godtgoerelsesregel

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 22 og 31. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> § 14. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

## Ligebehandlingslovens bødebestemmelse

Gældende dansk krydsnorm, dateret versionskontrol. Ligebehandlingslovens bødebestemmelse. Retsinformation, s. 3: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ligebehandlingslovens-boedebestemmelse

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 22 og 31. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> § 19. Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

## Februarudkastets § 1 c

Historisk udkast, ikke fremsat eller gældende norm. Februarudkastets § 1 c. Original, s. 2: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e4ca9588-b343-4fb8-baa4-2b135b4b8f9d/Lovforslag%20til%20ekstern%20h%C3%B8ring.pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-februarudkastets-1-c

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 34. Om hele paragraffen.

> § 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om: a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, der påtænkes besat, og b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

## Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier

Direkte EU-normgrundlag. Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier. Original, s. 13–14: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-artikel-4-loenstrukturer-redskaber-og-kriterier

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 5. Særligt om stk. 1.

> Artikel 4 Samme arbejde og arbejde af samme værdi 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 2. Medlemsstaterne træffer i samråd med ligebehandlingsorganerne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at analytiske værktøjer eller metoder stilles til rådighed og er let tilgængelige til at støtte og vejlede ved vurderingen og sammenligningen af arbejdets værdi i overensstemmelse med kriterierne i denne artikel. Disse værktøjer eller metoder skal give arbejdsgiverne og/eller arbejdsmarkedets parter mulighed for let at etablere og anvende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, der udelukker enhver lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. 3. Kommissionen kan, hvor det er relevant, ajourføre EU-dækkende retningslinjer vedrørende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). 4. Lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn. De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.

## L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5. L68 som fremsat, s. 29–30: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=29

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-l68-hele-bemaerkningen-om-udvidelsen-af-stk-5

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 25 og 26. Om hele paragraffen.

> Til nr. 4 Det fremgår af den gældende § 1, stk. 5, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bestemmelserne i § 5 a ikke finder anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 562 af 09. juni 2006 i forbindelse med indførelsen af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, L 526, som fremsat, s. 2946, at det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive overenskomster herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og ikke ved de almindelige domstole. Bestemmelsen angiver mulighed for ved kollektiv overenskomst at fravige reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst indeholder de samme forpligtelser, som følger af bestemmelsen. Minimumskravene til indholdet af kønsopdelt lønstatistik og behandlingen heraf er dermed ens, uanset om de følger af § 5 a eller af en kollektiv overenskomst. Hele det offentlige område er omfattet af overenskomstbestemmelser vedrørende kønsopdelt lønstatistik i medfør af § 1, stk. 5. Det betyder, at Danmarks Statistik ikke i dag udarbejder kønsopdelt lønstatistik på det offentlige område. Tilsvarende er store dele af DA/FH-området og finanssektorens område på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik. Det foreslås i § 1, stk. 5, at »§ 5 a« ændres til »§§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«, og at »tilsvarende forpligtelse« ændres til »tilsvarende rettigheder og pligter«. Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønmodtageren har rettigheder og pligter efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, og tilsvarende har rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, er det den kollektive overenskomsts bestemmelser, der finder anvendelse. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets nr. 13, fordi nr. 13 indfører nye regler om arbejdsgivers pligter i forbindelse med udarbejdelse af lønredegørelse og fælles lønvurdering. Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre bestemmelsens materielle indhold.

## Forslagets ikrafttræden og statistikovergang

Fremsat tilknyttet tidsregel. Forslagets ikrafttræden og statistikovergang. L68 som fremsat, s. 5: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-forslagets-ikrafttraeden-og-statistikovergang

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 3 og 33. Om hele paragraffen.

> § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027. Stk. 2. § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For arbejdsgivers indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse.

## Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav

Tilknyttet EU-tids- og gennemførelsesregel. Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav. Original, s. 23: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=23

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-direktivets-gennemfoerelsesfrist-og-henvisningsk

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 3 og 33. Om hele paragraffen.

> Artikel 34 Gennemførelse i national ret 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. juni 2026. De underretter straks Kommissionen herom. Ved underretning af Kommissionen skal medlemsstaterne desuden forelægge et sammendrag af resultaterne af en vurdering af den indvirkning, som deres gennemførelsesforanstaltninger har haft på arbejdstagere og arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere, samt en henvisning til, hvor en sådan vurdering er offentliggjort. 2. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

## Artikel 3: løndefinitionen

Nødvendig EU-definition. Artikel 3: løndefinitionen. Original, s. 12: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-artikel-3-loendefinitionen

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 6. Særligt om stk. 1.

> a) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver

## Ministerens svar om sanktioner og kompetence

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar – afgrænset retsfølgekontekst. Ministerens svar om sanktioner og kompetence. Høringsnotat til L68, s. 22–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-ministerens-svar-om-sanktioner-og-kompetence

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 26 og 29. Om hele paragraffen.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7. Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

## Brunnhofer: dommens sidste konklusionsled

Ordret uddrag af en offentlig afgørelse, ikke kommentarens egen gengivelse. Brunnhofer: dommens sidste konklusionsled. EUR-Lex, s. 29: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381#page=29

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-brunnhofer-dommens-sidste-konklusionsled

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 7. Særligt om stk. 1.

> For så vidt angår arbejde, betalt efter tid, kan en forskel i den løn, der på tidspunktet for deres ansættelse blev tildelt to arbejdstagere af forskelligt køn for samme slags arbejde eller for arbejde af samme værdi, ikke begrundes med faktorer, der først er blevet kendt, efter at de berørte arbejdstagere har tiltrådt arbejdet, og som først kan vurderes under opfyldelsen af arbejdsaftalen, som f.eks. en forskel i de pågældendes individuelle præstationsniveau eller i kvaliteten af en bestemt arbejdstagers præstationer sammenlignet med hans kollegas.

## Nævnet: annonceringsbøde og kompetence

Ordret uddrag af en offentlig afgørelse, ikke kommentarens egen gengivelse. Nævnet: annonceringsbøde og kompetence. Retsinformation, s. 6: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9892/pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-naevnet-annonceringsboede-og-kompetence

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 23. Særligt om stk. 1.

> Det fremgår af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, at overtrædelse af annonceringsforbuddet straffes med bøde. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder.

## Draehmpaehl: civilretlig godtgørelse uden culpabetingelse

Ordret uddrag af en offentlig afgørelse, ikke kommentarens egen gengivelse. Draehmpaehl: civilretlig godtgørelse uden culpabetingelse. EUR-Lex, s. 9: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180#page=9

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html#uddrag-draehmpaehl-civilretlig-godtgoerelse-uden-culpab

Bruges i kommentaren til § 1 c, afsnit 32. Om hele paragraffen.

> Det første spørgsmål må herefter besvares med, at såfremt en medlemsstat vælger at sanktionere en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af en ordning med civilretligt ansvar, er direktivet, navnlig dets artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, til hinder for nationale lovbestemmelser, hvorefter tilkendelse af godtgørelse for skade som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn i forbindelse med en ansættelse er betinget af culpa.
