Ligeløn og løngennemsigtighed – § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/1.md, lov/1-forarbejder.md, lov/1-hoering.md, lov/1-aftale.md, lov/1-praksis.md, lov/1-kilder.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/1.md =====

# § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1. Ændret ved L68 § 1, nr. 2, 3, 4. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 1 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 2, 3, 4, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Ændringer ved L68
- Kommentar, afsnit 1–109: Bestemmelsens funktion og status (1–2); Stk. 1: Det er kønsbestemt lønforskelsbehandling, der forbydes (3–7); Personer, arbejdsgivere og øvrige diskriminationsled (8–10); Hele lønnen – men ikke enhver statistikdefinition (11–13); Stk. 2: Lønstrukturer som en selvstændig pligt (14–17); Klassifikationssætningen fjernes; dens indhold er omstridt (18–19); Stk. 3: Jobbets værdi og sammenligningsrammen (20–24); De fire faktorer og de bløde færdigheder (25–28); Jobværdi er ikke det samme som individuel præstation (29–33); Aftalen med lønmodtagerrepræsentanterne (34–36); Stk. 4: Den tilsvarende kollektive ligelønspligt (37–42); Stk. 5: En særskilt og selektiv overenskomstordning (43–46); Aftalerne, høringen og statens fortsatte ansvar (47–50); Retsfølgerne og den konkrete anvendelse (51–52); Tekst- og versionsforbehold, som skal følge kommentaren (53–55); Dansk praksis (56–101); Implementeringsaftalen og 1. behandling (102–109)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 1, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.md), [L68 § 1, nr. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.md), [L68 § 1, nr. 4](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-4.md).
- **Kommentar**: 109 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 6 uddrag, heraf 3 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.1.1, 3.1.2 og 3.1.3): [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md).
- **Høringen**: 3 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.1, 2.1.1 og 3.1, med links til de enkelte høringssvar og 19 høringssvar gengivet som spor: [lov/1-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-hoering.md).
- **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (36: 17 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 9 fra L68 som fremsat, 4 fra Folketingstidende, 4 fra Høringsnotat til L68, 1 fra Retsinformation, 1 fra EUR-Lex): [lov/1-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-kilder.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 8 rækker i aftalen (art. 2, stk. 1, art. 2, stk. 2, art. 3, stk. 1, litra m, art. 4, stk. 1, art. 4, stk. 4, art. 19, stk. 1, art. 23, stk. 1 og art. 33) og 4 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 17 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (10 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (11 artikler), henstilling 2014/124/EU (6 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 66 afgørelser (18 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 40 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md) (13) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

### Pr. stykke

- **§ 1, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–13, 51, 52, 56–59, 69–77, 81–86 og 99–101; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; 21 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 2.
- **§ 1, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 2, 8–24, 29–33, 51–68, 78–80, 87–89, 93–98, 102, 103 og 108; direktivet, art. 1, 2, 4, 19, 24, 26, 27, 30 og 37; 29 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 1, art. 4, stk. 1, art. 4, stk. 4 og art. 19, stk. 1; L68 § 1, nr. 2.
- **§ 1, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1, 2, 14–36, 51–55, 60–68, 93–98, 102–104, 108 og 109; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 32 og 33; 8 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m og art. 4, stk. 4; L68 § 1, nr. 3.
- **§ 1, stk. 4**: kommentaren, afsnit 1, 2, 34–52, 90–92, 105–107 og 109; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2 og 27; 7 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 33.
- **§ 1, stk. 5**: kommentaren, afsnit 1, 2, 34–36, 43–55, 105–107 og 109; direktivet, art. 8, 13, 18 og 23; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 33; L68 § 1, nr. 4.

## Lovtekst

**§ 1.** Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.

*Stk. 2.* Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

*Stk. 3.* Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.

> Note til teksten: Lønstrukturerne, jf. stk. 1, henviser til et eksisterende stykke, men den nye struktursætning ligger i stk. 2.

*Stk. 4.* Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.

*Stk. 5.* Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst.

> Note til teksten: Ændringsnummer 4 efterlader formuleringen »en tilsvarende rettigheder og pligter«.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2

## Ændringer ved L68

### § 1, stk. 2 (ændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

Forventet tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

### § 1, stk. 3 (ny affattelse)

Gældende tekst: Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

Forventet tekst: Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.

### § 1, stk. 5 (ændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.

Forventet tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst.

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 56 af 109 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet.

### Bestemmelsens funktion og status

**[1]** § 1 fastlægger først, hvilken lønmæssig forskelsbehandling der er forbudt, og dernæst arbejdsgiverens ligelønspligt og vurderingen af arbejdets værdi. De to sidste stykker regulerer, hvornår tilsvarende kollektive regler træder i stedet for lovregler. De fem stykker må læses sammen: en overenskomst er ikke i sig selv en begrundelse for kønsbestemt lønforskel, og et statistisk gennemsnit er ikke i sig selv en afgørelse af en persons ligelønskrav.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; Direktivets formål og personelle anvendelsesområde; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1, nr. 2 og Til nr. 2; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5.*

**[2]** Den viste tekst er en redaktionel sammenskrivning, hvis L68 vedtages uændret som fremsat. Stk. 1 og 4 videreføres; stk. 2 og 5 ændres, og stk. 3 nyaffattes. Kommentarens nutidsform beskriver denne forventede tekst, når andet ikke er angivet. L68 er fortsat et forslag. Dets § 4 foreslår ikrafttræden 1. marts 2027 og en særskilt statistikovergang; dette er ikke det samme som direktivets gennemførelsesfrist 7. juni 2026.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; Artikel 34, stk. 1; L68 § 4, stk. 1–2.*

### Stk. 1: Det er kønsbestemt lønforskelsbehandling, der forbydes

**[3]** Stk. 1 omfatter både direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Det er ikke en almindelig regel om, at enhver lønforskel mellem ansatte er ulovlig. Det afgørende er sammenhængen med køn, den relevante sammenligning og de øvrige betingelser i loven. Omvendt er en neutral titel eller en enslydende lønpolitik ikke nok, hvis kriterierne i anvendelsen stiller det ene køn ringere.

*Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1 a, stk. 2.*

**[4]** Ved direkte forskelsbehandling behandles en person ringere på grund af køn i forhold til en person, som bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Definitionen i § 1 a, stk. 1, gør således også den hypotetiske sammenligning relevant. Den nævner særskilt dårligere behandling i forbindelse med graviditet og kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Dette er ikke en udtømmende afgrænsning af alle orlovsrelaterede lønspørgsmål.

*Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1 a, stk. 1; Til § 1, nr. 3; trykte sider 5321–5322.*

**[5]** Højesterets dom i sag 223/2010 giver et direkte dansk eksempel: at gå glip af en lønforhøjelse på grund af barsels- eller forældreorlov kunne være i strid med § 1, uden at det var afgørende, om hendes samlede løn var lavere end sammenlignelige mænds. Retten fandt i den konkrete sag en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede. Det er ikke en ubetinget ret til årlig lønforhøjelse. Brunnhofer understøtter den beslægtede sondring mellem hvert lønelement og samlet aflønning.

*Om stk. 1. Kilder: Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse; sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv).*

**[6]** Indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2, angår et tilsyneladende neutralt kriterium, en bestemmelse eller praksis, som stiller personer af det ene køn ringere. Ordningen kan kun opretholdes efter denne begrundelsesregel, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Begrundelsesreglen må ikke flyttes over til direkte forskelsbehandling som en generel undtagelse. Forarbejderne fra 2008 fremhæver desuden, at vurderingen ikke alene beror på antallet af berørte; de opstiller ikke en fast procentgrænse.

*Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1 a, stk. 2; Til § 1, nr. 3; trykte sider 5321–5322.*

**[7]** Bilka viser, hvorfor en neutral deltidsbetingelse kræver en konkret undersøgelse af kønsvirkningen og arbejdsgiverens begrundelse. Et udsagn om virksomhedens behov er ikke i sig selv en godkendt begrundelse. Statistik og bevisbyrde kan være afgørende for at bevise en overtrædelse, men må ikke erstatte den materielle regel eller behandles, som om enhver lønforskel allerede er diskrimination.

*Om stk. 1. Kilder: sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse.*

### Personer, arbejdsgivere og øvrige diskriminationsled

**[8]** Den materielle pligt i stk. 2 retter sig mod enhver arbejdsgiver. Direktivet omfatter både offentlige og private arbejdsgivere og afgrænser arbejdstagerkredsen under hensyn til EU-Domstolens praksis. Pligten til lige løn har ikke en grænse på eksempelvis 100 ansatte eller 5 procents lønforskel. Sådanne grænser hører til bestemte rapporterings- og opfølgningsregler og er ikke en tilladelse til mindre løndiskrimination. Ansøgerretten i § 1 c og direktivets artikel 5 har sit eget anvendelsesområde.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; Direktivets formål og personelle anvendelsesområde; Betragtning 18: hvem der kan være arbejdstager; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; Betragtning 18–19; artikel 1–2.*

**[9]** Forbuddet må læses med § 1 a. Chikane, sexchikane og dårligere behandling som følge af afvisning eller accept heraf samt instruktion om kønsdiskrimination er også omfattet efter deres nærmere regler. Disse eksisterende definitionsled omnummereres i forslaget. Det nye intersektionsled angår køn i kombination med andre beskyttede grunde; det gør ikke alle andre diskriminationsgrunde alene til ligelønssager. Reglen om, at der ikke kræves yderligere dataindsamling om andre grunde, indskrænker ikke selve diskriminationsforbuddet.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; § 1, nr. 5–6: § 1 a, navnlig nye stk. 9–16; Betragtning 21–26 og 29; artikel 3, stk. 1, litra a og g–j; stk. 2–3.*

**[10]** Offentlige myndigheders aktive pligt efter § 1 b er en yderligere opgave ved udformning og gennemførelse af regler, politikker og aktiviteter på lovens område. Den står ved siden af arbejdsgiverpligten og medfører ikke, at private arbejdsgivere har et svagere materielt ligelønsansvar.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; Til § 1, nr. 3–4; trykte sider 5322–5323.*

### Hele lønnen – men ikke enhver statistikdefinition

**[11]** Ligelønspligten omfatter alle lønelementer og lønvilkår. § 1 a, stk. 3, medregner grund- eller minimumsløn og andre ydelser, som modtages direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet, i penge eller naturalier. Derfor skal vurderingen også kunne omfatte eksempelvis bonus, tillæg og ansættelsesrelaterede pensions- eller andre goder. Ydelsens navn eller udbetalingstidspunkt afgør ikke alene, om den er løn; dens forbindelse med ansættelsen og den konkrete EU-praksis må undersøges.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Betragtning 21: hele lønbegrebet; L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; Betragtning 21–26 og 29; artikel 3, stk. 1, litra a og g–j; stk. 2–3; Til nr. 5, lønbegreb og lønniveau.*

**[12]** Løn omfatter mere end månedens kontantbeløb. Garland belyser naturalier og indirekte familieydelser efter pensionering, Bilka en ansættelsesbaseret virksomhedspension og Gillespie arbejdsgiverbetalt barselsydelse. Det afgørende bidrag er den konkrete forbindelse til arbejdsforholdet. Dommene gør hverken enhver social ydelse til løn eller lønkarakteren til et automatisk krav på en bestemt størrelse. De afgør heller ikke beregningsmetoden i de nye lønredegørelser.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: sag 12/81 (Garland præmis 4–12, især 5–11); sag 12/81 (Garland dispositiv 1–2; domsafslutning før generaladvokatens særskilte tekst); sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv).*

**[13]** Det materielle lønbegreb skal holdes adskilt fra det valgte beregningsgrundlag i en lønredegørelse. Høringsnotatet beskriver på den ene side det brede lønbegreb og på den anden side ministeriets vurdering af, at visse elementer ikke skal indgå i redegørelserne. Sidstnævnte støttes dér på en omtalt Kommissionsworkshop, hvis originalmateriale ikke er fundet. Dette er derfor ikke dokumentation for, at disse ydelser falder uden for den individuelle ligelønsret. Notatets henvisning til § 1, stk. 3, er også upræcis: den gældende løndefinition står i § 1 a, stk. 3.

*Om stk. 1 og 2. Kilder: Betragtning 21: hele lønbegrebet; L68: lønbegrebets rækkevidde; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2 Lønbegrebet; ministeriets svar fortsat på side 8.*

### Stk. 2: Lønstrukturer som en selvstændig pligt

**[14]** Den eksisterende pligt til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi består. L68 føjer en pligt til at anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, til første punktum. En arbejdsgiver skal dermed kunne arbejde med et grundlag, der gør lønfastsættelsen og sammenligningen forståelig, og ikke blot reagere, når en konkret lønforskel allerede er blevet påvist.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; § 1, nr. 2 og Til nr. 2.*

**[15]** I bemærkningerne nævnes lønkategorier, niveauer, løntrin eller lønbånd samt kriterier for lønfastsættelse og lønudvikling. Interne retningslinjer eller en lønpolitik kan være en form. Det er eksempler på strukturens indhold og udformning, ikke en udtømmende liste eller en godkendelsesordning. Metodefriheden skal udøves inden for formålet og de objektive, kønsneutrale krav i stk. 3.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Til nr. 3, 1. pkt. og lønstruktur/metodefrihed.*

**[16]** Stk. 2 sammenknytter den bestående pligt til lige løn og lige lønvilkår med det nye udtrykkelige krav om lønstrukturer. Et system er ikke tilstrækkeligt, blot fordi det har løntrin eller en kollektivt aftalt titel. Rummler retter prøvelsen mod arbejdets objektive krav og systemets samlede kønsvirkning. De nye krav følger imidlertid af direktivet og den fremsatte norm, ikke af at Rummler skulle have fortolket dem på forhånd.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); Jobværdi, faktorer og individuel løn skal holdes adskilt.*

**[17]** Ministeriet skelner i høringsnotatet mellem kriterier, som bestemmer arbejdets værdi, og objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, som kan forklare forskellig løn ved arbejde af samme værdi. Det er ikke en generel tilladelse til at kalde en lønforskel præstationsbestemt uden at kunne underbygge forklaringen. Strukturkravet og prøvelsen af den konkrete lønforskel må derfor holdes adskilt.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger.*

### Klassifikationssætningen fjernes; dens indhold er omstridt

**[18]** Den gældende anden sætning i stk. 2 kræver, at et anvendt fagligt klassifikationssystem bygger på samme kriterier for mænd og kvinder og udelukker kønsdiskrimination. L68 ophæver hele denne sætning. Den historiske begrundelse fra 2008 beskrev allerede reglen som en kodificering af det eksisterende ligelønsprincip.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; § 1, nr. 2 og Til nr. 2; Til § 1, nr. 2; trykt side 5321.*

**[19]** Ministeriet begrunder ophævelsen med, at klassifikationsreglens indhold falder inden for og opfyldes af det nye, mere detaljerede stk. 3 og derfor er overflødigt som særskilt sætning. Det argument må prøves sammen med artikel 4 i direktiv 2006/54, hvor klassifikationsreglen fortsat står. Ophævelsen af den danske sætning ophæver ikke EU-reglen, og ministeriets erstatningsargument er ikke i sig selv en afgørelse af enhver konkret models lovlighed. Indsigelsen mod ophævelsen fra høringen står under fanen Høring.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Afsnit 2.1, ministeriets bemærkninger om ophævelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.; Forbud, lønkarakter og diskriminationsform er forskellige spørgsmål.*

### Stk. 3: Jobbets værdi og sammenligningsrammen

**[20]** Det nye stk. 3 erstatter den korte helhedsvurdering med en udfoldet regel. Lønstrukturen skal gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere er i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Spørgsmålet er derfor ikke besvaret alene ved samme titel, samme løntrin, en DISCO-kode eller en eksisterende lønforskel. De faktisk relevante krav og vilkår i arbejdet skal kunne undersøges.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3.*

**[21]** Brunnhofer viser, at samme overenskomstgruppe ikke afgør jobværdien, og at en indsigelse om samme samlede løn ikke uden videre besvarer en forskel i et personligt tillæg. Jobbenes faktiske krav, det omtvistede lønelement og en eventuel kønsuafhængig forklaring må holdes adskilt. Også muligheden for at finde en sammenligningsperson eller bruge andet bevis skal skilles fra det endelige bevis for samme værdi og diskrimination.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); Adgang til at sammenligne er ikke et færdigt jobværdibevis.*

**[22]** Kategorien af lønmodtagere i § 1 a, stk. 10, er en gruppering til de nærmere gennemsigtighedsregler, baseret på samme arbejde eller samme værdi. Den må ikke blive en cirkelslutning, hvor arbejdsgiverens eksisterende kategorier selv afgør, hvem der retligt kan sammenlignes. Definitionens krav om en ikkevilkårlig gruppering efter objektive, kønsneutrale kriterier må derfor anvendes på arbejdets faktiske indhold; en DISCO-kode kan ikke alene erstatte denne vurdering.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; § 1, nr. 5–6: § 1 a, navnlig nye stk. 9–16; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3.*

**[23]** Sammenligning er heller ikke nødvendigvis begrænset til samtidig ansættelse hos samme arbejdsgiver. Bemærkningerne beskriver EU-reglen om en fælles kilde, som fastsætter de relevante lønvilkår. Det giver ikke en almindelig adgang til at sammenligne alle fag og sektorer uden de øvrige betingelser. Et ønske om en national model på tværs af fag og sektorer skal holdes adskilt fra de gældende betingelser for den individuelle bevisførelse. Hvis der ikke kan fastslås et reelt sammenligningsgrundlag, åbner artikel 19, stk. 3, for andre beviser, herunder statistik og hypotetisk sammenligning. Det gør ikke ethvert statistisk udsving til tilstrækkeligt bevis for forskelsbehandling.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 28: sammenligningsgrundlag og andre beviser; Betragtning 29: samme kilde og sammenligning over tid; Punkt 3.1.2–3.1.3 om sammenligning og kategorier; Artikel 18, stk. 1–2, og artikel 19, stk. 1–3.*

**[24]** Novozymes er et konkret dansk eksempel under et ligelønsprotokollat. Ikke-udnævnte laboranter og teknikere kunne ved påstand 1 sammenlignes som tilstrækkeligt homogene grupper, men de faktiske opgaver og vilkår gav efter den samlede bevisførelse ikke samme arbejdsværdi. Fælles lønaftale og uddannelsesniveau afgjorde ikke sagen. Kendelsen er ingen generel regel om de to fag, og spørgsmålet om udnævnte ved påstand 2–3 stod åbent. Det senere nye krav om bløde færdigheder kan ikke erstattes af kendelsens historiske kriterier.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau.*

### De fire faktorer og de bløde færdigheder

**[25]** Kriterierne skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. I bemærkningerne er færdigheder eksempelvis den viden, de kvalifikationer og kompetencer, som jobbet kræver; indsats er fysisk, mental og psykisk energi i rollen; ansvar knytter sig til funktionen; arbejdsvilkår er rammerne og omstændighederne for udførelsen. Relevante yderligere faktorer kan inddrages for det konkrete job eller den konkrete stilling.

*Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, forklaring af de fire faktorer.*

**[26]** Alle fire faktorer hører til vurderingen, men loven fastsætter ikke ens vægt eller en universel pointmodel. Bemærkningerne og direktivets betragtning 26 forbinder afvejningen med faktorernes konkrete relevans. Supplerende kriterier må ikke blive en vej til at omgå de fire faktorer eller genindføre kønsskæv værdisætning.

*Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, relevans/vægtning/yderligere kriterier.*

**[27]** Relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Ministeriet nævner samarbejde, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling som eksempler. Det kræver konkret vurdering af arbejdsfunktionen; der er hverken en fast vægt eller en udtømmende liste. Kravet må også anvendes kritisk på eksisterende kategorier, så en traditionel værdisætning ikke blot videreføres uden vurdering af jobbets relevante færdigheder. Ministeriet oplyste i høringsnotatet, at det ville give adgang til EIGE-retningslinjer, og forventede at udarbejde vejledning. Et sådant tilsagn er ikke en godkendelse af en bestemt model.

*Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, bløde færdigheder; Afsnit 2.1, sidste ministerafsnit før 2.1.1; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4.*

**[28]** EIGEs offentlige toolkit kan hjælpe med at omsætte jobkravene til en undersøgelse af blandt andet kommunikation, ansvar og emotionel indsats. Det må bruges med sit udtrykkelige forbehold: det er frivillig vejledning, ikke en bindende model eller garanti for lovlighed. Rummlers systembetragtning og Royal Copenhagens konkrete akkordkontekst giver yderligere perspektiv uden at fastsætte en universel metode.

*Om stk. 3. Kilder: EIGE giver et anvendeligt, frivilligt metodegrundlag; sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); sag C-400/93 (Royal Copenhagen præmis 44–47); sag C-400/93 (Royal Copenhagen konklusion 1–5, navnlig punkt 5 på PDF-side 23).*

### Jobværdi er ikke det samme som individuel præstation

**[29]** Analysen bør holdes i to led. Først undersøges, om arbejdet er det samme eller har samme værdi. Dernæst undersøges en eventuel lønforskel og dens konkrete begrundelse. Individuelle resultater eller kompetencer ud over jobbets krav kan ikke uden videre bruges til at omdefinere selve jobværdien. Det er kommentarens analytiske sondring, støttet af de præciserede bemærkninger og den tilknyttede praksis.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, særskilt afsnit om forskellig løn; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger.*

**[30]** Kenny og Brunnhofer understøtter, at faktiske arbejdsopgaver, kvalifikationskrav og vilkår skal undersøges bag en stillingsbetegnelse eller løngruppe. Cadman vedrører derimod erfaring som lønbegrundelse: anciennitet er normalt egnet til at belønne relevant erfaring, men alvorlig konkret tvivl udløser nærmere begrundelseskrav. Samme jobværdi er således ikke det samme spørgsmål som enhver objektiv begrundelse for forskellig individuel løn.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: sag C-427/11 (Kenny præmis 20–34, især 27–29 og 34); sag C-427/11 (Kenny præmis 36–41: den objektive begrundelse); sag C-427/11 (Kenny præmis 47–52 og dispositiv); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); sag C-17/05 (Cadman præmis 29–40); sag C-17/05 (Cadman dispositiv).*

**[31]** Ministeriets høringsnotatsvar skelner mellem jobvurderingen og objektive, kønsneutrale og upartiske grunde til forskellig løn ved sammenligneligt arbejde. Ministeriet oplyser, at bemærkningerne er tilrettet for at præcisere forskellen på og formålet med de to typer kriterier. I det fremsatte L68 står forklaringen om præstationer i et særskilt afsnit; den tidligere sammenkædning i februarudkastet må derfor ikke gengives som uændret. De indsigelser, der førte til spørgsmålet, står under fanen Høring.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger; Til nr. 3, med fortsættelse på PDF-side 46.*

**[32]** Det er kriteriernes konkrete indhold og anvendelse, der må undersøges. Danfoss sondrer blandt andet mellem fleksibilitet som arbejdskvalitet og som tilpasning til skiftende tid og sted; uddannelse skal have forbindelse til opgaverne. Cadman kvalificerer anciennitetens betydning. Disse historiske kriterieafgørelser kan ikke bruges til at gøre de nye selvstændige struktur- eller oplysningspligter betingede af et allerede bevist løngab.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: Danfoss: kriteriets faktiske indhold og jobrelevans; sag C-17/05 (Cadman præmis 29–40); sag C-17/05 (Cadman dispositiv).*

**[33]** Den ældre helhedsvurdering forsvinder som ordlyd, men L68 knytter den til kriteriernes konkrete relevans for arbejdet. Originalteksten til L236 fra 1991–92 indeholder en bredere historisk forklaring om både personrelaterede og jobrelaterede kriterier samt direkte vurdering af jobværdi uafhængigt af almindelig løndannelse. Dette er historik med sin egen ordlyd, ikke en moderne generel godkendelse af personlige meritter som jobværdi.

*Om stk. 2 og 3. Kilder: 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; Pkt. 3.1.1 og Til nr. 3; henvisning til L236/1991–92; Til § 2, nr. 2, hele afsnittet over sp. 5569–5570.*

### Aftalen med lønmodtagerrepræsentanterne

**[34]** Lovteksten kræver kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller repræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Det er stærkere end blot at drøfte kriterierne. Ministeriet beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter og anfører, at direktivet ikke pålægger valg af en repræsentant. Manglende repræsentant fjerner ikke kravene til objektive, kønsneutrale kriterier.

*Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3; Pkt. 3.1.3, repræsentant og kategoriopdeling; Afsnit 2.1, ministeriets første svarafsnit.*

**[35]** Der er et konkret spænd mellem den operative formulering er aftalt, de specielle bemærkningers aftales og de almindelige bemærkningers kan være aftalt. De forskellige formuleringer vises ordret i kildeindgangen. De må ikke sammenfattes, som om drøftelse uden aftale altid er tilstrækkelig. Spørgsmålene om flere repræsentanter, vægtning og en ordning ved manglende enighed består; høringens forslag om en otteugersmodel med efterfølgende ensidig fastlæggelse er ikke den fremsatte lovregel.

*Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3.*

**[36]** Ministeriets svar fastholder aftale om kriterierne, henviser til arbejdsgiverens ansvar for gruppeopdelingen og peger på fagretlig eller almindelig domstolsbehandling ved uenighed. Det afklarer ikke udtømmende en generel adgang til at erstatte aftale med ensidig fastlæggelse eller koordineringen mellem flere repræsentanter. Et særskilt dækningsspørgsmål er medarbejdere, som ikke er medlemmer af den pågældende overenskomstbærende organisation; de kan være organiseret andetsteds. Der kan ikke udledes en faktisk repræsentationsordning alene af ministeriets begrebsforklaring.

*Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.1, ministeriets tredje svarafsnit.*

### Stk. 4: Den tilsvarende kollektive ligelønspligt

**[37]** Stk. 4 videreføres uændret. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. Det er derfor nødvendigt at identificere den relevante overenskomst, dens indhold og hvem den omfatter. At en virksomhed har en overenskomst, eller at en løn er forhandlet kollektivt, besvarer ikke i sig selv disse spørgsmål.

*Om stk. 4. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5.*

**[38]** Stk. 4s overenskomstforbehold er knyttet til en tilsvarende pligt og dens omfang. Det bør derfor ikke forklares, som om enhver kollektiv dækning i sig selv fjerner den individuelle ligelønsbeskyttelse. Dommen i sag 143/83 viser den historiske EU-retlige grænse: kollektiv gennemførelse kan anvendes, men staten skal sikre fuld beskyttelse, hvor den ikke er effektivt sikret på anden måde. Dommen vedrørte mangler i 1976-loven og er ingen konstatering af et nyt traktatbrud eller en nutidig bedømmelse af bestemte aftaler.

*Om stk. 4. Kilder: sag 143/83 (143/83 præmis 7–11, især præmis 8 hen over sideskiftet); sag 143/83 (143/83 præmis 13–16 og konklusion 1; prøvelsesgrænser i 14–15); Kollektiv gennemførelse bevarer statens resultatansvar.*

**[39]** Overenskomstforbeholdet skal holdes adskilt fra en lønmodtagers afkald. § 5 udelukker afkald på lovens rettigheder; en individuel aftale om lavere kønsbestemt løn bliver ikke lovlig ved at blive kaldt en aftaleløsning. Samtidig angår stk. 4 anvendelsen af det kollektive ligelønsgrundlag, ikke en tilladelse til kønsdiskrimination i overenskomsten.

*Om stk. 4. Kilder: Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2.*

**[40]** Lønnens kollektive tilblivelse afgør heller ikke, om en lønforskel er lovlig. I Enderby kunne særskilte forhandlinger ikke alene begrunde lønforskellen mellem funktioner, der i forelæggelsen var forudsat at have samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende blev udøvet af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd. Royal Copenhagen giver det supplerende forbehold: kollektiv eller lokal forhandling kan indgå i den konkrete vurdering af objektive grunde. De to domme giver hverken automatisk fritagelse eller automatisk tilsidesættelse af en overenskomst.

*Om stk. 4. Kilder: Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse; sag C-400/93 (Royal Copenhagen præmis 44–47); sag C-400/93 (Royal Copenhagen konklusion 1–5, navnlig punkt 5 på PDF-side 23).*

**[41]** Ministeriet anfører i bemærkningerne til bevisbyrdereglerne, at overenskomstmæssige ligelønskrav efter stk. 4 behandles fagretligt. Det skal læses sammen med de konkrete kompetenceregler. § 4 har et afgrænset fagretligt led om det dér omtalte krav, mens § 4 a og § 6 regulerer adgang til retslige instanser og ligelønsprøvelse. En generel forumafgørelse for alle nye informationskrav eller alle medarbejdere uden medlemskab af den relevante organisation kan ikke udledes af den ene bemærkning.

*Om stk. 4. Kilder: L68: ministeriets forumangivelse ved kollektiv ligelønspligt; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Til § 1, nr. 14, afsnit om prøvelse af ligelønskrav.*

**[42]** Novozymes viser en konkret fagretlig prøvelse efter et ligelønsprotokollat, men dokumenterer ikke alle overenskomsters personkreds, rettigheder eller retsmidler. En kommentar til stk. 4 må derfor holde det materielle ligelønskrav, den konkrete aftaledækning og spørgsmålet om forum adskilt. Den nærmere danske proces- og aftalevurdering kræver sit eget grundlag; det kan ikke erstattes af de her gennemgåede EU-principper.

*Om stk. 4. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau; sag 143/83 (143/83 præmis 7–11, især præmis 8 hen over sideskiftet); sag 143/83 (143/83 præmis 13–16 og konklusion 1; prøvelsesgrænser i 14–15); Kollektiv gennemførelse bevarer statens resultatansvar.*

### Stk. 5: En særskilt og selektiv overenskomstordning

**[43]** Stk. 5 har et andet og mere præcist opregnet genstandsfelt end stk. 4. Det hidtidige statistikforbehold udvides til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Samtidig ændres betingelsen fra en tilsvarende forpligtelse til tilsvarende rettigheder og pligter. Den redaktionelle lovtekst bevarer det efterladte ord »en«, som det står i forslaget; kommentaren retter ikke forslagets tekst.

*Om stk. 4 og 5. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; § 1, nr. 4, sammenholdt med nr. 7 og 13; § 1, nr. 4; operationerne anvendt på LBK § 1, stk. 5.*

**[44]** Listen omfatter føransættelsesoplysninger og lønhistorik, adgang til lønkriterier og lønoplysninger samt de nævnte redegørelses-, kontrol- og vurderingspligter. § 2 a, § 2 b, § 5 c, § 5 e, stk. 1, og § 5 g står ikke i denne liste. § 2 a har selv et overenskomstforbehold vedrørende retten til at dele egen løn. De forskellige regler må derfor undersøges hver for sig; man kan hverken tilføje udeladte paragraffer eller afgøre hele samspillet med stk. 4 alene ved deres fravær.

*Om stk. 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; § 1, nr. 4, sammenholdt med §§ 2 a, 2 b, 5 c, 5 e, stk. 1, og 5 g.*

**[45]** Ordene rettigheder og pligter og begrænsningen i det omfang kræver en konkret ækvivalensvurdering. Ministeriets forklaring er, at den kollektive ordning skal anvendes, hvor lønmodtageren har tilsvarende rettigheder og pligter. Kommentarens praktiske følge er, at overenskomsttekst, personkreds, dækningsområde og håndhævelse må kunne identificeres. En beskrivelse af parternes fælles hensigt er ikke tilstrækkelig dokumentation for alle disse forhold.

*Om stk. 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Til § 1, nr. 4, afsnittet om tilsvarende rettigheder og pligter.*

**[46]** Opregningen må heller ikke kopieres over i håndhævelsesreglerne. Den foreslåede bevisbyrderegel omfatter hele § 5 e i sin henvisning, mens stk. 5-forbeholdet kun nævner stk. 2 og 3. Bødelisten har sin egen afgrænsning. Det er forskellige retlige spørgsmål: hvilken regel gælder, hvem skal bevise hvad, og hvilket brud kan sanktioneres.

*Om stk. 4 og 5. Kilder: § 1, nr. 4, over for nr. 14: foreslået § 6, stk. 3; § 1, nr. 4, over for nr. 15: foreslået § 6 b, stk. 1.*

### Aftalerne, høringen og statens fortsatte ansvar

**[47]** Ministeriets almindelige bemærkninger forklarer ændringen som hensyntagen til parternes eventuelle aftaleimplementering. Høringsnotatet beskriver implementeringsaftalerne som grundlag for lovgennemførelsen og som en indikation på parternes forståelse af direktivet i relation til egne overenskomster. Det er ministeriets beskrivelse af processen og aftalernes rolle; den erstatter ikke en undersøgelse af en konkret aftales ordlyd og rækkevidde. Organisationernes forskellige tilslutninger og forbehold er bevaret særskilt som historiske leads. Selve implementeringsaftalen er nu offentliggjort (L 68 – bilag 2); se afsnit 105–106.

*Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5; Afsnit 3.1, ministeriets bemærkninger; implementeringsaftalen om art. 33.*

**[48]** Ministeriet oplyser, at implementeringsaftaler er en sædvanlig del af Implementeringsudvalgets arbejde, og omtaler de offentlige parters tilslutning den 11. august 2025. Ministeren sendte den 26. oktober 2026 implementeringsaftalen, de offentlige arbejdsgiveres brev og de to forståelsespapirer til Folketingets udvalg (L 68 – bilag 2); de står ordret på siden. Forståelsespapirerne indeholder ikke bestemmelser om rettigheder og pligter svarende til de paragraffer, stk. 5 opregner, og de konkrete overenskomster foreligger ikke her. Kommentaren tager derfor ikke konkret stilling til en bestemt kollektiv ordnings rettigheder, ikrafttræden eller personkreds.

*Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle; Afsnit 3.1, ministeriets bemærkninger; Punkt I, EU-direktiv om løngennemsigtighed, og bilagslisten; ministerens oversendelsesbrev af 26. oktober 2026; de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4); forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5); forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6).*

**[49]** Direktivets artikel 30 beskytter kollektive forhandlinger og skridt, mens artikel 33 samtidig fastholder statens ansvar for, at direktivets resultater til enhver tid garanteres. Artikel 27 tillader gunstigere regler og lader ikke gennemførelsen begrunde et ringere beskyttelsesniveau. Disse normer skal samordnes; forhandlingsautonomi er ikke en automatisk fritagelse fra ligeløn, og statens resultatansvar afgør ikke alene en konkret dansk forum- eller overenskomsttvist.

*Om stk. 4 og 5. Kilder: Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; Artikel 30: kollektive forhandlinger og skridt; Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar; Betragtning 64: parternes rolle og garantien for resultatet; Artikel 27: gunstigere regler og beskyttelsesniveau; Artikel 33; EUT L 132/43; Artikel 30; EUT L 132/42; Artikel 27, stk. 1–2; EUT L 132/41.*

**[50]** Der er heller ikke grundlag for en almindelig ret til at vente til næste overenskomstforhandling med nødvendig afhjælpning. En sådan formulering fandtes i udkastets bemærkning om fælles lønvurdering. Det fremsatte forslag omtaler i stedet parternes fælles ansvar for at tage initiativ, mens det operative krav om afhjælpning inden for rimelig frist består. Den dokumenterede versionsforskel bevares; en konkret fristvurdering må foretages efter den relevante regel og situation.

*Om stk. 4 og 5. Kilder: Til § 5 f, stk. 4, afsnit om overenskomstændringer; Til § 5 f, stk. 4, sidste afsnit.*

### Retsfølgerne og den konkrete anvendelse

**[51]** Et brud på ligelønspligten og et brud på en informationspligt er forskellige spørgsmål. § 2 indeholder retten til lønforskellen og særskilt adgang til godtgørelse for lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrde, repressaliebeskyttelse, forældelse og øvrige håndhævelsesregler skal anvendes efter deres egne betingelser. En oplysningsfejl beviser ikke i sig selv materiel kønsdiskrimination, og denne kommentar fastsætter ingen standardtakst for godtgørelse.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Til § 1, nr. 3–4; trykte sider 5322–5323; Artikel 18, stk. 1–2, og artikel 19, stk. 1–3; § 1, nr. 4, over for nr. 14: foreslået § 6, stk. 3; § 1, nr. 4, over for nr. 15: foreslået § 6 b, stk. 1.*

**[52]** Ved konkret anvendelse bør man derfor identificere arbejdet og lønelementerne, fastlægge den relevante sammenligning, undersøge kønseffekten og eventuelle lovlige begrundelser og derefter afklare det kollektive grundlag og håndhævelsesvejen. Det er en analytisk rækkefølge til læsningen, ikke nye lovbestemte procestrin eller en erstatning for den konkrete bevisbedømmelse.

*Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2.*

### Tekst- og versionsforbehold, som skal følge kommentaren

**[53]** Den forventede lovtekst bevarer forslagets henvisning »jf. stk. 1« i det nye stk. 3, selv om strukturkravet indsættes i stk. 2. Den bevarer også ordet »en« foran flertalsleddet i stk. 5. Sammenstillingsbilaget springer ændringsnummer 4 over; her er den operative ændringsinstruktion anvendt. Ingen af disse særheder repareres skjult i kommentaren.

*Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3; Bilag 1, højrespalten fra ændringsnr. 3 til nr. 5, samt venstrespalten § 1, stk. 5; § 1, nr. 4; operationerne anvendt på LBK § 1, stk. 5.*

**[54]** Ved historikken skal man også være opmærksom på de præcise kildehenvisninger: L68 angiver Tillæg F ved L236, men den historiske original står i Tillæg A; den historiske statistikbegrundelse findes i L99, hvor L68 skriver L 526. Udkastets begrundelser og henvisninger er ikke identiske med det fremsatte forslag.

*Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Originalen i Tillæg A, Til § 2, nr. 2, sp. 5569–5570; sammenholdt med L68, PDF-side 8 og 28–29; Til § 1, nr. 4; lov nr. 562 af 9. juni 2006 og angivet L 526, s. 2946; Til § 1, nr. 1: § 1, stk. 6; trykt side 2946; Til § 1, nr. 2; § 1, nr. 3 og sammenstillingens nr. 3; Til nr. 3, med fortsættelse på PDF-side 46; Pkt. 2.1.1–2.1.3; især side 15.*

**[55]** Titelfodnoten oplyser om direktivgennemførelse; den beviser ikke i sig selv fuld materiel gennemførelse eller underretning. Den foreslåede EUT-dato for 2024/1500 er 14. maj 2024, mens den officielle EU-udgave er offentliggjort 29. maj 2024. Lovteksten bevarer den fremsatte dato og gør afvigelsen synlig.

*Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: § 1, nr. 1; Bemærkninger til § 1, nr. 1, fra nederst på side 27 til før Til nr. 2 på side 28; EUT-originalens forside: retsakttitel og publikationshoved.*

### Dansk praksis

**[56]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[57]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[58]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[59]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[60]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[61]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[62]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[63]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[64]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[65]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[66]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[67]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[68]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[69]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[70]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[71]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[72]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[73]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[74]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[75]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[76]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[77]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[78]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[79]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[80]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[81]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[82]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[83]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[84]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[85]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[86]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[87]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[88]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[89]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[90]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole.

*Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[91]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene.

*Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[92]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager.

*Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[93]** Højesterets flertal lagde til grund, at to nyansatte konsulenter efter en begrænset indlæringsperiode i ikke uvæsentligt omfang udførte opgaver, som den kvindelige konsulent ikke havde haft og heller ikke kom til at udføre. Der var derfor ikke samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Én dommer fandt, at arbejdet var af samme værdi, og at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at lønforskellen ikke skyldtes køn.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.*

**[94]** Afgørelsen illustrerer nødvendigheden af at beskrive faktiske funktioner og den relevante periode. En fælles titel eller en kort indkøringsfase med lignende opgaver løser ikke i sig selv værdispørgsmålet. Den historiske bevisvurdering må samtidig læses med sin dissens.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.*

**[95]** Dommen anvender ikke L68s nye opregning af kriterier og er ingen godkendelse af enhver forskel begrundet i kvalifikationsforventninger. Dens bidrag er den konkrete sammenligning, ikke et alternativ til de gældende eller foreslåede normkrav. Historisk konkret sammenligning. Stillingsbetegnelsen eller forventet kvalifikation alene er ikke en generel undtagelse fra ligeløn; dommens faktiske opgaver og dissens skal med.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.*

**[96]** Landsretten lod arbejdsgiveren bære bevisbyrden på grund af lønsystemets skøn og de kønsopdelte lønoplysninger. Arbejdsgiveren løftede den: den oprindelige indplacering byggede på en kvalifikationsvurdering, og den senere forhøjelse var begrundet i dokumenteret omsætningsfremgang. Samme kriterium var tidligere anvendt til fordel for den kvindelige medarbejder.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.*

**[97]** Bevisbyrdens overgang er dermed ikke det samme som, at diskrimination allerede er endeligt fastslået. Arbejdsgiverens forklaring må prøves konkret og kan efter omstændighederne støttes af, at kriteriet faktisk har været anvendt på tværs af køn.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.*

**[98]** Afgørelsen skal ikke læses som en generel adgang til at definere jobbets værdi ved individuelle resultater eller til at begrunde enhver startløn med kandidatens lønkrav. Det historiske lønforløb og den konkrete dokumentation var afgørende; de nye gennemsigtighedspligter var ikke til prøvelse. Historisk konkret vurdering af de faktiske arbejdsresultater og lønforløb. Dommen er ikke en generel tilladelse til at begrunde enhver lønforskel med et lønkrav eller omsætning; nye struktur- og kriteriepligter er ikke prøvet.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.*

**[99]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[100]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[101]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[102]** Stk. 2 og 3 bygger på parternes forslag under direktivets artikel 4, stk. 4: »Ligelønslovens § 1, stk. 2 affattes således:« og »Som nyt stk. 3 i ligelønslovens § 1 indsættes:«. Parterne skrev: »Ligelønslovens § 1, stk. 2-3 erstattes.« Stk. 2 svarer til forslaget med et ekstra komma. Stk. 3 følger forslaget med disse forskelle: L 68 tilføjer »jf. stk. 1« (afsnit 53) og skriver »lønmodtagere« for »arbejdstagere«. Forslagets første punktum er delt, så »Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier« er et selvstændigt krav. Kriterierne skal være aftalt »med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden«, hvor forslaget sagde »der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter«; begge har »hvis sådanne findes«. De følgende punktummer er samlet, og forslagets sidste punktum, »Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.«, indgår i det foregående punktum uden ordet »Navnlig«. Klassifikationssætningen i den gældende stk. 2 (afsnit 18–19) er ikke nævnt i rækken; den forsvinder, fordi hele stykket erstattes.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 1.*

**[103]** Parterne forklarede lønstrukturbegrebet sådan: »Parterne er enige om, at begrebet lønstrukturer ikke fastsætter lønnen, men gør det muligt at sammenligne om arbejdstagerne befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier.« og »Det betyder fortsat, at lønnen kan fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, såsom fx kollektive overenskomster.« L 68’s bemærkninger (s. 9) gengiver det første udsagn med en anden ordlyd: »men alene gør det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation«. Ordet »alene« står ikke i aftalen, og aftalen siger »sammenligne«, ikke »vurdere«. Udsagnet støtter afsnit 14–16: stk. 2 kræver et grundlag for sammenligning, men fastsætter ikke lønnen. Metodefriheden i afsnit 15 står i L 68’s bemærkninger; aftalens række om artikel 4 nævner den ikke.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4.*

**[104]** Om repræsentanterne skrev parterne under artikel 3, stk. 1, litra m: »Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.« og »Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.« Den beskrivelse, afsnit 34 gengiver fra ministeriet, findes altså allerede i aftalen. Sætningen om overdragelse til overenskomstparten står ikke i L 68. Stk. 3 nævner kun repræsentanter »på virksomheden«. Findes der ingen repræsentant på virksomheden, kræver stk. 3 ikke, at kriterierne aftales (»hvis sådanne findes«). Loven tager ikke stilling til, om en overenskomstpart i stedet kan aftale dem; det må afgøres ud fra den konkrete overenskomst. § 1, stk. 5, omfatter ikke § 1, stk. 3, og stk. 4 forudsætter en tilsvarende pligt i overenskomsten (afsnit 37–38). Parternes udsagn er ikke lovtekst.

*Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4.*

**[105]** Under artikel 33 foreslog parterne én regel i stedet for stk. 4 og 5: »§ 1, stk. 4 og 5 i ligelønsloven ændres til følgende:« og »Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst«. L 68 følger ikke forslaget. Stk. 4 videreføres (afsnit 37), og stk. 5 opregner de bestemmelser, der viger, og kræver »tilsvarende rettigheder og pligter« i stedet for »en tilsvarende forpligtelse« (afsnit 43–45). Efter forslagets ordlyd ville alle lovens bestemmelser vige for en tilsvarende forpligtelse i en overenskomst, også dem, afsnit 44 nævner som udeladt af listen. Ordet »en« i stk. 5 er efterladt fra den gældende stk. 5, fordi L 68 § 1, nr. 4, kun ændrer »tilsvarende forpligtelse« (afsnit 43 og 53); forslaget brugte samme ental som den gældende lov. L 68’s bemærkninger (s. 10) begrunder stk. 5 med hensynet til »parternes eventuelle aftaleimplementering i kollektive overenskomster« og nævner ikke parternes forslag under artikel 33.

*Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33.*

**[106]** De offentlige arbejdsgivere tilsluttede sig aftalen, og parterne på det statslige og på det kommunale og regionale område skrev forståelsespapirer (oversendelsens bilag 4–6). Papirerne siger, at »Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem«, og at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. Papirerne indeholder ingen bestemmelser, der giver rettigheder og pligter svarende til de paragraffer, stk. 5 opregner. De kan derfor ikke i sig selv få stk. 5 til at gælde; det kræver en overenskomst med tilsvarende rettigheder og pligter (afsnit 45). Papirerne viser parternes fælles forståelse og kan bruges som baggrund, når de offentlige overenskomster skal læses.

*Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 6; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11.*

**[107]** Afsnit 50 omtaler parternes fælles ansvar for at tage initiativ. Formuleringen stammer fra forståelsespapirerne: »Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.« L 68’s bemærkninger til § 5 f, stk. 4 (s. 45), gengiver den med en anden betingelse: »hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster«. Papirerne nævner ikke den fælles lønvurdering. Se kommentaren til § 5 f.

*Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 10; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 10.*

**[108]** Om sanktionen skrev parterne under artikel 23: »Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).« Det svarer til afsnit 51: et brud på stk. 2 giver efterbetaling og godtgørelse efter § 2, når lønnen er lavere i strid med § 1. Stk. 2 og 3 står hverken i bødebestemmelsen i § 6 b eller i § 6, stk. 3.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 2, stk. 1; § 6 b, stk. 1.*

**[109]** Ved 1. behandling den 22. oktober 2026 sagde ministeren, at lovforslaget »gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om implementeringen«, og Socialdemokratiets ordfører, at »både DA og FH anerkender, at lovforslaget følger den aftale, de indgik i februar 2025«. For § 1 afviger L 68 fra forslaget om stk. 4 og 5 (afsnit 105), og stk. 3 har forskelle i opbygning og ordlyd, herunder begrænsningen til repræsentanter »på virksomheden« (afsnit 102 og 104). Lovforslaget er henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Udvalgets udkast til tidsplan (L 68 – bilag 3) har frist for ændringsforslag den 11. januar 2027, og Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet. Lovteksten her er forslaget som fremsat.

*Om stk. 3, 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 18:58; 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 2 og 4; kommentaren, afsnit 38 og 42)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 3)
- [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 16)
- [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md) (særligt om stk. 5)
- [Artikel 13 – Social dialog](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.md) (særligt om stk. 5)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 5; kommentaren, afsnit 23 og 51)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 5)
- [Artikel 24 – Lige løn i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (særligt om stk. 2 og 4; kommentaren, afsnit 38, 42 og 49)
- [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 49)
- [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 3)
- [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 3; kommentaren, afsnit 49)
- [Artikel 37 – Adressater](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 2)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13, 15 og 6
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 11, 16, 20, 21, 23, 24, 27 og 29
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12, 6, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.4

## Praksis

66 afgørelser (18 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 40 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md).

===== FIL: lov/1-forarbejder.md =====

# § 1 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 1 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønstrukturer: gældende ret. L68 som fremsat, s. 8: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=8

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#alm-bem-3-1-1

> 3.1.1. Gældende ret
> Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 2, skal enhver arbejdsgiver yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
> Bestemmelsen i § 1, stk. 2, gennemfører artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (herefter det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv).
> Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 150 som fremsat, s. 5321, at bestemmelsen svarer til den dagældende lovs § 1, stk. 3, dog tilpasset den ændrede sprogbrug i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Endvidere fremgår det, at bestemmelsen blev præciseret således, at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Præciseringen var en kodificering af, hvad der hele tiden havde været en følge af ligelønsprincippet efter den danske ligelønslov. Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 3, skal bedømmelsen af arbejdets værdi ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg F, L 236 som fremsat, s. 5570, at reglen tydeliggør hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved vurderingen af arbejdets værdi. Udtrykket ”kvalifikationer og andre relevante faktorer” omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. Det følger endvidere af bemærkningerne, at praksis fra EU-Domstolen indebærer, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde.
> Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 4, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. Efter lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5, finder bestemmelserne i § 5 a ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønstrukturer: direktivets artikel 4. L68 som fremsat, s. 8–9: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=8

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#alm-bem-3-1-2

> 3.1.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 1 og 4, omhandler krav til lønstrukturer, der sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Efter direktivets artikel 4, stk. 4, skal lønstrukturerne være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn. De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 26, at arbejdsgiverne skal have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra h, definerer »kategori af arbejdstagere« som arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikkediskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, af arbejdstagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 27, at de nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Det fremgår ligeledes, at direktivet ikke påvirker de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.
> Af præambelbetragtning 29 fremgår det, at EU-Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver. Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige. Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. EU-Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren. Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønstrukturer: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 9–10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=9

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#alm-bem-3-1-3

> 3.1.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Løngennemsigtighedsdirektivet indfører ikke nye materielle rettigheder i relation til retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Denne forpligtelse følger allerede af artikel 157 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og af lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 2.
> Med henblik på at gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 4, og som følge af løngennemsigtighedsdirektivets krav om bl.a. arbejdsgiveres lønstrukturer og kriterier for vurderingen af samme arbejde og arbejde af samme værdi, har arbejdsmarkedets parter anbefalet at ændre lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 for at sikre, at bestemmelsen lever op til direktivets mindstekrav. Med ændringerne vil det fremover fremgå af lovens § 1, stk. 2 og 3, at arbejdsgivere skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn.
> Efter den danske arbejdsmarkedsmodel er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler og fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster. Der kan i disse overenskomster være aftalt kriterier for lønfastsættelse. Arbejdsmarkedets parter er på den baggrund i implementeringsaftalen enige om, at begrebet lønstrukturer ikke fastsætter lønnen, men alene gør det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive, kønsneutrale kriterier. Direktivets artikel 4, stk. 4, ændrer således ikke på, at løn i Danmark fortsat kan fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, f.eks. i kollektive overenskomster. Dette understøttes af direktivets præambelbetragtning 27, jf. ovenfor.
> Arbejdsmarkedets parter er i implementeringsaftalen enige om en helt direktivnær gennemførelse af artikel 4, stk. 4. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes
> vurdering, og foreslår derfor, at det skal fremgå af § 1, stk. 3, at lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanter, hvor en sådan findes. Disse kriterier skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.
> Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer og de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under.
> Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Direktivet indeholder ikke en definition af bløde færdigheder, og det vil derfor være en konkret vurdering af den enkelte arbejdsfunktion, hvad der er relevante bløde færdigheder. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Formålet er at styrke anvendelsen af princippet om lige løn ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Dette formål er også udtrykt i direktivets præambelbetragtning 17, hvor det endvidere fremgår, at dette ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 26, jf. ovenfor, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. De objektive, kønsneutrale kriterier kan være aftalt med lønmodtagerrepræsentanten, hvor en sådan findes. Arbejdstagerrepræsentanten er den valgte tillidsrepræsentant på den konkrete arbejdsplads. Det bemærkes, at direktivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant.
> Der er således med direktivet lagt op til en kodificering af EU-Domstolens praksis, for så vidt angår kriterier, der indgår ved vurderingen af arbejdets værdi.
> Det følger af direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, at arbejdsgiveren fastsætter hvilke lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og dermed opdelingen af lønmodtagerkategorier. Hvor det er relevant, fastlægges kategorier af lønmodtagere i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden. Det bemærkes i den sammenhæng, at det må være en forudsætning for dette, at der findes en lønmodtagerrepræsentant, samt at direktivet som nævnt ikke stiller krav om, at der skal være en sådan. Ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene til ændringer i lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 3, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 1 og 4, i dansk ret. Det foreslås samtidig, at lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5, ændres, så den afspejler, at de nye regler om lønredegørelser både indeholder pligter for arbejdsgiveren og rettigheder for lønmodtagerne. Med ændringen sikres det, at loven ikke finder anvendelse, hvis tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. Dette vil sikre, at de nødvendige lovgivningsinitiativer udformes således, at lovgivningen tager hensyn til parternes eventuelle aftaleimplementering i kollektive overenskomster. Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, om, at loven ikke finder anvendelse i det omfang en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst, fastholdes uændret.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 2

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 2: lønstrukturer og klassifikationssystemer. L68 som fremsat, s. 28: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#spec-bem-1-2

> Til nr. 2
> Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om lige løn til mænd og kvinder at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, 2. pkt., at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
> Efter § 1, stk. 3, skal bedømmelsen af arbejdets værdi ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
> Det foreslås i § 1, stk. 2, 1. pkt., at der efter »Enhver arbejdsgiver skal«, indsættes: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«.
> Forslaget vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle anvende lønstrukturer, der sikrer, at der, mellem mandlige og kvindelige lønmodtagere på virksomheden, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Der er behov for at indsætte begrebet i lov om lige løn til mænd og kvinder for at leve op til EU-rettens klarhedskrav, fordi der bl.a. i præambelbetragtning 26 henvises til begrebet og eksisterende praksis fra EU-Domstolen om vurdering af arbejdets værdi.
> Det fremgår således af præambelbetragtning 26, at arbejdsgiveres lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.
> Det fremgår videre af præambelbetragtning 26, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede.
> Forslaget vil ikke påvirke muligheden for, at et lønfastsættelsessystem kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Løngennemsigtighedsdirektivets præambelbetragtning 27 fastslår, at direktivet ikke påvirker de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.
> Arbejdsmarkedets parter er således også enige om, at begrebet lønstrukturer ikke vil fastsætte lønnen, men alene vil gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive, kønsneutrale kriterier. Direktivets artikel 4, stk. 4, ændrer således ikke på, at løn i Danmark fortsat vil kunne fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, f.eks. i kollektive overenskomster.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, i dansk ret. Det foreslås samtidig at ophæve § 1, stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen ophæves, da det med dette lovforslaget foreslås at indføre nye og mere detaljerede regler om lønstrukturer i forbindelse med gennemførelsen af løngennemsigtighedsdirektivet. Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med forslaget i nr. 3, om indførelse af pligt til at have lønstrukturer, der gør det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi, og som skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 3

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 3: arbejdets værdi og kriterier. L68 som fremsat, s. 28–29: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#spec-bem-1-3

> Til nr. 3
> Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
> Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg F, L 236 som fremsat, s. 5570, at reglen tydeliggør hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved vurderingen af arbejdets værdi. Udtrykket »kvalifikationer og andre relevante faktorer« omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. Det følger endvidere af bemærkningerne, at praksis fra EU-Domstolen indebærer, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde.
> Det foreslås, at stk. 3 nyaffattes.
> Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle have en lønstruktur, som gør det muligt for både arbejdsgiveren og lønmodtagerne at vurdere, hvem af lønmodtagerne, der udfører arbejde af samme værdi.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere vil skulle have en struktur, der viser, hvordan lønmodtagerne aflønnes og for hvad. En lønstruktur fastsætter ikke lønnen, men den redegør for de objektive, kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for bedømmelsen af arbejdets værdi. En lønstruktur vil f.eks. kunne angive oplysninger om lønkategorier og -niveauer (f.eks. løntrin, lønbånd eller stillingsgrupper), kriterier for lønfastsættelse (f.eks. færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår) og om der fastsat kriterier for lønudvikling (f.eks. stigninger, bonus, tillæg).
> Der er metodefrihed i udformningen af lønstrukturen. Det afgørende er, om den gør lønmodtagerne i stand til at vurdere, hvem de kan sammenligne sig med. En arbejdsgiver vil f.eks. kunne opfylde kravet om en lønstruktur ved at have interne retningslinjer for løn eller en egentlig lønpolitik, som er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier. Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under. Disse kriterier er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Yderligere kriterier kan indgå, f.eks. krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, uanset forskelle i arbejdsmønstre.
> Da ikke alle kriterier er lige relevante for en bestemt stilling, vil forslaget indebære, at arbejdsgiveren bør afveje hvert af de fire kriterier på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling.
> Den foreslåede ændring vil også indebære, at yderligere faktorer også vil kunne tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede.
> Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at forhindre arbejdsgivere i at give lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.
> Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver vil skulle anvende de kriterier, som virksomhedens lønstruktur baserer sig på, på en kønsneutral måde, herunder må relevante såkaldte bløde færdigheder ikke undervurderes i vurderingen af, om lønmodtagere udfører arbejde af samme værdi. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der med forslaget til det nye stk. 3 er lagt op til en direktivnær gennemførelse af artikel 4, stk. 4, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 4

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 4: overenskomstfravigelse. L68 som fremsat, s. 29–30: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=29

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#spec-bem-1-4

> Til nr. 4
> Det fremgår af den gældende § 1, stk. 5, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bestemmelserne i § 5 a ikke finder anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.
> Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 562 af 09. juni 2006 i forbindelse med indførelsen af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, L 526, som fremsat, s. 2946, at det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive overenskomster herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og ikke ved de almindelige domstole.
> Bestemmelsen angiver mulighed for ved kollektiv overenskomst at fravige reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst indeholder de samme forpligtelser, som følger af bestemmelsen. Minimumskravene til indholdet af kønsopdelt lønstatistik og behandlingen heraf er dermed ens, uanset om de følger af § 5 a eller af en kollektiv overenskomst.
> Hele det offentlige område er omfattet af overenskomstbestemmelser vedrørende kønsopdelt lønstatistik i medfør af § 1, stk. 5. Det betyder, at Danmarks Statistik ikke i dag udarbejder kønsopdelt lønstatistik på det offentlige område. Tilsvarende er store dele af DA/FH-området og finanssektorens område på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik.
> Det foreslås i § 1, stk. 5, at »§ 5 a« ændres til »§§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«, og at »tilsvarende forpligtelse« ændres til »tilsvarende rettigheder og pligter«. Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønmodtageren har rettigheder og pligter efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, og tilsvarende har rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, er det den kollektive overenskomsts bestemmelser, der finder anvendelse. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets nr. 13, fordi nr. 13 indfører nye regler om arbejdsgivers pligter i forbindelse med udarbejdelse af lønredegørelse og fælles lønvurdering. Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre bestemmelsens materielle indhold.

===== FIL: lov/1-hoering.md =====

# § 1 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønstrukturer, repræsentanter og kriterier. Høringsnotat til L68, s. 5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#hoeringsnotat-2-1

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.
> Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne.

## Høringsnotatet, pkt. 2.1.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Arbejdets værdi. Høringsnotat til L68, s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#hoeringsnotat-2-1-1

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at de objektive, kønsneutrale kriterier færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, som er angivet i den foreslåede § 1, stk. 3, skal anvendes i vurderingen af arbejde af samme værdi og dermed i vurderingen af, hvilken kategori af lønmodtagere, der kan sammenligne sig med hinanden.
> Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med princippet om lige løn og løngennemsigtighedsdirektivet ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3, så forskellen på og formålet med de to typer af objektive kriterier er præciseret.

## Høringsnotatet, pkt. 3.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Implementeringsaftaler. Høringsnotat til L68, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#hoeringsnotat-3-1

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at implementeringsaftalerne er en sædvanlig del af arbejdet i og afrapporteringen fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg. De offentlige parter (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og deres overenskomstparter) har den 11. august 2025 med supplerende implementeringsaftaler tilsluttet sig de samlede anbefalinger til implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet fra den tekniske arbejdsgruppe under Implementeringsudvalget, som har været ledet af DA og FH.
> Implementeringsaftalerne fra arbejdsmarkedets parter danner således grundlag for løngennemsigtighedsdirektivets implementering i ligelønsloven, ligesom de giver en indikation på, hvordan overenskomstparterne fortolker direktivet i relation til deres egne kollektive overenskomster.
> Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.1: Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 3–5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=3

> ATP, F&P Arbejdsgiver, IDA, Det Faglige Hus og Danske Advokater finder det uklart, hvordan begrebet lønmodtagerrepræsentanter skal forstås, herunder i situationer med flere repræsentanter eller på virksomheder uden overenskomst. Danske Advokater opfordrer til, at man i stedet bruger betegnelsen ”tillidsrepræsentant”. F&P, Danske Advokater og Mødrehjælpen efterlyser desuden præcisering af, hvordan uenighed håndteres, samt sammenhængen mellem bestemmelserne om lønstrukturer og øvrige regler. Danske Advokater anbefaler, at der anvendes en ensartet terminologi i lovteksten, og at det tydeliggøres, at forpligtelserne alene gælder, hvis der er valgt lønmodtagerrepræsentanter.
>
> TL påpeger, at indholdet i den gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., om faglige klassifikationssystemer stadig findes i direktiv 2006/54, hvorfor 2. pkt. ikke kan udgå, som foreslået i lovforslaget.
>
> ATP spørger, om loven skal forstås sådan, at der skal opsættes kønsneutrale kriterier både til opdeling i kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og til fastsættelse af lønmodtagerens løn, lønniveauer og lønudvikling.
>
> Lederne bakker op om formålet med lønstrukturer, men finder det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomheder og ledere at anvende løn som et differentieret ledelsesværktøj. Lederne finder derfor, at det er afgørende, at bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, ikke i praksis fører til en standardisering af løndannelsen eller begrænser virksomhedernes mulighed for at belønne særlige indsatser og resultater.
>
> IMR og KVINFO bemærker, at lønstrukturers kategorisering af arbejdstagere er et centralt element i direktivet, men er samtidig også et af de elementer, der må forventes at give anledning til de største praktiske udfordringer. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter supplerer lovforslaget med vejledning om, hvordan kategorisering af ansatte og vurdering af arbejde af samme værdi kan foretages på en objektiv og kønsneutral måde.
>
> Mødrehjælpen fremhæver, at fastlæggelsen af objektive og kønsneutrale kriterier i praksis kan være vanskelig, særligt i organisationer med overlappende arbejdsfunktioner og anvendelse af bløde kompetencer. Organisationen peger på behov for vejledende standardmodeller for jobvurdering, herunder fx pointsystemer og skemaer, som kan understøtte en ensartet anvendelse af reglerne.
>
> Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien fremhæver behovet for vejledende retningslinjer for kategorisering af medarbejdere, herunder i forhold til vurderingen af arbejde af samme værdi. Organisationerne anbefaler, at medarbejderrepræsentanter inddrages i arbejdet, og at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn understøtter virksomhederne med værktøjer og rådgivning.
>
> Nordic Reward Partners ApS støtter, at lovforslaget indeholder krav om etablering af lønstrukturer, men anbefaler, at kravene i højere grad præciseres, herunder i forhold til anvendelsen og vægtningen af “bløde færdigheder”. Det fremhæves, at det bør tydeliggøres, hvordan disse færdigheder konkret skal indgå i vurderingen af arbejde af samme værdi, herunder deres relative vægt i forhold til øvrige kriterier. Der peges endvidere på behov for klarhed om, hvorvidt anvendelse af standardiserede kommercielle metoder kan anses for tilstrækkelig dokumentation i forhold til lovens krav.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [F&P Arbejdsgiver, s. 20–21](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [IDA, s. 56–57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [Danske Advokater, s. 73–74](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Mødrehjælpen, s. 86–87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [Lederne, s. 35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [KVINFO, s. 121](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121)

## Høringsnotatet, afsnit 2.1.1: Arbejdets værdi – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 5–6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5

> Djøf og Institut for Menneskerettigheder (IMR) fremhæver, at fastlæggelse af arbejdets værdi bør ske på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier som færdigheder, ansvar, indsats og arbejdsvilkår. Organisationerne understreger, at vurderingen ikke må sammenblandes med individuelle præstationer.
>
> Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en systematik for at identificere og analysere lønforskelle, men peger samtidig på, at fastlæggelsen af kategorier for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i praksis kan være forbundet med betydelige metodiske og organisatoriske udfordringer i mange virksomheder. Lederne påpeger desuden, at den konkrete afvejning af kriterier ofte kræver betydelige skønsmæssige vurderinger.
>
> TL anfører, at de fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, der anvendes i de objektive kriterier, er obligatoriske. TL påpeger, at arbejdets værdi fastlægges udelukkende på baggrund af de krav, som jobbet objektivt stiller til den, der skal udføre det, og at lovforslaget sammenblander job- og meritvurdering. TL bemærker endvidere, at der bør henvises til EU-retningslinjerne vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).
>
> ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets tilgang til vurdering af arbejde af samme værdi i praksis er begrænset til sammenligninger inden for den enkelte arbejdsgiver, og at dette indebærer en udfordring i forhold til at identificere og sammenligne løn mellem fag på tværs af sektorer.
>

Høringssvarene om emnet: [Djøf, s. 50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [Teknisk Landsforbund, s. 62–64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=62); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Lederne, s. 35–36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89)

## Høringsnotatet, afsnit 3.1: Arbejdsmarkedets parters implementeringsaftaler – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27

> TL bemærker, at det er uklart, hvilken betydning forståelsespapirerne, som er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, har for særligt det offentlige område.
>

Høringssvarene om emnet: [Teknisk Landsforbund, s. 61](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [Nordic Reward Partners, s. 116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 1 anfægter aftalekravet og efterlyser håndtering af uenighed; side 2 spørger om to sæt kriterier. Direkte relevans; ministeriet svarer med aftale om kriterier og fagret/domstole. – Høringssvar, s. 1–2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1
- F&P Arbejdsgiver: Side 20–21 om én/flere repræsentanter, aftale, vægtning, uenighed og finansiel lønpolitik. Høringsnotatet afklarer ikke fuldt bestyrelsesansvaret. – Høringssvar, s. 20–21: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20
- Det Faglige Hus: Side 45 nederst om repræsentanter uden overenskomst og beskyttelse; side 46 vedrører derimod smågrupper/rapportering. Relevans støttet, men link kan præciseres til side 45. – Høringssvar, s. 45–46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45
- IDA: Side 56–57 om kontraktansatte akademikeres repræsentantvalg og beskyttelse. – Høringssvar, s. 56–57: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56
- Danske Advokater: Side 73–74 om repræsentantbetegnelse, ental/flertal, inddragelse og uenighed. Bløde færdigheder udfoldes yderligere på side 75. – Høringssvar, s. 73–74: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73
- Teknisk Landsforbund: Side 63 ønsker den eksisterende klassifikationsregel bevaret. – Høringssvar, s. 63: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63
- Mødrehjælpen: Side 86–87 om standardmodeller og ensidig kriteriefastsættelse efter otte uger. Høringsnotatet godkender ikke partens foreslåede lovlighedsformodning. – Høringssvar, s. 86–87: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86
- Institut for Menneskerettigheder: Side 67–68 kræver objektiv jobkategorisering og vejledning/EIGE. – Høringssvar, s. 67–68: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 81 anbefaler retningslinjer, repræsentantinddragelse og institutværktøjer. – Høringssvar, s. 81: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81
- Nordic Reward Partners: Side 112–113 om struktur, bløde færdigheder/vægtning og kommerciel metode. – Høringssvar, s. 112–113: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112
- Lederne: Ledelsesrum og lønstrukturer – Høringssvar, s. 35: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35
- KVINFO: Jobkategorisering og vejledning – Høringssvar, s. 121: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121
- Djøf: Side 50 skelner udtrykkeligt jobkrav/værdi fra præstation/kompetencer. – Høringssvar, s. 50: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50
- Teknisk Landsforbund: Side 62 begynder afsnittet, side 63–64 kræver fire obligatoriske faktorer og skelner job-/meritvurdering. – Høringssvar, s. 62–64: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=62
- Institut for Menneskerettigheder: Side 67–68 støtter en objektiv, kønsneutral vurdering af jobværdi og vejledning. Den udtrykkelige modsætning til individuelle præstationer, som høringsnotatet s. 5 tilskriver instituttet sammen med Djøf, står ikke i denne passage; den findes hos Djøf, side 50. – Høringssvar, s. 67–68: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67
- Lederne: Side 35–36 beskriver værdi/kategorier, sammensatte jobs og metodiske skøn samt individuel løn. – Høringssvar, s. 35–36: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35
- ReFeministerne: Side 89–90 anfægter begrænsning til samme arbejdsgiver/fag og ønsker tværgående værdimodel. Partens kategoriske beskrivelse af lovens begrænsning lægges ikke til grund. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- Teknisk Landsforbund: Side 61 spørger udtrykkeligt til forståelsespapirernes status, især offentligt område. – Høringssvar, s. 61: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61
- Nordic Reward Partners: Side 116 påpeger, at forståelsespapiret mangler i høringen. Parten er ikke nævnt i høringsnotatets afsnit 3.1, som refererer Teknisk Landsforbund; svaret er medtaget som supplerende kilde. – Høringssvar, s. 116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116

===== FIL: lov/1-aftale.md =====

# § 1 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 1. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 2, stk. 1 – Anvendelsesområde

Implementeringsaftalen, PDF s. 2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=2 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 2, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-2-1

Koblet til § 1, stk. 2.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Fremgår af ligelønsloven.
> Der er ikke behov for implementering

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: anvendelsesområdet fremgår af ligelønsloven. Lovens arbejdsgiverpligter skelner ikke mellem offentlige og private arbejdsgivere.

## Art. 2, stk. 2 – Anvendelsesområde

Implementeringsaftalen, PDF s. 2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=2 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 2, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-2-2

Koblet til § 1, stk. 1.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Fremgår af ligelønsloven.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: fremgår af ligelønsloven.

## Art. 3, stk. 1, litra m – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra m) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-m

Koblet til § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 1 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 104; § 5 f, afsnit 32.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne bestemmelse kræver ikke implementering,
> Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.
> Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.
> I forbindelse med implementeringen af de enkelte bestemmelser er taget stilling til, hvilke kompetencer arbejdstagerrepræsentanter mv. har.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne foreslog ingen lovtekst. Bemærkningen beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads; det gengiver L 68’s almindelige bemærkninger. Parterne skrev også, at det ikke er i strid med direktivet, hvis repræsentantens beføjelser og opgaver overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden; det er ikke gengivet i L 68. L 68 bruger ordet lønmodtagerrepræsentant.

## Art. 4, stk. 1 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi

Implementeringsaftalen, PDF s. 8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=8 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 4, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-4-1

Koblet til § 1, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 102.

Implementering (ordret):

> Se nedenfor

Bemærkninger (ordret):

> Der henvises til det samlede bud på implementering af artikel 4 nedenfor under artikel 4, stk. 4.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Gennemført i § 1, stk. 2, sammen med artikel 4, stk. 4.

## Art. 4, stk. 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi

Implementeringsaftalen, PDF s. 9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=9 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 4, stk. 4) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-4-4

Koblet til § 1, stk. 2 og 3. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 102–104.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 1, stk. 2 affattes således:
> Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.
> Som nyt stk. 3 i ligelønslovens § 1 indsættes:
> Stk. 3. Lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes.re Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn. De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.

Bemærkninger (ordret):

> Ligelønslovens § 1, stk. 2-3 erstattes.
> Betragtning 26 og 27 bør sættes ind i bemærkningerne til loven.
> Parterne er enige om, at begrebet lønstrukturer ikke fastsætter lønnen, men gør det muligt at sammenligne om arbejdstagerne befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier.
> ”Kategori af arbejdstagere” fastsættes som defineret i art. 3, stk. 1, h.
> Det betyder fortsat, at lønnen kan fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, såsom fx kollektive overenskomster.
> Arbejdstagerrepræsentanter er valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 1, stk. 2, følger forslaget. Stk. 3 følger det med ændringer: L 68 har »jf. stk. 1«, gør kravet om kriterier til et selvstændigt punktum, taler om »lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden«, hvor forslaget talte om »arbejdstagerrepræsentanter«, og samler de sidste punktummer. Begge har »hvis sådanne findes«.

## Art. 19, stk. 1 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

Implementeringsaftalen, PDF s. 33: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=33 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 19, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-19-1

Koblet til § 1, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 71.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 19, stk. 1 siger, at vurderingen af om kvindelige og mandlige arbejdstagere udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke må begrænses til situationer, hvor kvindelige og mandlige arbejdstagere arbejder for samme arbejdsgiver. Det er parternes opfattelse, at det allerede er gældende retspraksis, jf. sag C- 320/00, A.G. Lawrence, præmis 17-18, jf. også direktivets betragtning 29, som henviser til C- 320/00, A.G. Lawrence.
> En og samme kilde defineres i øvrigt ud fra direktivets betragtning 29, som indsættes i bemærkningerne, “et er parternes vurdering, at artikel 19, stk. 1-3 er en kodificering af retspraksis fra EU-Domstolen, og at der ikke er noget, der indikerer, at dansk ret og praksis på ligelønsområdet ikke lever op til hertil.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: artikel 19 kodificerer EU-Domstolens praksis (»én og samme kilde«).

## Art. 23, stk. 1 – Sanktioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 38–39: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=38 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 23, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-23-1

Koblet til § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 3, stk. 5. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 108; § 1 c, afsnit 39; § 1 d, afsnit 24; § 2, afsnit 53; § 3, afsnit 37 og 38; § 5 e, afsnit 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 6b, stk. 1, affattes således:
> § 6 b, stk. 1. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.
> Stk. 2 fastholdes uændret.

Bemærkninger (ordret):

> Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).
> § 5a (som foreslås ophævet) er sanktioneret i ligelønslovens § 6b med bøde).
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor det er konstateret at bestemmelserne om lige løn ikke er overholdt, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.
> I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 6 b følger parternes bemærkning (bøde for artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10), ikke forslagets lovtekst, der ikke nævnte artikel 6. § 6 b omfatter ikke § 5 e, stk. 1 (aflevering til instituttet), som parterne henførte til artikel 9, stk. 7. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, og momentet i § 2, stk. 2, bygger på bemærkningen.

## Art. 33 – Gennemførelse

Implementeringsaftalen, PDF s. 47: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=47 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 33) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-33

Koblet til § 1, stk. 4 og 5; § 2 a, stk. 4. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 47 og 105; § 1 c, afsnit 26 og 39; § 4, afsnit 14; § 5, afsnit 14.

Implementering (ordret):

> § 1, stk. 4 og 5 i ligelønsloven ændres til følgende:
> ”Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst”.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget erstattede § 1, stk. 4 og 5, med én regel for alle lovbestemmelser: de gælder ikke, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. L 68 bevarer stk. 4 om pligten til lige løn og opregner i stk. 5 de bestemmelser, der viger for »tilsvarende rettigheder og pligter«. § 2 a, stk. 4, har sin egen regel.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Brevet: Ministerens oversendelse af implementeringsaftalen til udvalget (26. oktober 2026)

Afsender: Beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling. Fil: [aftaler/ministerens-brev.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/ministerens-brev.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209254.pdf

> Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg / lov@ft.dk

> Beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling / Holmens Kanal 20 / 1060 København K / T +45 72 20 50 00 / E bm@bm.dk / www.bm.dk / CVR 10172748 / J.nr. 2026 - 4739 / 26. oktober 2026

> Kære medlemmer af Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget

> Til orientering fremsender jeg hermed den implementeringsaftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået i regi af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg om gennemførelsen af løngennemsigtighedsdirektivet.

> Aftalen har dannet grundlag for lovforslaget til gennemførelse af direktivet (L 68), som blev fremsat for Folketinget den 8. oktober 2026.

> Venlig hilsen

> Ane Halsboe-Jørgensen / Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling

### Bilag 4: Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet (11. august 2025)

Afsender: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner. Fil: [aftaler/offentlige-parter-brev.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/offentlige-parter-brev.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209258.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K

> Beskæftigelsesministeriet / Holmens Kanal 20 / 1060 København K / Att: Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> 11. august 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> **Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet**

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner har sammen med Offentlige Ansattes Organisationer, CO10 - Centralorganisationerne af 2010, Lærernes Centralorganisation, Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet udarbejdet forståelsespapirer om løngennemsigtighedsdirektivet (EU- direktiv 2023/970 af 10. maj 2023) på henholdsvis det statslige, regionale og kommunale område.

> Parterne på det offentlige område er enige om at anbefale, at forståelsespapirerne indgår i lovarbejdet ved implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet. I forlængelse heraf er arbejdsgiverne på det offentlige område enige om at tilslutte sig Dansk Arbejdsgiverforenings (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) og Akademikernes (AC) implementeringsaftale af den 5. februar 2025.

> Arbejdsgiverne på det offentlige område tilslutter sig i øvrigt DA, FH og ACs anbefaling i oversendelsesbrev af den 25. februar 2025 til Beskæftigelsesministeriet, hvoraf det fremgår, at metodefriheden ved udarbejdelsen af det statistiske grundlag for lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat er gældende. Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

> Forståelsespapirerne vedlægges som bilag.

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Direktør / Christian Liebing

> KL / Arbejdsgiverpolitisk Center / Direktør / Kristian Heunicke

> Danske Regioner / Forhandlingsdirektør / Rikke Margrethe Friis

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K · T 35 27 13 13 · www.medst.dk

### Bilag 5: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det statslige arbejdsmarked) (28. maj 2025)

Afsender: Parterne på det statslige arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-staten.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-staten.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209259.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> 28. maj 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det statslige arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Side 2 af 2

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> Offentlige Ansatte Organisationer / Det Statslige Område / Lydia Callesen

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Christian Liebing

> CO10 – Centralorganisationerne af 2010 / Jesper Korsgaard Hansen

> Lærernes Centralorganisation / Gordon Ørskov Madsen

> Akademikerne / Thomas Kepler

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): I underskriftsblokken for CO10 dækker en underskrift delvis organisationens forkortelse i scanningen; den er gengivet som i bilag 4.*

### Bilag 6: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det kommunale og regionale arbejdsmarked) (udateret)

Afsender: Parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209260.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Begge sider har logoer for Danske Regioner, KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> 1

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> København, den

> For KL / Michael Ziegler

> For Danske Regioner / Lars Gaardhøj

> For Forhandlingsfællesskabet / Mona Striib

> For Akademikerne / Tomas Kepler

> 2

===== FIL: lov/1-praksis.md =====

# § 1 – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

66 afgørelser: 18 fra danske domstole, 8 fra nævn og voldgift, 40 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md) (13) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket.

Bruges i kommentaren, afsnit 75–77. Særligt om stk. 1.

## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten.

Bruges i kommentaren, afsnit 69–71. Særligt om stk. 1.

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

Bruges i kommentaren, afsnit 56–59. Om stk. 1 og 2.

Koblet til stk. 1 og 2.

## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt.

Bruges i kommentaren, afsnit 72–74. Særligt om stk. 1.

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

Bruges i kommentaren, afsnit 60–62. Om stk. 2 og 3.

## Vestre Landsret, 23. maj 2006, sag B-1328-05: Krav på lønforskel trods tidspres ved ansættelse af afløser

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b1328-05.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b1328-05.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Vagn Godthaab ApS gentog for landsretten sin påstand for byretten om frifindelse, mens Ligestillingsnævnet som mandatar for Gabrielle Sørensen påstod dommen stadfæstet. Efter Gabrielle Sørensens egen forklaring var hun og Michael Ankersen de gennemgående medarbejdere i spilleklubben, og hun fik 60 kr./t. indtil sin fratræden i april 2006, mens Ronnie Christensen efter forklaringerne blev aflønnet med 105 kr./t., og Poul Jensen, der blev ansat i forbindelse med hendes ferie, accepterede 95 kr./t. Landsretten lagde til grund, at Poul Jensen blev ansat umiddelbart før Gabrielle Sørensens ferie, og at forhandlingerne om hans ansættelsesvilkår foregik under et betydeligt tidspres, der kan have påvirket størrelsen af den aftalte timeløn. Uanset dette tiltrådte landsretten af de grunde, byretten i øvrigt havde anført, herunder vedrørende Ronnie Christensens ansættelse, at Gabrielle Sørensen havde krav på den opgjorte lønforskel, og stadfæstede dommen.

Bruges i kommentaren, afsnit 78–80. Særligt om stk. 2.

## Østre Landsret, 28. apr. 2006, sag B-650-05 og B-651-05: Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2006-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i stillingsbeskrivelserne skabte en formodning efter § 6, stk. 2, men arbejdsgiverne løftede bevisbyrden med forklaringer om lønparametrene og oplysninger om lønninger og lønudvikling. Lønningerne i en anden afdeling indgik i sammenligningen (jf. § 1, stk. 2). Højesteret gav senere lønmodtageren medhold i sagen mod erhververen (471/2006).

## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05).

## Retten i Roskilde, 18. feb. 2005: Lønforskel til mandlige kolleger fundet sagligt begrundet

Fuld tekst: [praksis/dk-roskilde-2005-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellen til de mandlige konsulenter var sagligt begrundet i bl.a. alder, erfaring, kundenetværk og uddannelse, og sammenligningen omfattede også en anden afdeling med stort set identiske krav (jf. § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2). I sagen mod erhververen gav Højesteret senere lønmodtageren medhold (471/2006).

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02: Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2601-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark påstod som mandatar for F, der arbejdede som ufaglært bogbinderassistent, arbejdsgiveren dømt til at betale 58.223,23 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 18. august 1997 til 2. marts 1998, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, da ansættelsesforholdet var reguleret i Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomsten indeholder i § 63 en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da F havde støttet kravet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagved liggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af disse love, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhørte i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence; arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

Bruges i kommentaren, afsnit 90–92. Særligt om stk. 4.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03: Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b0482-03.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md)

Koblet til stk. 4. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet beroede på fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling og hørte derfor under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02: Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md)

Koblet til stk. 4. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver; lovfortolkningen hørte under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

## Østre Landsret, 29. nov. 2000, sag B-1799-98: Lønforskelle begrundet i forskellige funktioner, ikke køn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2000-b1799-98.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2000-b1799-98.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellene skyldtes, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver (jf. samme arbejde i § 1, stk. 2). Landsretten krævede, at kønsbestemt forskelsbehandling var »tilstrækkelig sandsynliggjort«, uden at henvise til den delte bevisbyrde i § 6, stk. 2.

## Østre Landsret, 1. maj 1998, sag B-3605-95: Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-o-1998-b3605-95.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1998-b3605-95.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Føtex A/S ankede byrettens dom af 15. december 1995 med påstand om frifindelse, mens Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for en kvindelig ekspedient påstod stadfæstelse. Ekspedienten og en mandlig kollega var begge ansat som ekspedienter og aflønnet under samme løngruppe, men havde i en del af den sammenfaldende ansættelsesperiode ikke samme løn. Landsretten fandt, at oversigterne over gennemsnitlig timesats for mænd og kvinder i forhold til anciennitet gav grundlag for en antagelse om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og at lønfastsættelsen, der skete efter landsoverenskomstens kriterier og et samlet skøn, uden at kriterierne forud var tillagt bestemte vægte, var så uigennemskuelig, at Føtex havde bevisbyrden for, at lønforskellen ikke skyldtes køn, men var begrundet i arbejde af forskellig værdi. Kollegaen havde ved ansættelsen krævet 12.000 kr. pr. måned, og Føtex imødekom kravet efter en vurdering af hans og de øvrige ansøgeres kvalifikationer inden for det konkrete arbejdsområde; da ekspedienten i løbet af få måneder fik samme løn, idet den årlige bedømmelse af hendes arbejde blev fremrykket, var der ikke grundlag for at antage, at den lønforskel, der opstod ved hans ansættelse, var kønsbestemt. Lønforhøjelsen pr. 1. januar 1993 på 800 kr. til kollegaen skyldtes hans eget ønske, som Føtex imødekom navnlig på grund af en markant omsætningsfremgang i 1992, og der var ikke grundlag for at fastslå, at kriteriet om væsentlig omsætningsfremgang var anvendt på en kønsdiskriminerende måde. Landsretten fandt herefter bevist, at de to ekspedienters arbejde i perioderne med lønforskel ikke havde samme værdi for Føtex, og tog Føtex' påstand om frifindelse til følge.

Bruges i kommentaren, afsnit 96–98. Om stk. 2 og 3.

## Østre Landsret, 13. mar. 1992, sag 6-420/1990: Overenskomstløn til ledige i arbejdstilbud ved små teatre

Fuld tekst: [praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md)

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår, hvilken overenskomst lønnen skulle følge ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1).

## Retten i Odense, 31. okt. 1990, sag BS 15 0009/90: Overenskomstvalg for langtidsledige i kommunalt jobtilbud på teatre

Fuld tekst: [praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md)

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår overenskomstvalg ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1); »ligeløn« betyder i teksten ens løn for de ansatte på teatret.

## Højesteret, 2. okt. 1990, sag II 227/1987: Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Højesteret behandlede en anke af Sø- og Handelsrettens dom i en sag om, hvorvidt konsulenten Lilly Margrethe Nielsen havde haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som to nyansatte konsulenter, og om forskellen i aflønningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Fire dommere lagde til grund, at indstævnte ved ansættelsen af de to nye konsulenter havde til hensigt, at de i ikke uvæsentligt omfang skulle udføre arbejdsopgaver, som Lilly Margrethe Nielsen ikke tidligere havde haft og heller ikke kom til at udføre, og at de nye konsulenter fik det tilsigtede arbejdsområde efter en begrænset indlæringsperiode; hun kunne derfor ikke siges at have haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som de nyansatte. Dommer Marie-Louise Andreasen fandt, at de tre konsulenters arbejde i årene 1984 og 1985 efter en samlet vurdering var arbejde af samme værdi, og at det efter principperne i EF-domstolens dom af 17. oktober 1989 i sag 109/1988 (Danfoss) påhvilede indstævnte at bevise, at lønforskellen ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Efter denne dommers opfattelse var beviset ikke ført ved oplysningerne om, at indstævnte ved lønfastsættelsen for de nyansatte havde lagt vægt på uddannelse, tidligere beskæftigelse, erfaringsområde og almindelig fremtræden samt på, at de senere skulle udføre mere betroede arbejdsopgaver, og dommeren stemte for at give appellanten medhold i den principale påstand. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet.

Bruges i kommentaren, afsnit 93–95. Om stk. 2 og 3.

## Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987: Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-1987-koda.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ved vurderingen af samme værdi lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de mandlige konsulenter havde flere selvstændige funktioner (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Stadfæstet af Højesteret (II 227/1987).

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

Bruges i kommentaren, afsnit 99–101. Særligt om stk. 1.

## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde

Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 63–65. Om stk. 2 og 3.

Koblet til stk. 2, 3 og 4.

## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 66–68. Om stk. 2 og 3.

## Ligebehandlingsnævnet, 12. okt. 2022, sag 21-883: Butikschefs lønkrav og afskedigelse dagen efter

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-21-883.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-21-883.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10208/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til skriftlig behandling og afviste arbejdsgiverens afvisningspåstand. En butikschef med lavere løn end to mandlige kolleger havde ikke på de oplyste forhold skabt en formodning om løndiskrimination. Arbejdsgiveren havde forklaret indplaceringen med erfaring, butikkens størrelse samt personale- og budgetansvar. Afskedigelsen kom dagen efter et ligelønskrav og var derfor under den særlige omvendte bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede dog bevisbyrden med dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer, som også var behandlet internt. Klageren fik således hverken medhold i lønkravet eller repressalieklagen.

Bruges i kommentaren, afsnit 87–89. Særligt om stk. 2.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

Bruges i kommentaren, afsnit 81–83. Særligt om stk. 1.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

Bruges i kommentaren, afsnit 84–86. Særligt om stk. 1.

## Ligestillingsnævnet, 29. dec. 2006, sag 2006-65: Historisk lønforskel mellem værnepligtige og frivilligt ansatte

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2006-65.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2006-65.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/10751/dan/pdf

Koblet til stk. 1 og 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Nævnet lagde til grund, at mandlige værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår udførte samme arbejde med markant forskellig løn, og anså forskellen for kønsbestemt, men fandt, at den beroede på den dagældende værnepligt efter grundlovens § 81, så loven ikke fandt anvendelse (jf. § 1, stk. 1 og 2). Historisk; ikke en generel undtagelse for militært ansatte.

## Ligestillingsnævnet, 21. sep. 2004, sag 20-2004: Lavere timeløn end mandlig ferieafløser uden saglig begrundelse

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2004-20.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2004-20.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En ansættelsesaftale identisk med to mandlige medarbejderes, men med lavere timeløn, gav anledning til at formode forskelsbehandling (jf. § 6, stk. 2). Arbejdsgiveren godtgjorde ingen saglig begrundelse for, at en mandlig ferieafløser fik 35 kr. mere i timen. Nævnet fandt den daværende § 1, stk. 3, om lige løn for samme arbejde overtrådt (reglen står i lovteksten på siden i § 1, stk. 2) og pålagde betaling af forskellen (jf. § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18, Tim: Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0395.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0395.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0395

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 57, stk. 4, litra a, i direktiv 2014/24 tillod nationale regler, hvorefter en ordregiver kunne eller skulle udelukke en tilbudsgiver på grund af et relevant brud hos en angivet underleverandør. Men bestemmelsen, sammenholdt med artikel 57, stk. 6, og proportionalitetsprincippet, var til hinder for automatisk udelukkelse. Tilbudsgiverens konkrete situation og dokumentation for pålidelighed skulle kunne vurderes. Anmodningen om genåbning af den mundtlige forhandling blev afslået.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

Bruges i kommentaren, afsnit 30. Om stk. 2 og 3.

Koblet til stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

Bruges i kommentaren, afsnit 30 og 32. Om stk. 2 og 3.

Koblet til stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

Bruges i kommentaren, afsnit 5, 21 og 30. Særligt om stk. 1; også om stk. 2 og 3.

Koblet til stk. 1, 2 og 3.

## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2).

## EU-Domstolen, 11. jan. 2000, sag C-285/98: Et generelt forbud mod kvinders militære våbenstillinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0285.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0285.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61998CJ0285

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Direktiv 76/207 var til hinder for en generel udelukkelse af kvinder fra militære stillinger med brug af våben. Angår adgang til arbejde, ikke lønstørrelse; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1).

## EU-Domstolen, 26. okt. 1999, sag C-273/97: Særlige kampenheders erhvervskrav inden for EU-rettens område

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0273.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0273.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0273

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Direktiv 76/207 kunne på grund af arbejdets art begrunde udelukkelse af kvinder fra særlige kampenheder. Angår adgang til stillinger, ikke løn; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1).

## EU-Domstolen, 11. maj 1999, sag C-309/97: Faglige kvalifikationer ved sammenligning af arbejde

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0309.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0309.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0309

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ansatte med forskellige faglige kvalifikationer, der over længere tid udøvede samme beskæftigelse, udførte i den forelagte situation ikke samme arbejde (jf. § 1, stk. 2). Ikke en regel om, at enhver uddannelsesforskel udelukker sammenlignelighed eller arbejde af samme værdi.

## EU-Domstolen, 17. feb. 1998, sag C-249/96: Rejsefordele til samlevere og det historiske ligelønsforbuds rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0249

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: afslag på rejsefordele til en fast samlever af samme køn, når fordelen blev givet til ægtefæller og samlevere af modsat køn, blev efter den daværende artikel 119 ikke anset for forskelsbehandling på grund af køn (jf. § 1, stk. 1). Dommen er ikke en fortolkning af reglen om intersektionel forskelsbehandling.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

Bruges i kommentaren, afsnit 12. Om stk. 1 og 2.

Koblet til stk. 1 og 2.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

Bruges i kommentaren, afsnit 28 og 40. Særligt om stk. 3 og 4.

Koblet til stk. 2, 3 og 4.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

Koblet til stk. 1, 2 og 4.

## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol

Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

Koblet til stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 30. jun. 1988, sag 318/86: Kønsopdelte ansættelsesordninger og undtagelser i politi og kriminalforsorg

Fuld tekst: [praksis/celex-61986cj0318.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61986cj0318.md) · Original: https://publications.europa.eu/resource/cellar/9d2f2126-a669-4751-b3ee-d294f19fc332.0004.06/DOC_1

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrudssag om kønsbestemte ansættelsesordninger i politi og kriminalforsorg efter direktiv 76/207. Angår adgang til stillinger, ikke løn; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1).

## EU-Domstolen, 4. feb. 1988, sag 157/86: Ligeløn ved arbejde af højere værdi

Fuld tekst: [praksis/eu-c-015.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-015.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b871a381-6fd4-42e2-9800-468af5f037f0.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligelønsprincippet omfattede også en lavere lønnet arbejdstager, hvis arbejde havde højere værdi end sammenligningspersonens (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

Bruges i kommentaren, afsnit 16 og 28. Særligt om stk. 3; også om stk. 2.

Koblet til stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

Bruges i kommentaren, afsnit 7 og 12. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

Koblet til stk. 1 og 2.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

Bruges i kommentaren, afsnit 38 og 42. Særligt om stk. 4.

Koblet til stk. 4 og 5.

## EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81: Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0061.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0061

Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: en arbejdstager skulle kunne få fastslået, om arbejde har samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem (jf. § 1, stk. 2 og 3). Retten til en bindende vurdering må ikke erstattes af arbejdsgiverens frivillige samtykke (jf. § 6, stk. 1).

## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3).

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.

Bruges i kommentaren, afsnit 12. Om stk. 1 og 2.

Koblet til stk. 1 og 2.

## EU-Domstolen, 31. mar. 1981, sag 96/80: Lavere timeløn ved deltid og indirekte kønsdiskrimination

Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0096.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0096.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0096

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere timeløn ved deltid var forbudt, hvis den reelt var et indirekte middel til at sænke lønnen for en gruppe, der udelukkende eller overvejende bestod af kvinder (jf. § 1 a, stk. 2). Artikel 119 kunne anvendes direkte, når forskelsbehandlingen kunne fastslås ud fra kriterierne samme arbejde og lige løn (jf. § 1, stk. 2).

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

## EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77: Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag

Fuld tekst: [praksis/celex-61977cj0149.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61977CJ0149

Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3, og lønmæssig forskelsbehandling i § 1, stk. 1). Historisk svar, som ikke beskriver den senere ligebehandlingsregulering.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.

## EU-Domstolen, 7. jun. 1972, sag 20/71: Udetillæg, ægteskab og en kønsskæv husstandsbetingelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61971cj0020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61971cj0020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:61971CJ0020

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter EU-personalevedtægten i et annullationssøgsmål, ikke ligelønsreglerne: betingelsen om at være husstandsoverhoved skabte i sammenhæng med vedtægten en vilkårlig kønsforskel ved udetillægget. Koblet til forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1).

===== FIL: lov/1-kilder.md =====

# § 1 – Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-kilder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ordrette uddrag af andre kilder, som kommentaren til § 1 bruger: 17 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 9 fra L68 som fremsat, 4 fra Folketingstidende, 4 fra Høringsnotat til L68, 1 fra Retsinformation, 1 fra EUR-Lex. Hvert uddrag angiver sin rolle, kilde og side.

## Gældende § 1 før de foreslåede ændringer

Gældende dansk regel. Gældende § 1 før de foreslåede ændringer. Retsinformation, s. 2: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-gaeldende-1-foer-de-foreslaaede-aendringer

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 1, 3, 4, 6, 8, 14, 18, 20, 37 og 43. Særligt om stk. 1 og 4; også om stk. 2, 3 og 5.

> § 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. Stk. 5. Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.

## L68: de tre ændringer af § 1

Fremsat lovtekst. L68: de tre ændringer af § 1. L68 som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-de-tre-aendringer-af-1

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 14, 15, 18–20, 34, 35, 43–45, 53 og 54. Om stk. 2, 3, 4 og 5.

> 2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Enhver arbejdsgiver skal«: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«, og 2. pkt. ophæves. 3. § 1, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.« 4. I § 1, stk. 5, ændres »§ 5 a« til: »§§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«, og »tilsvarende forpligtelse« ændres til: »tilsvarende rettigheder og pligter«.

## 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem. Folketingstidende, s. 5: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-2008-ligeloenspligt-og-klassifikationssystem

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 18 og 19. Om stk. 2 og 3.

> Til nr. 2 Det foreslås, at § 1, stk. 2 ophæves. Se i øvrigt bemærkningerne nedenfor til § 1 a, stk. 2. Samtidig foreslås det at præcisere princippet om lige løn i § 1, stk. 3, der nu bliver § 1, stk. 2. Bestemmelsen præciserer, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 1, stk. 3, dog tilpasset den ændrede sprogbrug i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Endvidere foreslås det præciseret, at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Dette er dog blot en kodificering af, hvad der hele tiden har været en følge af ligelønsprincippet efter den danske ligelønslov. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 4.

## 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb. Folketingstidende, s. 5–6: https://www.folketingstidende.dk/samling/20072/lovforslag/L150/20072_L150_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-2008-direkte-og-indirekte-forskelsbehandling-sam

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 3, 4, 6 og 11. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> Efter ligelønslovens § 1, stk. 1, må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling. Ligelønsloven har dog hidtil alene indeholdt en definition af den indirekte forskelsbehandling, jf. den gældende § 1, stk. 2, men ikke en definition af direkte forskelsbehandling, chikane og sexchikane, sådan som det allerede findes i ligebehandlingsloven og det underliggende ligebehandlingsdirektiv. Med det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv er definitionerne gjort fælles for ligebehandling, lige løn og erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, hvilket skal give sammenhæng i de beslægtede regelsæt. Ligeledes er der medtaget en definition af lønbegrebet. Implementeringen kan dermed ses i forlængelse af den implementering, som allerede er foretaget på ligebehandlingsområdet, jf. lov nr. 1385 af 21. december 2005 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv., se nu lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006. Definitionen af direkte forskelsbehandling, som foreslås indsat i § 1 a, stk. 1, er identisk med definitionen i ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Efter definitionen skal den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, ske ved, at personen, der føler sig krænket, sammenlignes med, hvordan en person af det andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk sammenligningsperson. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra a). I stk. 2 foreslås det præciseret, at enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. Periodeangivelsen er defineret i overensstemmelse med direktiv 92/85/EØF, hvortil der er henvist til i det omarbejdede ligestillingsdirektiv. Bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. og gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 2, litra c). Definitionen af indirekte forskelsbehandling, som foreslås indsat i § 1 a, stk. 2, er en tilpasning af den eksisterende definition i ligelønslovens § 1, stk. 2. Den foreslåede ændring indebærer i det væsentligste, at der i vurderingen skal lægges mindre vægt på antallet af berørte personer, der ved en kønsskæv effekt af en bestemmelse, betingelse eller praksis stilles ringere. Herudover er der foretaget en sproglig tilpasning. Definitionen er identisk med definitionen i § 1, stk. 3 i ligebehandlingsloven. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra b). Definitionen af løn, som foreslås i indsat i § 1 a, stk. 3, er ny, men i øvrigt i overensstemmelse med det allerede indarbejdede lønbegreb efter artikel 141, stk. 2, i EF-traktaten. Med definitionen angives det nu udtrykkeligt i loven, at løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. Bestemmelsen gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs artikel 2, stk. 1, litra e).

## 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation

Direkte EU-normgrundlag. 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation. EUR-Lex, s. 5: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-2006-54-artikel-4-loen-og-faglig-klassifikation

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 3, 4, 6, 11, 18 og 19. Særligt om stk. 1; også om stk. 2 og 3.

> For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

## Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle. Original, s. 3: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-17-samme-vaerdi-og-objektivt-begrund

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 17, 29 og 31. Om stk. 2 og 3.

> (17) Anvendelsen af princippet om lige løn bør styrkes ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Dette forhindrer ikke arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

## Betragtning 21: hele lønbegrebet

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 21: hele lønbegrebet. Original, s. 4: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=4

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-21-hele-loenbegrebet

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 11 og 13. Om stk. 1 og 2.

> (21) Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. (6) F.eks. Domstolens dom af 9. februar 1982, Garland, sag C-12/81, ECLI:EU:C:1982:44; Domstolens dom af 9. juni 1982, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg, sag C-58/81, EU:C:1982:215; Domstolens dom af 13. juli 1989, Rinner-Kulhn, sag C-171/88, ECLI:EU:C:1989:328; Domstolens dom af 27. juni 1990, Kowalska, sag C-33/89, ECLI:EU:C:1990:265; Domstolens dom af 4. juni 1992, Bötel, sag C-360/90, ECLI:EU:C:1992:246; Domstolens dom af 13. februar 1996, Gillespie m. fl., sag C-342/93, ECLI:EU:C:1996:46; Domstolens dom af 7. marts 1996, Freers and Speckmann, sag C-278/93, ECLI:EU:C:1996:83; Domstolens dom af 30. marts 2004, Alabaster, sag C-147/02, ECLI:EU:C:2004:192.

## L68: lønbegrebets rækkevidde

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: lønbegrebets rækkevidde. L68 som fremsat, s. 30: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=30

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-loenbegrebets-raekkevidde

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 11 og 13. Om stk. 1 og 2.

> Definitionen på løn i stk. 3, jf. præambelbetragtning 21, forstås i denne lov i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun bør omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Definitionen på løn som beskrevet i præambelbetragtning 21 kodificerer således EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn, hvorefter begrebet løn omfatter alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Efter præambelbetragtning 21 bør princippet om lige løn overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.

## Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata. Høringsnotat til L68, s. 8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=8

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-ministerens-skel-mellem-loenbegreb-og-redegoerel

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 13. Om stk. 1 og 2.

> I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver. Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn. Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2.

## L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled. L68 som fremsat, s. 28: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-loenstrukturer-og-ophaevet-klassifikationsle

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 14, 15, 18 og 19. Om stk. 2 og 3.

> Til nr. 2 Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om lige løn til mænd og kvinder at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, 2. pkt., at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Efter § 1, stk. 3, skal bedømmelsen af arbejdets værdi ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Det foreslås i § 1, stk. 2, 1. pkt., at der efter »Enhver arbejdsgiver skal«, indsættes: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«. Forslaget vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle anvende lønstrukturer, der sikrer, at der, mellem mandlige og kvindelige lønmodtagere på virksomheden, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Der er behov for at indsætte begrebet i lov om lige løn til mænd og kvinder for at leve op til EU-rettens klarhedskrav, fordi der bl.a. i præambelbetragtning 26 henvises til begrebet og eksisterende praksis fra EU-Domstolen om vurdering af arbejdets værdi. Det fremgår således af præambelbetragtning 26, at arbejdsgiveres lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Det fremgår videre af præambelbetragtning 26, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Forslaget vil ikke påvirke muligheden for, at et lønfastsættelsessystem kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Løngennemsigtighedsdirektivets præambelbetragtning 27 fastslår, at direktivet ikke påvirker de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer. Arbejdsmarkedets parter er således også enige om, at begrebet lønstrukturer ikke vil fastsætte lønnen, men alene vil gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive, kønsneutrale kriterier. Direktivets artikel 4, stk. 4, ændrer således ikke på, at løn i Danmark fortsat vil kunne fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, f.eks. i kollektive overenskomster. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, i dansk ret. Det foreslås samtidig at ophæve § 1, stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen ophæves, da det med dette lovforslaget foreslås at indføre nye og mere detaljerede regler om lønstrukturer i forbindelse med gennemførelsen af løngennemsigtighedsdirektivet. Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med forslaget i nr. 3, om indførelse af pligt til at have lønstrukturer, der gør det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi, og som skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier

Direkte EU-normgrundlag. Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier. Original, s. 13–14: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-4-loenstrukturer-redskaber-og-kriterier

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 14, 15, 20, 25–27, 34 og 35. Særligt om stk. 3; også om stk. 2, 4 og 5.

> Artikel 4 Samme arbejde og arbejde af samme værdi 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 2. Medlemsstaterne træffer i samråd med ligebehandlingsorganerne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at analytiske værktøjer eller metoder stilles til rådighed og er let tilgængelige til at støtte og vejlede ved vurderingen og sammenligningen af arbejdets værdi i overensstemmelse med kriterierne i denne artikel. Disse værktøjer eller metoder skal give arbejdsgiverne og/eller arbejdsmarkedets parter mulighed for let at etablere og anvende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, der udelukker enhver lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. 3. Kommissionen kan, hvor det er relevant, ajourføre EU-dækkende retningslinjer vedrørende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). 4. Lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn. De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.

## Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier. Original, s. 5: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-26-fire-faktorer-afvejning-og-yderli

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 25 og 26. Særligt om stk. 3.

> (26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

## Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer. Original, s. 5: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-27-nationale-loenfastsaettelsessyste

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 14, 39 og 49. Særligt om stk. 4; også om stk. 2, 3 og 5.

> (27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

## L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3. L68 som fremsat, s. 28–29: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-hele-bemaerkningen-til-1-stk-3

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 14, 15, 17, 20, 22, 25–27, 29, 31, 34, 35, 53 og 54. Særligt om stk. 3; også om stk. 2, 4 og 5.

> Til nr. 3 Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg F, L 236 som fremsat, s. 5570, at reglen tydeliggør hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved vurderingen af arbejdets værdi. Udtrykket »kvalifikationer og andre relevante faktorer« omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. Det følger endvidere af bemærkningerne, at praksis fra EU-Domstolen indebærer, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde. Det foreslås, at stk. 3 nyaffattes. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle have en lønstruktur, som gør det muligt for både arbejdsgiveren og lønmodtagerne at vurdere, hvem af lønmodtagerne, der udfører arbejde af samme værdi. Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere vil skulle have en struktur, der viser, hvordan lønmodtagerne aflønnes og for hvad. En lønstruktur fastsætter ikke lønnen, men den redegør for de objektive, kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for bedømmelsen af arbejdets værdi. En lønstruktur vil f.eks. kunne angive oplysninger om lønkategorier og -niveauer (f.eks. løntrin, lønbånd eller stillingsgrupper), kriterier for lønfastsættelse (f.eks. færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår) og om der fastsat kriterier for lønudvikling (f.eks. stigninger, bonus, tillæg). Der er metodefrihed i udformningen af lønstrukturen. Det afgørende er, om den gør lønmodtagerne i stand til at vurdere, hvem de kan sammenligne sig med. En arbejdsgiver vil f.eks. kunne opfylde kravet om en lønstruktur ved at have interne retningslinjer for løn eller en egentlig lønpolitik, som er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier. Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under. Disse kriterier er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Yderligere kriterier kan indgå, f.eks. krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, uanset forskelle i arbejdsmønstre. Da ikke alle kriterier er lige relevante for en bestemt stilling, vil forslaget indebære, at arbejdsgiveren bør afveje hvert af de fire kriterier på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Den foreslåede ændring vil også indebære, at yderligere faktorer også vil kunne tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at forhindre arbejdsgivere i at give lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver vil skulle anvende de kriterier, som virksomhedens lønstruktur baserer sig på, på en kønsneutral måde, herunder må relevante såkaldte bløde færdigheder ikke undervurderes i vurderingen af, om lønmodtagere udfører arbejde af samme værdi. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der med forslaget til det nye stk. 3 er lagt op til en direktivnær gennemførelse af artikel 4, stk. 4, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring

Ministerielle almindelige bemærkninger. L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring. L68 som fremsat, s. 9–10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=9

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-de-almindelige-bemaerkningers-repraesentant

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 22, 26 og 34–36. Særligt om stk. 3; også om stk. 2, 4 og 5.

> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 26, jf. ovenfor, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. De objektive, kønsneutrale kriterier kan være aftalt med lønmodtagerrepræsentanten, hvor en sådan findes. Arbejdstagerrepræsentanten er den valgte tillidsrepræsentant på den konkrete arbejdsplads. Det bemærkes, at direktivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. Der er således med direktivet lagt op til en kodificering af EU-Domstolens praksis, for så vidt angår kriterier, der indgår ved vurderingen af arbejdets værdi. Det følger af direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, at arbejdsgiveren fastsætter hvilke lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og dermed opdelingen af lønmodtagerkategorier. Hvor det er relevant, fastlægges kategorier af lønmodtagere i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden. Det bemærkes i den sammenhæng, at det må være en forudsætning for dette, at der findes en lønmodtagerrepræsentant, samt at direktivet som nævnt ikke stiller krav om, at der skal være en sådan. Ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads.

## Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning. Høringsnotat til L68, s. 5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-ministerens-svar-om-repraesentanter-klassifikati

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 18, 19, 27 og 34–36. Særligt om stk. 3; også om stk. 2, 4 og 5.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne.

## Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning. Høringsnotat til L68, s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-ministerens-skel-mellem-jobvaerdi-og-individuel

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 17, 29 og 31. Om stk. 2 og 3.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at de objektive, kønsneutrale kriterier færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, som er angivet i den foreslåede § 1, stk. 3, skal anvendes i vurderingen af arbejde af samme værdi og dermed i vurderingen af, hvilken kategori af lønmodtagere, der kan sammenligne sig med hinanden. Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med princippet om lige løn og løngennemsigtighedsdirektivet ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3, så forskellen på og formålet med de to typer af objektive kriterier er præciseret.

## 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse

Historiske specielle bemærkninger fra forslagsstillerne (medlemsforslag). 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse. Folketingstidende, s. 4: https://www.folketingstidende.dk/samling/19911/lovforslag/L236/19911_L236_som_fremsat.pdf#page=4

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-1992-helhedsvurderingens-historiske-begrundelse

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 33, 53 og 54. Om stk. 2, 3 og 5.

> Til nr. 2 Forslaget følger af den udvikling af ligelønsprincippet, som er sket gennem EF-Domstolens praksis. På dette grundlag tilsigter forslaget at tydeliggøre, hvilke kriterier der kan lægges til grund ved en vurdering af arbejdets værdi. Udtrykket »kvalifikationer og andre faktorer« omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. At bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering, kan udledes af EF-Domstolens afgørelse i Rummler-sagen, sag nr. 237/85. Det fremgår heraf, at hvor der inddrages (jobrelevante) kriterier, som den eller de mandlige arbejdstagere er særligt egnede til at opfylde, skal der også inddrages (jobrelevante) kriterier, som den eller de kvindelige arbejdstagere i særlig grad er egnede til at opfylde. Som eksempler kan nævnes muskelstyrke, som er en typisk mandlig kvalifikation, og fingerfærdighed, som er en typisk kvindelig kvalifikation. I Danfoss-sagen, sag nr. 109/88, blev der taget stilling til følgende kriterier: fleksibilitet, faglig uddannelse og anciennitet. Om de to første kriterier udtalte Domstolen, at disse i tilfælde, hvor de har en kønsskæv effekt, kun kan benyttes, når arbejdsgiveren godtgør, at fleksibiliteten eller den faglige uddannelse har betydning for de konkrete arbejdsopgaver, den pågældende lønmodtager har. Rummler- og Danfoss-sagerne indebærer således, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde. Endelig følger det af forslaget, at vurderingen af arbejdets værdi skal ske ud fra en direkte og af den almindelige løndannelse uafhængig vurdering af de pågældende arbejdergruppers indsats i produktionen. Dette er i overensstemmelse med den af arbejdsmarkedets parter afgivne fælleserklæring af 16. december 1982 i forbindelse med traktatbrudssagen mod Danmark, sag nr. 143/83.

## L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4

Ministerielle almindelige bemærkninger. L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4. L68 som fremsat, s. 10: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=10

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-kollektiv-substitution-og-uaendret-stk-4

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 37, 43–45 og 47. Særligt om stk. 4; også om stk. 5.

> Det foreslås samtidig, at lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5, ændres, så den afspejler, at de nye regler om lønredegørelser både indeholder pligter for arbejdsgiveren og rettigheder for lønmodtagerne. Med ændringen sikres det, at loven ikke finder anvendelse, hvis tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. Dette vil sikre, at de nødvendige lovgivningsinitiativer udformes således, at lovgivningen tager hensyn til parternes eventuelle aftaleimplementering i kollektive overenskomster. Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, om, at loven ikke finder anvendelse i det omfang en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst, fastholdes uændret.

## L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5

Ministerielle specielle bemærkninger. L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5. L68 som fremsat, s. 29–30: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=29

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-hele-bemaerkningen-om-udvidelsen-af-stk-5

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 43–45, 47, 53 og 54. Om stk. 2, 3, 4 og 5.

> Til nr. 4 Det fremgår af den gældende § 1, stk. 5, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bestemmelserne i § 5 a ikke finder anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 562 af 09. juni 2006 i forbindelse med indførelsen af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, L 526, som fremsat, s. 2946, at det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive overenskomster herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og ikke ved de almindelige domstole. Bestemmelsen angiver mulighed for ved kollektiv overenskomst at fravige reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst indeholder de samme forpligtelser, som følger af bestemmelsen. Minimumskravene til indholdet af kønsopdelt lønstatistik og behandlingen heraf er dermed ens, uanset om de følger af § 5 a eller af en kollektiv overenskomst. Hele det offentlige område er omfattet af overenskomstbestemmelser vedrørende kønsopdelt lønstatistik i medfør af § 1, stk. 5. Det betyder, at Danmarks Statistik ikke i dag udarbejder kønsopdelt lønstatistik på det offentlige område. Tilsvarende er store dele af DA/FH-området og finanssektorens område på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik. Det foreslås i § 1, stk. 5, at »§ 5 a« ændres til »§§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«, og at »tilsvarende forpligtelse« ændres til »tilsvarende rettigheder og pligter«. Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønmodtageren har rettigheder og pligter efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, og tilsvarende har rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, er det den kollektive overenskomsts bestemmelser, der finder anvendelse. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets nr. 13, fordi nr. 13 indfører nye regler om arbejdsgivers pligter i forbindelse med udarbejdelse af lønredegørelse og fælles lønvurdering. Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre bestemmelsens materielle indhold.

## 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling

Historiske ministerielle specielle bemærkninger. 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling. Folketingstidende, s. 5: https://www.folketingstidende.dk/samling/20051/lovforslag/L99/20051_L99_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-2006-statistisk-overenskomstsubstitution-og-fagr

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 43–45, 53 og 54. Om stk. 2, 3, 4 og 5.

> Til nr. 1 § 1, stk. 6 Det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive overenskomster herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og ikke ved de almindelige domstole.

## Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle

Ministeriets faktiske høringsnotatsvar. Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle. Høringsnotat til L68, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-ministerens-forklaring-af-implementeringsaftaler

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 47 og 48. Om stk. 4 og 5.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at implementeringsaftalerne er en sædvanlig del af arbejdet i og afrapporteringen fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg. De offentlige parter (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og deres overenskomstparter) har den 11. august 2025 med supplerende implementeringsaftaler tilsluttet sig de samlede anbefalinger til implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet fra den tekniske arbejdsgruppe under Implementeringsudvalget, som har været ledet af DA og FH. Implementeringsaftalerne fra arbejdsmarkedets parter danner således grundlag for løngennemsigtighedsdirektivets implementering i ligelønsloven, ligesom de giver en indikation på, hvordan overenskomstparterne fortolker direktivet i relation til deres egne kollektive overenskomster. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Artikel 30: kollektive forhandlinger og skridt

EU-normkontekst. Artikel 30: kollektive forhandlinger og skridt. Original, s. 22: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-30-kollektive-forhandlinger-og-skridt

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 49. Om stk. 4 og 5.

> Artikel 30 Kollektive forhandlinger og kollektive skridt Dette direktiv berører på ingen måde retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret eller praksis.

## Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar

EU-normkontekst. Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar. Original, s. 23: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=23

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-33-kollektiv-gennemfoerelse-og-statsansv

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 37 og 49. Særligt om stk. 4; også om stk. 5.

> Artikel 33 Gennemførelse Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med national ret og/eller praksis vedrørende arbejdsmarkedsparternes rolle, forudsat at medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres. De gennemførelsesopgaver, der overlades til arbejdsmarkedets parter, kan omfatte: a) udvikling af analytiske værktøjer eller metoder som omhandlet i artikel 4, stk. 2 b) økonomiske sanktioner svarende til bøder, forudsat at de er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

## Betragtning 64: parternes rolle og garantien for resultatet

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 64: parternes rolle og garantien for resultatet. Original, s. 11: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=11

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-64-parternes-rolle-og-garantien-for

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 49. Om stk. 4 og 5.

> (64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

## L68: ministeriets forumangivelse ved kollektiv ligelønspligt

Ministerielle specielle bemærkninger, snæver forumkontekst. L68: ministeriets forumangivelse ved kollektiv ligelønspligt. L68 som fremsat, s. 46: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=46

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-l68-ministeriets-forumangivelse-ved-kollektiv-li

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 41. Særligt om stk. 4.

> En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lønvilkår, efter loven, kan også klage til Ligebehandlingsnævnet. Er der tale om en overenskomstmæssig pligt til at yde ligeløn efter lovens § 1, stk. 4, skal kravet behandles fagretligt.

## Forslagets ikrafttræden og statistikovergang

Fremsat tilknyttet tidsregel. Forslagets ikrafttræden og statistikovergang. L68 som fremsat, s. 5: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-forslagets-ikrafttraeden-og-statistikovergang

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 2. Om hele paragraffen.

> § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027. Stk. 2. § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For arbejdsgivers indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse.

## Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav

Tilknyttet EU-tids- og gennemførelsesregel. Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav. Original, s. 23: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=23

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-direktivets-gennemfoerelsesfrist-og-henvisningsk

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 2. Om hele paragraffen.

> Artikel 34 Gennemførelse i national ret 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. juni 2026. De underretter straks Kommissionen herom. Ved underretning af Kommissionen skal medlemsstaterne desuden forelægge et sammendrag af resultaterne af en vurdering af den indvirkning, som deres gennemførelsesforanstaltninger har haft på arbejdstagere og arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere, samt en henvisning til, hvor en sådan vurdering er offentliggjort. 2. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

## Direktivets formål og personelle anvendelsesområde

Direkte formåls-/anvendelseskontekst. Direktivets formål og personelle anvendelsesområde. Original, s. 12: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-direktivets-formaal-og-personelle-anvendelsesomr

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 1 og 8. Om hele paragraffen.

> Artikel 1 Genstand I dette direktiv fastsættes der minimumskrav for at styrke anvendelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi til mænd og kvinder (»princippet om lige løn«), jf. artikel 157 i TEUF, og forbuddet mod forskelsbehandling, jf. artikel 4 i direktiv 2006/54/EF, navnlig ved hjælp af løngennemsigtighed og styrkede håndhævelsesmekanismer. Artikel 2 Anvendelsesområde 1. Dette direktiv finder anvendelse på arbejdsgivere i den offentlige og private sektor. 2. Dette direktiv finder anvendelse på alle arbejdstagere, der har en ansættelseskontrakt eller er i et ansættelsesforhold, der er fastsat ved lov, kollektive overenskomster og/eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis. 3. Med henblik på artikel 5 finder dette direktiv anvendelse på ansøgere til en stilling.

## Betragtning 18: hvem der kan være arbejdstager

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 18: hvem der kan være arbejdstager. Original, s. 3: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=3

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-18-hvem-der-kan-vaere-arbejdstager

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 8. Om stk. 1 og 2.

> (18) Dette direktiv bør finde anvendelse på alle arbejdstagere, herunder deltidsansatte, arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og personer med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, samt arbejdstagere i ledende stillinger, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret ved gældende lov, kollektive overenskomster og/eller praksis i hver medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis (5). Forudsat at de opfylder relevante kriterier, er husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, periodiske arbejdstagere, voucherbaserede arbejdstagere, platformsarbejdere, arbejdstagere i beskyttet beskæftigelse, praktikanter og lærlinge omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet. (5) Domstolens dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum, 66/85, ECLI:EU:C:1986:284; Domstolens dom af 14. oktober 2010, Union syndicale Solidaires Isère, C-428/09, ECLI:EU:C:2010:612; Domstolens dom af 4. december 2014, FNV Kunsten Informatie en Media, C-413/ 13, ECLI:EU:C:2014:2411; Domstolens dom af 9. juli 2015, Balkaya, C-229/14, ECLI:EU:C:2015:455; Domstolens dom af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik, C-216/15, ECLI:EU:C:2016:883; Domstolens dom af 16. juli 2020, Governo della Repubblica italiana (Italienske fredsdommeres status), C-658/18, ECLI:EU:C:2020:572.

## Betragtning 28: sammenligningsgrundlag og andre beviser

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 28: sammenligningsgrundlag og andre beviser. Original, s. 5: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-28-sammenligningsgrundlag-og-andre-b

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 23. Om stk. 2 og 3.

> (28) At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet. Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn. Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger. Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren.

## Betragtning 29: samme kilde og sammenligning over tid

Begrundende EU-kontekst. Betragtning 29: samme kilde og sammenligning over tid. Original, s. 5: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-betragtning-29-samme-kilde-og-sammenligning-over

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 23. Om stk. 2 og 3.

> (29) Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver (9). Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige. Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren (10). Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn. (9) Domstolens dom af 17. september 2002, Lawrence m.fl., sag C-320/00, ECLI:EU:C:2002:498. (10) Domstolens dom af 27. marts 1980, Macarthys Ltd., sag C-129/79, ECLI:EU:C:1980:103.

## Artikel 3: løndefinitionen

Nødvendig EU-definition. Artikel 3: løndefinitionen. Original, s. 12: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=12

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-3-loendefinitionen

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 11. Om stk. 1 og 2.

> a) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver

## Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling

Nødvendige EU-definitioner. Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling. Original, s. 13: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-3-direkte-og-indirekte-forskelsbehandlin

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 3, 4 og 6. Særligt om stk. 1.

> i) »direkte forskelsbehandling«: situation, hvor en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation j) »indirekte forskelsbehandling«: situation, hvor en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet på grundlag af et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige

## Artikel 3: kategorier af arbejdstagere

Nødvendig EU-definition. Artikel 3: kategorier af arbejdstagere. Original, s. 13: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=13

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-3-kategorier-af-arbejdstagere

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 22, 34 og 36. Om stk. 2, 3, 4 og 5.

> h) »kategori af arbejdstagere«: arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikkevilkårlig måde på grundlag af de ikkediskriminerende og objektive kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, af arbejdstagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis

## Artikel 27: gunstigere regler og beskyttelsesniveau

EU-normkontekst. Artikel 27: gunstigere regler og beskyttelsesniveau. Original, s. 21: https://op.europa.eu/o/opportal-service/download-handler?identifier=5bbb9daf-f470-11ed-a05c-01aa75ed71a1&format=pdfa2a&language=da&productionSystem=cellar&part=#page=21

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#uddrag-artikel-27-gunstigere-regler-og-beskyttelsesnive

Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 49. Om stk. 4 og 5.

> Artikel 27 Beskyttelsesniveau 1. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagere end dem, der er fastsat i dette direktiv. 2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe beskyttelsesniveauet på de områder, der er omfattet af dette direktiv.
