Ligeløn og løngennemsigtighed – § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/1a.md, lov/1a-forarbejder.md, lov/1a-hoering.md, lov/1a-aftale.md, lov/1a-praksis.md, lov/1a-kilder.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/1a.md =====

# § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 a. Ændret ved L68 § 1, nr. 5, 6. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 1 a gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 5, 6, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Ændringer ved L68
- Kommentar, afsnit 1–105: Sådan hænger de 16 stykker sammen (1–3); Stk. 1 – Direkte forskelsbehandling og graviditet (4–9); Stk. 2 – Indirekte forskelsbehandling (10–13); Stk. 3 – Det brede lønbegreb (14–21); Stk. 4 – Årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn (22–25); Stk. 5 – Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene (26–28); Stk. 6 – Medianlønniveau (29–31); Stk. 7 – Medianlønforskellen mellem kønnene (32–33); Stk. 8 – Lønkvartiler (34–36); Stk. 9 – Arbejde af samme værdi (37–41); Stk. 10 – Kategorier af lønmodtagere (42–47); Stk. 11 – Chikane i relation til køn (48–50); Stk. 12 – Sexchikane (51–52); Stk. 13 – Afvisning eller accept må ikke begrunde dårligere behandling (53–54); Stk. 14 – Intersektionel forskelsbehandling (55–60); Stk. 15 – Ingen ekstra dataindsamlingspligt efter intersektionsleddet (61–63); Stk. 16 – Instruktion om at forskelsbehandle (64–65); Definitioner, bevis og retsfølger skal anvendes hver for sig (66–68); Dansk praksis (69–99); Implementeringsaftalen og 1. behandling (100–105)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 1 a, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 5](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-5.md), [L68 § 1, nr. 6](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-6.md).
- **Kommentar**: 105 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 2 uddrag: [lov/1a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.2, med links til de enkelte høringssvar og 14 høringssvar gengivet som spor: [lov/1a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-hoering.md).
- **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (49: 14 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 13 fra L68 som fremsat, 7 fra Høringsnotat til L68, 6 fra Retsinformation, 5 fra Folketingstidende, 4 fra EUR-Lex): [lov/1a-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-kilder.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 18 rækker i aftalen (art. 3, stk. 1, litra a, art. 3, stk. 1, litra b, art. 3, stk. 1, litra c, art. 3, stk. 1, litra d, art. 3, stk. 1, litra e, art. 3, stk. 1, litra f, art. 3, stk. 1, litra g, art. 3, stk. 1, litra h, art. 3, stk. 1, litra i, art. 3, stk. 1, litra j, art. 3, stk. 1, litra m, art. 3, stk. 2, litra a, art. 3, stk. 2, litra b, art. 3, stk. 2, litra c–d, art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3, art. 9, stk. 1, art. 16, stk. 3 og art. 19, stk. 2), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1a-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 14 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (10 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (11 artikler), henstilling 2014/124/EU (8 punkter) og Kommissionens rapporter (5 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 119 afgørelser (19 danske domstole, 4 nævn og voldgift, 96 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønbegrebet: hvad er løn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md) (26) · [Pension](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-pension.md) (38) · [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Deltid og indirekte forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md) (25) · [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) (36) · [Kønsskifte](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-koen.md) (4)

### Pr. stykke

- **§ 1 a, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–9, 66–72, 82–96 og 105; 10 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3 og 26; 42 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra i, art. 3, stk. 2, litra c–d og art. 19, stk. 2.
- **§ 1 a, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–3, 10–13, 66–68 og 105; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3 og 26; 33 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra j.
- **§ 1 a, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1–3, 14–21, 66–68, 88–90, 94–96 og 101; 7 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3, 9 og 26; 54 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra a.
- **§ 1 a, stk. 4**: kommentaren, afsnit 1–3, 22–25, 66–68 og 100; 6 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra b; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 5**: kommentaren, afsnit 1–3, 26–28, 66–68 og 100; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra c; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 6**: kommentaren, afsnit 1–3, 29–31, 66–68 og 100; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra d; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 7**: kommentaren, afsnit 1–3, 32, 33, 66–68 og 100; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra e; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 8**: kommentaren, afsnit 1–3, 34–36, 66–68 og 100; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra f; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 9**: kommentaren, afsnit 1–3, 37–41, 66–68, 100 og 102; 7 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 8 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra g; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 10**: kommentaren, afsnit 1–3, 42–47, 66–68, 73–81, 97–100, 102 og 103; 9 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 8 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h, art. 3, stk. 1, litra m og art. 9, stk. 1; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 11**: kommentaren, afsnit 1–3, 48–50, 66–68 og 105; 6 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 12**: kommentaren, afsnit 1–3, 51, 52, 66–68 og 105; 6 ordrette uddrag særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 13**: kommentaren, afsnit 1–3, 53, 54, 66–68 og 105; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; L68 § 1, nr. 5.
- **§ 1 a, stk. 14**: kommentaren, afsnit 1–3, 55–60, 66–68 og 104; 8 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 16, 23 og 29; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3 og art. 16, stk. 3; L68 § 1, nr. 6.
- **§ 1 a, stk. 15**: kommentaren, afsnit 1–3, 61–63, 66–68 og 104; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 16, 23 og 29; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; L68 § 1, nr. 6.
- **§ 1 a, stk. 16**: kommentaren, afsnit 1–3, 64–68 og 105; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra b; L68 § 1, nr. 6.

## Lovtekst

**§ 1 a.** Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.

*Stk. 2.* Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

*Stk. 3.* Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.

*Stk. 4.* Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn.

*Stk. 5.* Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau.

*Stk. 6.* Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.

*Stk. 7.* Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.

*Stk. 8.* Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste.

*Stk. 9.* Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3.

*Stk. 10.* Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

*Stk. 11.* Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

*Stk. 12.* Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

*Stk. 13.* Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

*Stk. 14.* Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

*Stk. 15.* Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

*Stk. 16.* En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2

## Ændringer ved L68

### § 1 a, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn.

### § 1 a, stk. 5 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 5. Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau.

### § 1 a, stk. 6 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 6. Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.

### § 1 a, stk. 7 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 7. Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.

### § 1 a, stk. 8 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 8. Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste.

### § 1 a, stk. 9 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 9. Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3.

### § 1 a, stk. 10 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 10. Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

### § 1 a, stk. 11 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Forventet tekst: Stk. 11. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

### § 1 a, stk. 12 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Forventet tekst: Stk. 12. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

### § 1 a, stk. 13 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 6. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

Forventet tekst: Stk. 13. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

### § 1 a, stk. 14 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 14. Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

### § 1 a, stk. 15 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 15. Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

### § 1 a, stk. 16 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Forventet tekst: Stk. 16. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 37 af 105 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet.

### Sådan hænger de 16 stykker sammen

**[1]** § 1 a forklarer de begreber, som ligelønslovens øvrige regler bruger. Bestemmelsen rummer tre forskellige opgaver: at identificere lønmæssig diskrimination, at afgrænse hvad løn er, og at fastlægge begreberne for oplysninger og lønredegørelser. De tre opgaver hænger sammen, men er ikke identiske. En korrekt beregnet lønforskel afgør ikke alene, om der er sket diskrimination; og et lønelement falder ikke automatisk uden for ligelønsbeskyttelsen, fordi det er vanskeligt at medtage i en statistik.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra a; Artikel 3, stk. 1, litra c; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.*

**[2]** Kommentaren følger den forventede lovtekst, hvis L68 vedtages uændret som fremsat. Stk. 1–3 består. Nye stk. 4–10 indsættes ved ændringsnummer 5; de gamle stk. 4–6 bliver til stk. 11–13. Ændringsnummer 6 indsætter stk. 14–15 og flytter den gamle instruktionsregel i stk. 7 til stk. 16. Nummereringen følger lovforslaget som fremsat; høringens alternative lovtekniske forslag er omtalt særskilt.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne.*

**[3]** Nutidsformen i kommentaren beskriver denne forventede tekst, når andet ikke er angivet. L68 er et forslag, og de nye definitioner er ikke gjort til gældende dansk ret ved denne redaktionelle sammenskrivning. Forslaget angiver 1. marts 2027 som ikrafttrædelse og har en særlig overgang for lønredegørelser. Det er adskilt fra direktivets gennemførelsesfrist 7. juni 2026.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; Artikel 34, stk. 1; L68 § 4, stk. 1–2.*

### Stk. 1 – Direkte forskelsbehandling og graviditet

**[4]** Den første sætning retter sig mod ringere behandling på grund af køn i en tilsvarende situation. Sammenligningen kan være med en person, som behandles anderledes nu, er blevet behandlet anderledes tidligere eller ville blive behandlet anderledes. Man skal derfor ikke nødvendigvis finde en aktuelt ansat konkret person af det andet køn. De historiske bemærkninger til L150 anerkender udtrykkeligt en hypotetisk sammenligningsperson. Det er en adgang til sammenligning, ikke en regel om, at et udokumenteret tænkt eksempel alene beviser kravet.

*Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Til § 1, nr. 3; trykt side 5321–5322; Artikel 3, stk. 1, litra i.*

**[5]** Graviditet og kvinders 14 ugers fravær efter fødslen er særskilt omtalt i anden sætning: dårligere behandling i disse forbindelser betragtes som direkte forskelsbehandling. Dette led må ikke omskrives til en pligt til først at finde en mand i en identisk graviditets- eller barselssituation. I en lønsag er det fortsat den konkrete lønmæssige behandling og forbindelsen til graviditet eller fraværet, der skal undersøges.

*Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: graviditet og barsel som direkte forskelsbehandling; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 2, litra c; § 1 a, stk. 1, andet punktum (trykt side 1).*

**[6]** De 14 uger er ikke en samlet udløbsdato for al beskyttelse i forbindelse med familieorlov. Direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, har særskilte henvisninger til graviditets-/barselsbeskyttelsen og til mindre gunstig behandling på grund af køn ved blandt andet fædre-, forældre- og omsorgsorlov. Dansk ligebehandlingslovs § 8 a og § 9 giver på deres nærmere betingelser beskyttelse ved tilbagevenden, forbedringer i arbejdsvilkår og ugunstig behandling. Disse forbindelser er medleveret som afgrænset kontekst; der gives ikke her en fuld kontrol af alle orlovsordninger.

*Om stk. 1. Kilder: Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; Tilbagevenden og forbedringer efter fravær; Ligebehandlingslovens beskyttelse ved graviditet og orlov; 2006/54: tilbagevenden og forbedringer under barselsfravær; Artikel 3, stk. 2, litra c; Artikel 3, stk. 2, litra d; § 1 a, stk. 1, andet punktum (trykt side 1); Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9; Statusforside, udskrift 11. oktober 2026; LOV 1470/2024, §§ 2–3.*

**[7]** Webb viser på sit historiske afskedigelsesgrundlag, hvorfor graviditetsbetinget fravær ikke kunne sammenlignes med en mands sygdom eller andet fravær i den beskrevne situation. Den tidsubegrænsede kontrakt og det oprindelige afløsningsformål er vigtige for det præcise svar. Dommen fastsætter hverken lønstørrelse eller det danske 14-ugersled. Dekker giver det særskilte ansættelses-/graviditetsbidrag nedenfor på grundlag af den officielle engelske original.

*Om stk. 1. Kilder: sag C-32/93 (Præmis 1–15: faktum, historisk retsgrundlag, nationale vurderinger og spørgsmål; de nationale udsagn er ikke Domstolens egne standpunkter); sag C-32/93 (Præmis 16–29: tidsubegrænset kontrakt, graviditet og sammenligningsgrundlag; senere 92/85-kontekst særskilt); sag C-32/93 (Hele dispositivet og dommens afslutning); sag C-32/93 (Præmis 3, 28–29 og dispositiv: processprogets faktum og found to be pregnant; alene målrettet versionskontrol).*

**[8]** I det direkte danske lønspor viser Højesterets sag 223/2010, at orlov ikke må afskære den konkrete lønforhøjelse, selv om det ikke er afgørende, om den samlede løn er lavere end mænds. Dommen bruger direkte eller indirekte forskelsbehandling; den presses derfor ikke ind i kun én kategori. Gillespie vedrører et andet spørgsmål: barselsydelsens lønkarakter og regulering.

*Om stk. 1. Kilder: sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv); Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse.*

**[9]** Dekker viser, at fravær af mandlige ansøgere ikke ændrede svaret, når et ansættelsesafslag til en egnet kvinde byggede på hendes graviditet. Arbejdsgiverens forventede økonomiske tab under den beskrevne barsels-/forsikringsordning kunne ikke begrunde den direkte diskrimination. Dommen giver således et konkret graviditetsbidrag til definitionen; den ophæver ikke generelt kravene til sammenligning og årsag ved enhver diskriminationssag og fastsætter ikke en lønstørrelse. Dens særskilte civilansvarsresultat har egne betingelser og må ikke læses som en automatisk godtgørelses- eller strafregel.

*Om stk. 1. Kilder: Graviditetsbegrundet ansættelsesafslag er direkte diskrimination også uden mandlige ansøgere.*

### Stk. 2 – Indirekte forskelsbehandling

**[10]** Stk. 2 gælder, når en regel, et kriterium eller en praksis fremstår neutral, men vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet. Det er virkningen og sammenhængen, der skal vurderes; fravær af en udtrykkelig kønshenvisning løser ikke spørgsmålet. Den danske tekst bruger ringere, mens direktivets artikel 3, stk. 1, litra j, bruger særlig ufordelagtigt. Ordlydsforskellen er bevaret, uden at kommentaren gør den til en selvstændig konklusion om forskelligt beskyttelsesniveau.

*Om stk. 2. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra j; § 1 a, stk. 1–2 (trykt side 1).*

**[11]** Undtagelsen i stk. 2 kræver flere led: en objektiv begrundelse, et sagligt formål og midler, der både er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at anføre et driftsmæssigt ønske. I den konkrete vurdering må begrundelsen forbindes med det faktisk anvendte kriterium og den ufordelagtige virkning. Denne begrundelsesmulighed står i definitionen af indirekte forskelsbehandling; den skal ikke uden videre importeres som en generel undtagelse fra stk. 1.

*Om stk. 2. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Artikel 3, stk. 1, litra j; § 1 a, stk. 1–2 (trykt side 1).*

**[12]** L150s historiske bemærkninger forklarer, at den tilpassede definition skulle lægge mindre vægt på antallet af berørte personer. Derfor bør en kommentar ikke opfinde en fast procentgrænse som betingelse for indirekte diskrimination. Statistik kan være relevant dokumentation, men gruppens afgrænsning, de konkrete forhold og eventuelle objektive grunde skal fortsat prøves. De særskilte gennemsnits-, median- og kvartildefinitioner nedenfor ændrer ikke denne opgave.

*Om stk. 2. Kilder: 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; Til § 1, nr. 3; trykt side 5321–5322; Artikel 3, stk. 1, litra c; Artikel 3, stk. 1, litra d; Artikel 3, stk. 1, litra f.*

**[13]** Bilka belyser prøvelsen gennem en virksomhedspensions deltidsbetingelse. Den nationale ret skulle efterprøve virksomhedens reelle behov og midlernes egnethed og nødvendighed; arbejdsgiverens påstand var ikke nok. Enderby forudsatte samme værdi og en særlig kønssammensætning i de sammenlignede funktioner. Disse krav må ikke erstattes af et hvilket som helst gennemsnitligt eller medianbaseret løngab.

*Om stk. 2. Kilder: sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse.*

### Stk. 3 – Det brede lønbegreb

**[14]** Stk. 3 bevarer det eksisterende brede lønbegreb. Ud over grund- eller minimumsløn omfattes alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren, i penge eller naturalier. Fokus er derfor ydelsens forbindelse til arbejdsforholdet og arbejdsgiveren, ikke alene om beløbet står på den almindelige månedsløns linje. L150 beskriver definitionen som en udtrykkeliggørelse af et allerede indarbejdet lønbegreb.

*Om stk. 3. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Til § 1, nr. 3: den foreslåede § 1 a, stk. 3; trykt side 5322; § 1 a, stk. 3 (trykt side 1).*

**[15]** Direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, nævner supplerende og variable elementer udtrykkeligt. Betragtning 21 og de fremsatte bemærkninger anfører blandt andet bonus, overarbejdsbetaling, rejse-, bolig- og kostydelser, uddannelsesydelser, fratrædelsesgodtgørelse og arbejdsmarkedspension. Eksemplerne er ikke en ny dansk udtømmende liste, og de afgør ikke uden nærmere undersøgelse enhver konkret betalings karakter. Supplerende og variable elementer behandles her som dele af løn; de er ikke et ekstra stykke i § 1 a.

*Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Artikel 3, stk. 1, litra a; Betragtning 21; Bemærkninger til § 1, nr. 5–6.*

**[16]** Den juridiske afgrænsning af løn må holdes fra måleteknikken i lønredegørelser. Ministeriets bemærkninger og høringsnotatsvar giver ikke i sig selv en fuldstændig anvisning på værdiansættelse og periodisering af aktier, optioner, bonus, fritvalg eller engangsbetalinger. Høringens konkrete spørgsmål om sådanne ydelser er bevaret som leads til metodekontrol. De er ikke selvstændige hjemler til at udelade ydelser fra ligelønsbeskyttelsen.

*Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.*

**[17]** Ministeriet beskriver først det brede lønbegreb i høringsnotatet og anfører derefter, at visse elementer, som ellers omfattes af EU-Domstolens lønbegreb, generelt ikke skal medtages i lønredegørelser. Notatet nævner blandt andet pensionsengangsbeløb, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og visse skadeerstatninger og henviser til en workshop med Kommissionen. Kommentaren har ikke haft adgang til originalmateriale fra workshoppen. Udsagnet gengives derfor som ministeriets vurdering af beregningsdata, ikke som en selvstændigt dokumenteret EU-undtagelse fra lønbegrebet. Høringsnotatets henvisning til den gældende § 1, stk. 3, er desuden en henvisningsfejl; løndefinitionen står i § 1 a, stk. 3.

*Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.*

**[18]** Ved brug af oplysningerne bør man derfor stille to forskellige spørgsmål: om ydelsen er beskyttet som løn, og hvordan den skal værdiansættes og periodiseres i den konkrete opgørelse. Høringsnotatet afklarer ikke alene alle forskelle mellem løbende pensionsbidrag, pensionsudbetalinger og andre engangsbeløb.

*Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Artikel 3, stk. 1, litra a; Betragtning 21; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau.*

**[19]** Lønbegrebet omfatter mere end grundløn og kontante månedlige betalinger. Garland belyser indirekte naturalydelser til familien efter pensionering, Bilka en ansættelsesbaseret virksomhedspension og Gillespie en arbejdsgiverbetalt barselsydelse. Fællespunktet er ydelsens forbindelse til arbejdsforholdet; hverken enhver social ydelse eller enhver pension henføres automatisk til løn.

*Om stk. 3. Kilder: sag 12/81 (Garland præmis 4–12, især 5–11); sag 12/81 (Garland dispositiv 1–2; domsafslutning før generaladvokatens særskilte tekst); sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv).*

**[20]** Supplerende og variable elementer hører under dette brede lønbegreb; de er ikke et særskilt nyt stykke. Brunnhofer viser desuden, at et enkelt personligt tillæg skal kunne vurderes særskilt, og at samme grundløn ikke i sig selv løser spørgsmålet. Om en ydelse er løn, afgør ikke alene, hvilket beløb der er skyldigt, eller hvordan den periodiseres i en redegørelse.

*Om stk. 3. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål.*

**[21]** Gillespies lønreguleringsspørgsmål og Højesterets orlovssag viser, at retten til at indgå i lønudviklingen kan være selvstændig i forhold til det samlede lønniveau. En ministeriel beskrivelse af, hvilke ydelser der skal indgå i redegørelser, må derfor holdes adskilt fra det materielle lønbegreb og fra individuelle betalingskrav. Den konkret omtalte Kommissionsworkshop er fortsat et særskilt originalhul.

*Om stk. 3. Kilder: sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv); Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse; Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål; Det eksisterende danske statistikark er en afgrænset metodereference.*

### Stk. 4 – Årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn

**[22]** Den nye definition angiver lønniveau ved to størrelser: årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Formålet efter betragtning 22 er en ensartet udformning af oplysningerne. Bemærkningerne forklarer, at beregningen kan baseres på den faktiske løn, uanset om lønnen fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden måde. De to mål skal ikke læses som valgfri alternativer, som arbejdsgiveren frit kan bytte imellem.

*Om stk. 4. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Artikel 3, stk. 1, litra b; Betragtning 22; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 4; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.*

**[23]** Definitionen fastlægger ikke i sig selv alle regler om timegrundlag, deltid, fravær, omregning til fuldtid, ansættelse i en del af året eller periodisering af bonus. Ministeriets forklaring om faktisk løn skal derfor læses sammen med kravet om korrekte oplysninger og egnede metoder. Høringens bekymringer om retvisende sammenligninger og ønske om et fælles statistisk grundlag er bevaret som metodeleads; de er ikke selvstændige EU-regler eller bevis for en konkret lønkrænkelse.

*Om stk. 4. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.*

**[24]** Ministeriets svar angiver metodefrihed og oplyser, at Danmarks Statistik og DA vil anvende standardberegnet timefortjeneste. Samtidig fremhæves arbejdsgiverens pligt efter den foreslåede § 5 e, stk. 2, til efter høring af repræsentanter at sikre korrekte oplysninger og egnede metoder før den angivne udlevering. Metodefrihed er derfor ikke det samme som frit valg af et resultat. Kommentaren giver ikke en generel godkendelse af den danske statistikvariabel eller af enhver konkret beregning.

*Om stk. 4. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.*

**[25]** Det historiske DST-ark forklarer én standardberegnet timelønsmetode, men dokumenterer ikke i sig selv, at alle dens valg er den endelige metode under den nye ordlyd.

*Om stk. 4. Kilder: Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål; Det eksisterende danske statistikark er en afgrænset metodereference.*

### Stk. 5 – Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene

**[26]** Definitionen sammenholder det gennemsnitlige lønniveau for kvinder og mænd hos arbejdsgiveren og bruger mændenes gennemsnit som procentgrundlag. De specielle bemærkninger præciserer beregningen som mændenes gennemsnit minus kvindernes gennemsnit, divideret med mændenes gennemsnit. Det er en forskel mellem lønniveauer, ikke en opgørelse af kønnenes andel af medarbejderne.

*Om stk. 5. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Gennemsnitlig lønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra c; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.*

**[27]** Som ren regneillustration giver et gennemsnit på 100 for mænd og 90 for kvinder en forskel på (100 − 90) / 100 × 100 = 10 pct. Hvis kvindernes gennemsnit i stedet er 110, giver samme regneretning −10 pct. Eksemplet forudsætter sammenlignelige og korrekt afgrænsede data. Det fastlægger ingen regel om nul i nævneren, afrunding, manglende observationer eller hvilke lønelementer der skal medtages.

*Om stk. 5. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Gennemsnitlig lønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.*

**[28]** Tallet er et beskrivende mål og er ikke alene en afgørelse om diskrimination. Virksomhedens samlede gennemsnit kan dække over forskellige job og lønstrukturer; kategorioplysninger og vurderingen af samme eller ligeværdigt arbejde har derfor selvstændig betydning. Omvendt bliver en individuel lønforskel ikke lovlig alene, fordi virksomhedens samlede gennemsnit er lige. Hverken denne definition eller grænsen på mindst 5 pct. i den særlige regel om fælles lønvurdering er en almindelig bagatelgrænse for ligelønspligten.

*Om stk. 5. Kilder: L68: Gennemsnitlig lønforskel; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra c; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.*

### Stk. 6 – Medianlønniveau

**[29]** Medianlønniveauet beskrives i lovteksten som det niveau, hvor halvdelen af arbejdsgiverens lønmodtagere tjener mere og halvdelen mindre. Definitionen beskriver en placering i en ordnet lønfordeling og har en anden funktion end gennemsnittet. Medianen må derfor ikke uden videre udskiftes med et gennemsnit, blot fordi det sidste er lettere at beregne.

*Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra d; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.*

**[30]** Lønredegørelsens flere oplysninger skal kunne belyse forskellige dele af fordelingen. Medianen erstatter derfor ikke de øvrige foreskrevne mål. Hverken medianen eller dens ændring beviser alene, at en bestemt person har udført arbejde af samme værdi eller er blevet forskelsbehandlet. Høringens vurdering af medianens anvendelighed er bevaret som metodehistorik.

*Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra d; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4.*

**[31]** Den korte definition er ikke en fuldstændig teknisk algoritme for ulige antal personer eller mange ens lønniveauer. Disse situationer må ikke løses ved at lægge en uudtalt regel ind i et lovcitat. Kommentaren fastholder det formelle mål og registrerer, at et operationelt metodegrundlag skal oplyse beregningskonventionerne, før konkrete tal kan efterprøves.

*Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.*

### Stk. 7 – Medianlønforskellen mellem kønnene

**[32]** Medianlønforskellen er forskellen mellem kvinders og mænds medianlønniveau, udtrykt i procent af mændenes medianlønniveau. Den måles derfor hverken som forskellen mellem de to gennemsnit eller som forholdet mellem antallet af kvinder og mænd. Opgørelsens datagrundlag skal stadig afgrænses korrekt; navnet median gør ikke et misvisende løn- eller timegrundlag retvisende.

*Om stk. 7. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra e; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.*

**[33]** En konkret tekstfejl kræver opmærksomhed: Efter en korrekt gengivelse af definitionen på L68s side 31 følger en forklaringssætning, som omtaler kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere i procent af mændenes medianlønniveau uden at formulere forskellen mellem lønniveauerne. Det er bemærkningens ufuldstændige formulering, ikke en alternativ operativ beregningsregel. Her vises og anvendes den foreslåede lovtekst på side 2; citeres kildens forklaring senere, gengives den uændret.

*Om stk. 7. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Bemærkninger til § 1, nr. 5: § 1 a, stk. 7; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8.*

### Stk. 8 – Lønkvartiler

**[34]** En lønkvartil er en af fire lige store grupper af lønmodtagere, som først ordnes efter lønniveau fra lavest til højest. Det er altså persongrupper, ikke fire lige brede intervaller på lønskalaen. Ved otte personer med indbyrdes forskellige lønniveauer vil en simpel illustration bestå af fire grupper med to personer i hver; det illustrerer definitionen uden at fastlægge håndteringen af andre gruppestørrelser.

*Om stk. 8. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Lønkvartiler; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra f; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8.*

**[35]** Lønredegørelsen skal vise andelen af kvinder og mænd i hver kvartil. En skæv kønsfordeling mellem de lave og høje kvartiler kan være et relevant udgangspunkt for nærmere undersøgelse, men er ikke alene bevis for ulige løn for samme eller ligeværdigt arbejde. Reglen skal heller ikke forveksles med kategorierne i stk. 10: en kvartil dannes efter lønnens størrelse, mens en kategori dannes efter arbejdet og dets værdi.

*Om stk. 8. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Lønkvartiler; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra f; Artikel 3, stk. 1, litra h; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4.*

**[36]** Når antallet af personer ikke kan deles ligeligt med fire, eller flere har samme løn omkring en grænse, rummer de læste definitionssteder ingen fuldstændig fordelings- eller afrundingsregel. Disse metodevalg bør derfor være gennemsigtige og dokumenterede; kommentaren opfinder ikke et bindende svar på dem.

*Om stk. 8. Kilder: L68: Lønkvartiler; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.*

### Stk. 9 – Arbejde af samme værdi

**[37]** Stk. 9 henviser direkte til kriterierne i § 1, stk. 3. Henvisningen forbinder definitionen med de objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier, herunder færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og relevante supplerende faktorer. Arbejdet skal vurderes efter sit indhold; en stillingsbetegnelse, uddannelsesetiket eller lønplacering er ikke alene en afgørelse af værdien. Den fulde § 1, stk. 3, følger med som nødvendig krydsnorm, med sine egne tekstforbehold.

*Om stk. 9. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Arbejde af samme værdi; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Artikel 3, stk. 1, litra g; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10; Betragtning 26.*

**[38]** Ministeriet forklarer i høringsnotatet sondringen mellem kriterier til at sammenligne jobværdi og kriterier ved individuel løn og oplyser, at bemærkningerne er tilrettet for at præcisere forskellen. Vurderingen af jobbet skal derfor holdes fra den individuelle præstation og lønfastsættelse. At to job har samme værdi afgør ikke uden videre alle begrundelser for en konkret lønforskel; men forskellig individuel løn er heller ikke i sig selv bevis for forskellig jobværdi. Høringens indsigelser mod sammenblandingen er bevaret som baggrund for ministeriets præcisering.

*Om stk. 9. Kilder: L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1: ministeriets svar om kriterier.*

**[39]** Bemærkningerne giver eksempler på de fire faktorer og på bløde færdigheder som samarbejde, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Eksemplerne skal gøre vurderingen konkret og modvirke undervurdering. De er ikke en færdig pointmodel, en universel vægtning eller en generel godkendelse af den metode, en virksomhed allerede bruger. Den nærmere sammenhæng med kriterieaftalen og helhedsvurderingen er belyst i den accepterede kommentar til § 1.

*Om stk. 9. Kilder: L68: Arbejde af samme værdi; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, forklaring af de fire faktorer; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, bløde færdigheder.*

**[40]** Henvisningen til § 1, stk. 3 fører værdivurderingen tilbage til de objektive og kønsneutrale kriterier. Brunnhofer og Kenny viser betydningen af arbejdets faktiske art, uddannelseskrav og arbejdsvilkår: en fælles løngruppe eller titel er relevant baggrund, men ikke alene et bevis for samme arbejde eller værdi. Jobværdi skal også holdes fra en persons senere præstation som lønbegrundelse.

*Om stk. 9. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); sag C-427/11 (Kenny præmis 20–34, især 27–29 og 34); sag C-427/11 (Kenny præmis 36–41: den objektive begrundelse); sag C-427/11 (Kenny præmis 47–52 og dispositiv); Arbejdsværdi og kategori kræver begrundet jobvurdering.*

**[41]** Rummler kræver et kønsneutralt samlet klassifikationssystem og konkrete jobrelevante krav; dommen er historisk baggrund, ikke den nye ordlyd om alle fire faktorer og bløde færdigheder. EIGE kan bruges som frivillig hjælp til at beskrive sådanne krav og undgå undervurdering, uden at dets underfaktorer eller skalaer bliver bindende lovkrav.

*Om stk. 9. Kilder: sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); EIGE giver et anvendeligt, frivilligt metodegrundlag.*

### Stk. 10 – Kategorier af lønmodtagere

**[42]** En kategori samler lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Grupperingen skal være ikke-vilkårlig og bygge på objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier. Arbejdsgiveren foretager grupperingen og samarbejder, hvor relevant, med lønmodtagerrepræsentanter. At gruppen bruges til statistik giver ikke adgang til at vælge medlemmer alene for at få et bestemt resultat.

*Om stk. 10. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 3, stk. 1, litra h; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10.*

**[43]** Kategorier er ikke automatisk identiske med DISCO-koder. Ministeriet forklarer i høringsnotatet, at koderne beskriver arbejdsfunktioner, mens lovens kategori også skal kunne omfatte forskelligt arbejde af samme værdi. En modtaget standardredegørelse må vurderes mod virksomhedens reelle kategorier; hvis den ikke afspejler dem, har forslaget en særskilt egenudarbejdelsesregel. Dette betyder hverken, at alle DISCO-data er ubrugelige, eller at en kode alene dokumenterer en korrekt gruppering.

*Om stk. 10. Kilder: L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.*

**[44]** Ministeriet fastholder arbejdsgiverens ansvar for retvisende kategorisering og metodefrihed. Denne forklaring må anvendes sammen med definitionens krav om en ikke-vilkårlig gruppering efter objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier. Risikoen ved for brede eller kønsskæve grupper forsvinder ikke med metodefriheden. Høringens krav om klarere metoder er bevaret som leads; hverken disse ønsker eller ministeriets generelle svar godkender en bestemt virksomheds kategorier.

*Om stk. 10. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO.*

**[45]** Samarbejdet ved gruppering skal ikke blandes sammen med § 1, stk. 3s aftaleled om kriterier, når repræsentanter findes. Ministeriets begrebsforklaring og forumangivelse giver ikke i sig selv en fuldstændig løsning ved fravær af eller flere repræsentanter. Høringen rejser også spørgsmålet om medarbejdere uden medlemskab af den pågældende overenskomstbærende organisation; de kan være organiseret andetsteds. En løsning om valg, mandat eller bindende repræsentation af disse grupper kan ikke konstrueres alene af ordet samarbejde.

*Om stk. 10. Kilder: L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3, stk. 1, litra m; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10.*

**[46]** Kategoribegrebet anvendes blandt andet ved den individuelle oplysningsret og ved kategoriopdelte lønredegørelser. Det skal ikke udvides til et generelt krav om, at enhver retlig lønsammenligning skal holde sig inden for virksomhedens administrative kategorier. Høringsnotatets udsagn om offentliggørelse og sammenligning på tværs af sektorer angår et bestemt rapporteringsparameter; det er ikke en selvstændig afskæring af beviser i en konkret ligelønssag.

*Om stk. 10. Kilder: Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 3, stk. 1, litra h; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO; Afsnit 2.2, afsluttende ministeriesvar.*

**[47]** Novozymes giver et dansk, konkret eksempel på, at en gruppesammenligning kræver undersøgelse af faktiske opgaver. Homogenitetsvurderingen gjaldt ikke-udnævnte laboranter og teknikere; den afgjorde ikke, om de udnævnte skulle indgå ved andre påstande. De sammenlignede grupper fandtes ikke at udføre arbejde af samme værdi. Kendelsen under det historiske aftalegrundlag er ikke en forhåndsgodkendelse eller generel afvisning af kategorier efter den nye definition.

*Om stk. 10. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau.*

### Stk. 11 – Chikane i relation til køn

**[48]** Den hidtidige stk. 4 videreføres som stk. 11. Definitionen kræver uønsket adfærd i relation til en persons køn. Adfærden skal have det formål eller den virkning at krænke værdigheden og skabe det angivne truende, fjendtlige, nedværdigende, ydmygende eller ubehagelige klima. Formål og virkning er alternative indgange; fravær af et erkendt ønske om at krænke afslutter derfor ikke vurderingen. Samtidig må kønsforbindelsen og de øvrige definitionsled ikke bortfalde.

*Om stk. 11. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).*

**[49]** L150s bemærkninger beskriver både tilsigtet og utilsigtet chikane og peger blandt andet på at holde en person lønmæssigt udenfor på grund af køn og på nedværdigende behandling, når løn drøftes. Det viser bestemmelsens konkrete forbindelse til lønområdet. Det er ikke nødvendigt at omdanne kommentaren til en generel regulering af alle konflikter eller ubehagelige episoder på en arbejdsplads. Ligebehandlingslovens regler har deres eget bredere arbejdsvilkårsområde.

*Om stk. 11. Kilder: 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7; Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9.*

**[50]** Direktiv 2023/970, artikel 3, stk. 2, litra a, omfatter den angivne chikane, når den vedrører eller er en følge af udøvelse af direktivets rettigheder. Den forbindelse gengives ikke ordret i det danske stykke, som allerede findes i loven. Kommentaren bevarer begge normers afgrænsning: direktivets led skal ikke slettes, og det skal heller ikke uden videre indsættes som en ny indskrænkning i den bestående danske beskyttelse.

*Om stk. 11. Kilder: 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Artikel 3, stk. 2, litra a; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).*

### Stk. 12 – Sexchikane

**[51]** Den hidtidige stk. 5 videreføres som stk. 12. Sexchikane omfatter enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, når formålet eller virkningen er at krænke en persons værdighed. I modsætning til stk. 11 står klimabeskrivelsen efter navnlig. De to definitioner bør derfor læses med deres præcise led frem for at blive reduceret til den samme standardformel.

*Om stk. 12. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: sexchikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).*

**[52]** L150 beskriver sexchikanedefinitionen som svarende til ligebehandlingslovens definition. Den aktuelle ligebehandlingslov indeholder desuden i § 4, stk. 2, en udtrykkelig arbejdsgiverpligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed ved arbejdets udførelse og håndtere seksuel chikane. Denne parallel forklarer regelsammenhængen; den gør ikke hvert arbejdsmiljøspørgsmål til en lønsag efter ligelønsloven. Her er det sexchikane i bestemmelsens lønretlige sammenhæng og forbindelsen til stk. 13, der kommenteres.

*Om stk. 12. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: sexchikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7; Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9.*

### Stk. 13 – Afvisning eller accept må ikke begrunde dårligere behandling

**[53]** Stk. 13 viderefører den hidtidige stk. 6. Bestemmelsen fastslår både, at chikane og sexchikane er kønsdiskrimination, og at dårligere behandling baseret på personens afvisning eller accept af sådan adfærd også er det. Beskyttelsen gælder dermed ikke kun den person, som har sagt fra. Acceptleddet må ikke slettes eller omdannes til et samtykke, som i sig selv fritager arbejdsgiveren for enhver efterfølgende vurdering.

*Om stk. 13. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: afvisning eller accept af chikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).*

**[54]** Det selvstændige spørgsmål er, om den dårligere behandling er baseret på afvisningen eller accepten. Ved en lønbeslutning skal denne sammenhæng undersøges, også når den krænkende adfærd og lønvirkningen tidsmæssigt er forskellige. Bestemmelsen skal samtidig holdes fra den særskilte beskyttelse mod reaktioner på en ligelønsklage i § 3: der er forskellige udløsende forhold, selv om samme hændelsesforløb kan kræve vurdering efter flere regler.

*Om stk. 13. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: afvisning eller accept af chikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra a; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1); § 3, stk. 1; trykt side 2.*

### Stk. 14 – Intersektionel forskelsbehandling

**[55]** Det nye stykke omfatter forskelsbehandling, hvor køn virker i kombination med en diskriminationsgrund, der er dækket af forskelsbehandlingsloven. Køn skal indgå i kombinationen. Bestemmelsen skal derfor ikke udlægges som en ny generel regulering i ligelønsloven af enhver diskrimination uden forbindelse til køn; sådanne forhold kan i stedet have deres selvstændige grundlag i forskelsbehandlingsloven.

*Om stk. 14. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Artikel 3, stk. 2, litra e; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 14; § 2, stk. 1–3; trykt side 1.*

**[56]** Det danske henvisningsgrundlag er konkret: forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, opregner race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap samt national, social eller etnisk oprindelse. Den fulde aktuelle ordlyd og § 2s selvstændige lønforbud følger med. Lovens officielle status pr. 12. oktober 2026 viser LBK 399/2024 som gældende uden opførte senere ændringer. Oplysningen gælder pr. denne dato og er ikke en garanti mod senere ændringer.

*Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud; 2000/43: race og etnisk oprindelse; 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering; Statusforside 12.10.2026 og § 1, stk. 1; trykt side 1; § 2, stk. 1–3; trykt side 1.*

**[57]** EU-definitionen henviser derimod til direktiv 2000/43 og 2000/78. Deres artikel 1 omfatter henholdsvis race eller etnisk oprindelse og religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Den danske og EU-retlige opregning kan derfor ikke præsenteres som ordret identisk. At et dansk led er bredere formuleret, afgør heller ikke uden konkret fortolkning rækkevidden af hver beskyttet grund eller forholdet mellem overlappende beskyttelser.

*Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud; 2000/43: race og etnisk oprindelse; 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering; Artikel 3, stk. 2, litra e; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 14; Direktiv 2000/43, artikel 1; PDF-side 3; Direktiv 2000/78, artikel 1; PDF-side 3; Statusforside 12.10.2026 og § 1, stk. 1; trykt side 1.*

**[58]** Betragtning 25 forklarer, at kombinationen kan få betydning for blandt andet anerkendelsen af diskrimination, valget af sammenligningsgrundlag, proportionalitet og erstatning eller sanktioner. Det er et argument for at undersøge, hvordan grundene virker sammen, frem for kun at afprøve hver grund isoleret. Betragtningen fastsætter imidlertid ikke en automatisk godtgørelsestakst, et bestemt bevisresultat eller en ny pligt til at registrere alle beskyttelsesgrunde.

*Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; Betragtning 25; Artikel 3, stk. 3.*

**[59]** De fremsatte bemærkninger forventer ikke en ændring af domstolenes og Ligebehandlingsnævnets eksisterende praksis, fordi ministeriet mener, at flere grunde allerede i vidt omfang inddrages, hvis de påberåbes. Dette er ministeriets vurdering. Den dokumenterer ikke alene, hvordan sammenvirkende grunde faktisk er blevet prøvet i den hidtidige praksis. Høringens modargument og anbefalinger om anden ligebehandlingslovgivning og sanktioner står under fanen Høring. Kommentaren lægger hverken ministeriets eller parternes beskrivelse af praksis til grund alene på baggrund af disse udsagn.

*Om stk. 14. Kilder: L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Bemærkninger til § 1, nr. 5–6.*

**[60]** Ministeriets referat af anbefalingerne i høringsnotatet er ikke det samme som partens egen begrundelse, og notatets generelle sanktionssvar efterprøver ikke udtrykkeligt den beskrevne uenighed om eksisterende intersektionspraksis på de læste sider. En konkret sag må derfor stadig forbinde de påberåbte grunde, den lønmæssige ulempe, beviserne og det anvendelige retsmiddel. Stk. 14 er en definition, ikke i sig selv et fuldstændigt sanktions- eller kompetenceregelsæt.

*Om stk. 14. Kilder: L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Ministeriets svar i afsnittet om sanktioner; § 2, stk. 2, som ændret ved nr. 8; foreslået § 3, stk. 5, og § 6, stk. 3–4.*

### Stk. 15 – Ingen ekstra dataindsamlingspligt efter intersektionsleddet

**[61]** Stk. 15 afgrænser en bestemt følge af stk. 14: Intersektionsdefinitionen medfører ikke yderligere arbejdsgiverpligter til at indsamle data omfattet af ligelønsloven vedrørende andre beskyttede grunde end køn. Bestemmelsen ophæver ikke beskyttelsen mod intersektionel diskrimination, og den kan ikke læses som et krav om at se bort fra relevante, lovligt tilgængelige oplysninger i en konkret sag.

*Om stk. 15. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Artikel 3, stk. 3; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 15; Betragtning 25.*

**[62]** Ingen yderligere pligt er heller ikke en selvstændig tilladelse til indsamling. Forskelsbehandlingslovens § 4 begrænser arbejdsgiverens anmodning om, indhentning eller modtagelse og brug af oplysninger om de grunde, som netop denne bestemmelse opregner. Listen er ikke identisk med § 1s liste; alder og handicap står for eksempel ikke i § 4. Man kan derfor hverken slutte, at alle oplysninger er forbudte efter § 4, eller at oplysninger uden for dens liste frit må behandles. Andre relevante databeskyttelsesregler og behandlingsbetingelser skal vurderes særskilt.

*Om stk. 15. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger; § 4; trykt side 2; Forskelsbehandlingsloven § 4.*

**[63]** Der er en praktisk spænding mellem behovet for at afdække sammenvirkende diskrimination og grænserne for dataindsamling. Den skal vurderes på et konkret, lovligt oplysningsgrundlag. Høringens bekymring om utilstrækkelige data er bevaret som lead; den skaber hverken en lovbestemt registreringspligt eller et behandlingsgrundlag. Hvor det nødvendige konkrete grundlag ikke er sikret, må kommentaren bevare spørgsmålet frem for at opfinde en generel undtagelse.

*Om stk. 15. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger; Artikel 3, stk. 3; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 15.*

### Stk. 16 – Instruktion om at forskelsbehandle

**[64]** Instruktionsreglen er den tidligere stk. 7, som flyttes til stk. 16 uden ændring af sit indhold. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes selv som forskelsbehandling. I lovens lønretlige sammenhæng betyder det, at en ordre om at bruge køn som diskriminerende lønkriterium ikke bliver neutral, fordi selve lønbeslutningen udføres af en anden. Det er et eget normled, ikke blot en henvisning til den efterfølgende udbetaling.

*Om stk. 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; 2008: instruktion om forskelsbehandling; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; Til § 1, nr. 3: gammel § 1 a, stk. 7; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra b.*

**[65]** L150 knytter reglen til ligebehandlingslovens tilsvarende bestemmelse og direktiv 2006/54. Direktiv 2023/970 medtager også enhver instruktion om kønsdiskrimination i artikel 3, stk. 2, litra b. Rettighedsforbindelsen, der står i litra a om chikane, skal ikke tilføjes som en ekstra betingelse i instruktionsleddet. Den konkrete instruktion, dens indhold og det relevante ansvar eller retsmiddel skal dog fortsat dokumenteres; definitionen alene fastsætter ikke en bestemt straf eller godtgørelse.

*Om stk. 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; 2008: instruktion om forskelsbehandling; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Til § 1, nr. 3: gammel § 1 a, stk. 7; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra b; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7.*

### Definitioner, bevis og retsfølger skal anvendes hver for sig

**[66]** Ved en konkret vurdering kan man begynde med at afgrænse ydelsen som løn, dernæst undersøge sammenligningsgrundlaget og mulig direkte, indirekte eller kombineret forskelsbehandling. Hvis sagen bygger på statistiske oplysninger, skal også lønelementer, perioder, timetal og grupper forklares. Kategori, gennemsnit, median og kvartil er redskaber med hver deres funktion; de er ikke udskiftelige retlige konklusioner.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra a; Artikel 3, stk. 1, litra c; Artikel 3, stk. 1, litra d; Artikel 3, stk. 1, litra f; Artikel 3, stk. 1, litra h; Artikel 3, stk. 2, litra e; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.*

**[67]** Mangelfulde oplysninger kan få betydning efter særlige regler om bevisbyrde og retsfølger. Det er noget andet end, at enhver beregningsfejl i sig selv beviser materiel diskrimination eller udløser samme godtgørelse. Den forventede lovtekst til de nødvendige regler er medleveret med sine betingelser, mens den fulde kommentar til de andre paragraffer udarbejdes særskilt.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; § 2, stk. 2, som ændret ved nr. 8; foreslået § 3, stk. 5, og § 6, stk. 3–4; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.*

**[68]** De vigtigste uafklarede grundlag er workshoppen om beregningsdata, konkrete metodekonventioner, repræsentations-/aftalespørgsmål og dokumentationen bag den omstridte beskrivelse af intersektionspraksis. De er konkrete forbehold ved brugen af kommentaren, ikke skjulte huller fyldt ud med antagelser. Den historiske februarversion og kildernes originale lokator-/formuleringsproblemer kan følges i de særskilte kildepassager.

*Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Bemærkninger til § 1, nr. 5: § 1 a, stk. 7; § 1, nr. 5, og specialbemærkningerne hertil; § 1, nr. 6, og specialbemærkningerne hertil; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Historisk § 1, nr. 5–6, og tilhørende bemærkninger.*

### Dansk praksis

**[69]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[70]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[71]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[72]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[73]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[74]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[75]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[76]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[77]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[78]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[79]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[80]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[81]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[82]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[83]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[84]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[85]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[86]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[87]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[88]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[89]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[90]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[91]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[92]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[93]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[94]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[95]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[96]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[97]** Højesterets flertal lagde til grund, at to nyansatte konsulenter efter en begrænset indlæringsperiode i ikke uvæsentligt omfang udførte opgaver, som den kvindelige konsulent ikke havde haft og heller ikke kom til at udføre. Der var derfor ikke samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Én dommer fandt, at arbejdet var af samme værdi, og at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at lønforskellen ikke skyldtes køn.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.*

**[98]** Afgørelsen illustrerer nødvendigheden af at beskrive faktiske funktioner og den relevante periode. En fælles titel eller en kort indkøringsfase med lignende opgaver løser ikke i sig selv værdispørgsmålet. Den historiske bevisvurdering må samtidig læses med sin dissens.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.*

**[99]** Dommen anvender ikke L68s nye opregning af kriterier og er ingen godkendelse af enhver forskel begrundet i kvalifikationsforventninger. Dens bidrag er den konkrete sammenligning, ikke et alternativ til de gældende eller foreslåede normkrav. Historisk konkret sammenligning. Stillingsbetegnelsen eller forventet kvalifikation alene er ikke en generel undtagelse fra ligeløn; dommens faktiske opgaver og dissens skal med.

*Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[100]** Parterne gennemgik definitionerne i direktivets artikel 3. For litra b–h foreslog de en ordret gennemførelse, fx »Det foreslås at art 3, stk.1 b, implementeres ordret i loven.« Det er stk. 4–10. For litra a, i og j og for artikel 3, stk. 2, litra a–d foreslog de ingen ny lovtekst. Til intersektionel forskelsbehandling foreslog de nye stykker (stk. 14–15).

*Om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra b; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra g; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h.*

**[101]** Til lønbegrebet i stk. 3 foreslog parterne ingen ny lovtekst. De skrev: »Af bemærkningerne til en implementeringslov bør det fremgå, at tilføjelsen af “supplerende og variable elementer” inddrages i definitionen af “løn” som følge af EU-Domstolens praksis. Derudover bør betragtning 21 gengives i bemærkningerne til implementeringsloven.« Det svarer til afsnit 15: supplerende og variable elementer er omfattet af det brede lønbegreb uden et nyt lovled.

*Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra a.*

**[102]** Til kategori af lønmodtagere skrev parterne: »Det foreslås, at art 3, stk.1, litra h) implementeres ordret i loven.« Stk. 10 er ikke ordret. Den udelader direktivets henvisning til kriterierne »der er omhandlet i artikel 4, stk. 4« (svarende til § 1, stk. 3; sml. stk. 9: »jf. § 1, stk. 3«) og leddet »i overensstemmelse med national ret og/eller praksis«. Stk. 10 bruger dog samme bestemte form som stk. 9, »de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier«, og bemærkningerne siger, at ændringen »skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 9«. Det taler for at læse kriterierne i stk. 10 som de samme som i § 1, stk. 3, men loven siger det ikke udtrykkeligt (afsnit 42).

*Om stk. 9 og 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h; § 1, stk. 3.*

**[103]** Aftalen nævner ikke DISCO-koder. Efter aftalen skulle arbejdsgiveren selv udarbejde redegørelsen for kategorierne (direktivets artikel 9, stk. 1, litra g), mens Danmarks Statistik skulle levere litra a–f. Den DISCO-baserede opdeling i § 5 b, stk. 3, står ikke i aftalen; L 68 viderefører her opgørelsen efter DISCO-kode fra den gældende kønsopdelte lønstatistik (gældende § 5 a, stk. 3). Pligten til egen redegørelse, når opdelingen ikke afspejler kategorierne (afsnit 43), er ny i L 68. L 68’s bemærkninger (s. 17) tilskriver parterne den sidste regel, men den står ikke i aftalen. Se kommentaren til § 5 b og § 5 d.

*Om stk. 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; § 5 b, stk. 3; § 5 d, stk. 1.*

**[104]** Til intersektionel forskelsbehandling foreslog parterne en definition med henvisning til EU-direktiverne: »Intersektionel forskelsbehandling er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.« Stk. 14 henviser i stedet til diskriminationsgrundene i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (afsnit 56–57). Stk. 15 svarer til forslagets stk. 9 med »denne lov« for »dette direktiv«. Parterne knyttede definitionen til godtgørelsen: »Dette vil have betydning for hvordan ligelønslovens § 2, stk. 2 skal fortolkes.« Se kommentaren til § 2.

*Om stk. 14 og 15. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 3.*

**[105]** For direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane, sexchikane og instruktion foreslog parterne ingen ændring: »Artikel 3, stk. 1 litra i, j og g fremgår allerede af ligelønsloven § 1a, stk. 1 og stk. 2 og skal derfor ikke implementeres.« og »Det er parternes vurdering, at ligelønslovens regler opfylder direktivets artikel 3, stk. 2, litra a, og at implementeringen af bestemmelsen ikke kræver ændringer i dansk lovgivning.« Bogstavet »g« i det første citat passer ikke med, at parterne foreslog litra g gennemført ordret (afsnit 100). Aftalens numre (stk. 4–7) er de gældende; efter L 68 er de stk. 11–13 og 16. Parterne brugte også stk. 1 som grundlag for, at sammenligning med en tidligere ansat allerede er mulig: »idet dansk ret allerede anerkender, at der kan ske sammenligning med en person, der ikke længere er ansat, jf. Ligelønslovens § 1a, stk. 1.«

*Om stk. 1, 2, 11, 12, 13 og 16. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra i; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra j; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra b; implementeringsaftalen om art. 19, stk. 2.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 1, 2 og 3)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15 og 16; kommentaren, afsnit 1, 4–6, 10–12, 15, 18, 20–22, 25, 26, 28–30, 32, 34, 35, 37, 40, 42, 45, 46, 50, 54, 55, 57, 58, 61 og 63–66)
- [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
- [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10; kommentaren, afsnit 20, 21 og 25)
- [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 14 og 15)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
- [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 14 og 15)
- [Artikel 24 – Lige løn i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 1, 2 og 3)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (særligt om stk. 14 og 15)
- [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
- [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 3)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13, 15 og 6
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 6, 8, 14, 20, 21, 23, 26 og 29
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12, 4, 16, 17, 7 og 8
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2

## Praksis

119 afgørelser (19 danske domstole, 4 nævn og voldgift, 96 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md).

===== FIL: lov/1a-forarbejder.md =====

# § 1 a – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 1 a bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 5

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 5: definitioner. L68 som fremsat, s. 30–32: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#spec-bem-1-5

> Til nr. 5
> Den gældende § 1 a i lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder en række definitioner.
> Definitionen på løn i stk. 3, jf. præambelbetragtning 21, forstås i denne lov i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun bør omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Definitionen på løn som beskrevet i præambelbetragtning 21 kodificerer således EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn, hvorefter begrebet løn omfatter alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Efter præambelbetragtning 21 bør princippet om lige løn overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.
> Definitionerne i stk. 4-7 af forskelsbehandling afspejler de gældende EU-retlige definitioner, som med undtagelse af definitionen på løn også fremgår af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, indeholder en række yderligere definitioner.
> Af direktivets artikel 3, stk. 1, fremgår at, i dette direktiv forstås ved: a) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver b) »lønniveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn c) »lønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af de mandlige arbejdstageres gennemsnitlige lønniveau d) »medianlønniveau«: det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers arbejdstagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre e) »medianlønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige arbejdstagere f) »lønkvartil«: hver af fire lige store grupper af arbejdstagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste g) »arbejde af samme værdi«: arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4 h) »kategori af arbejdstagere«: arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, af arbejdstagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis i) »direkte forskelsbehandling«: situation, hvor en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation j) »indirekte forskelsbehandling«: situation, hvor en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet på grundlag af et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige k) »arbejdstilsyn«: det eller de organer, der i overensstemmelse med national ret og/eller praksis er ansvarlige for kontrol og inspektionsfunktioner på arbejdsmarkedet, bortset fra tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter, hvis dette er fastsat i national ret, kan udføre disse funktioner l) »ligebehandlingsorgan«: det eller de organer, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2006/54/EF m) »arbejdstagerrepræsentanter«: arbejdstagernes repræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis. Det foreslås på den baggrund efter § 1 a, stk. 3, at indsætte stk. 4-10 som nye stykker.
> Det foreslås i § 1 a, stk. 4, at der ved lønniveau i denne lov forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Den foreslåede ændring vil betyde, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis. Det foreslås i § 1 a, stk. 5, at der ved lønforskel mellem kønnene i denne lov forstås forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at lønforskellen mellem kønnene beregnes som forskellen mellem mændenes og kvindernes gennemsnitlige lønniveau i procent af mændenes gennemsnitlige lønniveau.
> Det foreslås i § 1 a, stk. 6, at der ved medianlønniveau i denne lov forstås det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved angivelse af medianlønniveau vil skulle angives det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.
> Det foreslås i § 1 a, stk. 7, at der ved medianlønforskel mellem kønnene i denne lov forstås forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at angivelse af medianlønforskel mellem kønnene vil skulle beregnes som kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af lønredegørelser, hvoraf medianlønforskel mellem kønnene vil skulle fremgå.
> Det foreslås i § 1 a, stk. 8, at der ved lønkvartil i denne lov forstås hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved angivelse af lønkvartil vil skulle ske opdeling i fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af lønredegørelser, hvoraf andele af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hvert kvartil vil skulle fremgår.
> Det foreslås i § 1 a, stk. 9, at der ved arbejde af samme værdi i denne lov forstås arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Efter den foreslåede § 1, stk. 3, er det færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under.
> Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at bløde færdigheder ikke må undervurderes. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering Det foreslås i § 1 a, stk. 10, at der ved kategori af lønmodtagere i denne lov forstås lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver skal opdele lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, i grupper baseret på objektive, kønsneutrale kriterier.
> Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 9 om, hvad der i denne lov forstås ved arbejde af samme værdi.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at Den foreslåede ændring vil gennemføre definitionerne i løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b-h, i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 6

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 6: intersektionel forskelsbehandling. L68 som fremsat, s. 32–33: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=32

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#spec-bem-1-6

> Til nr. 6
> Det fremgår af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
> Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 150 som fremsat, s. 5322, at den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, skal ske ved, at personen, der føler sig krænket, sammenlignes med, hvordan en person af det andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk sammenligningsperson. Det fremgår endvidere af den gældende § 1 a, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår desuden af den gældende § 1, stk. 1, i forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling i denne lov forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
> Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af nævnte beskyttelsesgrunde. Loven regulerer således forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt.
> Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i så fald allerede være omfattet af ligebehandlingsloven og lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L18 som fremsat, s. 12.
> Hverken lov om lige løn til mænd og kvinder, forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven indeholder en definition på intersektionel forskelsbehandling.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra e, fastsætter, at i dette direktiv omfatter forskelsbehandling intersektionel forskelsbehandling, som er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.
> Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 3, stk. 2, litra e, anbefaler arbejdsmarkedets parter på den baggrund, at der indsættes en ny definition i lov om lige løn til mænd og kvinder på intersektionel forskelsbehandling. Det foreslås derfor i § 1 a at indsætte et nyt stk. 14, hvorefter der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Den foreslåede ændring vil betyde, at direktivets definition på intersektionel forskelsbehandling indføres i lov om lige løn til mænd og kvinder. Den foreslåede ændring forventes ikke at ændre på domstolenes eller Ligebehandlingsnævnets eksisterende praksis, da de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet allerede i dag i vidt omfang inddrager forskelsbehandling på grund af flere forskellige beskyttelseskriterier, hvis der nedlægges påstand herom.
> Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra e, i dansk ret.
> Det foreslås endvidere i § 1 a at indsætte som nyt stk. 15, hvorefter stk. 14 ikke medfører yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at der ikke ændres på omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger. Navnlig er arbejdsgiverne ikke forpligtet til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn, således som det specifikt fremgår af direktivets artikel 3, stk. 3.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 3, i dansk ret.

===== FIL: lov/1a-hoering.md =====

# § 1 a – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.2

Ministeriets svar i høringsnotatet. Definitioner og lønbegreb. Høringsnotat til L68, s. 7–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=7

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#hoeringsnotat-2-2

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4.
> Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger.
> I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.
> Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn.
> Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2. I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e.
> Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om: a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark.
> Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer. Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter.
> Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.2: Definitioner og lønbegreb (§ 1 a) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 6–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

> ATP, F&P Arbejdsgiver, Danske Advokater, Finans Danmark og Nordic Reward Partners ApS efterlyser en klar definition af ”løn”. F&P og Finans Danmark fremhæver, at lønbegrebet bør afgrænses mere entydigt, herunder i forhold til fratrædelsesgodtgørelser, arbejdsmarkedspensioner og naturalier. ATP peger desuden på behovet for præcisering af håndteringen af elementer som overtid, fritvalg og afspadsering. Nordic Reward Partners ApS peger på, at det kan overvejes at afgrænse visse lønelementer i relation til skattemæssige personalegoder for at sikre større ensartethed. Derudover efterlyses en nærmere regulering af værdiansættelsen af aktieordninger. Danske Advokater fremhæver, at det bør præciseres, hvordan lønbegrebet anvendes i praksis, herunder hvordan bonusordninger, aktieprogrammer og andre incitamentsordninger indgår i opgørelsen.
>
> Nordic Reward Partners ApS peger på, at anvendelsen af bruttotimeløn kan være problematisk, da opgørelsen ikke nødvendigvis er kønsneutral og kan påvirkes af forskelle i fraværsmønstre, herunder barsel.
>
> Finans Danmark bemærker, at det er uklart, hvad der menes med bruttoårsløn, som ikke er et lønbegreb, der anvendes i dag. Hvis årslønnen forstås som den faktisk udbetalte årlige løn – dvs. summen af de løbende lønudbetalinger – vil den være direkte påvirket af både ansættelsesomfang og ansættelsesperiode. Hvis årslønnen i stedet skal opregnes til en fuldtidsårsnorm, vil eventuelle forskelle i timeløn og årsløn være parallelle, og årslønnen tilfører derfor ikke ny information.
>
> Lederne finder, at det er afgørende, at virksomhederne gives en betydelig metodefrihed i fastlæggelsen af lønmodtagerkategorier, så de kan afspejle den konkrete organisationsstruktur og arbejdsdeling i virksomheden. Dette vil understøtte, at reglerne kan anvendes i praksis på en måde, der både fremmer løngennemsigtighed og samtidig respekterer ledelsesretten.
>
> DM, TL, IDA, Djøf og FH fremhæver, at lønbegrebet bør være ensartet og kønsneutralt, at der skal være gennemsigtighed i de anvendte metoder, og at metodefrihed ikke må føre til mulighed for at omgå reglerne. Samtidig peges der på, at offentliggørelsen af lønoplysninger skal gøre det muligt at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer. Organisationerne bemærker, at opgørelser baseret på løn pr. præsteret time ikke er et egnet kønsneutralt lønbegreb, da det kan påvirkes af forskelle i fravær, herunder barsel, og dermed give misvisende resultater, og anbefaler i stedet anvendelse af standardiserede og sammenlignelige lønbegreber. Djøf og DM understreger endvidere behovet for klare krav til opgørelsesmetoder for at sikre ensartethed på tværs af virksomheder.
>
> IMR og KVINFO henviser til definitionen af intersektionel forskelsbehandling og bemærker, at direktivet forudsætter, at der i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn skal kunne tages hensyn til, at forskelsbehandlingen samtidig hænger sammen med andre, beskyttede grunde, fx religion, handicap eller etnicitet. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører bestemmelser i den øvrige ligebehandlingslovgivning, som forbyder intersektionel forskelsbehandling.
>
> Ligebehandlingsnævnet bemærker, at lovforslaget indeholder en række nye definitioner (fx lønniveau, medianløn, løn-kvartiler mv.). Det foreslås overvejet, om definitionerne bør samles i en selvstændig bestemmelse frem for at blive indsat som led i § 1 a.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14–15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 19–20](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19); [Djøf, s. 49–50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49); [Teknisk Landsforbund, s. 61–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [IDA, s. 56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Institut for Menneskerettigheder, s. 68–69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Ligebehandlingsnævnet, s. 93–94](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [KVINFO, s. 125–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Lederne, s. 36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 1 om brutto/time, frihed/overtid og median; side 3 om fælles goder, fratrædelse og bonus. Side 2 er især kriterier/kategorisering og kontekst. Ministeriets svar afklarer ikke samtlige elementer. – Høringssvar, s. 1–3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1
- Finans Danmark: Side 14 om faktisk kontra opregnet årsløn; side 15 om fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag. Bidrag kontra pensionsudbetaling skal holdes adskilt. – Høringssvar, s. 14–15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14
- F&P Arbejdsgiver: Side 19–20 efterlyser løndefinition og anbefaler standardberegnet timefortjeneste. Påstanden om manglende eksisterende lovdefinition lægges ikke til grund. – Høringssvar, s. 19–20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19
- Djøf: Side 49–50 anfægter metodefrihed og foreslår ens/kønsneutralt lønbegreb. – Høringssvar, s. 49–50: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49
- Teknisk Landsforbund: Side 61–62 anfægter metodefrihed og præsteret time med henvisning til Lønkommissionen. Lønkommissionens betænkning er ikke gennemgået her. – Høringssvar, s. 61–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61
- IDA: Side 56 om kønsneutral timeløn og forskellige fraværsmønstre. – Høringssvar, s. 56: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56
- FH: Side 53 kræver ensartet/kønsneutralt lønbegreb og kritiserer præsteret time. – Høringssvar, s. 53: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53
- Institut for Menneskerettigheder: Side 68–69 om intersektionel definition og praksis. – Høringssvar, s. 68–69: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68
- Danske Advokater: Side 75 sondrer løn/lønniveau og spørger om aktier/bonus/periodisering. – Høringssvar, s. 75: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75
- Ligebehandlingsnævnet: Side 93–94 gengiver definitioner og foreslår særskilt bestemmelse. – Høringssvar, s. 93–94: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93
- Nordic Reward Partners: Side 112–113 om goder, aktier og timeløn. – Høringssvar, s. 112–113: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112
- KVINFO: Side 125–126 om intersektionel praksis, definition og hjemmel. Partens beskrivelse af dansk praksis er ikke efterprøvet her. – Høringssvar, s. 125–126: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125
- DM: Ens og kønsneutralt lønbegreb – Høringssvar, s. 44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44
- Lederne: Metodefrihed i kategoridefinitioner – Høringssvar, s. 36: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36

===== FIL: lov/1a-aftale.md =====

# § 1 a – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 1 a. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 3, stk. 1, litra a – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=2 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra a) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-a

Koblet til § 1 a, stk. 3. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 101.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 3, stk. 1, a definerer ”løn”.
> Af bemærkningerne til en implementeringslov bør det fremgå, at tilføjelsen af “supplerende og variable elementer” inddrages i definitionen af “løn” som følge af EU-Domstolens praksis. Derudover bør betragtning 21 gengives i bemærkningerne til implementeringsloven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Definitionen af løn står i § 1 a, stk. 3. Parterne foreslog ingen ny lovtekst, men bad om, at bemærkningerne nævner supplerende og variable elementer og gengiver betragtning 21. L 68’s bemærkninger til § 1, nr. 5 (§ 1 a), gør begge dele (s. 30).

## Art. 3, stk. 1, litra b – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=3 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra b) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-b

Koblet til § 1 a, stk. 4. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 100.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås at art 3, stk.1 b, implementeres ordret i loven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1 a, stk. 4, som parterne foreslog.

## Art. 3, stk. 1, litra c – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=3 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra c) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-c

Koblet til § 1 a, stk. 5.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås, at art 3, stk.1 c, implementeres ordret i loven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1 a, stk. 5, som parterne foreslog, med »lønmodtagere« for »arbejdstagere«.

## Art. 3, stk. 1, litra d – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=3 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra d) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-d

Koblet til § 1 a, stk. 6.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås, at art 3, stk.1 d), implementeres ordret i loven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1 a, stk. 6, som parterne foreslog, med »lønmodtagere« for »arbejdstagere«.

## Art. 3, stk. 1, litra e – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=3 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra e) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-e

Koblet til § 1 a, stk. 7.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås at art 3, stk.1 e, implementeres ordret i loven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1 a, stk. 7, som parterne foreslog, med »lønmodtagere« for »arbejdstagere«.

## Art. 3, stk. 1, litra f – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=3 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra f) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-f

Koblet til § 1 a, stk. 8.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås at art 3, stk.1 f, implementeres ordret i loven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1 a, stk. 8, som parterne foreslog, med »lønmodtagere« for »arbejdstagere«.

## Art. 3, stk. 1, litra g – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=3 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra g) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-g

Koblet til § 1 a, stk. 9. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 100.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås at art 3, stk.1 g, implementeres ordret i loven. Der skal ske henvisning til relevant lovbestemmelse og ikke en artikel.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1 a, stk. 9, med henvisning til § 1, stk. 3, i stedet for artikel 4, stk. 4, som parterne bad om.

## Art. 3, stk. 1, litra h – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=4 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra h) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-h

Koblet til § 1 a, stk. 10. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 100 og 102.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Det foreslås, at art 3, stk.1, litra h) implementeres ordret i loven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: Parterne foreslog en ordret gennemførelse. § 1 a, stk. 10, har ikke direktivets henvisning til kriterierne i artikel 4, stk. 4 (svarende til § 1, stk. 3), og ikke leddet »i overensstemmelse med national ret og/eller praksis«.

## Art. 3, stk. 1, litra i – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=4 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra i) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-i

Koblet til § 1 a, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 105.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 3, stk. 1 litra i, j og g fremgår allerede af ligelønsloven § 1a, stk. 1 og stk. 2 og skal derfor ikke implementeres.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: fremgår allerede af § 1 a, stk. 1.

## Art. 3, stk. 1, litra j – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=4 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra j) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-j

Koblet til § 1 a, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 105.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 3, stk. 1 litra i, j og g fremgår allerede af ligelønsloven § 1a, stk. 1 og stk. 2 og skal derfor ikke implementeres.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: fremgår allerede af § 1 a, stk. 2.

## Art. 3, stk. 1, litra m – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra m) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-m

Koblet til § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 1 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 104; § 5 f, afsnit 32.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne bestemmelse kræver ikke implementering,
> Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.
> Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.
> I forbindelse med implementeringen af de enkelte bestemmelser er taget stilling til, hvilke kompetencer arbejdstagerrepræsentanter mv. har.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne foreslog ingen lovtekst. Bemærkningen beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads; det gengiver L 68’s almindelige bemærkninger. Parterne skrev også, at det ikke er i strid med direktivet, hvis repræsentantens beføjelser og opgaver overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden; det er ikke gengivet i L 68. L 68 bruger ordet lønmodtagerrepræsentant.

## Art. 3, stk. 2, litra a – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 2, litra a) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-2-a

Koblet til § 1 a, stk. 11, 12 og 13. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 105.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Chikane er defineret i ligelønslovens § 1a, stk. 4 og 6, og sexchikane er defineret i ligelønslovens § 1a, stk. 5 og 6.
> Det er parternes vurdering, at ligelønslovens regler opfylder direktivets artikel 3, stk. 2, litra a, og at implementeringen af bestemmelsen ikke kræver ændringer i dansk lovgivning.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: den gældende § 1 a, stk. 4–6 (efter L 68 stk. 11–13), opfylder bestemmelsen.

## Art. 3, stk. 2, litra b – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6–7: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 2, litra b) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-2-b

Koblet til § 1 a, stk. 16. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 105.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes vurdering, at ligelønslovens § 1a, stk. 7 regler opfylder direktivets artikel 3, stk. 2, litra b, og at implementering af bestemmelsen ikke kræver ændringer i dansk lovgivning.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: den gældende § 1 a, stk. 7 (efter L 68 stk. 16), opfylder bestemmelsen.

## Art. 3, stk. 2, litra c–d – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 7: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=7 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 2, litra c–d) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-2-c

Koblet til § 1 a, stk. 1.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Både artikel 3, stk. 2, litra c og d er dækket af ligebehandlingslovens § 9 som beskytter mod afskedigelse og mindre gunstig behandling på grund af pga. fravær efter barselsloven og øvrig udnyttelse af fraværsrettigheder.
> Tilsvarende indeholder lov om lønmodtagerens ret til fravær af særlige familiemæssige årsager også beskyttelse mod afskedigelse eller mindre gunstig behandling på grund af udnyttelse af den fraværsrettighed, der sikret, jf. denne lovs § 4, stk. 1.
> Det er parternes vurdering, at både ligelønslovens regler og lov om lønmodtagerens ret til fravær af særlige familiemæssige årsager opfylder direktivets artikel 3, stk. 1, litra c og d, og som således ikke kræver ændringer i dansk lovgivning for at sikre implementering.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne henviser til ligebehandlingslovens § 9 og til § 4, stk. 1, i loven om lønmodtagerens ret til fravær af særlige familiemæssige årsager.

## Art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3 – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 7–8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=7 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 2, litra e, og stk. 3) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-2-e

Koblet til § 1 a, stk. 14 og 15. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 104; § 2, afsnit 54.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Som nyt stk. 8 indsættes i ligelønslovens § 1a:
> ”Stk. 8. Intersektionel forskelsbehandling er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.
> Stk. 9. Stk. 8, medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i dette direktiv med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

Bemærkninger (ordret):

> Indsættelsen af begrebet ”intersektionel forskelsbehandling” i ligelønsloven betyder ikke, at arbejdsgivere er forpligtede til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn, jf. at løngennemsigtighedsdirektivet udtrykkeligt fastslår dette i artikel 3, stk. 3.
> Det følger af artikel 16, stk. 3, at der ved udmåling af godtgørelse skal tages højde for intersektionel forskelsbehandling. Dette vil have betydning for hvordan ligelønslovens § 2, stk. 2 skal fortolkes.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: Parterne foreslog en definition med henvisning til direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF. § 1 a, stk. 14, henviser i stedet til diskriminationsgrundene i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Stk. 15 svarer til forslaget, med »denne lov« for »dette direktiv«.

## Art. 9, stk. 1 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 15–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=15 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-1

Koblet til § 5 a, stk. 1, 2 og 3; § 5 b, stk. 1, 2, 3, 4 og 5; § 5 d, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 103; § 5 a, afsnit 18–20; § 5 b, afsnit 24, 25 og 27; § 5 c, afsnit 15–18; § 5 d, afsnit 18; § 5 e, afsnit 17 og 18; § 5 g, afsnit 17; L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5c:
> § 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
> a) lønforskellen mellem kønnene
> b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> c) medianlønforskellen mellem kønnene
> d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> e) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer
> f) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil
> Stk. 2. Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. § 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere
> Stk. 4. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, udarbejder arbejdsgiverorganisationen lønredegørelsen efter stk. 1.
> I ligelønsloven indsættes som ny § 5d:
> § 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Stk. 2 Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 100-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. Inden lønredegørelsen efter stk. 1 udleveres, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.
> Stk. 4. Lønredegørelsen stilles til rådighed for lønmodtagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 5. Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 6. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og overvågningsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter §§ 5c og 5d, stk. 1-4, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.

Bemærkninger (ordret):

> En ny § 5c, stk. 1, litra a-f, implementerer artikel 9, stk. 1, litra, a) -f).
> For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f), jf. også betragtning 40 og artikel 9, stk. 8 om anvendelse af allerede indberettede oplysninger fra virksomheden. Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.
> For forståelse af begreberne efter artikel 9, stk. 1, litra a) - g), henvises der til bemærkningerne til artikel 3, stk. 1, a) -f).
> Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.
> Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.
> Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.
> Artikel 9, stk. 2-4, kræver, at lønredegørelsen for det foregående kalenderår offentliggøres den 7. juni 2027. For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april. Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte. Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.
> § 5 d vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagersiden.
> § 5d, stk. 1, implementerer arbejdsgivers forpligtelse til at udarbejde en lønredegørelse efter artikel 9, stk. 1, litra g, som omhandler lønforskelle for mandlige og kvindelige ansatte i samme kategori.
> Stk. 2 gennemfører pligten til at høre arbejdstagerrepræsentanterne, jf. Artikel 9, stk. 6.
> Stk. 3 og 4 gennemfører pligten til at udlevere lønredegørelsen til lønmodtagerne og deres arbejdstagerrepræsentanter, jf. Artikel. 9, stk. 9.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: I forslaget udarbejder Danmarks Statistik litra a–f, eller arbejdsgiverorganisationen, hvis virksomheden indberetter lønoplysninger dertil (forslagets § 5c, stk. 4), og arbejdsgiveren selv litra g (forslagets § 5d). Efter L 68 sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen en redegørelse med litra a–g (§ 5 b; ved 50–99 lønmodtagere kun litra a–f, stk. 5), litra g er også arbejdsgiverens pligt (§ 5 a), og § 5 d har fire situationer, hvor arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen. Kravet om mindst 8 af hvert køn ved 50–99 lønmodtagere er i L 68 knyttet til medarbejdergrupper efter DISCO-kode og har en brancheundtagelse; forslaget talte om »samme kategori af arbejdstagere«.

## Art. 16, stk. 3 – Ret til erstatning

Implementeringsaftalen, PDF s. 29–30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=29 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 16, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-16-3

Koblet til § 2, stk. 2; § 1 a, stk. 14. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 104; § 2, afsnit 54.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Til bemærkningerne til bestemmelsen der gennemfører art. 3, stk. 2, e skal det fremgå, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af ligelønslovens § 2.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne bad om, at det af bemærkningerne til den bestemmelse, der gennemfører artikel 3, stk. 2, litra e, fremgår, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af § 2. L 68’s bemærkninger til § 1 a, stk. 14 og 15, siger det ikke.

## Art. 19, stk. 2 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

Implementeringsaftalen, PDF s. 33–34: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=33 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 19, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-19-2

Koblet til § 1 a, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 105.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Med artikel 19, stk. 2 er der ligeledes tale om at indarbejdelse af principper fra EU-Domstolens retspraksis i forhold til sammenligningsperson.
> Stk. 2 siger, at vurderingen af, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, ikke må begrænses til arbejdstagere, der er ansat samtidig med den pågældende arbejdstager.
> Det er parternes opfattelse, at det allerede er gældende retspraksis, jf. Machartys, præmis 15, som direktivets betragtning 29 også henviser til.
> Parterne finder, at der kan konstateres normharmoni, idet dansk ret allerede anerkender, at der kan ske sammenligning med en person, der ikke længere er ansat, jf. Ligelønslovens § 1a, stk. 1.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: normharmoni, da sammenligning med en tidligere ansat allerede er mulig efter § 1 a, stk. 1.

===== FIL: lov/1a-praksis.md =====

# § 1 a – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

119 afgørelser: 19 fra danske domstole, 4 fra nævn og voldgift, 96 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønbegrebet: hvad er løn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md) (26) · [Pension](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-pension.md) (38) · [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Deltid og indirekte forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md) (25) · [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) (36) · [Kønsskifte](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-koen.md) (4)

## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket.

Bruges i kommentaren, afsnit 88–90. Om stk. 1 og 3.

## Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO: Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md)

Koblet til stk. 1 og 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Byretten fandt ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling ved invitationen til incitamentsprogrammet under barselsorloven eller ved bonusvurderingen, så bevisbyrdereglen i § 6, stk. 2, kom ikke i anvendelse (jf. § 1 a, stk. 1 og 2). Østre Landsret ændrede resultatet (BS-44879/2019-OLR).

## Højesteret, 26. nov. 2014, sag 248/2012: Ingen lønerstatning i opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2014-248-2012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2014-248-2012.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ingen indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2: en lønmodtager på ulønnet forældreorlov gennem hele opsigelsesperioden var ikke i en sammenlignelig situation med funktionærer i arbejde.

## Højesteret, 6. dec. 2012, sag 7/2011: Pensionsbidrag af vederlag for flextimer til deltidsansat

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-7-2011.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-7-2011.md)

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, ikke ligelønsloven. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til.

## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten.

Bruges i kommentaren, afsnit 82–84. Særligt om stk. 1.

## Østre Landsret, 29. jun. 2012, sag B-1800-10: Ingen erstatning for opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b1800-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b1800-10.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønmodtageren gjorde indirekte forskelsbehandling gældende. Landsretten fandt retstilstanden forenelig med EU-reglerne, og da arbejdsgiveren ikke havde lønforpligtelse under den ulønnede forældreorlov, tilkom der hende ikke erstatning. Stadfæstet af Højesteret (248/2012), der fandt, at der ikke forelå indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2.

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

Bruges i kommentaren, afsnit 69–72. Særligt om stk. 1.

Koblet til stk. 1 og 3.

## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt.

Bruges i kommentaren, afsnit 85–87. Særligt om stk. 1.

## Sø- og Handelsretten, 17. dec. 2010, sag F-9-09: Pensionsbidrag af udbetalte flextimer til deltidsansat

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f9-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f9-09.md)

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsloven, ikke ligelønsloven: pensionsbidrag af udbetalte flextimer til en deltidsansat. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til. Stadfæstet af Højesteret (7/2011).

## Retten i Lyngby, 6. dec. 2010, sag BS 150-2407/2009: Udskudt lønforhøjelse og afskedigelse under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: En lønforhøjelse, der blev udskudt til tidspunktet for tilbagevenden fra barselsorlov, gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn, og arbejdsgiveren løftede ikke bevisbyrden (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Byretten tilkendte efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter § 2, stk. 2. Afskedigelsen blev afgjort efter ligebehandlingsloven; Østre Landsret ændrede dommen på det punkt (B-3829-10).

## Retten i Århus, 16. apr. 2010, sag BS 4-2057/2008: Udelukkelse fra lønsamtaler under barsel i første instans

Fuld tekst: [praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Udeladelse fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder krænkede ligebehandlingsloven og ligelønsloven (jf. § 1 a, stk. 1). Efterbetaling blev afvist, fordi den krævede lønforskel ikke var påvist (jf. § 2, stk. 1); det blev ændret i ankesagen 6. august 2012.

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

Bruges i kommentaren, afsnit 73–75. Særligt om stk. 10.

## Vestre Landsret, 17. jan. 2006, sag B-0742-04: Opsagte ansættelsesvilkår efter barsel: godtgørelse efter ligebehandlingsloven

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b0742-04.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b0742-04.md)

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens §§ 1, 9, 16 og 16 a, ikke ligelønsloven. Forringede vilkår, herunder bortfald af retten til fuld løn under barsel, efter fravær på grund af graviditet og barsel gav en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md)

Koblet til stk. 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05).

## Vestre Landsret, 2. mar. 2005, sag B-2500-02: Ret til fuld løn ved reel hjemsendelse under graviditet

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2005-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2005-b2500-02.md)

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Fravær under graviditet på grund af arbejdsmiljømæssige belastninger, hvor arbejdsgiveren intet foretog sig for at imødekomme anmodningen om omplacering, var reelt en hjemsendelse, og den gravide havde krav på fuld løn. Landsretten byggede resultatet på præmis 59 i EF-Domstolens dom i sag C-66/96; begrundelsen nævner hverken ligebehandlingsloven eller ligelønsloven. Efter kommentarens resumé af C-66/96 bedømmes hjemsendelse uden fuld løn efter direktiv 76/207 og 92/85. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

## Vestre Landsret, 2. jul. 2003, sag B-1882-02: Manglende lønforhandling efter meddelelse om graviditet

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2003-b1882-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2003-b1882-02.md)

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens § 4 og § 14, ikke ligelønsloven. Efter meddelelsen om graviditeten blev der forhandlet løn med to kolleger, men ikke med hende; arbejdsgiveren skulle derfor godtgøre, at forskelsbehandlingen ikke var begrundet i graviditeten, og det lykkedes ikke (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

## Retten i Horsens, 25. jul. 2002: Ikke tildelte feriefridage under graviditet og tilsagn om barselsløn

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2002.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2002.md)

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingsloven, ikke ligelønsloven: arbejdsgiveren havde ikke bevist, at undladelsen af at tildele feriefridage var uden sammenhæng med graviditeten og fraværet i forbindelse med den (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Vestre Landsret tilkendte godtgørelse (B-1882-02).

## Højesteret, 2. okt. 1990, sag II 227/1987: Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Højesteret behandlede en anke af Sø- og Handelsrettens dom i en sag om, hvorvidt konsulenten Lilly Margrethe Nielsen havde haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som to nyansatte konsulenter, og om forskellen i aflønningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Fire dommere lagde til grund, at indstævnte ved ansættelsen af de to nye konsulenter havde til hensigt, at de i ikke uvæsentligt omfang skulle udføre arbejdsopgaver, som Lilly Margrethe Nielsen ikke tidligere havde haft og heller ikke kom til at udføre, og at de nye konsulenter fik det tilsigtede arbejdsområde efter en begrænset indlæringsperiode; hun kunne derfor ikke siges at have haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som de nyansatte. Dommer Marie-Louise Andreasen fandt, at de tre konsulenters arbejde i årene 1984 og 1985 efter en samlet vurdering var arbejde af samme værdi, og at det efter principperne i EF-domstolens dom af 17. oktober 1989 i sag 109/1988 (Danfoss) påhvilede indstævnte at bevise, at lønforskellen ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Efter denne dommers opfattelse var beviset ikke ført ved oplysningerne om, at indstævnte ved lønfastsættelsen for de nyansatte havde lagt vægt på uddannelse, tidligere beskæftigelse, erfaringsområde og almindelig fremtræden samt på, at de senere skulle udføre mere betroede arbejdsopgaver, og dommeren stemte for at give appellanten medhold i den principale påstand. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet.

Bruges i kommentaren, afsnit 97–99. Særligt om stk. 10.

## Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987: Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-1987-koda.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md)

Koblet til stk. 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ved vurderingen af samme værdi lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de mandlige konsulenter havde flere selvstændige funktioner (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Stadfæstet af Højesteret (II 227/1987).

## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde

Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 76–78. Særligt om stk. 10.

Koblet til stk. 9 og 10.

## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 79–81. Særligt om stk. 10.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

Bruges i kommentaren, afsnit 91–93. Særligt om stk. 1.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

Bruges i kommentaren, afsnit 94–96. Om stk. 1 og 3.

## EU-Domstolen, Tiende Afdeling, 15. maj 2025, sag C-623/23, C-626/23: Kønsbestemte betingelser for børnerelateret pensionstillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0623.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0623.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0623

Koblet til stk. 3 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring sammenholdt med chartrets artikel 23, ikke ligelønsreglerne; dommen angår ikke løn efter artikel 157 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Mænd kunne ikke stilles over for ekstra krav for at få det børnerelaterede pensionstillæg, som kvinder i samme situation fik.

## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314

Koblet til stk. 3 og 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 29. jul. 2024, sag C-184/22, C-185/22: Overtidstillæg fra fuldtidsgrænsen og kønsfordelte andele

Fuld tekst: [praksis/celex-62022cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62022cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62022CJ0184

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter deltidsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: en regel, der først gav deltidsansatte tillæg efter fuldtidsgrænsen, var mindre gunstig behandling efter rammeaftalen og desuden indirekte kønsdiskrimination efter artikel 157 og direktiv 2006/54, hvis en betydeligt større andel kvinder blev ramt; det krævedes ikke samtidig, at fuldtidsgruppen havde et væsentligt mandligt flertal (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 19. okt. 2023, sag C-660/20: Fælles timetærskel for deltids- og fuldtidspiloters tillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0660.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0660.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0660

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalens § 4, ikke ligelønsreglerne: en ens timetærskel for tillæg til deltids- og fuldtidsansatte var mindre gunstig behandling af deltidsansatte. Om en sådan regel også er kønsdiskrimination, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 5. maj 2022, sag C-405/20: Degressiv pensionsregulering og de historiske tidsgrænser

Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0405.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0405.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0405

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Protokol nr. 33 og direktiv 2006/54, artikel 12, begrænsede ikke prøvelsen af en årlig pensionsregulering efter deres skæringsdato. En degressiv regulering, der ramte en væsentligt større andel mænd, var ikke forbudt, hvis den sammenhængende og systematisk sikrede bæredygtig finansiering og mindskede forskelle i statsfinansierede pensioner uden at gå videre end nødvendigt (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 24. sep. 2020, sag C-223/19: Nedsat arbejdsmarkedspension, indeksregulering og retsbeskyttelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0223.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0223.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0223

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilbageholdelse i en direkte arbejdsgiverbetalt pension og bortfald af aftalt indeksregulering var omfattet af direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). At en væsentligt større andel mænd blev berørt, gjorde ikke ordningen forbudt, hvis objektive, kønsuafhængige hensyn begrundede den under national prøvelse (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18, Tim: Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0395.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0395.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0395

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 57, stk. 4, litra a, i direktiv 2014/24 tillod nationale regler, hvorefter en ordregiver kunne eller skulle udelukke en tilbudsgiver på grund af et relevant brud hos en angivet underleverandør. Men bestemmelsen, sammenholdt med artikel 57, stk. 6, og proportionalitetsprincippet, var til hinder for automatisk udelukkelse. Tilbudsgiverens konkrete situation og dokumentation for pålidelighed skulle kunne vurderes. Anmodningen om genåbning af den mundtlige forhandling blev afslået.

## EU-Domstolen, Store Afdeling, 7. okt. 2019, sag C-171/18: Tilbagevirkende forhøjelse af pensionsalder mellem meddelelse og vedtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0171.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0171.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0171

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Uden objektiv begrundelse hindrede artikel 119, at en pensionsordning udjævnede forskellige pensionsaldre til den højere alder med tilbagevirkende kraft fra meddelelsen til den gyldige vedtagelse, også når national ret og stiftelsesdokumentet tillod tilbagevirkning (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Undtagelsen angår alene tilbagevirkning af afhjælpningen, ikke en generel adgang til at begrunde direkte forskelsbehandling.

## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 3. okt. 2019, sag C-274/18: Længere tidsbegrænset ansættelse ved deltid og adgang til statistik

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0274.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0274.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0274

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalen og direktiv 2006/54 om varigheden af tidsbegrænset ansættelse, ikke en lønsag. En længere maksimal periode for deltidsansatte kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 2), og den krænkede kunne ikke pålægges at fremlægge statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt havde adgang til (jf. § 6, stk. 2).

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 8. maj 2019, sag C-486/18: Fratrædelsesydelser under delvis forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0486.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0486.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0486

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter forældreorlovsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: fratrædelsesgodtgørelse og omskolingsydelse måtte ikke beregnes helt eller delvis af den nedsatte løn under delvis forældreorlov. Efter artikel 157 var ordningen også forbudt, når væsentligt flere kvinder brugte orlovsformen, og forskellen ikke havde en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, Store Afdeling, 26. jun. 2018, sag C-451/16: Krav om ugift status for pension efter kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62016cj0451.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62016cj0451.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62016CJ0451

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: et krav om at være ugift med en person af det erhvervede køn for at få pension fra det erhvervede køns pensionsalder var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, 14. jul. 2016, sag C-335/15: Dommergodtgørelse og minimumsbetaling under historisk barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0335.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0335.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0335

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligeløns- og graviditetsreglerne var ikke til hinder for, at en dommer under obligatorisk barselsorlov før 1. januar 2005 ikke fik den særlige godtgørelse for udgifter ved hvervet, men indtægten skulle mindst svare til den nationale sygeorlovsydelse (jf. § 1 a, stk. 1). Ikke en generel undtagelse af godtgørelser fra lønbegrebet (jf. § 1 a, stk. 3).

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 17. jul. 2014, sag C-173/13: Pensionsfordele knyttet til karriereafbrydelse og positiv særbehandling

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0173.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0173.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0173

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionstillæg og øjeblikkelig førtidspension knyttet til karriereafbrydelse medførte indirekte kønsdiskrimination efter artikel 141, medmindre de byggede på objektive, kønsuafhængige hensyn og var egnede og nødvendige (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Fordele, der ikke afhjalp karriereproblemer, var ikke særlige fordele efter artikel 141, stk. 4.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

Bruges i kommentaren, afsnit 40. Særligt om stk. 9.

Koblet til stk. 9 og 10.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-194/08: Løn under graviditetsfritagelse og barsel uden konkret journaltillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0194.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0194.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0194

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid under midlertidig arbejdsfritagelse kunne få gennemsnitsindtægten fra en tidligere referenceperiode uden journaltillæg, og et sådant fradrag var også tilladt under barselsorloven. Ophæver ikke beskyttelsen af grundløn og statusrelaterede tillæg. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-471/08: Statusrelaterede tillæg ved midlertidig jobændring under graviditet

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0471.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0471

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid, der midlertidigt blev overført til andre opgaver, havde krav på grundløn og tillæg knyttet til sin erhvervsmæssige status, fx ledelse, anciennitet og kvalifikationer, men ikke på hele sin tidligere gennemsnitsløn. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

## Domstolen, Første Afdeling, 6. dec. 2007, sag C-300/06: Lavere sats for deltidsansattes ekstra timer

Fuld tekst: [praksis/eu-c-062.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-062.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2007:757

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 hindrede en ordning, hvor deltidsansattes timer ud over deres individuelle arbejdstid og op til fuld tid blev betalt lavere end fuldtidsansattes almindelige timer, hvis en væsentligt større andel kvinder blev ramt, og forskellen ikke var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. apr. 2006, sag C-423/04: Pensionsalder efter kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62004cj0423.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62004cj0423.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62004CJ0423

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: en person, der havde skiftet fra mand til kvinde, måtte ikke nægtes pension indtil 65 år, når hun ville have fået den fra 60 år ved national anerkendelse som kvinde. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 8. sep. 2005, sag C-191/03: Sygeløn ved graviditetsbetinget sygdom og fælles fraværsgrænser

Fuld tekst: [praksis/celex-62003cj0191.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62003cj0191.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62003CJ0191

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En sygefraværsordning, der behandlede graviditetsbetinget og anden sygdom ens, henhørte under ligelønsreglerne (jf. § 1 a, stk. 3). Lønnedsættelse efter en vis fraværsperiode var ikke kønsdiskrimination, hvis den gravide blev behandlet som en syg mand, og ydelsen ikke var så lav, at beskyttelsesformålet blev bragt i fare (jf. § 1 a, stk. 1).

## Domstolen, Første Afdeling, 10. mar. 2005, sag C-196/02: Kvindekategori, fastansættelse, anciennitet og bevisbyrde

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0196.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0196.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0196

Koblet til stk. 1 og 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse af en lovdefineret kvindekategori fra fastansættelse var direkte forskelsbehandling, medmindre situationerne objektivt adskilte sig (jf. § 1 a, stk. 1); helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2). Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket (jf. § 6, stk. 2). Fastansættelse og anciennitet blev afgjort efter direktiv 76/207.

## Domstolen, Første Afdeling, 9. dec. 2004, sag C-19/02: Overgangsydelse og forskellige situationer før pension

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0019

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Overgangsydelsen efter en socialplan var løn (jf. § 1 a, stk. 3). De forskellige alderskrav for mænd og kvinder var under sagens omstændigheder ikke forbudt, fordi mænd og kvinder efter den lovbestemte førtidspensionsordning befandt sig i forskellige situationer (jf. »tilsvarende situation« i § 1 a, stk. 1).

## Domstolen, Store Afdeling, 8. jun. 2004, sag C-220/02: Militærtjeneste og forældreorlov ved fratrædelsesgodtgørelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0220.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0220.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0220

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen (jf. § 1 a, stk. 3). At denne tjeneste, der hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det, var ikke forbudt, fordi situationerne var forskellige (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. maj 2004, sag C-285/02: Samme ubetalte overarbejdsgrænse for deltid og fuldtid

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0285.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0285.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0285

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En ordning, hvor både deltids- og fuldtidsansatte lærere skulle udføre op til tre ekstra undervisningstimer om måneden uden betaling, var forbudt, hvis forskellen ramte væsentligt flere kvinder og ikke var kønsuafhængigt begrundet og nødvendig (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, plenum, 30. mar. 2004, sag C-147/02: Lønforhøjelser i beregningsgrundlaget for barselsydelser

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0147

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Når barselsydelsen helt eller delvis byggede på lønnen før orloven, skulle enhver lønforhøjelse fra referenceperiodens begyndelse til orlovens slutning indgå i beregningen, også uden tilbagedatering (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Ingen generel ret til fuld løn under barselsorlov.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 7. jan. 2004, sag C-117/01: Ægteskabsbetingelse og efterladtepension ved kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0117.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0117.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0117

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 var i princippet til hinder for lovgivning, der i strid med menneskerettighedskonventionen forhindrede et par, hvor den ene havde skiftet køn, i at opfylde ægteskabsbetingelsen for efterladtepension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Den nationale ret skulle undersøge den konkrete situation.

## Domstolen, Femte Afdeling, 23. okt. 2003, sag Forenede C-4/02 og C-5/02: Deltidsperioder og uforholdsmæssig pensionsnedsættelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0004.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0004

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tjenestemandspensionen var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En nedsættelse for tidligere deltidsarbejde, som ramte langt flere kvinder, krævede en objektiv, kønsuafhængig begrundelse; offentlige besparelser var ikke nok, og en større nedsættelse end den forholdsmæssige kunne ikke begrundes med mindre arbejdsydelse (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 12. sep. 2002, sag C-351/00: Statspension som løn på grund af tilknytningen til ansættelsen

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0351.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0351.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0351

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119’s lønbegreb (jf. § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke enhver lovbestemt pension til løn.

## EU-Domstolen, 13. dec. 2001, sag C-206/00: Førtidspension ved ægtefællens uarbejdsdygtighed uden kønsforskel

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0206.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0206.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:62000CJ0206

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Det stred mod ligelønsprincippet kun at give kvindelige tjenestemænd førtidspension, når ægtefællen var uarbejdsdygtig eller uhelbredeligt syg, mens mænd i samme situation var udelukket (jf. § 1 a, stk. 1).

## Domstolen, 29. nov. 2001, sag C-366/99: Tjenestemandspension og børnetillæg til fædre

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0366.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0366.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0366

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Et pensionstillæg for børn alene til kvinder stred mod ligelønsprincippet, når mænd, der kunne bevise at have opdraget deres børn, var udelukket (jf. § 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

Bruges i kommentaren, afsnit 20 og 40. Særligt om stk. 3 og 9.

Koblet til stk. 3, 9 og 10.

## EU-Domstolen, 25. maj 2000, sag C-50/99: Aldersgrænser for efterladtepension i en erhvervstilknyttet ordning

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0050.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0050.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61999CJ0050

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 omfattede den beskrevne erhvervstilknyttede pensionsordning og forbød, at den efter 17. maj 1990 forskelsbehandlede mandlige og kvindelige arbejdstagere med hensyn til, fra hvilken alder en efterlevende ægtefælle kunne få pension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3).

## EU-Domstolen, 6. apr. 2000, sag C-226/98: Særskilt prøvelse af erhvervsvilkår og budgethensyn

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0226.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0226.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0226

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 og 86/613 om selvstændige speciallæger, ikke ligelønsreglerne. Budgethensyn kunne ikke alene begrunde en forskel, men styring af speciallægeudgifter og sikring af adgang kunne være legitime socialpolitiske mål (jf. kravet om objektiv begrundelse i § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97: Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0270.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0270

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav deltidsansatte tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pension (jf. § 1 a, stk. 3). Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af ligelønsprincippet.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-234/96 og C-235/96: Gunstigere beskyttelse af deltidsansattes pensionsrettigheder

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0234.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0234.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61996CJ0234

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte, heller ikke når reglerne forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn (jf. § 1 a, stk. 3).

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 21. okt. 1999, sag C-333/97: Julegratiale under barsels- og forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0333.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0333.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0333

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Julegratialet var løn efter artikel 119, også når det var frivilligt og fremadrettet (jf. § 1 a, stk. 3). Honorerede det årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke udelukkes helt uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, men beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre måtte ikke reducere gratialet (jf. § 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 16. sep. 1999, sag C-218/98: Særlig ydelse til kompensation for barselsrelaterede faglige ulemper

Fuld tekst: [praksis/eu-c-045.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-045.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1999:424

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En fast ydelse alene til kvinder, der gik på barselsorlov, og som skulle kompensere de faglige ulemper ved fraværet, var ikke forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Dommen godkender ikke enhver kønsbestemt fordel.

## EU-Domstolen, 14. sep. 1999, sag C-249/97: Fratræden for børnepasning og forskellig godtgørelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0249

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere fratrædelsesgodtgørelse ved tidlig fratræden for børnepasning på grund af manglende institutioner end ved fratræden af en væsentlig grund knyttet til arbejdsvilkårene eller arbejdsgiverens adfærd blev ikke anset for forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Ingen generel adgang til ringere vilkår for forældre eller kvindedominerede grupper.

## EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0281.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0281

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

## EU-Domstolen, 9. feb. 1999, sag C-167/97: Afskedigelseserstatning, statistiske andele og anciennitetskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0167.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0167.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0167

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Om et krav om to års ansættelse var indirekte forskelsbehandling, afhang af, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde det, og staten skulle i så fald godtgøre et legitimt, kønsuafhængigt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 19. nov. 1998, sag C-66/96: Graviditetsbetinget sygdom, fravær og arbejdsgiverbestemt hjemsendelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0066

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En gravid, der før barselsorloven var uarbejdsdygtig på grund af lægeligt konstateret graviditetsbetinget sygdom, måtte ikke miste fuld løn, når andre syge ansatte principielt fik fuld løn (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Efter direktiv 76/207 og 92/85 måtte arbejdsgiveren heller ikke hjemsende en arbejdsdygtig gravid uden fuld løn alene, fordi arbejdsgiveren ikke mente at kunne anvende hendes arbejdskraft.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1998, sag C-411/96: Barselsvilkår om tilbagevenden, sygdom, ferie og pension

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0411.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0411.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0411

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 og direktiv 75/117, 76/207 og 92/85 anvendt på konkrete barselsvilkår. Et tillæg til den lovbestemte barselsydelse kunne gøres afhængigt af mindst en måneds tilbagevenden efter fødslen, men en rent arbejdsgiverfinansieret pensionsordning måtte ikke begrænse optjeningen under minimumsbarselsorloven efter direktiv 92/85, artikel 8, til perioder med løn eller lovbestemt betaling (jf. § 1 a, stk. 1 og 3).

## EU-Domstolen, 17. jun. 1998, sag C-243/95: Løntrin ved overgang fra jobdeling til fuldtid

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0243.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0243.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0243

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Når langt flere kvinder end mænd arbejdede på jobdelingsbasis, var det forbudt, at overgang til fuldtid gav et lavere løntrin på grund af anciennitetsberegning efter faktisk arbejdstid, medmindre objektive forhold uden forbindelse til køn begrundede det (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 17. apr. 1997, sag C-147/95: Enkemandspension, ligeløn og en rettidig sags særlige procesforløb

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61995CJ0147

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsordningen, herunder efterladtepensionen, var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Særlige betingelser alene for enkemænd var ulovlige, og de skulle have pension på samme vilkår som enker (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93: Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0435.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0435

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, og Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgangen eller alderspension efter ulovlig udelukkelse (jf. § 1 a, stk. 3). Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet (jf. § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1).

## EU-Domstolen, 30. apr. 1996, sag C-13/94: Afskedigelse begrundet i kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-61994cj0013.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61994cj0013.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61994CJ0013

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 om afskedigelse, ikke en løn- eller pensionssag: afskedigelse på grund af en persons kønsskifte var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93: Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0278.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0278

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning af deltidsansattes godtgørelse for nødvendige kurser til den individuelle arbejdstid var forbudt, hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, medmindre den var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

Bruges i kommentaren, afsnit 8, 19 og 21. Særligt om stk. 1 og 3.

Koblet til stk. 1 og 3.

## EU-Domstolen, 6. feb. 1996, sag C-457/93: Kursusgodtgørelse for deltidsansatte og socialpolitisk begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0457.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0457.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0457

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En begrænsning af deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser til deres individuelle arbejdstid var forbudt, når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder, medmindre den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 15. dec. 1994, sag C-399/92, C-409/92, C-425/92, C-34/93, C-50/93, C-78/93: Historisk bedømmelse af fuldtidsgrænse for overtidstillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0399.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0399.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0399

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: en overenskomstregel, der først udløste overtidstillæg efter den normale fuldtidsarbejdstid, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 2). Kan ikke stå alene efter den senere praksis om fuldtidsgrænser fra 2023 og 2024.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-200/91: Pensionsadministratorers ansvar og de forskellige ligebehandlingsperioder

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0200.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0200.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61991CJ0200

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsydelser var omfattet uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede (jf. § 1 a, stk. 3). Indtil en gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår (jf. § 2, stk. 1). Svaret om ordninger, der altid kun har haft medlemmer af ét køn, må ikke bruges mod en sammenligning med, hvordan en person ville blive behandlet (jf. § 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-408/92: Udjævning af pensionsalder og forbud mod tilbagevirkende forringelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0408.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0408.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0408

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En arbejdsgiver måtte ikke forhøje kvinders pensionsalder for beskæftigelse mellem 17. maj 1990 og ikrafttrædelsen af en gyldig ligestillingsændring; for fremtidige perioder var en fælles højere alder mulig, men ikke kombineret med kønsbestemte afbødninger (jf. § 1 a, stk. 3, og de gunstigere vilkår i perioden, jf. § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-28/93: Valg af tidligere pensionsalder efter indførelse af fælles alder

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0028.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0028.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0028

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Efter en ny fælles pensionsalder måtte ordningen ikke bevare en lavere alder alene for kvinder for fremtidige beskæftigelsesperioder, heller ikke på grundlag af et valg truffet før Barber-dommen (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). I perioden fra 17. maj 1990 til ændringen skulle mænd have kvindernes gunstigere vilkår.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-7/93: Tjenestemandspension som løn og tidsbegrænset direkte virkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0007.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0007.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0007

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-57/93: Adgang til pensionsordning uden Barber-tidsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/eu-c-031.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-031.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1994:352

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten til at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3), og Barber-dommens tidsbegrænsning gjaldt ikke adgangsretten, der fortsat var reguleret af Bilka-praksis. Dommen klassificerer en betinget udelukkelse af deltidsansatte, ikke enhver forskel mellem deltid og fuldtid (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 14. jul. 1994, sag C-32/93: Graviditet hos en tidsubegrænset ansat, der oprindeligt skulle afløse under barsel

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0032.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0032.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61993CJ0032

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 var til hinder for at afskedige den tidsubegrænset ansatte i den beskrevne situation, hvor hun oprindeligt var ansat for at afløse under en anden arbejdstagers barselsorlov, men selv viste sig at være gravid og derfor ikke kunne udføre afløsningsopgaven. Resultatet kan ikke udvides til enhver tidsbegrænset ansættelse.

Bruges i kommentaren, afsnit 7. Særligt om stk. 1.

Koblet til stk. 1.

## EU-Domstolen, 5. maj 1994, sag C-421/92: Graviditet, natarbejdsforbud og en tidsubegrænset kontrakts gyldighed

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0421.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0421.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61992CJ0421

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207, ikke en lønsag: en tidsubegrænset natarbejdskontrakt kunne ikke erklæres ugyldig på grund af natarbejdsforbuddet under graviditet og amning. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 22. dec. 1993, sag C-152/91: Pensioners tidsgrænse og aktuarmæssige faktorer

Fuld tekst: [praksis/eu-c-026.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-026.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cddf4b61-0144-4eda-b2a1-f93c3949fefe.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Barber-begrænsningen gjaldt også værdien af overførte pensionsydelser og engangsydelser. Forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i funderede, ydelsesdefinerede erhvervspensionsordninger faldt efter dommens svar uden for artikel 119 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3).

## EU-Domstolen, 14. dec. 1993, sag C-110/91: Forskellig pensionsalder i supplerende firmapension

Fuld tekst: [praksis/eu-c-025.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-025.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:180db78c-4650-416c-b430-35b8a3d2ca79.0004.06/DOC_1&format=PDF

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede, at mænd i samme situation først fik firmapension ved en højere alder end kvinder (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Barber-begrænsningen til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990 gjaldt, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende klager.

## EU-Domstolen, 9. nov. 1993, sag C-132/92: Modregning af statspension i overgangspension

Fuld tekst: [praksis/eu-c-024.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-024.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:69a4caa1-8903-4c43-9ca4-b8331b12067b.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede ikke, at en overgangspension ved helbredsbegrundet førtidspensionering blev reduceret med den statspension, der skulle erstatte indkomsttabet, selv om forskellige statslige pensionsaldre gav mænd og kvinder mellem 60 og 65 år forskellige beløb (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Svaret er knyttet til den beskrevne samordningsordning.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

Koblet til stk. 2, 5, 7 og 10.

## EU-Domstolen, 6. okt. 1993, sag C-109/91: Efterladtepension og Barber-dommens tidsgrænse

Fuld tekst: [praksis/eu-c-022.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-022.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:815c79c7-f54a-43cb-aadd-0dc8ce71f46b.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En erhvervstilknyttet efterladtepension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Efter Barber-dommens tidsbegrænsning kunne direkte virkning kun begrunde ligebehandling for ydelser vedrørende beskæftigelse efter 17. maj 1990, med undtagelse for tidligere sager eller tilsvarende klager.

## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger.

## EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90: Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser

Fuld tekst: [praksis/eu-c-021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:43ba8254-09a7-4ef7-af60-fdfe23e99ba7.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse til deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmer for nødvendige kurser var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning til den individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, var forbudt, når den ramte væsentligt flere kvinder, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2).

## EU-Domstolen, 7. feb. 1991, sag C-184/89: Deltid, anciennitetsoptjening og tilsidesættelse af overenskomstregel

Fuld tekst: [praksis/eu-c-020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0f5ac631-a747-44f3-8ea3-d021a14a0d70.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstregel, der kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den (jf. § 1 a, stk. 2). Den nationale ret skulle anvende de øvrige ansattes regler uden at afvente nye overenskomstforhandlinger (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 8. nov. 1990, sag C-177/88: Graviditet ved ansættelse, manglende mandlig ansøger og civilretligt ansvar

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0177.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0177.md) · Original: https://infocuriaws.curia.europa.eu/blob/download-file/96042/EN/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Afslag til en ellers egnet ansøger på grund af graviditet og de økonomiske følger for arbejdsgiveren efter de beskrevne regler var direkte forskelsbehandling i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i direktiv 76/207. Det ændrede ikke resultatet, at ingen mand havde søgt stillingen. Hvis national ret håndhævede forbuddet gennem civilretligt ansvar, var selve overtrædelsen tilstrækkelig til fuldt ansvar, uden at nationale ansvarsfritagelsesgrunde kunne påberåbes. Dommen fastsatte ikke selv et beløb.

Koblet til stk. 1.

## EU-Domstolen, 27. jun. 1990, sag C-33/89: Deltid, fratrædelsesgodtgørelse og ligestilling af den ringere stillede gruppe

Fuld tekst: [praksis/eu-c-019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2cdbb8b1-b50c-4ca6-95e5-420b1e2f2dac.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Den ringere stillede gruppe skulle omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol

Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF

Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 13. jul. 1989, sag 171/88: Undtagelse fra sygeløn for kort deltidsarbejde

Fuld tekst: [praksis/eu-c-016.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-016.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f7742e54-bb65-47fa-a0f6-af93b982de3f.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med få ugentlige timer, stred mod artikel 119, når den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

## EU-Domstolen, 4. feb. 1988, sag 157/86: Ligeløn ved arbejde af højere værdi

Fuld tekst: [praksis/eu-c-015.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-015.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b871a381-6fd4-42e2-9800-468af5f037f0.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligelønsprincippet omfattede også en lavere lønnet arbejdstager, hvis arbejde havde højere værdi end sammenligningspersonens (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

## EU-Domstolen, 3. dec. 1987, sag 192/85: Historisk bedømmelse af bidrag til enkepensionsordning

Fuld tekst: [praksis/eu-c-014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0dcf0795-f8cf-451d-a636-4520024b935c.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: et fradrag alene i mænds bruttoløn til en erhvervstilknyttet enkepensionsordning, der trådte i stedet for lovbestemt social sikring, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 3). Svaret kan ikke uden videre anvendes efter senere pensionspraksis og lovgivning.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

Bruges i kommentaren, afsnit 41. Særligt om stk. 9.

Koblet til stk. 9 og 10.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

Bruges i kommentaren, afsnit 13 og 19. Særligt om stk. 2 og 3.

Koblet til stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

## EU-Domstolen, 18. sep. 1984, sag 23/83: Sociale bidrag med kønsbestemt virkning for andre lønydelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0023.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0023.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0023

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne bidragsordning var uforenelig med artikel 119 i det omfang, den skabte forskelle i bruttoløn, som direkte bestemte andre lønrelaterede fordele, herunder fratrædelsesgodtgørelse (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke alle sociale sikringsbidrag til løn.

## EU-Domstolen, 12. jul. 1984, sag 184/83: Historisk moderskabsorlov og grænsen for faderens afledte ret

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61983CJ0184

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 om orlov, ikke løn: en statsstøttet forlænget orlov til moderen var tilladt, og faderen havde ikke krav på den. Historisk; ikke en afgørelse om nutidige forældreorlovsregler. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet og fravær efter fødslen (§ 1 a, stk. 1).

## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3).

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.

Bruges i kommentaren, afsnit 19. Særligt om stk. 3.

Koblet til stk. 3.

## EU-Domstolen, 31. mar. 1981, sag 96/80: Lavere timeløn ved deltid og indirekte kønsdiskrimination

Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0096.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0096.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0096

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere timeløn ved deltid var forbudt, hvis den reelt var et indirekte middel til at sænke lønnen for en gruppe, der udelukkende eller overvejende bestod af kvinder (jf. § 1 a, stk. 2). Artikel 119 kunne anvendes direkte, når forskelsbehandlingen kunne fastslås ud fra kriterierne samme arbejde og lige løn (jf. § 1, stk. 2).

## EU-Domstolen, 11. mar. 1981, sag 69/80: Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som del af bruttolønnen

Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0069.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0069.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0069

Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte som tillæg til bruttolønnen, og som var med til at bestemme dens størrelse, var løn (jf. § 1 a, stk. 3); en kønsbestemt bidragspligt, der gav forskellige bruttolønninger, kunne påberåbes ved de nationale domstole.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

## EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77: Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag

Fuld tekst: [praksis/celex-61977cj0149.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61977CJ0149

Koblet til stk. 3 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3, og lønmæssig forskelsbehandling i § 1, stk. 1). Historisk svar, som ikke beskriver den senere ligebehandlingsregulering.

## EU-Domstolen, 25. maj 1971, sag 80/70: Lovbestemt alderspension og grænsen for lønbegrebet

Fuld tekst: [praksis/celex-61970cj0080.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61970cj0080.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61970CJ0080

Koblet til stk. 3 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønbegrebets grænse: en alderspension i en lovbestemt social sikringsordning var ikke en indirekte ydelse fra arbejdsgiveren efter den daværende artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Gælder denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.

===== FIL: lov/1a-kilder.md =====

# § 1 a – Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-kilder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ordrette uddrag af andre kilder, som kommentaren til § 1 a bruger: 14 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 13 fra L68 som fremsat, 7 fra Høringsnotat til L68, 6 fra Retsinformation, 5 fra Folketingstidende, 4 fra EUR-Lex. Hvert uddrag angiver sin rolle, kilde og side.

## Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker

Gældende dansk regel. Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-gaeldende-1-a-de-syv-hidtidige-stykker

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 1–5, 10, 11, 14, 48, 51–54, 64 og 65. Særligt om stk. 1, 2, 3, 11, 12, 13 og 16; også om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 14 og 15.

> § 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk. 6. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

## L68: hele ændringsnumrene 5 og 6

Fremsat lovtekst. L68: hele ændringsnumrene 5 og 6. L68 som fremsat, s. 1–2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-hele-aendringsnumrene-5-og-6

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 1–3, 22, 26, 27, 29–35, 37, 42, 44, 55, 61, 64 og 65. Særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 14, 15 og 16; også om stk. 1, 2, 3, 11, 12 og 13.

> 5. I § 1 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Stk. 5. Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. Stk. 6. Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. Stk. 7. Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. Stk. 8. Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. Stk. 9. Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. Stk. 10. Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 11-13. 6. I § 1 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 13, som nye stykker: »Stk. 14. Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Stk. 15. Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.« Stk. 7 bliver herefter stk. 16.

## 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb. Folketingstidende, s. 5–6: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2008-direkte-og-indirekte-forskelsbehandling-sam

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 4, 5, 10–12 og 14. Særligt om stk. 1, 2 og 3.

> Efter ligelønslovens § 1, stk. 1, må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling. Ligelønsloven har dog hidtil alene indeholdt en definition af den indirekte forskelsbehandling, jf. den gældende § 1, stk. 2, men ikke en definition af direkte forskelsbehandling, chikane og sexchikane, sådan som det allerede findes i ligebehandlingsloven og det underliggende ligebehandlingsdirektiv. Med det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv er definitionerne gjort fælles for ligebehandling, lige løn og erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, hvilket skal give sammenhæng i de beslægtede regelsæt. Ligeledes er der medtaget en definition af lønbegrebet. Implementeringen kan dermed ses i forlængelse af den implementering, som allerede er foretaget på ligebehandlingsområdet, jf. lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv., se nu lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006. Definitionen af direkte forskelsbehandling, som foreslås indsat i § 1 a, stk. 1, er identisk med definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Efter definitionen skal den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, ske ved, at personen, der føler sig krænket, sammenlignes med, hvordan en person af det andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk sammenligningsperson. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra a). I stk. 2 foreslås det præciseret, at enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. Periodeangivelsen er defineret i overensstemmelse med direktiv 92/85/EØF, hvortil der er henvist til i det omarbejdede ligestillingsdirektiv. Bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. og gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra c). Definitionen af indirekte forskelsbehandling, som foreslås indsat i § 1 a, stk. 2, er en tilpasning af den eksisterende definition i ligelønslovens § 1, stk. 2. Den foreslåede ændring indebærer i det væsentligste, at der i vurderingen skal lægges mindre vægt på antallet af berørte personer, der ved en kønsskæv effekt af en bestemmelse, betingelse eller praksis stilles ringere. Herudover er der foretaget en sproglig tilpasning. Definitionen er identisk med definitionen i § 1, stk. 3 i ligebehandlingsloven. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra b). Definitionen af løn, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 3, er ny, men i øvrigt i overensstemmelse med det allerede indarbejdede lønbegreb efter artikel 141, stk. 2, i EF-traktaten. Med definitionen angives det nu udtrykkeligt i loven, at løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra e).

## 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng. Folketingstidende, s. 6: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2008-chikane-i-loenmaessig-sammenhaeng

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 48–50. Særligt om stk. 11.

> Definitionen af chikane, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 4, svarer til definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 5. Chikanøs adfærd kan antage flere forskellige former, herunder adfærd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane på grund af køn kan forekomme, når en person fx bagtales, generes eller isoleres på grund af sit køn. Såvel den tilsigtede chikane (dvs. den chikane, som finder sted med det formål at krænke en persons værdighed,) som den utilsigtede chikane (dvs. den uagtsomme chikane, som ikke finder sted med det formål at krænke en persons værdighed, men imidlertid har denne virkning,) er omfattet af forbudet mod chikane. Til forskel fra sexchikane kan chikane foreligge, uden at chikanøren foretager sig noget aktivt over for den chikanerede person, fx ved lønmæssigt at ignorere og holde vedkommende uden for. Chikane i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling kan for eksempel foreligge i situationer, hvor en arbejdsgiver behandler den pågældende nedværdigende hver gang aflønning er på tale, såsom: »Du skal da ikke tro du får lønforhøjelse, sådan en dum gås som dig.« Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra c).

## 2008: sexchikane

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: sexchikane. Folketingstidende, s. 6: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2008-sexchikane

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 51 og 52. Særligt om stk. 12.

> Definitionen af sexchikane, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 5, er identisk med definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Med definitionen angives det nu udtrykkeligt i EU-retten, at seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet. Sexchikane defineres som »enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.« I dansk retspraksis er begrebet seksuel chikane også hidtil fortolket således, at seksuel chikane er i strid med ligebehandlingsprincippet, se også bemærkningerne til ligebehandlingsloven, jf. lovforslag L 17 fremsat 5. oktober 2005 i folketingsåret 2005/06. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra d).

## 2008: afvisning eller accept af chikane

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: afvisning eller accept af chikane. Folketingstidende, s. 6: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2008-afvisning-eller-accept-af-chikane

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 53 og 54. Særligt om stk. 13.

> I § 1 a, stk. 6, foreslås det præciseret, at chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, dog tilpasset den nu lidt ændrede sprogbrug i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra a).

## 2008: instruktion om forskelsbehandling

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: instruktion om forskelsbehandling. Folketingstidende, s. 6: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2008-instruktion-om-forskelsbehandling

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 64 og 65. Særligt om stk. 16.

> I § 1 a, stk. 7, foreslås det præciseret, at en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Bestemmelsen er identisk med ligebehandlingslovens § 1, stk. 7 og gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra b).

## L68: lønbegrebets rækkevidde

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: lønbegrebets rækkevidde. L68 som fremsat, s. 30: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-loenbegrebets-raekkevidde

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 14–18. Særligt om stk. 3.

> Definitionen på løn i stk. 3, jf. præambelbetragtning 21, forstås i denne lov i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun bør omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Definitionen på løn som beskrevet i præambelbetragtning 21 kodificerer således EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn, hvorefter begrebet løn omfatter alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Efter præambelbetragtning 21 bør princippet om lige løn overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.

## Artikel 3: løndefinitionen

Nødvendig EU-definition. Artikel 3: løndefinitionen. Original, s. 12: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-3-loendefinitionen

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 14–18. Særligt om stk. 3.

> a) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver

## Betragtning 21: hele lønbegrebet

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 21: hele lønbegrebet. Original, s. 4: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=4

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-betragtning-21-hele-loenbegrebet

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 15–18. Særligt om stk. 3.

> (21) Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. (6) F.eks. Domstolens dom af 9. februar 1982, Garland, sag C-12/81, ECLI:EU:C:1982:44; Domstolens dom af 9. juni 1982, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg, sag C-58/81, EU:C:1982:215; Domstolens dom af 13. juli 1989, Rinner-Kulhn, sag C-171/88, ECLI:EU:C:1989:328; Domstolens dom af 27. juni 1990, Kowalska, sag C-33/89, ECLI:EU:C:1990:265; Domstolens dom af 4. juni 1992, Bötel, sag C-360/90, ECLI:EU:C:1992:246; Domstolens dom af 13. februar 1996, Gillespie m. fl., sag C-342/93, ECLI:EU:C:1996:46; Domstolens dom af 7. marts 1996, Freers and Speckmann, sag C-278/93, ECLI:EU:C:1996:83; Domstolens dom af 30. marts 2004, Alabaster, sag C-147/02, ECLI:EU:C:2004:192.

## Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata. Høringsnotat til L68, s. 8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=8

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-skel-mellem-loenbegreb-og-redegoerel

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 16–18, 23, 24 og 66–68. Særligt om stk. 3 og 4; også om stk. 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

> I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver. Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn. Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2.

## L68: Årlig løn og timeløn

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: Årlig løn og timeløn. L68 som fremsat, s. 31: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-aarlig-loen-og-timeloen

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 22–24. Særligt om stk. 4.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 4, at der ved lønniveau i denne lov forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Den foreslåede ændring vil betyde, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

## L68: Gennemsnitlig lønforskel

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: Gennemsnitlig lønforskel. L68 som fremsat, s. 31: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-gennemsnitlig-loenforskel

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 26–28. Særligt om stk. 5.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 5, at der ved lønforskel mellem kønnene i denne lov forstås forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. Den foreslåede ændring vil betyde, at lønforskellen mellem kønnene beregnes som forskellen mellem mændenes og kvindernes gennemsnitlige lønniveau i procent af mændenes gennemsnitlige lønniveau.

## L68: Medianlønniveau

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: Medianlønniveau. L68 som fremsat, s. 31: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-medianloenniveau

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 29–31. Særligt om stk. 6.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 6, at der ved medianlønniveau i denne lov forstås det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved angivelse af medianlønniveau vil skulle angives det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.

## L68: Medianlønforskel

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: Medianlønforskel. L68 som fremsat, s. 31: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-medianloenforskel

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 32 og 33. Særligt om stk. 7.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 7, at der ved medianlønforskel mellem kønnene i denne lov forstås forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. Den foreslåede ændring vil betyde, at angivelse af medianlønforskel mellem kønnene vil skulle beregnes som kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af lønredegørelser, hvoraf medianlønforskel mellem kønnene vil skulle fremgå.

## L68: Lønkvartiler

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: Lønkvartiler. L68 som fremsat, s. 31: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-loenkvartiler

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 34–36. Særligt om stk. 8.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 8, at der ved lønkvartil i denne lov forstås hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved angivelse af lønkvartil vil skulle ske opdeling i fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af lønredegørelser, hvoraf andele af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hvert kvartil vil skulle fremgår.

## L68: Arbejde af samme værdi

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: Arbejde af samme værdi. L68 som fremsat, s. 31: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-arbejde-af-samme-vaerdi

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 37 og 39. Særligt om stk. 9.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 9, at der ved arbejde af samme værdi i denne lov forstås arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Efter den foreslåede § 1, stk. 3, er det færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under. Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at bløde færdigheder ikke må undervurderes. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering

## L68: kategori af lønmodtagere

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: kategori af lønmodtagere. L68 som fremsat, s. 31–32: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=31

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-kategori-af-loenmodtagere

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 42–45 og 66–68. Særligt om stk. 10; også om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

> Det foreslås i § 1 a, stk. 10, at der ved kategori af lønmodtagere i denne lov forstås lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver skal opdele lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, i grupper baseret på objektive, kønsneutrale kriterier. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 9 om, hvad der i denne lov forstås ved arbejde af samme værdi. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at Den foreslåede ændring vil gennemføre definitionerne i løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b-h, i dansk ret.

## Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn. Høringsnotat til L68, s. 7–8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=7

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-svar-om-aarlig-loen-og-tilsvarende-t

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 22–24. Særligt om stk. 4.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4. Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger.

## Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar – redegørelseskontekst. Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata. Høringsnotat til L68, s. 9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=9

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-svar-om-seks-aggregater-og-kategorid

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 28–31, 34, 35 og 46. Særligt om stk. 5, 6, 8 og 10.

> I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e. Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om: a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark. Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer. Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier. Høringsnotat til L68, s. 18–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=18

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-svar-om-disco-og-arbejdsgiverens-kat

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 42–44. Særligt om stk. 10.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelser på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion. Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet er imidlertid ikke begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Af samme grund fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser således til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet ikke er begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere kan således i praksis være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi

Direkte EU-definitioner. Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi. Original, s. 12: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-3-de-statistiske-begreber-og-arbejde-af

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 22 og 26–37. Særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8 og 9.

> b) »lønniveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn c) »lønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af de mandlige arbejdstageres gennemsnitlige lønniveau d) »medianlønniveau«: det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers arbejdstagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre e) »medianlønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige arbejdstagere f) »lønkvartil«: hver af fire lige store grupper af arbejdstagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste g) »arbejde af samme værdi«: arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikkediskriminerende og objektive kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4

## Artikel 3: kategorier af arbejdstagere

Nødvendig EU-definition. Artikel 3: kategorier af arbejdstagere. Original, s. 13: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-3-kategorier-af-arbejdstagere

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 42–46. Særligt om stk. 10.

> h) »kategori af arbejdstagere«: arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikkevilkårlig måde på grundlag af de ikkediskriminerende og objektive kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, af arbejdstagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis

## Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling

Nødvendige EU-definitioner. Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling. Original, s. 13: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-3-direkte-og-indirekte-forskelsbehandlin

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 4 og 10–12. Særligt om stk. 1 og 2.

> i) »direkte forskelsbehandling«: situation, hvor en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation j) »indirekte forskelsbehandling«: situation, hvor en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet på grundlag af et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige

## Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov

Direkte EU-norm og orlovskontekst. Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov. Original, s. 13: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-3-chikane-instruktion-og-graviditet-orlo

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 5, 6, 48–54, 64 og 65. Særligt om stk. 1, 11, 12, 13 og 16.

> 2. I dette direktiv omfatter forskelsbehandling: a) chikane og sexchikane som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/54/EF samt enhver mindre gunstig behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd, når sådan chikane eller behandling vedrører eller er et resultat af udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat i nærværende direktiv b) enhver instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn c) enhver form for mindre gunstig behandling i forbindelse med graviditet eller barselsorlov som omhandlet i Rådets direktiv 92/85/EØF (24) d) enhver form for mindre gunstig behandling som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 (25) på grund af køn, herunder med hensyn til fædreorlov, forældreorlov eller omsorgsorlov (24) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1). (25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79).

## Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt

Direkte EU-norm. Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt. Original, s. 13: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-3-intersektion-og-ingen-yderligere-datai

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 55–58, 61–63 og 66–68. Særligt om stk. 14 og 15; også om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 16.

> e) intersektionel forskelsbehandling, som er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF. 3. Stk. 2, litra e), medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i dette direktiv med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

## Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger. Original, s. 4: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=4

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-betragtning-22-ensartede-loenniveauoplysninger

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 22–24. Særligt om stk. 4.

> (22) For at sikre en ensartet udformning af de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, bør lønniveauer udtrykkes som årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Det bør være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat for arbejdstageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

## Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse. Original, s. 4–5: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=4

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-betragtning-25-kombinerede-grunde-og-datagraense

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 55, 58 og 61–63. Særligt om stk. 14 og 15.

> (25) Det hedder i artikel 10 i TEUF, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54/EF må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvad angår løn. Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvor et offers køn spiller en afgørende rolle, kan antage mange forskellige former i praksis. Der kan være tale om et krydsfelt mellem forskellige former for forskelsbehandling eller ulighed, når arbejdstageren er medlem af en eller flere grupper, der er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som beskyttet i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF (7) eller 2000/78/EF (8) på den anden side. Kvinder med handicap, kvinder af forskellig race og etnisk oprindelse, herunder romakvinder, og unge eller ældre kvinder er blandt de grupper, der kan blive udsat for intersektionel forskelsbehandling. Nærværende direktiv bør derfor præcisere, at det i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør være muligt at tage hensyn til en sådan kombination, hvorved enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes, og nationale domstole, ligebehandlingsorganer og andre kompetente myndigheder får mulighed for at tage behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af intersektionel forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, bestemme det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner. Det er vigtigt at anlægge en intersektionel tilgang for at forstå og imødegå lønforskellen mellem kønnene. Denne præcisering bør ikke ændre omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til nærværende direktiv. Navnlig bør arbejdsgiverne ikke forpligtes til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn. (7) Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22). (8) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

## L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse. L68 som fremsat, s. 32–33: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=32

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-hele-begrundelsen-for-intersektion-og-datagr

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 5, 55, 59–63 og 66–68. Særligt om stk. 1, 14 og 15; også om stk. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 16.

> Til nr. 6 Det fremgår af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 150 som fremsat, s. 5322, at den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, skal ske ved, at personen, der føler sig krænket, sammenlignes med, hvordan en person af det andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk sammenligningsperson. Det fremgår endvidere af den gældende § 1 a, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår desuden af den gældende § 1, stk. 1, i forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling i denne lov forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af nævnte beskyttelsesgrunde. Loven regulerer således forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt. Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i så fald allerede være omfattet af ligebehandlingsloven og lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L18 som fremsat, s. 12. Hverken lov om lige løn til mænd og kvinder, forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven indeholder en definition på intersektionel forskelsbehandling. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra e, fastsætter, at i dette direktiv omfatter forskelsbehandling intersektionel forskelsbehandling, som er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF. Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 3, stk. 2, litra e, anbefaler arbejdsmarkedets parter på den baggrund, at der indsættes en ny definition i lov om lige løn til mænd og kvinder på intersektionel forskelsbehandling. Det foreslås derfor i § 1 a at indsætte et nyt stk. 14, hvorefter der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Den foreslåede ændring vil betyde, at direktivets definition på intersektionel forskelsbehandling indføres i lov om lige løn til mænd og kvinder. Den foreslåede ændring forventes ikke at ændre på domstolenes eller Ligebehandlingsnævnets eksisterende praksis, da de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet allerede i dag i vidt omfang inddrager forskelsbehandling på grund af flere forskellige beskyttelseskriterier, hvis der nedlægges påstand herom. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra e, i dansk ret. Det foreslås endvidere i § 1 a at indsætte som nyt stk. 15, hvorefter stk. 14 ikke medfører yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn. Den foreslåede ændring vil betyde, at der ikke ændres på omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger. Navnlig er arbejdsgiverne ikke forpligtet til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn, således som det specifikt fremgår af direktivets artikel 3, stk. 3. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 3, i dansk ret.

## Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud

Anden dansk regel, der skal læses med. Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/242724#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-forskelsbehandlingslovens-grundliste-og-loenforb

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 56 og 57. Særligt om stk. 14.

> § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. § 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Stk. 3. En lønmodtager, hvis løn i strid med stk. 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.

## Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger

Anden dansk regel, der skal læses med. Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger. Retsinformation, s. 3: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/242724#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-forskelsbehandlingslovens-begraensning-af-person

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 62 og 63. Særligt om stk. 15.

> § 4. En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

## 2000/43: race og etnisk oprindelse

EU-henvisningskontekst. 2000/43: race og etnisk oprindelse. Original, s. 3: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=b8766eeb-05aa-41d9-935a-1c83402d3b1e&format=pdf&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2000-43-race-og-etnisk-oprindelse

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 56 og 57. Særligt om stk. 14.

> Artikel 1 Formål Formålet med dette direktiv er at fastlægge en ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse med henblik på at iværksætte princippet om ligebehandling i medlemsstaterne.

## 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering

EU-henvisningskontekst. 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Original, s. 3: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=27cc3913-6ba0-402c-8cdf-c5e1f7989673&format=pdf&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2000-78-religion-eller-tro-handicap-alder-og-sek

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 56 og 57. Særligt om stk. 14.

> Artikel 1 Formål Formålet med dette direktiv er, med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

## 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner

Direkte historisk EU-normgrundlag og fortsat definitionskontekst. 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner. EUR-Lex, s. 4–5: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054#page=4

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2006-54-artikel-2-de-oprindelige-faelles-definit

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 4, 5, 10, 11, 14, 48–54, 64 og 65. Særligt om stk. 1, 2, 3, 11, 12, 13 og 16.

> Artikel 2 Definitioner 1. I dette direktiv forstås ved: a) »direkte forskelsbehandling«: at en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation b) »indirekte forskelsbehandling«: at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige c) »chikane«: at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima d) »sexchikane«: at der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima e) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier f) »erhvervstilknyttede sikringsordninger«: ordninger, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (1), og som har til formål at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk. 2. I dette direktiv omfatter forskelsbehandling: a) chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd b) instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn c) enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet eller barselorlov som defineret i direktiv 92/85/EØF. (1) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.

## Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel

Dansk krydsnorm; selvstændigt arbejdsvilkårsspor. Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ligebehandlingslovens-selvstaendige-chikaneregel

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 49–52. Særligt om stk. 11 og 12.

> § 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse. Stk. 2. Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud mod seksuel chikane, herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane.

## Tilbagevenden og forbedringer efter fravær

Dansk krydsnorm om fravær. Tilbagevenden og forbedringer efter fravær. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-tilbagevenden-og-forbedringer-efter-fravaer

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 6. Særligt om stk. 1.

> § 8 a. En lønmodtager, der har udnyttet retten til fravær efter barselslovens §§ 6-14 a, 23 b eller 23 c, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for lønmodtageren, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sit fravær.

## Ligebehandlingslovens beskyttelse ved graviditet og orlov

Dansk krydsnorm om graviditet og orlov. Ligebehandlingslovens beskyttelse ved graviditet og orlov. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/942/pdf#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ligebehandlingslovens-beskyttelse-ved-graviditet

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 6. Særligt om stk. 1.

> § 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barselslovens §§ 6-14 a, 23 b eller 23 c, eller har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

## Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier

Direkte EU-normgrundlag. Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier. Original, s. 13–14: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-artikel-4-loenstrukturer-redskaber-og-kriterier

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 37, 39 og 45. Særligt om stk. 9 og 10.

> Artikel 4 Samme arbejde og arbejde af samme værdi 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 2. Medlemsstaterne træffer i samråd med ligebehandlingsorganerne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at analytiske værktøjer eller metoder stilles til rådighed og er let tilgængelige til at støtte og vejlede ved vurderingen og sammenligningen af arbejdets værdi i overensstemmelse med kriterierne i denne artikel. Disse værktøjer eller metoder skal give arbejdsgiverne og/eller arbejdsmarkedets parter mulighed for let at etablere og anvende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, der udelukker enhver lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. 3. Kommissionen kan, hvor det er relevant, ajourføre EU-dækkende retningslinjer vedrørende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). 4. Lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn. De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.

## Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier. Original, s. 5: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-betragtning-26-fire-faktorer-afvejning-og-yderli

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 37 og 39. Særligt om stk. 9.

> (26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

## L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3. L68 som fremsat, s. 28–29: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-hele-bemaerkningen-til-1-stk-3

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 37–39 og 45. Særligt om stk. 9 og 10.

> Til nr. 3 Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg F, L 236 som fremsat, s. 5570, at reglen tydeliggør hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved vurderingen af arbejdets værdi. Udtrykket »kvalifikationer og andre relevante faktorer« omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. Det følger endvidere af bemærkningerne, at praksis fra EU-Domstolen indebærer, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde. Det foreslås, at stk. 3 nyaffattes. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle have en lønstruktur, som gør det muligt for både arbejdsgiveren og lønmodtagerne at vurdere, hvem af lønmodtagerne, der udfører arbejde af samme værdi. Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere vil skulle have en struktur, der viser, hvordan lønmodtagerne aflønnes og for hvad. En lønstruktur fastsætter ikke lønnen, men den redegør for de objektive, kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for bedømmelsen af arbejdets værdi. En lønstruktur vil f.eks. kunne angive oplysninger om lønkategorier og -niveauer (f.eks. løntrin, lønbånd eller stillingsgrupper), kriterier for lønfastsættelse (f.eks. færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår) og om der fastsat kriterier for lønudvikling (f.eks. stigninger, bonus, tillæg). Der er metodefrihed i udformningen af lønstrukturen. Det afgørende er, om den gør lønmodtagerne i stand til at vurdere, hvem de kan sammenligne sig med. En arbejdsgiver vil f.eks. kunne opfylde kravet om en lønstruktur ved at have interne retningslinjer for løn eller en egentlig lønpolitik, som er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier. Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under. Disse kriterier er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Yderligere kriterier kan indgå, f.eks. krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, uanset forskelle i arbejdsmønstre. Da ikke alle kriterier er lige relevante for en bestemt stilling, vil forslaget indebære, at arbejdsgiveren bør afveje hvert af de fire kriterier på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Den foreslåede ændring vil også indebære, at yderligere faktorer også vil kunne tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at forhindre arbejdsgivere i at give lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver vil skulle anvende de kriterier, som virksomhedens lønstruktur baserer sig på, på en kønsneutral måde, herunder må relevante såkaldte bløde færdigheder ikke undervurderes i vurderingen af, om lønmodtagere udfører arbejde af samme værdi. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der med forslaget til det nye stk. 3 er lagt op til en direktivnær gennemførelse af artikel 4, stk. 4, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring

Ministerielle almindelige bemærkninger. L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring. L68 som fremsat, s. 9–10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=9

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-l68-de-almindelige-bemaerkningers-repraesentant

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 45. Særligt om stk. 10.

> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 26, jf. ovenfor, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. De objektive, kønsneutrale kriterier kan være aftalt med lønmodtagerrepræsentanten, hvor en sådan findes. Arbejdstagerrepræsentanten er den valgte tillidsrepræsentant på den konkrete arbejdsplads. Det bemærkes, at direktivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. Der er således med direktivet lagt op til en kodificering af EU-Domstolens praksis, for så vidt angår kriterier, der indgår ved vurderingen af arbejdets værdi. Det følger af direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, at arbejdsgiveren fastsætter hvilke lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og dermed opdelingen af lønmodtagerkategorier. Hvor det er relevant, fastlægges kategorier af lønmodtagere i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden. Det bemærkes i den sammenhæng, at det må være en forudsætning for dette, at der findes en lønmodtagerrepræsentant, samt at direktivet som nævnt ikke stiller krav om, at der skal være en sådan. Ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads.

## Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning. Høringsnotat til L68, s. 5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-svar-om-repraesentanter-klassifikati

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 45. Særligt om stk. 10.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne.

## Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning. Høringsnotat til L68, s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-skel-mellem-jobvaerdi-og-individuel

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 38. Særligt om stk. 9.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at de objektive, kønsneutrale kriterier færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, som er angivet i den foreslåede § 1, stk. 3, skal anvendes i vurderingen af arbejde af samme værdi og dermed i vurderingen af, hvilken kategori af lønmodtagere, der kan sammenligne sig med hinanden. Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med princippet om lige løn og løngennemsigtighedsdirektivet ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3, så forskellen på og formålet med de to typer af objektive kriterier er præciseret.

## Forslagets ikrafttræden og statistikovergang

Fremsat tilknyttet tidsregel. Forslagets ikrafttræden og statistikovergang. L68 som fremsat, s. 5: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-forslagets-ikrafttraeden-og-statistikovergang

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 3. Om hele paragraffen.

> § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027. Stk. 2. § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For arbejdsgivers indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse.

## Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav

Tilknyttet EU-tids- og gennemførelsesregel. Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav. Original, s. 23: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=23

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-direktivets-gennemfoerelsesfrist-og-henvisningsk

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 3. Om hele paragraffen.

> Artikel 34 Gennemførelse i national ret 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. juni 2026. De underretter straks Kommissionen herom. Ved underretning af Kommissionen skal medlemsstaterne desuden forelægge et sammendrag af resultaterne af en vurdering af den indvirkning, som deres gennemførelsesforanstaltninger har haft på arbejdstagere og arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere, samt en henvisning til, hvor en sådan vurdering er offentliggjort. 2. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

## Ministerens svar om sanktioner og kompetence

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar – afgrænset retsfølgekontekst. Ministerens svar om sanktioner og kompetence. Høringsnotat til L68, s. 22–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-ministerens-svar-om-sanktioner-og-kompetence

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 59, 60 og 66–68. Særligt om stk. 14; også om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15 og 16.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7. Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

## 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse

Begrundende EU-kontekst til definitionsreglerne. 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse. EUR-Lex, s. 1: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054#page=1

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2006-54-chikane-sexchikane-og-forebyggelse

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 48–54. Særligt om stk. 11, 12 og 13.

> (6) Chikane og sexchikane er i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og anses for forskelsbehandling på grundlag af køn i dette direktivs forstand. Disse former for forskelsbehandling forekommer ikke kun på arbejdspladsen, men også i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse. De bør derfor forbydes og være genstand for effektive, proportionelle og afskrækkende sanktioner. (7) I den forbindelse bør arbejdsgiverne og de ansvarlige for erhvervsuddannelserne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn og navnlig til at træffe foranstaltninger til forebyggelse af chikane og sexchikane på arbejdspladsen og ved adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse i overensstemmelse med national ret og praksis.

## 2006/54: graviditet og barsel som direkte forskelsbehandling

Begrundende EU-kontekst til direkte forskelsbehandling. 2006/54: graviditet og barsel som direkte forskelsbehandling. EUR-Lex, s. 3: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2006-54-graviditet-og-barsel-som-direkte-forskel

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 5. Særligt om stk. 1.

> (23) Ifølge Domstolens faste retspraksis udgør negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte forskelsbehandling på grund af køn. Sådan forskelsbehandling bør derfor eksplicit være omfattet af dette direktiv.

## 2006/54: tilbagevenden og forbedringer under barselsfravær

Begrundende EU-kontekst til orlovsrettigheder. 2006/54: tilbagevenden og forbedringer under barselsfravær. EUR-Lex, s. 3: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html#uddrag-2006-54-tilbagevenden-og-forbedringer-under-bars

Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 6. Særligt om stk. 1.

> (25) Af klarhedshensyn bør der endvidere eksplicit fastsættes bestemmelser om beskyttelsen af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder under barselorlov, navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde, til ikke at få dårligere arbejds- og ansættelsesvilkår, fordi de har taget en sådan orlov, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.
