# Ligelønsloven efter L68 med kommentar – samlet Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Forventet affattelse, ikke gældende lov. Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. Kildekort og ordrette uddrag af forarbejder, høringsnotat og praksis står i paragraffens egne filer (fx lov/5f.md og lov/5f-forarbejder.md). --- # § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1. Ændret ved L68 § 1, nr. 2, 3, 4. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 1 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 2, 3, 4, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 1.** Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. *Stk. 2.* Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. *Stk. 3.* Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. > Note til teksten: Lønstrukturerne, jf. stk. 1, henviser til et eksisterende stykke, men den nye struktursætning ligger i stk. 2. *Stk. 4.* Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. *Stk. 5.* Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. > Note til teksten: Ændringsnummer 4 efterlader formuleringen »en tilsvarende rettigheder og pligter«. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 1, stk. 2 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Forventet tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. ### § 1, stk. 3 (ny affattelse) Gældende tekst: Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Forventet tekst: Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. ### § 1, stk. 5 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Forventet tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 56 af 109 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### Bestemmelsens funktion og status **[1]** § 1 fastlægger først, hvilken lønmæssig forskelsbehandling der er forbudt, og dernæst arbejdsgiverens ligelønspligt og vurderingen af arbejdets værdi. De to sidste stykker regulerer, hvornår tilsvarende kollektive regler træder i stedet for lovregler. De fem stykker må læses sammen: en overenskomst er ikke i sig selv en begrundelse for kønsbestemt lønforskel, og et statistisk gennemsnit er ikke i sig selv en afgørelse af en persons ligelønskrav. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; Direktivets formål og personelle anvendelsesområde; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1, nr. 2 og Til nr. 2; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5.* **[2]** Den viste tekst er en redaktionel sammenskrivning, hvis L68 vedtages uændret som fremsat. Stk. 1 og 4 videreføres; stk. 2 og 5 ændres, og stk. 3 nyaffattes. Kommentarens nutidsform beskriver denne forventede tekst, når andet ikke er angivet. L68 er fortsat et forslag. Dets § 4 foreslår ikrafttræden 1. marts 2027 og en særskilt statistikovergang; dette er ikke det samme som direktivets gennemførelsesfrist 7. juni 2026. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; Artikel 34, stk. 1; L68 § 4, stk. 1–2.* ### Stk. 1: Det er kønsbestemt lønforskelsbehandling, der forbydes **[3]** Stk. 1 omfatter både direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Det er ikke en almindelig regel om, at enhver lønforskel mellem ansatte er ulovlig. Det afgørende er sammenhængen med køn, den relevante sammenligning og de øvrige betingelser i loven. Omvendt er en neutral titel eller en enslydende lønpolitik ikke nok, hvis kriterierne i anvendelsen stiller det ene køn ringere. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1 a, stk. 2.* **[4]** Ved direkte forskelsbehandling behandles en person ringere på grund af køn i forhold til en person, som bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Definitionen i § 1 a, stk. 1, gør således også den hypotetiske sammenligning relevant. Den nævner særskilt dårligere behandling i forbindelse med graviditet og kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Dette er ikke en udtømmende afgrænsning af alle orlovsrelaterede lønspørgsmål. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1 a, stk. 1; Til § 1, nr. 3; trykte sider 5321–5322.* **[5]** Højesterets dom i sag 223/2010 giver et direkte dansk eksempel: at gå glip af en lønforhøjelse på grund af barsels- eller forældreorlov kunne være i strid med § 1, uden at det var afgørende, om hendes samlede løn var lavere end sammenlignelige mænds. Retten fandt i den konkrete sag en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede. Det er ikke en ubetinget ret til årlig lønforhøjelse. Brunnhofer understøtter den beslægtede sondring mellem hvert lønelement og samlet aflønning. *Om stk. 1. Kilder: Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse; sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv).* **[6]** Indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2, angår et tilsyneladende neutralt kriterium, en bestemmelse eller praksis, som stiller personer af det ene køn ringere. Ordningen kan kun opretholdes efter denne begrundelsesregel, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Begrundelsesreglen må ikke flyttes over til direkte forskelsbehandling som en generel undtagelse. Forarbejderne fra 2008 fremhæver desuden, at vurderingen ikke alene beror på antallet af berørte; de opstiller ikke en fast procentgrænse. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1 a, stk. 2; Til § 1, nr. 3; trykte sider 5321–5322.* **[7]** Bilka viser, hvorfor en neutral deltidsbetingelse kræver en konkret undersøgelse af kønsvirkningen og arbejdsgiverens begrundelse. Et udsagn om virksomhedens behov er ikke i sig selv en godkendt begrundelse. Statistik og bevisbyrde kan være afgørende for at bevise en overtrædelse, men må ikke erstatte den materielle regel eller behandles, som om enhver lønforskel allerede er diskrimination. *Om stk. 1. Kilder: sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse.* ### Personer, arbejdsgivere og øvrige diskriminationsled **[8]** Den materielle pligt i stk. 2 retter sig mod enhver arbejdsgiver. Direktivet omfatter både offentlige og private arbejdsgivere og afgrænser arbejdstagerkredsen under hensyn til EU-Domstolens praksis. Pligten til lige løn har ikke en grænse på eksempelvis 100 ansatte eller 5 procents lønforskel. Sådanne grænser hører til bestemte rapporterings- og opfølgningsregler og er ikke en tilladelse til mindre løndiskrimination. Ansøgerretten i § 1 c og direktivets artikel 5 har sit eget anvendelsesområde. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; Direktivets formål og personelle anvendelsesområde; Betragtning 18: hvem der kan være arbejdstager; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; Betragtning 18–19; artikel 1–2.* **[9]** Forbuddet må læses med § 1 a. Chikane, sexchikane og dårligere behandling som følge af afvisning eller accept heraf samt instruktion om kønsdiskrimination er også omfattet efter deres nærmere regler. Disse eksisterende definitionsled omnummereres i forslaget. Det nye intersektionsled angår køn i kombination med andre beskyttede grunde; det gør ikke alle andre diskriminationsgrunde alene til ligelønssager. Reglen om, at der ikke kræves yderligere dataindsamling om andre grunde, indskrænker ikke selve diskriminationsforbuddet. *Om stk. 1 og 2. Kilder: § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; § 1, nr. 5–6: § 1 a, navnlig nye stk. 9–16; Betragtning 21–26 og 29; artikel 3, stk. 1, litra a og g–j; stk. 2–3.* **[10]** Offentlige myndigheders aktive pligt efter § 1 b er en yderligere opgave ved udformning og gennemførelse af regler, politikker og aktiviteter på lovens område. Den står ved siden af arbejdsgiverpligten og medfører ikke, at private arbejdsgivere har et svagere materielt ligelønsansvar. *Om stk. 1 og 2. Kilder: § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; Til § 1, nr. 3–4; trykte sider 5322–5323.* ### Hele lønnen – men ikke enhver statistikdefinition **[11]** Ligelønspligten omfatter alle lønelementer og lønvilkår. § 1 a, stk. 3, medregner grund- eller minimumsløn og andre ydelser, som modtages direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet, i penge eller naturalier. Derfor skal vurderingen også kunne omfatte eksempelvis bonus, tillæg og ansættelsesrelaterede pensions- eller andre goder. Ydelsens navn eller udbetalingstidspunkt afgør ikke alene, om den er løn; dens forbindelse med ansættelsen og den konkrete EU-praksis må undersøges. *Om stk. 1 og 2. Kilder: 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Betragtning 21: hele lønbegrebet; L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; Betragtning 21–26 og 29; artikel 3, stk. 1, litra a og g–j; stk. 2–3; Til nr. 5, lønbegreb og lønniveau.* **[12]** Løn omfatter mere end månedens kontantbeløb. Garland belyser naturalier og indirekte familieydelser efter pensionering, Bilka en ansættelsesbaseret virksomhedspension og Gillespie arbejdsgiverbetalt barselsydelse. Det afgørende bidrag er den konkrete forbindelse til arbejdsforholdet. Dommene gør hverken enhver social ydelse til løn eller lønkarakteren til et automatisk krav på en bestemt størrelse. De afgør heller ikke beregningsmetoden i de nye lønredegørelser. *Om stk. 1 og 2. Kilder: sag 12/81 (Garland præmis 4–12, især 5–11); sag 12/81 (Garland dispositiv 1–2; domsafslutning før generaladvokatens særskilte tekst); sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv).* **[13]** Det materielle lønbegreb skal holdes adskilt fra det valgte beregningsgrundlag i en lønredegørelse. Høringsnotatet beskriver på den ene side det brede lønbegreb og på den anden side ministeriets vurdering af, at visse elementer ikke skal indgå i redegørelserne. Sidstnævnte støttes dér på en omtalt Kommissionsworkshop, hvis originalmateriale ikke er fundet. Dette er derfor ikke dokumentation for, at disse ydelser falder uden for den individuelle ligelønsret. Notatets henvisning til § 1, stk. 3, er også upræcis: den gældende løndefinition står i § 1 a, stk. 3. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Betragtning 21: hele lønbegrebet; L68: lønbegrebets rækkevidde; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2 Lønbegrebet; ministeriets svar fortsat på side 8.* ### Stk. 2: Lønstrukturer som en selvstændig pligt **[14]** Den eksisterende pligt til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi består. L68 føjer en pligt til at anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, til første punktum. En arbejdsgiver skal dermed kunne arbejde med et grundlag, der gør lønfastsættelsen og sammenligningen forståelig, og ikke blot reagere, når en konkret lønforskel allerede er blevet påvist. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; § 1, nr. 2 og Til nr. 2.* **[15]** I bemærkningerne nævnes lønkategorier, niveauer, løntrin eller lønbånd samt kriterier for lønfastsættelse og lønudvikling. Interne retningslinjer eller en lønpolitik kan være en form. Det er eksempler på strukturens indhold og udformning, ikke en udtømmende liste eller en godkendelsesordning. Metodefriheden skal udøves inden for formålet og de objektive, kønsneutrale krav i stk. 3. *Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Til nr. 3, 1. pkt. og lønstruktur/metodefrihed.* **[16]** Stk. 2 sammenknytter den bestående pligt til lige løn og lige lønvilkår med det nye udtrykkelige krav om lønstrukturer. Et system er ikke tilstrækkeligt, blot fordi det har løntrin eller en kollektivt aftalt titel. Rummler retter prøvelsen mod arbejdets objektive krav og systemets samlede kønsvirkning. De nye krav følger imidlertid af direktivet og den fremsatte norm, ikke af at Rummler skulle have fortolket dem på forhånd. *Om stk. 2 og 3. Kilder: sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); Jobværdi, faktorer og individuel løn skal holdes adskilt.* **[17]** Ministeriet skelner i høringsnotatet mellem kriterier, som bestemmer arbejdets værdi, og objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, som kan forklare forskellig løn ved arbejde af samme værdi. Det er ikke en generel tilladelse til at kalde en lønforskel præstationsbestemt uden at kunne underbygge forklaringen. Strukturkravet og prøvelsen af den konkrete lønforskel må derfor holdes adskilt. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger.* ### Klassifikationssætningen fjernes; dens indhold er omstridt **[18]** Den gældende anden sætning i stk. 2 kræver, at et anvendt fagligt klassifikationssystem bygger på samme kriterier for mænd og kvinder og udelukker kønsdiskrimination. L68 ophæver hele denne sætning. Den historiske begrundelse fra 2008 beskrev allerede reglen som en kodificering af det eksisterende ligelønsprincip. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; § 1, nr. 2 og Til nr. 2; Til § 1, nr. 2; trykt side 5321.* **[19]** Ministeriet begrunder ophævelsen med, at klassifikationsreglens indhold falder inden for og opfyldes af det nye, mere detaljerede stk. 3 og derfor er overflødigt som særskilt sætning. Det argument må prøves sammen med artikel 4 i direktiv 2006/54, hvor klassifikationsreglen fortsat står. Ophævelsen af den danske sætning ophæver ikke EU-reglen, og ministeriets erstatningsargument er ikke i sig selv en afgørelse af enhver konkret models lovlighed. Indsigelsen mod ophævelsen fra høringen står under fanen Høring. *Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Afsnit 2.1, ministeriets bemærkninger om ophævelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.; Forbud, lønkarakter og diskriminationsform er forskellige spørgsmål.* ### Stk. 3: Jobbets værdi og sammenligningsrammen **[20]** Det nye stk. 3 erstatter den korte helhedsvurdering med en udfoldet regel. Lønstrukturen skal gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere er i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Spørgsmålet er derfor ikke besvaret alene ved samme titel, samme løntrin, en DISCO-kode eller en eksisterende lønforskel. De faktisk relevante krav og vilkår i arbejdet skal kunne undersøges. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3.* **[21]** Brunnhofer viser, at samme overenskomstgruppe ikke afgør jobværdien, og at en indsigelse om samme samlede løn ikke uden videre besvarer en forskel i et personligt tillæg. Jobbenes faktiske krav, det omtvistede lønelement og en eventuel kønsuafhængig forklaring må holdes adskilt. Også muligheden for at finde en sammenligningsperson eller bruge andet bevis skal skilles fra det endelige bevis for samme værdi og diskrimination. *Om stk. 2 og 3. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); Adgang til at sammenligne er ikke et færdigt jobværdibevis.* **[22]** Kategorien af lønmodtagere i § 1 a, stk. 10, er en gruppering til de nærmere gennemsigtighedsregler, baseret på samme arbejde eller samme værdi. Den må ikke blive en cirkelslutning, hvor arbejdsgiverens eksisterende kategorier selv afgør, hvem der retligt kan sammenlignes. Definitionens krav om en ikkevilkårlig gruppering efter objektive, kønsneutrale kriterier må derfor anvendes på arbejdets faktiske indhold; en DISCO-kode kan ikke alene erstatte denne vurdering. *Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; § 1, nr. 5–6: § 1 a, navnlig nye stk. 9–16; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3.* **[23]** Sammenligning er heller ikke nødvendigvis begrænset til samtidig ansættelse hos samme arbejdsgiver. Bemærkningerne beskriver EU-reglen om en fælles kilde, som fastsætter de relevante lønvilkår. Det giver ikke en almindelig adgang til at sammenligne alle fag og sektorer uden de øvrige betingelser. Et ønske om en national model på tværs af fag og sektorer skal holdes adskilt fra de gældende betingelser for den individuelle bevisførelse. Hvis der ikke kan fastslås et reelt sammenligningsgrundlag, åbner artikel 19, stk. 3, for andre beviser, herunder statistik og hypotetisk sammenligning. Det gør ikke ethvert statistisk udsving til tilstrækkeligt bevis for forskelsbehandling. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 28: sammenligningsgrundlag og andre beviser; Betragtning 29: samme kilde og sammenligning over tid; Punkt 3.1.2–3.1.3 om sammenligning og kategorier; Artikel 18, stk. 1–2, og artikel 19, stk. 1–3.* **[24]** Novozymes er et konkret dansk eksempel under et ligelønsprotokollat. Ikke-udnævnte laboranter og teknikere kunne ved påstand 1 sammenlignes som tilstrækkeligt homogene grupper, men de faktiske opgaver og vilkår gav efter den samlede bevisførelse ikke samme arbejdsværdi. Fælles lønaftale og uddannelsesniveau afgjorde ikke sagen. Kendelsen er ingen generel regel om de to fag, og spørgsmålet om udnævnte ved påstand 2–3 stod åbent. Det senere nye krav om bløde færdigheder kan ikke erstattes af kendelsens historiske kriterier. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau.* ### De fire faktorer og de bløde færdigheder **[25]** Kriterierne skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. I bemærkningerne er færdigheder eksempelvis den viden, de kvalifikationer og kompetencer, som jobbet kræver; indsats er fysisk, mental og psykisk energi i rollen; ansvar knytter sig til funktionen; arbejdsvilkår er rammerne og omstændighederne for udførelsen. Relevante yderligere faktorer kan inddrages for det konkrete job eller den konkrete stilling. *Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, forklaring af de fire faktorer.* **[26]** Alle fire faktorer hører til vurderingen, men loven fastsætter ikke ens vægt eller en universel pointmodel. Bemærkningerne og direktivets betragtning 26 forbinder afvejningen med faktorernes konkrete relevans. Supplerende kriterier må ikke blive en vej til at omgå de fire faktorer eller genindføre kønsskæv værdisætning. *Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, relevans/vægtning/yderligere kriterier.* **[27]** Relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Ministeriet nævner samarbejde, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling som eksempler. Det kræver konkret vurdering af arbejdsfunktionen; der er hverken en fast vægt eller en udtømmende liste. Kravet må også anvendes kritisk på eksisterende kategorier, så en traditionel værdisætning ikke blot videreføres uden vurdering af jobbets relevante færdigheder. Ministeriet oplyste i høringsnotatet, at det ville give adgang til EIGE-retningslinjer, og forventede at udarbejde vejledning. Et sådant tilsagn er ikke en godkendelse af en bestemt model. *Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, bløde færdigheder; Afsnit 2.1, sidste ministerafsnit før 2.1.1; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4.* **[28]** EIGEs offentlige toolkit kan hjælpe med at omsætte jobkravene til en undersøgelse af blandt andet kommunikation, ansvar og emotionel indsats. Det må bruges med sit udtrykkelige forbehold: det er frivillig vejledning, ikke en bindende model eller garanti for lovlighed. Rummlers systembetragtning og Royal Copenhagens konkrete akkordkontekst giver yderligere perspektiv uden at fastsætte en universel metode. *Om stk. 3. Kilder: EIGE giver et anvendeligt, frivilligt metodegrundlag; sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); sag C-400/93 (Royal Copenhagen præmis 44–47); sag C-400/93 (Royal Copenhagen konklusion 1–5, navnlig punkt 5 på PDF-side 23).* ### Jobværdi er ikke det samme som individuel præstation **[29]** Analysen bør holdes i to led. Først undersøges, om arbejdet er det samme eller har samme værdi. Dernæst undersøges en eventuel lønforskel og dens konkrete begrundelse. Individuelle resultater eller kompetencer ud over jobbets krav kan ikke uden videre bruges til at omdefinere selve jobværdien. Det er kommentarens analytiske sondring, støttet af de præciserede bemærkninger og den tilknyttede praksis. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, særskilt afsnit om forskellig løn; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger.* **[30]** Kenny og Brunnhofer understøtter, at faktiske arbejdsopgaver, kvalifikationskrav og vilkår skal undersøges bag en stillingsbetegnelse eller løngruppe. Cadman vedrører derimod erfaring som lønbegrundelse: anciennitet er normalt egnet til at belønne relevant erfaring, men alvorlig konkret tvivl udløser nærmere begrundelseskrav. Samme jobværdi er således ikke det samme spørgsmål som enhver objektiv begrundelse for forskellig individuel løn. *Om stk. 2 og 3. Kilder: sag C-427/11 (Kenny præmis 20–34, især 27–29 og 34); sag C-427/11 (Kenny præmis 36–41: den objektive begrundelse); sag C-427/11 (Kenny præmis 47–52 og dispositiv); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); sag C-17/05 (Cadman præmis 29–40); sag C-17/05 (Cadman dispositiv).* **[31]** Ministeriets høringsnotatsvar skelner mellem jobvurderingen og objektive, kønsneutrale og upartiske grunde til forskellig løn ved sammenligneligt arbejde. Ministeriet oplyser, at bemærkningerne er tilrettet for at præcisere forskellen på og formålet med de to typer kriterier. I det fremsatte L68 står forklaringen om præstationer i et særskilt afsnit; den tidligere sammenkædning i februarudkastet må derfor ikke gengives som uændret. De indsigelser, der førte til spørgsmålet, står under fanen Høring. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger; Til nr. 3, med fortsættelse på PDF-side 46.* **[32]** Det er kriteriernes konkrete indhold og anvendelse, der må undersøges. Danfoss sondrer blandt andet mellem fleksibilitet som arbejdskvalitet og som tilpasning til skiftende tid og sted; uddannelse skal have forbindelse til opgaverne. Cadman kvalificerer anciennitetens betydning. Disse historiske kriterieafgørelser kan ikke bruges til at gøre de nye selvstændige struktur- eller oplysningspligter betingede af et allerede bevist løngab. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Danfoss: kriteriets faktiske indhold og jobrelevans; sag C-17/05 (Cadman præmis 29–40); sag C-17/05 (Cadman dispositiv).* **[33]** Den ældre helhedsvurdering forsvinder som ordlyd, men L68 knytter den til kriteriernes konkrete relevans for arbejdet. Originalteksten til L236 fra 1991–92 indeholder en bredere historisk forklaring om både personrelaterede og jobrelaterede kriterier samt direkte vurdering af jobværdi uafhængigt af almindelig løndannelse. Dette er historik med sin egen ordlyd, ikke en moderne generel godkendelse af personlige meritter som jobværdi. *Om stk. 2 og 3. Kilder: 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; Pkt. 3.1.1 og Til nr. 3; henvisning til L236/1991–92; Til § 2, nr. 2, hele afsnittet over sp. 5569–5570.* ### Aftalen med lønmodtagerrepræsentanterne **[34]** Lovteksten kræver kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller repræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Det er stærkere end blot at drøfte kriterierne. Ministeriet beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter og anfører, at direktivet ikke pålægger valg af en repræsentant. Manglende repræsentant fjerner ikke kravene til objektive, kønsneutrale kriterier. *Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3; Pkt. 3.1.3, repræsentant og kategoriopdeling; Afsnit 2.1, ministeriets første svarafsnit.* **[35]** Der er et konkret spænd mellem den operative formulering er aftalt, de specielle bemærkningers aftales og de almindelige bemærkningers kan være aftalt. De forskellige formuleringer vises ordret i kildeindgangen. De må ikke sammenfattes, som om drøftelse uden aftale altid er tilstrækkelig. Spørgsmålene om flere repræsentanter, vægtning og en ordning ved manglende enighed består; høringens forslag om en otteugersmodel med efterfølgende ensidig fastlæggelse er ikke den fremsatte lovregel. *Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3.* **[36]** Ministeriets svar fastholder aftale om kriterierne, henviser til arbejdsgiverens ansvar for gruppeopdelingen og peger på fagretlig eller almindelig domstolsbehandling ved uenighed. Det afklarer ikke udtømmende en generel adgang til at erstatte aftale med ensidig fastlæggelse eller koordineringen mellem flere repræsentanter. Et særskilt dækningsspørgsmål er medarbejdere, som ikke er medlemmer af den pågældende overenskomstbærende organisation; de kan være organiseret andetsteds. Der kan ikke udledes en faktisk repræsentationsordning alene af ministeriets begrebsforklaring. *Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.1, ministeriets tredje svarafsnit.* ### Stk. 4: Den tilsvarende kollektive ligelønspligt **[37]** Stk. 4 videreføres uændret. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. Det er derfor nødvendigt at identificere den relevante overenskomst, dens indhold og hvem den omfatter. At en virksomhed har en overenskomst, eller at en løn er forhandlet kollektivt, besvarer ikke i sig selv disse spørgsmål. *Om stk. 4. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5.* **[38]** Stk. 4s overenskomstforbehold er knyttet til en tilsvarende pligt og dens omfang. Det bør derfor ikke forklares, som om enhver kollektiv dækning i sig selv fjerner den individuelle ligelønsbeskyttelse. Dommen i sag 143/83 viser den historiske EU-retlige grænse: kollektiv gennemførelse kan anvendes, men staten skal sikre fuld beskyttelse, hvor den ikke er effektivt sikret på anden måde. Dommen vedrørte mangler i 1976-loven og er ingen konstatering af et nyt traktatbrud eller en nutidig bedømmelse af bestemte aftaler. *Om stk. 4. Kilder: sag 143/83 (143/83 præmis 7–11, især præmis 8 hen over sideskiftet); sag 143/83 (143/83 præmis 13–16 og konklusion 1; prøvelsesgrænser i 14–15); Kollektiv gennemførelse bevarer statens resultatansvar.* **[39]** Overenskomstforbeholdet skal holdes adskilt fra en lønmodtagers afkald. § 5 udelukker afkald på lovens rettigheder; en individuel aftale om lavere kønsbestemt løn bliver ikke lovlig ved at blive kaldt en aftaleløsning. Samtidig angår stk. 4 anvendelsen af det kollektive ligelønsgrundlag, ikke en tilladelse til kønsdiskrimination i overenskomsten. *Om stk. 4. Kilder: Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2.* **[40]** Lønnens kollektive tilblivelse afgør heller ikke, om en lønforskel er lovlig. I Enderby kunne særskilte forhandlinger ikke alene begrunde lønforskellen mellem funktioner, der i forelæggelsen var forudsat at have samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende blev udøvet af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd. Royal Copenhagen giver det supplerende forbehold: kollektiv eller lokal forhandling kan indgå i den konkrete vurdering af objektive grunde. De to domme giver hverken automatisk fritagelse eller automatisk tilsidesættelse af en overenskomst. *Om stk. 4. Kilder: Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse; sag C-400/93 (Royal Copenhagen præmis 44–47); sag C-400/93 (Royal Copenhagen konklusion 1–5, navnlig punkt 5 på PDF-side 23).* **[41]** Ministeriet anfører i bemærkningerne til bevisbyrdereglerne, at overenskomstmæssige ligelønskrav efter stk. 4 behandles fagretligt. Det skal læses sammen med de konkrete kompetenceregler. § 4 har et afgrænset fagretligt led om det dér omtalte krav, mens § 4 a og § 6 regulerer adgang til retslige instanser og ligelønsprøvelse. En generel forumafgørelse for alle nye informationskrav eller alle medarbejdere uden medlemskab af den relevante organisation kan ikke udledes af den ene bemærkning. *Om stk. 4. Kilder: L68: ministeriets forumangivelse ved kollektiv ligelønspligt; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Til § 1, nr. 14, afsnit om prøvelse af ligelønskrav.* **[42]** Novozymes viser en konkret fagretlig prøvelse efter et ligelønsprotokollat, men dokumenterer ikke alle overenskomsters personkreds, rettigheder eller retsmidler. En kommentar til stk. 4 må derfor holde det materielle ligelønskrav, den konkrete aftaledækning og spørgsmålet om forum adskilt. Den nærmere danske proces- og aftalevurdering kræver sit eget grundlag; det kan ikke erstattes af de her gennemgåede EU-principper. *Om stk. 4. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau; sag 143/83 (143/83 præmis 7–11, især præmis 8 hen over sideskiftet); sag 143/83 (143/83 præmis 13–16 og konklusion 1; prøvelsesgrænser i 14–15); Kollektiv gennemførelse bevarer statens resultatansvar.* ### Stk. 5: En særskilt og selektiv overenskomstordning **[43]** Stk. 5 har et andet og mere præcist opregnet genstandsfelt end stk. 4. Det hidtidige statistikforbehold udvides til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Samtidig ændres betingelsen fra en tilsvarende forpligtelse til tilsvarende rettigheder og pligter. Den redaktionelle lovtekst bevarer det efterladte ord »en«, som det står i forslaget; kommentaren retter ikke forslagets tekst. *Om stk. 4 og 5. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; § 1, nr. 4, sammenholdt med nr. 7 og 13; § 1, nr. 4; operationerne anvendt på LBK § 1, stk. 5.* **[44]** Listen omfatter føransættelsesoplysninger og lønhistorik, adgang til lønkriterier og lønoplysninger samt de nævnte redegørelses-, kontrol- og vurderingspligter. § 2 a, § 2 b, § 5 c, § 5 e, stk. 1, og § 5 g står ikke i denne liste. § 2 a har selv et overenskomstforbehold vedrørende retten til at dele egen løn. De forskellige regler må derfor undersøges hver for sig; man kan hverken tilføje udeladte paragraffer eller afgøre hele samspillet med stk. 4 alene ved deres fravær. *Om stk. 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; § 1, nr. 4, sammenholdt med §§ 2 a, 2 b, 5 c, 5 e, stk. 1, og 5 g.* **[45]** Ordene rettigheder og pligter og begrænsningen i det omfang kræver en konkret ækvivalensvurdering. Ministeriets forklaring er, at den kollektive ordning skal anvendes, hvor lønmodtageren har tilsvarende rettigheder og pligter. Kommentarens praktiske følge er, at overenskomsttekst, personkreds, dækningsområde og håndhævelse må kunne identificeres. En beskrivelse af parternes fælles hensigt er ikke tilstrækkelig dokumentation for alle disse forhold. *Om stk. 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Til § 1, nr. 4, afsnittet om tilsvarende rettigheder og pligter.* **[46]** Opregningen må heller ikke kopieres over i håndhævelsesreglerne. Den foreslåede bevisbyrderegel omfatter hele § 5 e i sin henvisning, mens stk. 5-forbeholdet kun nævner stk. 2 og 3. Bødelisten har sin egen afgrænsning. Det er forskellige retlige spørgsmål: hvilken regel gælder, hvem skal bevise hvad, og hvilket brud kan sanktioneres. *Om stk. 4 og 5. Kilder: § 1, nr. 4, over for nr. 14: foreslået § 6, stk. 3; § 1, nr. 4, over for nr. 15: foreslået § 6 b, stk. 1.* ### Aftalerne, høringen og statens fortsatte ansvar **[47]** Ministeriets almindelige bemærkninger forklarer ændringen som hensyntagen til parternes eventuelle aftaleimplementering. Høringsnotatet beskriver implementeringsaftalerne som grundlag for lovgennemførelsen og som en indikation på parternes forståelse af direktivet i relation til egne overenskomster. Det er ministeriets beskrivelse af processen og aftalernes rolle; den erstatter ikke en undersøgelse af en konkret aftales ordlyd og rækkevidde. Organisationernes forskellige tilslutninger og forbehold er bevaret særskilt som historiske leads. Selve implementeringsaftalen er nu offentliggjort (L 68 – bilag 2); se afsnit 105–106. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5; Afsnit 3.1, ministeriets bemærkninger; implementeringsaftalen om art. 33.* **[48]** Ministeriet oplyser, at implementeringsaftaler er en sædvanlig del af Implementeringsudvalgets arbejde, og omtaler de offentlige parters tilslutning den 11. august 2025. Ministeren sendte den 26. oktober 2026 implementeringsaftalen, de offentlige arbejdsgiveres brev og de to forståelsespapirer til Folketingets udvalg (L 68 – bilag 2); de står ordret på siden. Forståelsespapirerne indeholder ikke bestemmelser om rettigheder og pligter svarende til de paragraffer, stk. 5 opregner, og de konkrete overenskomster foreligger ikke her. Kommentaren tager derfor ikke konkret stilling til en bestemt kollektiv ordnings rettigheder, ikrafttræden eller personkreds. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle; Afsnit 3.1, ministeriets bemærkninger; Punkt I, EU-direktiv om løngennemsigtighed, og bilagslisten; ministerens oversendelsesbrev af 26. oktober 2026; de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4); forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5); forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6).* **[49]** Direktivets artikel 30 beskytter kollektive forhandlinger og skridt, mens artikel 33 samtidig fastholder statens ansvar for, at direktivets resultater til enhver tid garanteres. Artikel 27 tillader gunstigere regler og lader ikke gennemførelsen begrunde et ringere beskyttelsesniveau. Disse normer skal samordnes; forhandlingsautonomi er ikke en automatisk fritagelse fra ligeløn, og statens resultatansvar afgør ikke alene en konkret dansk forum- eller overenskomsttvist. *Om stk. 4 og 5. Kilder: Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; Artikel 30: kollektive forhandlinger og skridt; Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar; Betragtning 64: parternes rolle og garantien for resultatet; Artikel 27: gunstigere regler og beskyttelsesniveau; Artikel 33; EUT L 132/43; Artikel 30; EUT L 132/42; Artikel 27, stk. 1–2; EUT L 132/41.* **[50]** Der er heller ikke grundlag for en almindelig ret til at vente til næste overenskomstforhandling med nødvendig afhjælpning. En sådan formulering fandtes i udkastets bemærkning om fælles lønvurdering. Det fremsatte forslag omtaler i stedet parternes fælles ansvar for at tage initiativ, mens det operative krav om afhjælpning inden for rimelig frist består. Den dokumenterede versionsforskel bevares; en konkret fristvurdering må foretages efter den relevante regel og situation. *Om stk. 4 og 5. Kilder: Til § 5 f, stk. 4, afsnit om overenskomstændringer; Til § 5 f, stk. 4, sidste afsnit.* ### Retsfølgerne og den konkrete anvendelse **[51]** Et brud på ligelønspligten og et brud på en informationspligt er forskellige spørgsmål. § 2 indeholder retten til lønforskellen og særskilt adgang til godtgørelse for lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrde, repressaliebeskyttelse, forældelse og øvrige håndhævelsesregler skal anvendes efter deres egne betingelser. En oplysningsfejl beviser ikke i sig selv materiel kønsdiskrimination, og denne kommentar fastsætter ingen standardtakst for godtgørelse. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Til § 1, nr. 3–4; trykte sider 5322–5323; Artikel 18, stk. 1–2, og artikel 19, stk. 1–3; § 1, nr. 4, over for nr. 14: foreslået § 6, stk. 3; § 1, nr. 4, over for nr. 15: foreslået § 6 b, stk. 1.* **[52]** Ved konkret anvendelse bør man derfor identificere arbejdet og lønelementerne, fastlægge den relevante sammenligning, undersøge kønseffekten og eventuelle lovlige begrundelser og derefter afklare det kollektive grundlag og håndhævelsesvejen. Det er en analytisk rækkefølge til læsningen, ikke nye lovbestemte procestrin eller en erstatning for den konkrete bevisbedømmelse. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2.* ### Tekst- og versionsforbehold, som skal følge kommentaren **[53]** Den forventede lovtekst bevarer forslagets henvisning »jf. stk. 1« i det nye stk. 3, selv om strukturkravet indsættes i stk. 2. Den bevarer også ordet »en« foran flertalsleddet i stk. 5. Sammenstillingsbilaget springer ændringsnummer 4 over; her er den operative ændringsinstruktion anvendt. Ingen af disse særheder repareres skjult i kommentaren. *Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3; Bilag 1, højrespalten fra ændringsnr. 3 til nr. 5, samt venstrespalten § 1, stk. 5; § 1, nr. 4; operationerne anvendt på LBK § 1, stk. 5.* **[54]** Ved historikken skal man også være opmærksom på de præcise kildehenvisninger: L68 angiver Tillæg F ved L236, men den historiske original står i Tillæg A; den historiske statistikbegrundelse findes i L99, hvor L68 skriver L 526. Udkastets begrundelser og henvisninger er ikke identiske med det fremsatte forslag. *Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Originalen i Tillæg A, Til § 2, nr. 2, sp. 5569–5570; sammenholdt med L68, PDF-side 8 og 28–29; Til § 1, nr. 4; lov nr. 562 af 9. juni 2006 og angivet L 526, s. 2946; Til § 1, nr. 1: § 1, stk. 6; trykt side 2946; Til § 1, nr. 2; § 1, nr. 3 og sammenstillingens nr. 3; Til nr. 3, med fortsættelse på PDF-side 46; Pkt. 2.1.1–2.1.3; især side 15.* **[55]** Titelfodnoten oplyser om direktivgennemførelse; den beviser ikke i sig selv fuld materiel gennemførelse eller underretning. Den foreslåede EUT-dato for 2024/1500 er 14. maj 2024, mens den officielle EU-udgave er offentliggjort 29. maj 2024. Lovteksten bevarer den fremsatte dato og gør afvigelsen synlig. *Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: § 1, nr. 1; Bemærkninger til § 1, nr. 1, fra nederst på side 27 til før Til nr. 2 på side 28; EUT-originalens forside: retsakttitel og publikationshoved.* ### Dansk praksis **[56]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[57]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[58]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[59]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[60]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[61]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[62]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[63]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[64]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[65]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[66]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[67]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[68]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[69]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[70]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[71]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[72]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[73]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[74]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[75]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[76]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[77]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[78]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[79]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[80]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[81]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[82]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[83]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[84]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[85]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[86]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[87]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[88]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[89]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[90]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole. *Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[91]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene. *Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[92]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager. *Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[93]** Højesterets flertal lagde til grund, at to nyansatte konsulenter efter en begrænset indlæringsperiode i ikke uvæsentligt omfang udførte opgaver, som den kvindelige konsulent ikke havde haft og heller ikke kom til at udføre. Der var derfor ikke samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Én dommer fandt, at arbejdet var af samme værdi, og at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at lønforskellen ikke skyldtes køn. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[94]** Afgørelsen illustrerer nødvendigheden af at beskrive faktiske funktioner og den relevante periode. En fælles titel eller en kort indkøringsfase med lignende opgaver løser ikke i sig selv værdispørgsmålet. Den historiske bevisvurdering må samtidig læses med sin dissens. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[95]** Dommen anvender ikke L68s nye opregning af kriterier og er ingen godkendelse af enhver forskel begrundet i kvalifikationsforventninger. Dens bidrag er den konkrete sammenligning, ikke et alternativ til de gældende eller foreslåede normkrav. Historisk konkret sammenligning. Stillingsbetegnelsen eller forventet kvalifikation alene er ikke en generel undtagelse fra ligeløn; dommens faktiske opgaver og dissens skal med. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[96]** Landsretten lod arbejdsgiveren bære bevisbyrden på grund af lønsystemets skøn og de kønsopdelte lønoplysninger. Arbejdsgiveren løftede den: den oprindelige indplacering byggede på en kvalifikationsvurdering, og den senere forhøjelse var begrundet i dokumenteret omsætningsfremgang. Samme kriterium var tidligere anvendt til fordel for den kvindelige medarbejder. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[97]** Bevisbyrdens overgang er dermed ikke det samme som, at diskrimination allerede er endeligt fastslået. Arbejdsgiverens forklaring må prøves konkret og kan efter omstændighederne støttes af, at kriteriet faktisk har været anvendt på tværs af køn. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[98]** Afgørelsen skal ikke læses som en generel adgang til at definere jobbets værdi ved individuelle resultater eller til at begrunde enhver startløn med kandidatens lønkrav. Det historiske lønforløb og den konkrete dokumentation var afgørende; de nye gennemsigtighedspligter var ikke til prøvelse. Historisk konkret vurdering af de faktiske arbejdsresultater og lønforløb. Dommen er ikke en generel tilladelse til at begrunde enhver lønforskel med et lønkrav eller omsætning; nye struktur- og kriteriepligter er ikke prøvet. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[99]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[100]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[101]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[102]** Stk. 2 og 3 bygger på parternes forslag under direktivets artikel 4, stk. 4: »Ligelønslovens § 1, stk. 2 affattes således:« og »Som nyt stk. 3 i ligelønslovens § 1 indsættes:«. Parterne skrev: »Ligelønslovens § 1, stk. 2-3 erstattes.« Stk. 2 svarer til forslaget med et ekstra komma. Stk. 3 følger forslaget med disse forskelle: L 68 tilføjer »jf. stk. 1« (afsnit 53) og skriver »lønmodtagere« for »arbejdstagere«. Forslagets første punktum er delt, så »Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier« er et selvstændigt krav. Kriterierne skal være aftalt »med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden«, hvor forslaget sagde »der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter«; begge har »hvis sådanne findes«. De følgende punktummer er samlet, og forslagets sidste punktum, »Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.«, indgår i det foregående punktum uden ordet »Navnlig«. Klassifikationssætningen i den gældende stk. 2 (afsnit 18–19) er ikke nævnt i rækken; den forsvinder, fordi hele stykket erstattes. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 1.* **[103]** Parterne forklarede lønstrukturbegrebet sådan: »Parterne er enige om, at begrebet lønstrukturer ikke fastsætter lønnen, men gør det muligt at sammenligne om arbejdstagerne befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier.« og »Det betyder fortsat, at lønnen kan fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, såsom fx kollektive overenskomster.« L 68’s bemærkninger (s. 9) gengiver det første udsagn med en anden ordlyd: »men alene gør det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation«. Ordet »alene« står ikke i aftalen, og aftalen siger »sammenligne«, ikke »vurdere«. Udsagnet støtter afsnit 14–16: stk. 2 kræver et grundlag for sammenligning, men fastsætter ikke lønnen. Metodefriheden i afsnit 15 står i L 68’s bemærkninger; aftalens række om artikel 4 nævner den ikke. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4.* **[104]** Om repræsentanterne skrev parterne under artikel 3, stk. 1, litra m: »Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.« og »Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.« Den beskrivelse, afsnit 34 gengiver fra ministeriet, findes altså allerede i aftalen. Sætningen om overdragelse til overenskomstparten står ikke i L 68. Stk. 3 nævner kun repræsentanter »på virksomheden«. Findes der ingen repræsentant på virksomheden, kræver stk. 3 ikke, at kriterierne aftales (»hvis sådanne findes«). Loven tager ikke stilling til, om en overenskomstpart i stedet kan aftale dem; det må afgøres ud fra den konkrete overenskomst. § 1, stk. 5, omfatter ikke § 1, stk. 3, og stk. 4 forudsætter en tilsvarende pligt i overenskomsten (afsnit 37–38). Parternes udsagn er ikke lovtekst. *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4.* **[105]** Under artikel 33 foreslog parterne én regel i stedet for stk. 4 og 5: »§ 1, stk. 4 og 5 i ligelønsloven ændres til følgende:« og »Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst«. L 68 følger ikke forslaget. Stk. 4 videreføres (afsnit 37), og stk. 5 opregner de bestemmelser, der viger, og kræver »tilsvarende rettigheder og pligter« i stedet for »en tilsvarende forpligtelse« (afsnit 43–45). Efter forslagets ordlyd ville alle lovens bestemmelser vige for en tilsvarende forpligtelse i en overenskomst, også dem, afsnit 44 nævner som udeladt af listen. Ordet »en« i stk. 5 er efterladt fra den gældende stk. 5, fordi L 68 § 1, nr. 4, kun ændrer »tilsvarende forpligtelse« (afsnit 43 og 53); forslaget brugte samme ental som den gældende lov. L 68’s bemærkninger (s. 10) begrunder stk. 5 med hensynet til »parternes eventuelle aftaleimplementering i kollektive overenskomster« og nævner ikke parternes forslag under artikel 33. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33.* **[106]** De offentlige arbejdsgivere tilsluttede sig aftalen, og parterne på det statslige og på det kommunale og regionale område skrev forståelsespapirer (oversendelsens bilag 4–6). Papirerne siger, at »Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem«, og at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. Papirerne indeholder ingen bestemmelser, der giver rettigheder og pligter svarende til de paragraffer, stk. 5 opregner. De kan derfor ikke i sig selv få stk. 5 til at gælde; det kræver en overenskomst med tilsvarende rettigheder og pligter (afsnit 45). Papirerne viser parternes fælles forståelse og kan bruges som baggrund, når de offentlige overenskomster skal læses. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 6; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11.* **[107]** Afsnit 50 omtaler parternes fælles ansvar for at tage initiativ. Formuleringen stammer fra forståelsespapirerne: »Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.« L 68’s bemærkninger til § 5 f, stk. 4 (s. 45), gengiver den med en anden betingelse: »hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster«. Papirerne nævner ikke den fælles lønvurdering. Se kommentaren til § 5 f. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 10; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 10.* **[108]** Om sanktionen skrev parterne under artikel 23: »Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).« Det svarer til afsnit 51: et brud på stk. 2 giver efterbetaling og godtgørelse efter § 2, når lønnen er lavere i strid med § 1. Stk. 2 og 3 står hverken i bødebestemmelsen i § 6 b eller i § 6, stk. 3. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 2, stk. 1; § 6 b, stk. 1.* **[109]** Ved 1. behandling den 22. oktober 2026 sagde ministeren, at lovforslaget »gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om implementeringen«, og Socialdemokratiets ordfører, at »både DA og FH anerkender, at lovforslaget følger den aftale, de indgik i februar 2025«. For § 1 afviger L 68 fra forslaget om stk. 4 og 5 (afsnit 105), og stk. 3 har forskelle i opbygning og ordlyd, herunder begrænsningen til repræsentanter »på virksomheden« (afsnit 102 og 104). Lovforslaget er henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Udvalgets udkast til tidsplan (L 68 – bilag 3) har frist for ændringsforslag den 11. januar 2027, og Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet. Lovteksten her er forslaget som fremsat. *Om stk. 3, 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 18:58; 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36.* --- # § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 a. Ændret ved L68 § 1, nr. 5, 6. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 1 a gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 5, 6, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 1 a.** Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. *Stk. 2.* Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. *Stk. 3.* Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. *Stk. 4.* Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. *Stk. 5.* Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. *Stk. 6.* Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. *Stk. 7.* Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. *Stk. 8.* Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. *Stk. 9.* Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. *Stk. 10.* Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. *Stk. 11.* Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. *Stk. 12.* Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. *Stk. 13.* Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. *Stk. 14.* Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. *Stk. 15.* Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn. *Stk. 16.* En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 1 a, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. ### § 1 a, stk. 5 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 5. Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. ### § 1 a, stk. 6 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 6. Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. ### § 1 a, stk. 7 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 7. Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. ### § 1 a, stk. 8 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 8. Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. ### § 1 a, stk. 9 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 9. Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. ### § 1 a, stk. 10 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 10. Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. ### § 1 a, stk. 11 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Forventet tekst: Stk. 11. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. ### § 1 a, stk. 12 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Forventet tekst: Stk. 12. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. ### § 1 a, stk. 13 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 6. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. Forventet tekst: Stk. 13. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. ### § 1 a, stk. 14 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 14. Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ### § 1 a, stk. 15 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 15. Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn. ### § 1 a, stk. 16 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Forventet tekst: Stk. 16. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 37 af 105 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### Sådan hænger de 16 stykker sammen **[1]** § 1 a forklarer de begreber, som ligelønslovens øvrige regler bruger. Bestemmelsen rummer tre forskellige opgaver: at identificere lønmæssig diskrimination, at afgrænse hvad løn er, og at fastlægge begreberne for oplysninger og lønredegørelser. De tre opgaver hænger sammen, men er ikke identiske. En korrekt beregnet lønforskel afgør ikke alene, om der er sket diskrimination; og et lønelement falder ikke automatisk uden for ligelønsbeskyttelsen, fordi det er vanskeligt at medtage i en statistik. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra a; Artikel 3, stk. 1, litra c; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[2]** Kommentaren følger den forventede lovtekst, hvis L68 vedtages uændret som fremsat. Stk. 1–3 består. Nye stk. 4–10 indsættes ved ændringsnummer 5; de gamle stk. 4–6 bliver til stk. 11–13. Ændringsnummer 6 indsætter stk. 14–15 og flytter den gamle instruktionsregel i stk. 7 til stk. 16. Nummereringen følger lovforslaget som fremsat; høringens alternative lovtekniske forslag er omtalt særskilt. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne.* **[3]** Nutidsformen i kommentaren beskriver denne forventede tekst, når andet ikke er angivet. L68 er et forslag, og de nye definitioner er ikke gjort til gældende dansk ret ved denne redaktionelle sammenskrivning. Forslaget angiver 1. marts 2027 som ikrafttrædelse og har en særlig overgang for lønredegørelser. Det er adskilt fra direktivets gennemførelsesfrist 7. juni 2026. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; Artikel 34, stk. 1; L68 § 4, stk. 1–2.* ### Stk. 1 – Direkte forskelsbehandling og graviditet **[4]** Den første sætning retter sig mod ringere behandling på grund af køn i en tilsvarende situation. Sammenligningen kan være med en person, som behandles anderledes nu, er blevet behandlet anderledes tidligere eller ville blive behandlet anderledes. Man skal derfor ikke nødvendigvis finde en aktuelt ansat konkret person af det andet køn. De historiske bemærkninger til L150 anerkender udtrykkeligt en hypotetisk sammenligningsperson. Det er en adgang til sammenligning, ikke en regel om, at et udokumenteret tænkt eksempel alene beviser kravet. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Til § 1, nr. 3; trykt side 5321–5322; Artikel 3, stk. 1, litra i.* **[5]** Graviditet og kvinders 14 ugers fravær efter fødslen er særskilt omtalt i anden sætning: dårligere behandling i disse forbindelser betragtes som direkte forskelsbehandling. Dette led må ikke omskrives til en pligt til først at finde en mand i en identisk graviditets- eller barselssituation. I en lønsag er det fortsat den konkrete lønmæssige behandling og forbindelsen til graviditet eller fraværet, der skal undersøges. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: graviditet og barsel som direkte forskelsbehandling; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 2, litra c; § 1 a, stk. 1, andet punktum (trykt side 1).* **[6]** De 14 uger er ikke en samlet udløbsdato for al beskyttelse i forbindelse med familieorlov. Direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, har særskilte henvisninger til graviditets-/barselsbeskyttelsen og til mindre gunstig behandling på grund af køn ved blandt andet fædre-, forældre- og omsorgsorlov. Dansk ligebehandlingslovs § 8 a og § 9 giver på deres nærmere betingelser beskyttelse ved tilbagevenden, forbedringer i arbejdsvilkår og ugunstig behandling. Disse forbindelser er medleveret som afgrænset kontekst; der gives ikke her en fuld kontrol af alle orlovsordninger. *Om stk. 1. Kilder: Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; Tilbagevenden og forbedringer efter fravær; Ligebehandlingslovens beskyttelse ved graviditet og orlov; 2006/54: tilbagevenden og forbedringer under barselsfravær; Artikel 3, stk. 2, litra c; Artikel 3, stk. 2, litra d; § 1 a, stk. 1, andet punktum (trykt side 1); Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9; Statusforside, udskrift 11. oktober 2026; LOV 1470/2024, §§ 2–3.* **[7]** Webb viser på sit historiske afskedigelsesgrundlag, hvorfor graviditetsbetinget fravær ikke kunne sammenlignes med en mands sygdom eller andet fravær i den beskrevne situation. Den tidsubegrænsede kontrakt og det oprindelige afløsningsformål er vigtige for det præcise svar. Dommen fastsætter hverken lønstørrelse eller det danske 14-ugersled. Dekker giver det særskilte ansættelses-/graviditetsbidrag nedenfor på grundlag af den officielle engelske original. *Om stk. 1. Kilder: sag C-32/93 (Præmis 1–15: faktum, historisk retsgrundlag, nationale vurderinger og spørgsmål; de nationale udsagn er ikke Domstolens egne standpunkter); sag C-32/93 (Præmis 16–29: tidsubegrænset kontrakt, graviditet og sammenligningsgrundlag; senere 92/85-kontekst særskilt); sag C-32/93 (Hele dispositivet og dommens afslutning); sag C-32/93 (Præmis 3, 28–29 og dispositiv: processprogets faktum og found to be pregnant; alene målrettet versionskontrol).* **[8]** I det direkte danske lønspor viser Højesterets sag 223/2010, at orlov ikke må afskære den konkrete lønforhøjelse, selv om det ikke er afgørende, om den samlede løn er lavere end mænds. Dommen bruger direkte eller indirekte forskelsbehandling; den presses derfor ikke ind i kun én kategori. Gillespie vedrører et andet spørgsmål: barselsydelsens lønkarakter og regulering. *Om stk. 1. Kilder: sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv); Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse.* **[9]** Dekker viser, at fravær af mandlige ansøgere ikke ændrede svaret, når et ansættelsesafslag til en egnet kvinde byggede på hendes graviditet. Arbejdsgiverens forventede økonomiske tab under den beskrevne barsels-/forsikringsordning kunne ikke begrunde den direkte diskrimination. Dommen giver således et konkret graviditetsbidrag til definitionen; den ophæver ikke generelt kravene til sammenligning og årsag ved enhver diskriminationssag og fastsætter ikke en lønstørrelse. Dens særskilte civilansvarsresultat har egne betingelser og må ikke læses som en automatisk godtgørelses- eller strafregel. *Om stk. 1. Kilder: Graviditetsbegrundet ansættelsesafslag er direkte diskrimination også uden mandlige ansøgere.* ### Stk. 2 – Indirekte forskelsbehandling **[10]** Stk. 2 gælder, når en regel, et kriterium eller en praksis fremstår neutral, men vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet. Det er virkningen og sammenhængen, der skal vurderes; fravær af en udtrykkelig kønshenvisning løser ikke spørgsmålet. Den danske tekst bruger ringere, mens direktivets artikel 3, stk. 1, litra j, bruger særlig ufordelagtigt. Ordlydsforskellen er bevaret, uden at kommentaren gør den til en selvstændig konklusion om forskelligt beskyttelsesniveau. *Om stk. 2. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra j; § 1 a, stk. 1–2 (trykt side 1).* **[11]** Undtagelsen i stk. 2 kræver flere led: en objektiv begrundelse, et sagligt formål og midler, der både er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at anføre et driftsmæssigt ønske. I den konkrete vurdering må begrundelsen forbindes med det faktisk anvendte kriterium og den ufordelagtige virkning. Denne begrundelsesmulighed står i definitionen af indirekte forskelsbehandling; den skal ikke uden videre importeres som en generel undtagelse fra stk. 1. *Om stk. 2. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Artikel 3, stk. 1, litra j; § 1 a, stk. 1–2 (trykt side 1).* **[12]** L150s historiske bemærkninger forklarer, at den tilpassede definition skulle lægge mindre vægt på antallet af berørte personer. Derfor bør en kommentar ikke opfinde en fast procentgrænse som betingelse for indirekte diskrimination. Statistik kan være relevant dokumentation, men gruppens afgrænsning, de konkrete forhold og eventuelle objektive grunde skal fortsat prøves. De særskilte gennemsnits-, median- og kvartildefinitioner nedenfor ændrer ikke denne opgave. *Om stk. 2. Kilder: 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; Til § 1, nr. 3; trykt side 5321–5322; Artikel 3, stk. 1, litra c; Artikel 3, stk. 1, litra d; Artikel 3, stk. 1, litra f.* **[13]** Bilka belyser prøvelsen gennem en virksomhedspensions deltidsbetingelse. Den nationale ret skulle efterprøve virksomhedens reelle behov og midlernes egnethed og nødvendighed; arbejdsgiverens påstand var ikke nok. Enderby forudsatte samme værdi og en særlig kønssammensætning i de sammenlignede funktioner. Disse krav må ikke erstattes af et hvilket som helst gennemsnitligt eller medianbaseret løngab. *Om stk. 2. Kilder: sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse.* ### Stk. 3 – Det brede lønbegreb **[14]** Stk. 3 bevarer det eksisterende brede lønbegreb. Ud over grund- eller minimumsløn omfattes alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren, i penge eller naturalier. Fokus er derfor ydelsens forbindelse til arbejdsforholdet og arbejdsgiveren, ikke alene om beløbet står på den almindelige månedsløns linje. L150 beskriver definitionen som en udtrykkeliggørelse af et allerede indarbejdet lønbegreb. *Om stk. 3. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Til § 1, nr. 3: den foreslåede § 1 a, stk. 3; trykt side 5322; § 1 a, stk. 3 (trykt side 1).* **[15]** Direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, nævner supplerende og variable elementer udtrykkeligt. Betragtning 21 og de fremsatte bemærkninger anfører blandt andet bonus, overarbejdsbetaling, rejse-, bolig- og kostydelser, uddannelsesydelser, fratrædelsesgodtgørelse og arbejdsmarkedspension. Eksemplerne er ikke en ny dansk udtømmende liste, og de afgør ikke uden nærmere undersøgelse enhver konkret betalings karakter. Supplerende og variable elementer behandles her som dele af løn; de er ikke et ekstra stykke i § 1 a. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Artikel 3, stk. 1, litra a; Betragtning 21; Bemærkninger til § 1, nr. 5–6.* **[16]** Den juridiske afgrænsning af løn må holdes fra måleteknikken i lønredegørelser. Ministeriets bemærkninger og høringsnotatsvar giver ikke i sig selv en fuldstændig anvisning på værdiansættelse og periodisering af aktier, optioner, bonus, fritvalg eller engangsbetalinger. Høringens konkrete spørgsmål om sådanne ydelser er bevaret som leads til metodekontrol. De er ikke selvstændige hjemler til at udelade ydelser fra ligelønsbeskyttelsen. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[17]** Ministeriet beskriver først det brede lønbegreb i høringsnotatet og anfører derefter, at visse elementer, som ellers omfattes af EU-Domstolens lønbegreb, generelt ikke skal medtages i lønredegørelser. Notatet nævner blandt andet pensionsengangsbeløb, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og visse skadeerstatninger og henviser til en workshop med Kommissionen. Kommentaren har ikke haft adgang til originalmateriale fra workshoppen. Udsagnet gengives derfor som ministeriets vurdering af beregningsdata, ikke som en selvstændigt dokumenteret EU-undtagelse fra lønbegrebet. Høringsnotatets henvisning til den gældende § 1, stk. 3, er desuden en henvisningsfejl; løndefinitionen står i § 1 a, stk. 3. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[18]** Ved brug af oplysningerne bør man derfor stille to forskellige spørgsmål: om ydelsen er beskyttet som løn, og hvordan den skal værdiansættes og periodiseres i den konkrete opgørelse. Høringsnotatet afklarer ikke alene alle forskelle mellem løbende pensionsbidrag, pensionsudbetalinger og andre engangsbeløb. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Artikel 3, stk. 1, litra a; Betragtning 21; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau.* **[19]** Lønbegrebet omfatter mere end grundløn og kontante månedlige betalinger. Garland belyser indirekte naturalydelser til familien efter pensionering, Bilka en ansættelsesbaseret virksomhedspension og Gillespie en arbejdsgiverbetalt barselsydelse. Fællespunktet er ydelsens forbindelse til arbejdsforholdet; hverken enhver social ydelse eller enhver pension henføres automatisk til løn. *Om stk. 3. Kilder: sag 12/81 (Garland præmis 4–12, især 5–11); sag 12/81 (Garland dispositiv 1–2; domsafslutning før generaladvokatens særskilte tekst); sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv).* **[20]** Supplerende og variable elementer hører under dette brede lønbegreb; de er ikke et særskilt nyt stykke. Brunnhofer viser desuden, at et enkelt personligt tillæg skal kunne vurderes særskilt, og at samme grundløn ikke i sig selv løser spørgsmålet. Om en ydelse er løn, afgør ikke alene, hvilket beløb der er skyldigt, eller hvordan den periodiseres i en redegørelse. *Om stk. 3. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål.* **[21]** Gillespies lønreguleringsspørgsmål og Højesterets orlovssag viser, at retten til at indgå i lønudviklingen kan være selvstændig i forhold til det samlede lønniveau. En ministeriel beskrivelse af, hvilke ydelser der skal indgå i redegørelser, må derfor holdes adskilt fra det materielle lønbegreb og fra individuelle betalingskrav. Den konkret omtalte Kommissionsworkshop er fortsat et særskilt originalhul. *Om stk. 3. Kilder: sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv); Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse; Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål; Det eksisterende danske statistikark er en afgrænset metodereference.* ### Stk. 4 – Årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn **[22]** Den nye definition angiver lønniveau ved to størrelser: årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Formålet efter betragtning 22 er en ensartet udformning af oplysningerne. Bemærkningerne forklarer, at beregningen kan baseres på den faktiske løn, uanset om lønnen fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden måde. De to mål skal ikke læses som valgfri alternativer, som arbejdsgiveren frit kan bytte imellem. *Om stk. 4. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Artikel 3, stk. 1, litra b; Betragtning 22; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 4; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[23]** Definitionen fastlægger ikke i sig selv alle regler om timegrundlag, deltid, fravær, omregning til fuldtid, ansættelse i en del af året eller periodisering af bonus. Ministeriets forklaring om faktisk løn skal derfor læses sammen med kravet om korrekte oplysninger og egnede metoder. Høringens bekymringer om retvisende sammenligninger og ønske om et fælles statistisk grundlag er bevaret som metodeleads; de er ikke selvstændige EU-regler eller bevis for en konkret lønkrænkelse. *Om stk. 4. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[24]** Ministeriets svar angiver metodefrihed og oplyser, at Danmarks Statistik og DA vil anvende standardberegnet timefortjeneste. Samtidig fremhæves arbejdsgiverens pligt efter den foreslåede § 5 e, stk. 2, til efter høring af repræsentanter at sikre korrekte oplysninger og egnede metoder før den angivne udlevering. Metodefrihed er derfor ikke det samme som frit valg af et resultat. Kommentaren giver ikke en generel godkendelse af den danske statistikvariabel eller af enhver konkret beregning. *Om stk. 4. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[25]** Det historiske DST-ark forklarer én standardberegnet timelønsmetode, men dokumenterer ikke i sig selv, at alle dens valg er den endelige metode under den nye ordlyd. *Om stk. 4. Kilder: Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål; Det eksisterende danske statistikark er en afgrænset metodereference.* ### Stk. 5 – Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene **[26]** Definitionen sammenholder det gennemsnitlige lønniveau for kvinder og mænd hos arbejdsgiveren og bruger mændenes gennemsnit som procentgrundlag. De specielle bemærkninger præciserer beregningen som mændenes gennemsnit minus kvindernes gennemsnit, divideret med mændenes gennemsnit. Det er en forskel mellem lønniveauer, ikke en opgørelse af kønnenes andel af medarbejderne. *Om stk. 5. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Gennemsnitlig lønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra c; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[27]** Som ren regneillustration giver et gennemsnit på 100 for mænd og 90 for kvinder en forskel på (100 − 90) / 100 × 100 = 10 pct. Hvis kvindernes gennemsnit i stedet er 110, giver samme regneretning −10 pct. Eksemplet forudsætter sammenlignelige og korrekt afgrænsede data. Det fastlægger ingen regel om nul i nævneren, afrunding, manglende observationer eller hvilke lønelementer der skal medtages. *Om stk. 5. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Gennemsnitlig lønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[28]** Tallet er et beskrivende mål og er ikke alene en afgørelse om diskrimination. Virksomhedens samlede gennemsnit kan dække over forskellige job og lønstrukturer; kategorioplysninger og vurderingen af samme eller ligeværdigt arbejde har derfor selvstændig betydning. Omvendt bliver en individuel lønforskel ikke lovlig alene, fordi virksomhedens samlede gennemsnit er lige. Hverken denne definition eller grænsen på mindst 5 pct. i den særlige regel om fælles lønvurdering er en almindelig bagatelgrænse for ligelønspligten. *Om stk. 5. Kilder: L68: Gennemsnitlig lønforskel; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra c; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* ### Stk. 6 – Medianlønniveau **[29]** Medianlønniveauet beskrives i lovteksten som det niveau, hvor halvdelen af arbejdsgiverens lønmodtagere tjener mere og halvdelen mindre. Definitionen beskriver en placering i en ordnet lønfordeling og har en anden funktion end gennemsnittet. Medianen må derfor ikke uden videre udskiftes med et gennemsnit, blot fordi det sidste er lettere at beregne. *Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra d; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[30]** Lønredegørelsens flere oplysninger skal kunne belyse forskellige dele af fordelingen. Medianen erstatter derfor ikke de øvrige foreskrevne mål. Hverken medianen eller dens ændring beviser alene, at en bestemt person har udført arbejde af samme værdi eller er blevet forskelsbehandlet. Høringens vurdering af medianens anvendelighed er bevaret som metodehistorik. *Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra d; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4.* **[31]** Den korte definition er ikke en fuldstændig teknisk algoritme for ulige antal personer eller mange ens lønniveauer. Disse situationer må ikke løses ved at lægge en uudtalt regel ind i et lovcitat. Kommentaren fastholder det formelle mål og registrerer, at et operationelt metodegrundlag skal oplyse beregningskonventionerne, før konkrete tal kan efterprøves. *Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* ### Stk. 7 – Medianlønforskellen mellem kønnene **[32]** Medianlønforskellen er forskellen mellem kvinders og mænds medianlønniveau, udtrykt i procent af mændenes medianlønniveau. Den måles derfor hverken som forskellen mellem de to gennemsnit eller som forholdet mellem antallet af kvinder og mænd. Opgørelsens datagrundlag skal stadig afgrænses korrekt; navnet median gør ikke et misvisende løn- eller timegrundlag retvisende. *Om stk. 7. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra e; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[33]** En konkret tekstfejl kræver opmærksomhed: Efter en korrekt gengivelse af definitionen på L68s side 31 følger en forklaringssætning, som omtaler kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere i procent af mændenes medianlønniveau uden at formulere forskellen mellem lønniveauerne. Det er bemærkningens ufuldstændige formulering, ikke en alternativ operativ beregningsregel. Her vises og anvendes den foreslåede lovtekst på side 2; citeres kildens forklaring senere, gengives den uændret. *Om stk. 7. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Bemærkninger til § 1, nr. 5: § 1 a, stk. 7; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8.* ### Stk. 8 – Lønkvartiler **[34]** En lønkvartil er en af fire lige store grupper af lønmodtagere, som først ordnes efter lønniveau fra lavest til højest. Det er altså persongrupper, ikke fire lige brede intervaller på lønskalaen. Ved otte personer med indbyrdes forskellige lønniveauer vil en simpel illustration bestå af fire grupper med to personer i hver; det illustrerer definitionen uden at fastlægge håndteringen af andre gruppestørrelser. *Om stk. 8. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Lønkvartiler; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra f; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8.* **[35]** Lønredegørelsen skal vise andelen af kvinder og mænd i hver kvartil. En skæv kønsfordeling mellem de lave og høje kvartiler kan være et relevant udgangspunkt for nærmere undersøgelse, men er ikke alene bevis for ulige løn for samme eller ligeværdigt arbejde. Reglen skal heller ikke forveksles med kategorierne i stk. 10: en kvartil dannes efter lønnens størrelse, mens en kategori dannes efter arbejdet og dets værdi. *Om stk. 8. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Lønkvartiler; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra f; Artikel 3, stk. 1, litra h; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4.* **[36]** Når antallet af personer ikke kan deles ligeligt med fire, eller flere har samme løn omkring en grænse, rummer de læste definitionssteder ingen fuldstændig fordelings- eller afrundingsregel. Disse metodevalg bør derfor være gennemsigtige og dokumenterede; kommentaren opfinder ikke et bindende svar på dem. *Om stk. 8. Kilder: L68: Lønkvartiler; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* ### Stk. 9 – Arbejde af samme værdi **[37]** Stk. 9 henviser direkte til kriterierne i § 1, stk. 3. Henvisningen forbinder definitionen med de objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier, herunder færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og relevante supplerende faktorer. Arbejdet skal vurderes efter sit indhold; en stillingsbetegnelse, uddannelsesetiket eller lønplacering er ikke alene en afgørelse af værdien. Den fulde § 1, stk. 3, følger med som nødvendig krydsnorm, med sine egne tekstforbehold. *Om stk. 9. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Arbejde af samme værdi; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Artikel 3, stk. 1, litra g; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10; Betragtning 26.* **[38]** Ministeriet forklarer i høringsnotatet sondringen mellem kriterier til at sammenligne jobværdi og kriterier ved individuel løn og oplyser, at bemærkningerne er tilrettet for at præcisere forskellen. Vurderingen af jobbet skal derfor holdes fra den individuelle præstation og lønfastsættelse. At to job har samme værdi afgør ikke uden videre alle begrundelser for en konkret lønforskel; men forskellig individuel løn er heller ikke i sig selv bevis for forskellig jobværdi. Høringens indsigelser mod sammenblandingen er bevaret som baggrund for ministeriets præcisering. *Om stk. 9. Kilder: L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1: ministeriets svar om kriterier.* **[39]** Bemærkningerne giver eksempler på de fire faktorer og på bløde færdigheder som samarbejde, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Eksemplerne skal gøre vurderingen konkret og modvirke undervurdering. De er ikke en færdig pointmodel, en universel vægtning eller en generel godkendelse af den metode, en virksomhed allerede bruger. Den nærmere sammenhæng med kriterieaftalen og helhedsvurderingen er belyst i den accepterede kommentar til § 1. *Om stk. 9. Kilder: L68: Arbejde af samme værdi; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, forklaring af de fire faktorer; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, bløde færdigheder.* **[40]** Henvisningen til § 1, stk. 3 fører værdivurderingen tilbage til de objektive og kønsneutrale kriterier. Brunnhofer og Kenny viser betydningen af arbejdets faktiske art, uddannelseskrav og arbejdsvilkår: en fælles løngruppe eller titel er relevant baggrund, men ikke alene et bevis for samme arbejde eller værdi. Jobværdi skal også holdes fra en persons senere præstation som lønbegrundelse. *Om stk. 9. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); sag C-427/11 (Kenny præmis 20–34, især 27–29 og 34); sag C-427/11 (Kenny præmis 36–41: den objektive begrundelse); sag C-427/11 (Kenny præmis 47–52 og dispositiv); Arbejdsværdi og kategori kræver begrundet jobvurdering.* **[41]** Rummler kræver et kønsneutralt samlet klassifikationssystem og konkrete jobrelevante krav; dommen er historisk baggrund, ikke den nye ordlyd om alle fire faktorer og bløde færdigheder. EIGE kan bruges som frivillig hjælp til at beskrive sådanne krav og undgå undervurdering, uden at dets underfaktorer eller skalaer bliver bindende lovkrav. *Om stk. 9. Kilder: sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); EIGE giver et anvendeligt, frivilligt metodegrundlag.* ### Stk. 10 – Kategorier af lønmodtagere **[42]** En kategori samler lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Grupperingen skal være ikke-vilkårlig og bygge på objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier. Arbejdsgiveren foretager grupperingen og samarbejder, hvor relevant, med lønmodtagerrepræsentanter. At gruppen bruges til statistik giver ikke adgang til at vælge medlemmer alene for at få et bestemt resultat. *Om stk. 10. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 3, stk. 1, litra h; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10.* **[43]** Kategorier er ikke automatisk identiske med DISCO-koder. Ministeriet forklarer i høringsnotatet, at koderne beskriver arbejdsfunktioner, mens lovens kategori også skal kunne omfatte forskelligt arbejde af samme værdi. En modtaget standardredegørelse må vurderes mod virksomhedens reelle kategorier; hvis den ikke afspejler dem, har forslaget en særskilt egenudarbejdelsesregel. Dette betyder hverken, at alle DISCO-data er ubrugelige, eller at en kode alene dokumenterer en korrekt gruppering. *Om stk. 10. Kilder: L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[44]** Ministeriet fastholder arbejdsgiverens ansvar for retvisende kategorisering og metodefrihed. Denne forklaring må anvendes sammen med definitionens krav om en ikke-vilkårlig gruppering efter objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier. Risikoen ved for brede eller kønsskæve grupper forsvinder ikke med metodefriheden. Høringens krav om klarere metoder er bevaret som leads; hverken disse ønsker eller ministeriets generelle svar godkender en bestemt virksomheds kategorier. *Om stk. 10. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO.* **[45]** Samarbejdet ved gruppering skal ikke blandes sammen med § 1, stk. 3s aftaleled om kriterier, når repræsentanter findes. Ministeriets begrebsforklaring og forumangivelse giver ikke i sig selv en fuldstændig løsning ved fravær af eller flere repræsentanter. Høringen rejser også spørgsmålet om medarbejdere uden medlemskab af den pågældende overenskomstbærende organisation; de kan være organiseret andetsteds. En løsning om valg, mandat eller bindende repræsentation af disse grupper kan ikke konstrueres alene af ordet samarbejde. *Om stk. 10. Kilder: L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3, stk. 1, litra m; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10.* **[46]** Kategoribegrebet anvendes blandt andet ved den individuelle oplysningsret og ved kategoriopdelte lønredegørelser. Det skal ikke udvides til et generelt krav om, at enhver retlig lønsammenligning skal holde sig inden for virksomhedens administrative kategorier. Høringsnotatets udsagn om offentliggørelse og sammenligning på tværs af sektorer angår et bestemt rapporteringsparameter; det er ikke en selvstændig afskæring af beviser i en konkret ligelønssag. *Om stk. 10. Kilder: Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 3, stk. 1, litra h; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO; Afsnit 2.2, afsluttende ministeriesvar.* **[47]** Novozymes giver et dansk, konkret eksempel på, at en gruppesammenligning kræver undersøgelse af faktiske opgaver. Homogenitetsvurderingen gjaldt ikke-udnævnte laboranter og teknikere; den afgjorde ikke, om de udnævnte skulle indgå ved andre påstande. De sammenlignede grupper fandtes ikke at udføre arbejde af samme værdi. Kendelsen under det historiske aftalegrundlag er ikke en forhåndsgodkendelse eller generel afvisning af kategorier efter den nye definition. *Om stk. 10. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau.* ### Stk. 11 – Chikane i relation til køn **[48]** Den hidtidige stk. 4 videreføres som stk. 11. Definitionen kræver uønsket adfærd i relation til en persons køn. Adfærden skal have det formål eller den virkning at krænke værdigheden og skabe det angivne truende, fjendtlige, nedværdigende, ydmygende eller ubehagelige klima. Formål og virkning er alternative indgange; fravær af et erkendt ønske om at krænke afslutter derfor ikke vurderingen. Samtidig må kønsforbindelsen og de øvrige definitionsled ikke bortfalde. *Om stk. 11. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* **[49]** L150s bemærkninger beskriver både tilsigtet og utilsigtet chikane og peger blandt andet på at holde en person lønmæssigt udenfor på grund af køn og på nedværdigende behandling, når løn drøftes. Det viser bestemmelsens konkrete forbindelse til lønområdet. Det er ikke nødvendigt at omdanne kommentaren til en generel regulering af alle konflikter eller ubehagelige episoder på en arbejdsplads. Ligebehandlingslovens regler har deres eget bredere arbejdsvilkårsområde. *Om stk. 11. Kilder: 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7; Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9.* **[50]** Direktiv 2023/970, artikel 3, stk. 2, litra a, omfatter den angivne chikane, når den vedrører eller er en følge af udøvelse af direktivets rettigheder. Den forbindelse gengives ikke ordret i det danske stykke, som allerede findes i loven. Kommentaren bevarer begge normers afgrænsning: direktivets led skal ikke slettes, og det skal heller ikke uden videre indsættes som en ny indskrænkning i den bestående danske beskyttelse. *Om stk. 11. Kilder: 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Artikel 3, stk. 2, litra a; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* ### Stk. 12 – Sexchikane **[51]** Den hidtidige stk. 5 videreføres som stk. 12. Sexchikane omfatter enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, når formålet eller virkningen er at krænke en persons værdighed. I modsætning til stk. 11 står klimabeskrivelsen efter navnlig. De to definitioner bør derfor læses med deres præcise led frem for at blive reduceret til den samme standardformel. *Om stk. 12. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: sexchikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* **[52]** L150 beskriver sexchikanedefinitionen som svarende til ligebehandlingslovens definition. Den aktuelle ligebehandlingslov indeholder desuden i § 4, stk. 2, en udtrykkelig arbejdsgiverpligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed ved arbejdets udførelse og håndtere seksuel chikane. Denne parallel forklarer regelsammenhængen; den gør ikke hvert arbejdsmiljøspørgsmål til en lønsag efter ligelønsloven. Her er det sexchikane i bestemmelsens lønretlige sammenhæng og forbindelsen til stk. 13, der kommenteres. *Om stk. 12. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: sexchikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7; Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9.* ### Stk. 13 – Afvisning eller accept må ikke begrunde dårligere behandling **[53]** Stk. 13 viderefører den hidtidige stk. 6. Bestemmelsen fastslår både, at chikane og sexchikane er kønsdiskrimination, og at dårligere behandling baseret på personens afvisning eller accept af sådan adfærd også er det. Beskyttelsen gælder dermed ikke kun den person, som har sagt fra. Acceptleddet må ikke slettes eller omdannes til et samtykke, som i sig selv fritager arbejdsgiveren for enhver efterfølgende vurdering. *Om stk. 13. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: afvisning eller accept af chikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* **[54]** Det selvstændige spørgsmål er, om den dårligere behandling er baseret på afvisningen eller accepten. Ved en lønbeslutning skal denne sammenhæng undersøges, også når den krænkende adfærd og lønvirkningen tidsmæssigt er forskellige. Bestemmelsen skal samtidig holdes fra den særskilte beskyttelse mod reaktioner på en ligelønsklage i § 3: der er forskellige udløsende forhold, selv om samme hændelsesforløb kan kræve vurdering efter flere regler. *Om stk. 13. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: afvisning eller accept af chikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra a; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1); § 3, stk. 1; trykt side 2.* ### Stk. 14 – Intersektionel forskelsbehandling **[55]** Det nye stykke omfatter forskelsbehandling, hvor køn virker i kombination med en diskriminationsgrund, der er dækket af forskelsbehandlingsloven. Køn skal indgå i kombinationen. Bestemmelsen skal derfor ikke udlægges som en ny generel regulering i ligelønsloven af enhver diskrimination uden forbindelse til køn; sådanne forhold kan i stedet have deres selvstændige grundlag i forskelsbehandlingsloven. *Om stk. 14. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Artikel 3, stk. 2, litra e; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 14; § 2, stk. 1–3; trykt side 1.* **[56]** Det danske henvisningsgrundlag er konkret: forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, opregner race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap samt national, social eller etnisk oprindelse. Den fulde aktuelle ordlyd og § 2s selvstændige lønforbud følger med. Lovens officielle status pr. 12. oktober 2026 viser LBK 399/2024 som gældende uden opførte senere ændringer. Oplysningen gælder pr. denne dato og er ikke en garanti mod senere ændringer. *Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud; 2000/43: race og etnisk oprindelse; 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering; Statusforside 12.10.2026 og § 1, stk. 1; trykt side 1; § 2, stk. 1–3; trykt side 1.* **[57]** EU-definitionen henviser derimod til direktiv 2000/43 og 2000/78. Deres artikel 1 omfatter henholdsvis race eller etnisk oprindelse og religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Den danske og EU-retlige opregning kan derfor ikke præsenteres som ordret identisk. At et dansk led er bredere formuleret, afgør heller ikke uden konkret fortolkning rækkevidden af hver beskyttet grund eller forholdet mellem overlappende beskyttelser. *Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud; 2000/43: race og etnisk oprindelse; 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering; Artikel 3, stk. 2, litra e; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 14; Direktiv 2000/43, artikel 1; PDF-side 3; Direktiv 2000/78, artikel 1; PDF-side 3; Statusforside 12.10.2026 og § 1, stk. 1; trykt side 1.* **[58]** Betragtning 25 forklarer, at kombinationen kan få betydning for blandt andet anerkendelsen af diskrimination, valget af sammenligningsgrundlag, proportionalitet og erstatning eller sanktioner. Det er et argument for at undersøge, hvordan grundene virker sammen, frem for kun at afprøve hver grund isoleret. Betragtningen fastsætter imidlertid ikke en automatisk godtgørelsestakst, et bestemt bevisresultat eller en ny pligt til at registrere alle beskyttelsesgrunde. *Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; Betragtning 25; Artikel 3, stk. 3.* **[59]** De fremsatte bemærkninger forventer ikke en ændring af domstolenes og Ligebehandlingsnævnets eksisterende praksis, fordi ministeriet mener, at flere grunde allerede i vidt omfang inddrages, hvis de påberåbes. Dette er ministeriets vurdering. Den dokumenterer ikke alene, hvordan sammenvirkende grunde faktisk er blevet prøvet i den hidtidige praksis. Høringens modargument og anbefalinger om anden ligebehandlingslovgivning og sanktioner står under fanen Høring. Kommentaren lægger hverken ministeriets eller parternes beskrivelse af praksis til grund alene på baggrund af disse udsagn. *Om stk. 14. Kilder: L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Bemærkninger til § 1, nr. 5–6.* **[60]** Ministeriets referat af anbefalingerne i høringsnotatet er ikke det samme som partens egen begrundelse, og notatets generelle sanktionssvar efterprøver ikke udtrykkeligt den beskrevne uenighed om eksisterende intersektionspraksis på de læste sider. En konkret sag må derfor stadig forbinde de påberåbte grunde, den lønmæssige ulempe, beviserne og det anvendelige retsmiddel. Stk. 14 er en definition, ikke i sig selv et fuldstændigt sanktions- eller kompetenceregelsæt. *Om stk. 14. Kilder: L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Ministeriets svar i afsnittet om sanktioner; § 2, stk. 2, som ændret ved nr. 8; foreslået § 3, stk. 5, og § 6, stk. 3–4.* ### Stk. 15 – Ingen ekstra dataindsamlingspligt efter intersektionsleddet **[61]** Stk. 15 afgrænser en bestemt følge af stk. 14: Intersektionsdefinitionen medfører ikke yderligere arbejdsgiverpligter til at indsamle data omfattet af ligelønsloven vedrørende andre beskyttede grunde end køn. Bestemmelsen ophæver ikke beskyttelsen mod intersektionel diskrimination, og den kan ikke læses som et krav om at se bort fra relevante, lovligt tilgængelige oplysninger i en konkret sag. *Om stk. 15. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Artikel 3, stk. 3; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 15; Betragtning 25.* **[62]** Ingen yderligere pligt er heller ikke en selvstændig tilladelse til indsamling. Forskelsbehandlingslovens § 4 begrænser arbejdsgiverens anmodning om, indhentning eller modtagelse og brug af oplysninger om de grunde, som netop denne bestemmelse opregner. Listen er ikke identisk med § 1s liste; alder og handicap står for eksempel ikke i § 4. Man kan derfor hverken slutte, at alle oplysninger er forbudte efter § 4, eller at oplysninger uden for dens liste frit må behandles. Andre relevante databeskyttelsesregler og behandlingsbetingelser skal vurderes særskilt. *Om stk. 15. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger; § 4; trykt side 2; Forskelsbehandlingsloven § 4.* **[63]** Der er en praktisk spænding mellem behovet for at afdække sammenvirkende diskrimination og grænserne for dataindsamling. Den skal vurderes på et konkret, lovligt oplysningsgrundlag. Høringens bekymring om utilstrækkelige data er bevaret som lead; den skaber hverken en lovbestemt registreringspligt eller et behandlingsgrundlag. Hvor det nødvendige konkrete grundlag ikke er sikret, må kommentaren bevare spørgsmålet frem for at opfinde en generel undtagelse. *Om stk. 15. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger; Artikel 3, stk. 3; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 15.* ### Stk. 16 – Instruktion om at forskelsbehandle **[64]** Instruktionsreglen er den tidligere stk. 7, som flyttes til stk. 16 uden ændring af sit indhold. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes selv som forskelsbehandling. I lovens lønretlige sammenhæng betyder det, at en ordre om at bruge køn som diskriminerende lønkriterium ikke bliver neutral, fordi selve lønbeslutningen udføres af en anden. Det er et eget normled, ikke blot en henvisning til den efterfølgende udbetaling. *Om stk. 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; 2008: instruktion om forskelsbehandling; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; Til § 1, nr. 3: gammel § 1 a, stk. 7; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra b.* **[65]** L150 knytter reglen til ligebehandlingslovens tilsvarende bestemmelse og direktiv 2006/54. Direktiv 2023/970 medtager også enhver instruktion om kønsdiskrimination i artikel 3, stk. 2, litra b. Rettighedsforbindelsen, der står i litra a om chikane, skal ikke tilføjes som en ekstra betingelse i instruktionsleddet. Den konkrete instruktion, dens indhold og det relevante ansvar eller retsmiddel skal dog fortsat dokumenteres; definitionen alene fastsætter ikke en bestemt straf eller godtgørelse. *Om stk. 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; 2008: instruktion om forskelsbehandling; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Til § 1, nr. 3: gammel § 1 a, stk. 7; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra b; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7.* ### Definitioner, bevis og retsfølger skal anvendes hver for sig **[66]** Ved en konkret vurdering kan man begynde med at afgrænse ydelsen som løn, dernæst undersøge sammenligningsgrundlaget og mulig direkte, indirekte eller kombineret forskelsbehandling. Hvis sagen bygger på statistiske oplysninger, skal også lønelementer, perioder, timetal og grupper forklares. Kategori, gennemsnit, median og kvartil er redskaber med hver deres funktion; de er ikke udskiftelige retlige konklusioner. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra a; Artikel 3, stk. 1, litra c; Artikel 3, stk. 1, litra d; Artikel 3, stk. 1, litra f; Artikel 3, stk. 1, litra h; Artikel 3, stk. 2, litra e; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[67]** Mangelfulde oplysninger kan få betydning efter særlige regler om bevisbyrde og retsfølger. Det er noget andet end, at enhver beregningsfejl i sig selv beviser materiel diskrimination eller udløser samme godtgørelse. Den forventede lovtekst til de nødvendige regler er medleveret med sine betingelser, mens den fulde kommentar til de andre paragraffer udarbejdes særskilt. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; § 2, stk. 2, som ændret ved nr. 8; foreslået § 3, stk. 5, og § 6, stk. 3–4; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[68]** De vigtigste uafklarede grundlag er workshoppen om beregningsdata, konkrete metodekonventioner, repræsentations-/aftalespørgsmål og dokumentationen bag den omstridte beskrivelse af intersektionspraksis. De er konkrete forbehold ved brugen af kommentaren, ikke skjulte huller fyldt ud med antagelser. Den historiske februarversion og kildernes originale lokator-/formuleringsproblemer kan følges i de særskilte kildepassager. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Bemærkninger til § 1, nr. 5: § 1 a, stk. 7; § 1, nr. 5, og specialbemærkningerne hertil; § 1, nr. 6, og specialbemærkningerne hertil; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Historisk § 1, nr. 5–6, og tilhørende bemærkninger.* ### Dansk praksis **[69]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[70]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[71]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[72]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[73]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[74]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[75]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[76]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[77]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[78]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[79]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[80]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[81]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[82]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[83]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[84]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[85]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[86]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[87]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[88]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[89]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[90]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[91]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[92]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[93]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[94]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[95]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[96]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[97]** Højesterets flertal lagde til grund, at to nyansatte konsulenter efter en begrænset indlæringsperiode i ikke uvæsentligt omfang udførte opgaver, som den kvindelige konsulent ikke havde haft og heller ikke kom til at udføre. Der var derfor ikke samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Én dommer fandt, at arbejdet var af samme værdi, og at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at lønforskellen ikke skyldtes køn. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[98]** Afgørelsen illustrerer nødvendigheden af at beskrive faktiske funktioner og den relevante periode. En fælles titel eller en kort indkøringsfase med lignende opgaver løser ikke i sig selv værdispørgsmålet. Den historiske bevisvurdering må samtidig læses med sin dissens. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[99]** Dommen anvender ikke L68s nye opregning af kriterier og er ingen godkendelse af enhver forskel begrundet i kvalifikationsforventninger. Dens bidrag er den konkrete sammenligning, ikke et alternativ til de gældende eller foreslåede normkrav. Historisk konkret sammenligning. Stillingsbetegnelsen eller forventet kvalifikation alene er ikke en generel undtagelse fra ligeløn; dommens faktiske opgaver og dissens skal med. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[100]** Parterne gennemgik definitionerne i direktivets artikel 3. For litra b–h foreslog de en ordret gennemførelse, fx »Det foreslås at art 3, stk.1 b, implementeres ordret i loven.« Det er stk. 4–10. For litra a, i og j og for artikel 3, stk. 2, litra a–d foreslog de ingen ny lovtekst. Til intersektionel forskelsbehandling foreslog de nye stykker (stk. 14–15). *Om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra b; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra g; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h.* **[101]** Til lønbegrebet i stk. 3 foreslog parterne ingen ny lovtekst. De skrev: »Af bemærkningerne til en implementeringslov bør det fremgå, at tilføjelsen af “supplerende og variable elementer” inddrages i definitionen af “løn” som følge af EU-Domstolens praksis. Derudover bør betragtning 21 gengives i bemærkningerne til implementeringsloven.« Det svarer til afsnit 15: supplerende og variable elementer er omfattet af det brede lønbegreb uden et nyt lovled. *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra a.* **[102]** Til kategori af lønmodtagere skrev parterne: »Det foreslås, at art 3, stk.1, litra h) implementeres ordret i loven.« Stk. 10 er ikke ordret. Den udelader direktivets henvisning til kriterierne »der er omhandlet i artikel 4, stk. 4« (svarende til § 1, stk. 3; sml. stk. 9: »jf. § 1, stk. 3«) og leddet »i overensstemmelse med national ret og/eller praksis«. Stk. 10 bruger dog samme bestemte form som stk. 9, »de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier«, og bemærkningerne siger, at ændringen »skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 9«. Det taler for at læse kriterierne i stk. 10 som de samme som i § 1, stk. 3, men loven siger det ikke udtrykkeligt (afsnit 42). *Om stk. 9 og 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h; § 1, stk. 3.* **[103]** Aftalen nævner ikke DISCO-koder. Efter aftalen skulle arbejdsgiveren selv udarbejde redegørelsen for kategorierne (direktivets artikel 9, stk. 1, litra g), mens Danmarks Statistik skulle levere litra a–f. Den DISCO-baserede opdeling i § 5 b, stk. 3, står ikke i aftalen; L 68 viderefører her opgørelsen efter DISCO-kode fra den gældende kønsopdelte lønstatistik (gældende § 5 a, stk. 3). Pligten til egen redegørelse, når opdelingen ikke afspejler kategorierne (afsnit 43), er ny i L 68. L 68’s bemærkninger (s. 17) tilskriver parterne den sidste regel, men den står ikke i aftalen. Se kommentaren til § 5 b og § 5 d. *Om stk. 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; § 5 b, stk. 3; § 5 d, stk. 1.* **[104]** Til intersektionel forskelsbehandling foreslog parterne en definition med henvisning til EU-direktiverne: »Intersektionel forskelsbehandling er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.« Stk. 14 henviser i stedet til diskriminationsgrundene i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (afsnit 56–57). Stk. 15 svarer til forslagets stk. 9 med »denne lov« for »dette direktiv«. Parterne knyttede definitionen til godtgørelsen: »Dette vil have betydning for hvordan ligelønslovens § 2, stk. 2 skal fortolkes.« Se kommentaren til § 2. *Om stk. 14 og 15. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 3.* **[105]** For direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane, sexchikane og instruktion foreslog parterne ingen ændring: »Artikel 3, stk. 1 litra i, j og g fremgår allerede af ligelønsloven § 1a, stk. 1 og stk. 2 og skal derfor ikke implementeres.« og »Det er parternes vurdering, at ligelønslovens regler opfylder direktivets artikel 3, stk. 2, litra a, og at implementeringen af bestemmelsen ikke kræver ændringer i dansk lovgivning.« Bogstavet »g« i det første citat passer ikke med, at parterne foreslog litra g gennemført ordret (afsnit 100). Aftalens numre (stk. 4–7) er de gældende; efter L 68 er de stk. 11–13 og 16. Parterne brugte også stk. 1 som grundlag for, at sammenligning med en tidligere ansat allerede er mulig: »idet dansk ret allerede anerkender, at der kan ske sammenligning med en person, der ikke længere er ansat, jf. Ligelønslovens § 1a, stk. 1.« *Om stk. 1, 2, 11, 12, 13 og 16. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra i; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra j; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra b; implementeringsaftalen om art. 19, stk. 2.* --- # § 1 b – Offentlige myndigheders aktive hensyntagen Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 b. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 1 b er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 1 b.** Offentlige myndigheder har pligt til aktivt at tage hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, denne lov omhandler. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 b, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 1 af 19 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### En eksisterende, aktiv pligt på ligelønsområdet **[1]** § 1 b pålægger offentlige myndigheder at arbejde aktivt med ligestillingsmålet, når de udformer og gennemfører regler, politikker og aktiviteter på ligelønslovens område. Pligten gælder allerede efter lovbekendtgørelsen. L68 ændrer ikke bestemmelsen. At den her indgår i en forventet sammenskrivning af loven, betyder derfor ikke, at pligten først skal gælde fra forslagets ikrafttrædelsesdato. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; § 1 b, ét unummereret afsnit; Statusforside; § 1 b; historisk tillæg om lov nr. 558 af 17. juni 2008, § 2; § 1, nr. 1–17, og § 4.* **[2]** Bestemmelsen blev indsat med L150 i 2008. Den vedtagne tekst indeholder samme ordlyd, og ikrafttrædelsen var 15. august 2008. Forarbejderne kalder den en handlepligt og forklarer, at kønsperspektivet skal indarbejdes i planlægning og forvaltning, herunder offentlige lønpolitikker. Det er den betydning af mainstreaming, kommentaren bruger: ligestillingshensynet skal ind i myndighedens almindelige arbejde på området. *Om § 1 b. Kilder: Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst; Vedtaget 22. maj 2008; § 1, nr. 3, § 1 b; § 2; trykt s. 692–693; Statusforside; § 1 b; historisk tillæg om lov nr. 558 af 17. juni 2008, § 2.* **[3]** Den aktive pligt rækker efter ordlyden ind i forberedelsen af regler og politikker; den begynder ikke først, når en bestemt lønmodtager har klaget. Samtidig er den noget andet end et krav om et bestemt udfald i enhver lønforhandling. Den materielle bedømmelse af, om en konkret lønforskel er ulovlig, følger fortsat ligelønsreglerne og deres betingelser. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; § 1 b, ét unummereret afsnit; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst; § 1, stk. 1–3, og § 1 a, stk. 1–3.* ### Offentlige myndigheder og lovens lønområde **[4]** Adressaten er offentlige myndigheder. § 1 b retter ikke ved sin egen ordlyd den samme aktive myndighedspligt mod enhver privat arbejdsgiver. En offentlig myndighed kan derimod både have opgaver med regulering og forvaltning og selv være arbejdsgiver. Forarbejdernes udtrykkelige henvisning til offentlige lønpolitikker viser, at arbejdsgiverrollen er relevant. Om en særlig offentlig virksomhed eller organisationsform er en myndighed, må bedømmes særskilt; denne kommentar fastslår ikke en sådan kvalifikation alene ud fra ejerskab. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; § 1 b, ét unummereret afsnit; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst.* **[5]** Afgrænsningen til de områder, loven omhandler, er vigtig. Det drejer sig om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, både direkte og indirekte, og om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Løn er ikke kun grundløn: § 1 a, stk. 3, omfatter også andre ydelser fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet. Kønsperspektivet kan derfor være relevant ved udformningen af eksempelvis tillæg og andre lønvilkår. Bestemmelsen er ikke i denne lov et selvstændigt grundlag for at behandle alle offentlige ydelser eller politikområder som løn. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; § 1, stk. 1–3, og § 1 a, stk. 1–3; Artikel 1 og artikel 4; EUT L 204/26–27; § 1 b, ét unummereret afsnit.* **[6]** Lovens overenskomstforbehold skal også holdes synligt. § 1, stk. 4, knytter lovens fravigelse til det omfang, hvori en tilsvarende pligt til lige løn følger af kollektiv overenskomst. Man kan derfor ikke nøjes med at konstatere, at en arbejdsplads har overenskomst. Hvordan forbeholdet konkret virker sammen med § 1 b og den pågældende myndigheds opgave, må vurderes særskilt. En sådan vurdering kan ikke gøre medlemsstatens EU-retlige pligt til aktiv hensyntagen valgfri. *Om § 1 b. Kilder: Direktiv 2006/54/EF, artikel 29; § 1, stk. 4 og 5; Artikel 29: Integration af kønsaspektet; EUT L 204/32.* ### Både udformning og gennemførelse **[7]** Ordlyden nævner både udformningen og gennemførelsen og omfatter love, administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter. Ligestillingshensynet skal således efter bestemmelsens opbygning indgå både, når ordninger forberedes, og når de føres ud i livet. Forarbejdernes planlægnings- og forvaltningsperspektiv støtter denne læsning. Pligten kan ikke reduceres til kun at være en afsluttende kontrol af en færdig lønpolitik. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; § 1 b, ét unummereret afsnit; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst.* **[8]** Et tænkt eksempel er en myndighed, som udformer kriterier for et løntillæg. Den aktive hensyntagen taler for at overveje, om de valgte kriterier og deres praktiske anvendelse kan stille kvinder og mænd forskelligt. Det er et redaktionelt eksempel på, hvordan pligten kan få betydning, ikke en foreskrevet bestemt undersøgelsesmetode. Om kriterierne faktisk indebærer indirekte forskelsbehandling, skal bedømmes efter § 1 a, stk. 2, herunder bestemmelsens krav til en eventuel objektiv begrundelse. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; § 1 b, ét unummereret afsnit; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst; § 1, stk. 1–3, og § 1 a, stk. 1–3.* **[9]** Hverken § 1 b eller de særlige bemærkninger opstiller en bestemt formular, en årlig rapporteringsfrist eller en særskilt godkendelsesprocedure for alle myndighedsbeslutninger. Det gør ikke pligten indholdsløs. Det betyder, at dens konkrete opfyldelse må knyttes til den relevante opgave og det retlige grundlag, frem for at denne kommentar opfinder en ensartet dokumentationspligt. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; § 1 b, ét unummereret afsnit; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst.* **[10]** Ministeriets almindelige bemærkninger skønner, at lovforslaget ikke medfører økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Det er et konsekvensskøn, som må læses sammen med de specielle bemærkningers udtrykkelige handlepligt og krav om at indarbejde kønsperspektivet i planlægning og forvaltning. Skønnet ophæver ikke pligten og dokumenterer ikke i sig selv, at en bestemt myndigheds praksis opfylder den. *Om § 1 b. Kilder: Ministeriets konsekvensskøn for det offentlige; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; Almindelige bemærkninger, punkt 2–4; trykt s. 5320; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst.* ### Det rigtige EU-grundlag og forholdet til gennemsigtighed **[11]** Det direkte EU-grundlag, som de danske forarbejder angiver, er artikel 29 i direktiv 2006/54/EF: integration af kønsaspektet. Her er adressaten medlemsstaterne, og pligten gælder på direktivets område. Den danske § 1 b placerer pligten hos offentlige myndigheder på ligelønslovens område. Artikel 29s ordlyd er uændret i den dokumentariske konsolidering dateret 19. juni 2026; konsolideringen er et hjælpemiddel til dokumentation, ikke en ny selvstændig retsakt. *Om § 1 b. Kilder: Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; Direktiv 2006/54/EF, artikel 29; Direktiv 2006/54, betragtning 2 – den positive ligestillingsopgave; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst; Artikel 29: Integration af kønsaspektet; EUT L 204/32; Dokumentationsforbehold på side 1; artikel 29 på side 12; Artikel 1 og artikel 4; EUT L 204/26–27.* **[12]** Artikelnummeret må ikke forveksles med artikel 29 i løngennemsigtighedsdirektiv 2023/970. Den nyere artikel handler om overvågning og oplysning gennem bestemte organer og opgaver. Den aktive hensyntagen i § 1 b bliver derfor hverken en ny overvågningskompetence eller en pligt, som automatisk er opfyldt, fordi et institut oprettes eller data indsamles. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; § 1 b, ét unummereret afsnit; Artikel 29, stk. 1–4: Overvågning og oplysning.* **[13]** De nye foreslåede gennemsigtighedsregler har deres egne konkrete krav. § 1 d angår adgang til objektive, kønsneutrale lønkriterier; § 1 e angår oplysninger efter anmodning og årlig orientering om oplysningsretten. For en offentlig arbejdsgiver kan arbejdet med sådanne regler være relevant for den aktive hensyntagen. Men § 1 b erstatter ikke de særlige regler, ændrer ikke deres personkreds, betingelser eller frister og giver ikke i sig selv en ny individuel ret til alle løndata. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; § 1 b, ét unummereret afsnit; § 1, nr. 7: foreslåede §§ 1 d og 1 e.* ### Hvad bestemmelsen betyder for rettigheder og reaktioner **[14]** En manglende eller svag ligestillingsvurdering må holdes adskilt fra beviset for et individuelt lønkrav. § 2, stk. 1, giver krav på lønforskellen, når lønnen i strid med § 1 er lavere end andres. § 2, stk. 2, knytter godtgørelse til krænkede rettigheder som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn. Forarbejderne behandler denne godtgørelse særskilt. Der kan derfor ikke alene fra en kritik efter § 1 b udledes en automatisk godtgørelse eller et bestemt efterbetalingsbeløb. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; § 2, stk. 1 og 2; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 4; trykt s. 5323; § 1 b, ét unummereret afsnit.* **[15]** § 4 a indeholder en bredt formuleret adgang til retslige instanser med henblik på håndhævelse af lovens forpligtelser for den, som mener ligebehandlingsprincippet tilsidesat i forhold til sig. § 6 har derudover bestemte regler om lønkrav og bevisbyrde. Disse bestemmelser skal med i en konkret retsmiddelvurdering. De afgør ikke uden videre, om en selvstændig påstand om en myndigheds forsømmelse af § 1 b kan antages i et bestemt forum, eller hvilken følge den i givet fald får. *Om § 1 b. Kilder: § 4 a og § 6, stk. 1–2; § 2, stk. 1 og 2.* **[16]** Den gældende bøderemse og L68s særskilte foreslåede remser om godtgørelse, manglende oplysninger, bevisbyrde og bøde opregner ikke § 1 b som et selvstændigt udløsende pligtbrud. Det er en præcis afgrænsning af de pågældende regler, ikke en påstand om generel sanktionsfrihed. Spørgsmål om eksempelvis ugyldighed eller andre retsfølger af en konkret myndighedsbeslutning kræver et selvstændigt grundlag og er ikke afgjort af denne kommentar. *Om § 1 b. Kilder: § 6 b, stk. 1; § 1, nr. 8, 12, 14 og 15: §§ 2, stk. 2, 3, stk. 5, 6, stk. 3–4, og 6 b, stk. 1; § 4 a og § 6, stk. 1–2.* ### Tid, kildedækning og den praktiske læsning **[17]** Tre tidspunkter skal holdes adskilt: § 1 b gælder allerede og blev indført med virkning fra 15. august 2008; løngennemsigtighedsdirektivets gennemførelsesfrist var 7. juni 2026; L68 foreslår ikrafttræden 1. marts 2027 med en særskilt overgangsregel for statistik. Kommentaren følger L68 som fremsat, hvor § 1 b videreføres uændret. Den fastslår ikke faktisk vedtagelse, underretning til Kommissionen eller fuld gennemførelse. *Om § 1 b. Kilder: Statusforside; § 1 b; historisk tillæg om lov nr. 558 af 17. juni 2008, § 2; Vedtaget 22. maj 2008; § 1, nr. 3, § 1 b; § 2; trykt s. 692–693; § 1, nr. 1–17, og § 4; Artikel 34, stk. 1.* **[18]** Den afgrænsede søgning har ikke fundet en offentlig dom eller nævnsafgørelse, der direkte fortolker § 1 b. Kommentaren opstiller derfor ingen praksisregel om en bestemt vurderingsmetode eller automatisk retsfølge. Høringsmaterialet til L68 er gennemsøgt målrettet efter bestemmelsen og dens centrale begreber, uden at der er fundet et sikkert, særskilt spor om § 1 b. Det er en begrænsning ved søgningen, ikke bevis for, at relevant praksis eller høringsmateriale ikke findes. Den positive kommentar bygger på ordlyden, de konkrete 2008-forarbejder og det præcise EU-grundlag. *Om § 1 b. Kilder: Gældende § 1 b, uændret i den forventede tekst; Ministeriets fulde særlige bemærkning til § 1 b; Direktiv 2006/54/EF, artikel 29; § 1 b, ét unummereret afsnit; Specielle bemærkninger til § 1, nr. 3; trykt s. 5322 nederst og 5323 øverst; Artikel 29: Integration af kønsaspektet; EUT L 204/32.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[19]** Implementeringsaftalen, de øvrige dokumenter i oversendelsen og 1. behandling nævner ikke § 1 b. Det nærmeste er parternes bemærkning om tilsynet med løn, »Offentlige myndigheder har ikke denne rolle i Danmark« (artikel 3, stk. 1, litra k), og om udbud: »Beskæftigelsesministeriet sikrer ved implementering af dette direktiv, at offentlige myndigheders er bekendt med forpligtelserne til at overholde princippet om lige løn ved offentlige udbud.« (artikel 24, stk. 1). De offentlige parters forståelsespapirer lægger ansvaret for den lokale løndannelse hos de lokale parter: »Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.« Det er en forståelse mellem overenskomstparterne og ændrer ikke myndighedernes egen pligt efter § 1 b. *Om § 1 b. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra k; implementeringsaftalen om art. 24, stk. 1; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 8; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 7.* --- # § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 c. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 1 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 1 c.** For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om - a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og - b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. *Stk. 2.* En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. > Note til teksten: Det trykte tegn »¬« står lige før Stk. 2 i § 1 c. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 6 af 39 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### Hvad § 1 c ændrer – og hvem oplysningerne er til **[1]** § 1 c flytter en del af løngennemsigtigheden frem til tiden før ansættelsen. Den potentielle arbejdsgiver skal give ansøgeren oplysninger om stillingens startløn eller løninterval og de relevante overenskomstbestemmelser. Arbejdsgiveren må samtidig ikke spørge til ansøgerens nuværende eller tidligere løn. De to led skal læses sammen: forhandlingen skal have et oplyst grundlag i den stilling, der skal besættes, frem for blot at videreføre ansøgerens hidtidige løn. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; Betragtning 33.* **[2]** Rettigheden er formuleret for ansøgere til en stilling og påhviler den potentielle arbejdsgiver. Ministeriets almindelige bemærkninger forudsætter en ledig stilling eller en stilling, der påtænkes besat, men ikke et skriftligt jobopslag. Direktivet omfatter offentlige og private arbejdsgivere, og artikel 2, stk. 3, inddrager ansøgere med henblik på artikel 5. Hverken § 1 c eller artikel 5 opstiller en mindste virksomhedsstørrelse. Tærsklerne for lønredegørelser må derfor ikke importeres i denne oplysningspligt. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 19: hvorfor ansøgere skal omfattes; Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 19; Artikel 2, stk. 1–3.* **[3]** Dette er en kommentar til den forventede lovtekst, hvis L68 vedtages uændret. Ministeriet beskriver startlønsoplysningen og lønhistorikforbuddet som nye regler i ligelønsloven; det udsagn siger ikke, at rekruttering hidtil har været uden ligebehandlingsregler. De eksisterende regler i ligebehandlingsloven omtales særskilt nedenfor. Første afsnit i § 1 c er ikke trykt med nummer, men kaldes stk. 1 i forarbejder og krydshenvisninger. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; § 2; § 6; § 4, stk. 1–2; Artikel 34, stk. 1–2.* ### Startløn og interval skal have et objektivt grundlag **[4]** Litra a tillader oplysning om enten startlønnen eller et interval. Begge muligheder er knyttet til objektive, kønsneutrale kriterier for den konkrete stilling. Et interval er dermed ikke en fritagelse for at begrunde lønfastsættelsen sagligt. Ministeriets svar i høringsnotatet forklarer fleksibiliteten med forskelle i ansøgernes anciennitet og kvalifikationer. Hverken den citerede ordlyd eller svaret fastsætter et bestemt maksimalt spænd; kommentarens vurdering af et interval må derfor tage udgangspunkt i, om det faktisk giver et informeret forhandlingsgrundlag. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; § 1, stk. 2; § 1, stk. 3.* **[5]** Oplysningen er ikke i sig selv et bindende løntilbud eller et loft over en senere aftale. Både specialbemærkningerne og betragtning 32 bevarer muligheden for at forhandle uden for det oplyste interval. Det fritager ikke arbejdsgiveren fra ligelønsprincippet. Som egen sammenfatning må man derfor holde tre spørgsmål adskilt: om de krævede oplysninger er givet, om intervallet er baseret på kønsneutrale kriterier, og om den faktisk aftalte løn indebærer ulovlig forskelsbehandling. *Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; Artikel 4, hele stk. 1–4; § 1, stk. 1; § 1, stk. 2.* **[6]** Lønbegrebet er bredere end den kontante grundløn: § 1 a, stk. 3, og direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, omfatter også øvrige ydelser, som modtages som følge af ansættelsen. § 1 c angiver imidlertid ikke en særskilt beregningsskabelon eller en fuldstændig opdeling af hvert variabelt element. Den brede løndefinition må derfor medlæses, uden at reglerne om statistiske redegørelser gøres til en uudtrykt ansøgerblanket. Den konkrete præsentation af pension, tillæg og variable ydelser er et afgrænset opfølgningspunkt, når indholdet af et oplyst interval skal vurderes. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Artikel 3: løndefinitionen; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Artikel 3, stk. 1, litra a; § 1 a, stk. 3.* **[7]** Brunnhofer kan belyse den objektive begrundelse for en startløn, men ikke ansøgerens nye ret til information. I dommens tidslønskontekst kunne en lønforskel, der var fastsat ved ansættelsen, ikke bagefter begrundes med den ene medarbejders bedre præstationer eller den andens faldende kvalitet. Det forudsatte, at de faktisk udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi; dommen fastslog ikke selv dette om de konkrete bankstillinger. *Om stk. 1. Kilder: Brunnhofer: dommens sidste konklusionsled; sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.); sag C-381/99 (Hele dispositivet fra indledningen nederst på PDF-side 27; sidste led om tidsløn/startløn på PDF-side 29.).* **[8]** Relevant faglig uddannelse, som allerede er objektivt kendt ved ansættelsen, skal holdes adskilt fra en senere præstationsvurdering. Brunnhofer præmis 78 behandler uddannelse som et muligt relevant kriterium for sammenligningen eller for en objektiv lønbegrundelse; dommens krav til relevans og proportionalitet består. Præmis 77s senere løn-/karriereforløb knyttes til forskellige arbejdsopgaver, eksempelvis en anden stilling. Den passage er derfor ikke en generel regel om enhver præstationsbestemt tidsløn. *Om stk. 1. Kilder: sag C-381/99 (Præmis 64–69: objektive grunde, proportionalitet og national faktumprøvelse; præmis 68 fortsætter på PDF-side 22.); sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.).* ### Overenskomstoplysninger: den relevante del for stillingen **[9]** Den danske litra b kræver oplysninger om de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på stillingen. Artikel 5, stk. 1, litra b, indleder med hvis det er relevant, mens specialbemærkningen taler om relevante bestemmelser om løn i en eventuel overenskomst. De tre formuleringer vises hver for sig i kildeindgangen. Bemærkningens præcisering må ikke præsenteres som ord, der står i selve den danske lovtekst. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit.* **[10]** Oplysningen skal kunne bruges i den aktuelle lønforhandling. Det følger af bestemmelsens formål og ministeriets krav om, at oplysningerne reelt giver ansøgeren det, vedkommende har krav på. Som egen fortolkning er en henvisning til en relevant og tilgængelig overenskomst mulig inden for metodefriheden, men kilderne opstiller ikke en generel regel om, at et navn eller et link altid er tilstrækkeligt. De angiver heller ikke en udtømmende liste over de bestemmelser, som skal udleveres. Er der ingen anvendelig overenskomst, skaber litra b ikke i sig selv en sådan; lønoplysningen efter litra a består. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit.* ### Hvornår og hvordan oplysningerne skal gives **[11]** Den danske ordlyd indeholder formålet om en informeret og gennemsigtig lønforhandling, men ingen selvstændig kalenderfrist. Direktivets artikel 5, stk. 1, andet afsnit, kræver en måde, som sikrer dette formål, og nævner stillingsopslag, før jobsamtalen eller anden vis. Betragtning 32 og de danske specialbemærkninger præciserer anden vis som før en eventuel ansættelseskontrakt. Kilderne opstiller ikke et ubetinget krav om løn i alle jobopslag eller om udlevering før enhver første samtale. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32.* **[12]** Ministeriets svar i høringsnotatet indledes med en formulering om, at direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår oplysningerne skal gives. Samme svar kræver imidlertid, at ansøgeren har dem, når en informeret beslutning skal træffes, og gentager forbindelsen til lønforhandlingen og kontraktindgåelsen. Første sætning kan derfor ikke stå alene som hjemmel til ubetinget tidsfrihed. Den præcise seneste placering i et konkret rekrutteringsforløb er ikke udtrykt som et enkelt tidspunkt i § 1 c; formålet og den samlede kildekontekst skal bevares. *Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32.* **[13]** Der er ifølge bemærkningerne metodefrihed og ikke et generelt skriftlighedskrav. Stillingen behøver heller ikke at have været skriftligt opslået. Et eget praktisk eksempel er, at løninterval og relevant overenskomstmateriale kan gives i en særskilt meddelelse før den lønforhandling, hvor ansøgeren skal tage stilling. Eksemplet er ikke en foreskrevet procedure eller garanti for opfyldelse: indholdet skal være relevant og forståeligt, og forløbet skal reelt muliggøre den informerede beslutning. Den to-månedersfrist, som gælder andre oplysningsanmodninger, er ikke en ventefrist under § 1 c. *Om stk. 1. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse.* **[14]** Metodefriheden har et udtrykkeligt formatkrav. Den foreslåede § 2 b og direktivets artikel 8 kræver et format, der er tilgængeligt for personer med handicap og tager hensyn til deres særlige behov. Ministeriet nævner eksempelvis passende skriftstørrelse, kontrast og oplæsning. Det er konkrete eksempler på tilpasning, ikke en udtømmende teknisk standard. Artikel 2, stk. 3, begrænser ansøgerforbindelsen til artikel 5, men artikel 8 nævner selv ansøgere; der skal derfor ikke drages en blanketkonklusion om, at krydsregler aldrig gælder dem. *Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere; Artikel 8: tilgængeligt format; Ministeriets forklaring af formatkravet; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 2, stk. 1–3; Artikel 8, hele unummererede bestemmelse; Til § 1, nr. 10, hele bemærkningen til § 2 b; § 2 b.* ### Lønhistorik er et andet spørgsmål end lønforventninger **[15]** Stk. 2 forbyder arbejdsgiveren at spørge om lønhistorikken i både nuværende og tidligere ansættelsesforhold. Ordlyden svarer på dette punkt til artikel 5, stk. 2. Specialbemærkningen og betragtning 33 præciserer også proaktive forsøg på at indhente oplysningerne. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at læse reglen som et forbud mod én bestemt formulering i jobsamtalen, mens samme historie aktivt fremskaffes på anden måde. Denne bredere forklaring står i forarbejder og præambel og holdes synligt adskilt fra den danske operative spørgeregel. *Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.* **[16]** Arbejdsgiveren kan efter bemærkningerne spørge til ansøgerens forventninger til lønnen i den nye stilling, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst startløn eller interval og, hvis relevant, de relevante overenskomstbestemmelser. Rækkefølgen er en udtrykkelig del af ministeriets forklaring. Et spørgsmål om forventninger kan derfor ikke bruges til at vende processen om, så ansøgeren først skal sætte et tal, før arbejdsgiveren giver de krævede oplysninger. *Om stk. 2. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet.* **[17]** Bemærkningerne tillader også, at ansøgeren på eget initiativ oplyser sine forventninger til lønnen i stillingen. Det er ikke en tilsvarende udtrykkelig tilladelse til at bruge frivilligt oplyst lønhistorik. Samtidig siger de almindelige bemærkninger, at tidligere løn ikke skal kunne bruges som referencepunkt i rekrutteringsforhandlingen. Håndteringen af uopfordrede historiske lønoplysninger er derfor bevaret som et konkret fortolkningsspørgsmål; kommentaren konstruerer hverken en generel frivillighedsundtagelse eller et selvstændigt dataforbud, som ikke står i teksten. *Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.* **[18]** Den eksisterende ret i § 2 a til at videregive oplysninger om egne lønforhold ændrer ikke uden videre dette spørgsmål. Den ret angår lønmodtagerens egen videregivelse, mens § 1 c regulerer den potentielle arbejdsgivers adfærd i rekrutteringen. Som egen samordning må begge regler læses med deres forskellige adressater og formål. Det afgør ikke alene, hvordan en arbejdsgiver må anvende en historisk lønoplysning, der faktisk er blevet givet uopfordret. *Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 4.* **[19]** Ingen af de tre kontrollerede afgørelser fortolker det nye forbud mod at spørge til nuværende eller tidligere løn. Brunnhofer handler om objektiv begrundelse for en lønforskel, nævnsafgørelsen om annoncering og afslag, og Draehmpaehl om en historisk godtgørelsesordning. Der kan derfor ikke udledes en undtagelse for frivilligt oplyst lønhistorik, en adgang til at bruge tidligere løn som reference eller et svar om lønforventninger af disse sager. Det er en afgrænset konklusion om dette udvalg, ikke et udsagn om al eksisterende praksis. *Om stk. 2. Kilder: sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.); sag C-381/99 (Hele dispositivet fra indledningen nederst på PDF-side 27; sidste led om tidsløn/startløn på PDF-side 29.); »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8.; »Forskelsbehandling« fra PDF-side 6; retsmisbrugsvurdering og manglende medhold på PDF-side 7; hjemler på PDF-side 8.; sag C-180/95 (Præmis 16–22: godtgørelse under en valgt civilretlig ansvarsordning må ikke kræve culpa.); sag C-180/95 (Dispositivets punkt 1–3; punkt 2 fortsætter fra PDF-side 15 til 16.).* ### Kønsneutral rekruttering er et særskilt led **[20]** Direktivets artikel 5, stk. 3, kræver kønsneutrale stillingsopslag og -betegnelser samt en ikkediskriminerende ansættelsesproces. Dette er et selvstændigt EU-led ved siden af oplysningerne og lønhistorikforbuddet. Det er ikke gengivet som et tredje stykke i foreslået § 1 c. De danske specialbemærkninger knytter første afsnit til artikel 5, stk. 1, og andet til stk. 2; de almindelige bemærkningers samlede gennemførelsesvurdering er ministeriets udsagn, ikke kommentarens bekræftelse af, at alle led i stk. 3 er gennemført. *Om stk. 1. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.* **[21]** Ligebehandlingslovens § 2 pålægger allerede arbejdsgivere ligebehandling ved ansættelse, og § 6 forbyder annoncering efter eller med præference for personer af et bestemt køn. Grundbegreberne i § 1 og det betingede overenskomstforbehold i stk. 9 hører med. Disse normer er konkret dansk kontekst til rekrutteringsleddet. De er ikke nye marts 2027-regler. Sammenstillingen er en begrundet normforbindelse; den afgør ikke alene den fulde gennemførelse af hvert ord i artikel 5, stk. 3, herunder stillingsbetegnelser. *Om stk. 1. Kilder: Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Ligebehandlingslovens grundbegreber; Ligebehandlingslovens kollektive forbehold; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; § 1, stk. 1–3; § 1, stk. 9; § 2; § 6.* **[22]** Ligebehandlingslovens § 13 rummer særskilte betingelser for dispensation og positive foranstaltninger. Reglen giver ikke arbejdsgiveren en fri adgang til at fravige ligebehandling ved at henvise til en ønsket kønssammensætning. Her gengives stk. 1–3; den senere ændring af stk. 4 ved lov 1470/2024 vedrører indberetning af fravigelser. De anvendte §§ 1, 2, 6, 13, stk. 1–3, 14, stk. 1, og 19 er uændrede ifølge de gennemgåede lovændringer og lovens daterede status. *Om stk. 1. Kilder: Ligebehandlingslovens grundbegreber; Ligebehandlingslovens kollektive forbehold; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Afgrænsede regler om dispensation og positive foranstaltninger; Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel; Ligebehandlingslovens bødebestemmelse; § 1, stk. 1–3; § 1, stk. 9; § 2; § 6; § 13, stk. 1–3; § 14, stk. 1; § 19, stk. 1–2; LOV 1470/2024 § 2 og § 3 (PDF-side 2); LBK 942-status, PDF-side 1.* **[23]** Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 18. september 2024 viser, at et opslag og et individuelt afslag kan få forskellige resultater. Et Facebook-opslag efter piger under 18 år overtrådte annonceringsforbuddene på grund af køn og alder. Klager fik medhold i annonceringsdelen, men denne overtrædelse gav efter de anvendte love ikke grundlag for godtgørelse; nævnet kunne heller ikke udstede bøde. Den løn på 70–80 kr., som stod i opslaget, var alene sagsfaktum og blev ikke prøvet som opfyldelse af en lønoplysningspligt. *Om stk. 1. Kilder: Nævnet: annonceringsbøde og kompetence; Sagsfremstilling og parternes bemærkninger; nævnets egen begrundelse begynder på PDF-side 5 under »Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion«.; »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8..* **[24]** I afslagssporet anså nævnet efter en samlet konkret vurdering ansøgningen for alene at skulle skabe formel ansøgerstatus med henblik på godtgørelse. Det førte til manglende beskyttelse på grund af retsmisbrug og ikke medhold i denne del. Den separate konstatering af ulovlig annoncering bestod. Hverken antallet af tidligere klager eller transportafstanden kan isoleret udlægges som en generel udelukkelsesgrund, og afgørelsen fastlægger ikke et retsmisbrugsforbehold under den nye § 1 c. *Om stk. 1. Kilder: »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8.; »Forskelsbehandling« fra PDF-side 6; retsmisbrugsvurdering og manglende medhold på PDF-side 7; hjemler på PDF-side 8..* ### Overenskomstforbeholdet kræver en konkret tilsvarende ordning **[25]** § 1 c indgår udtrykkeligt i den foreslåede opregning i § 1, stk. 5. Lovreglen viger kun i det omfang tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. At virksomheden er overenskomstdækket er derfor ikke alene svar på, om § 1 c finder anvendelse. Den bevarede § 1, stk. 4, om en tilsvarende pligt til lige løn og den udvidede stk. 5-opregning skal læses hver for sig. Kommentaren tager ikke stilling til, om en bestemt kollektiv ordning giver tilsvarende rettigheder eller dækker ansøgere. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Hele specielle bemærkning til § 1, nr. 4; § 1, stk. 4; § 1, stk. 5.* **[26]** Ministeriets bemærkninger knytter den kollektive substitution til fagretlig behandling. Det konkrete forum følger imidlertid af det relevante krav og den relevante ordning; bemærkningen skaber ikke en ny almindelig kompetenceregel for alle rekrutteringssager. Omtalen af parternes implementeringsaftale i § 1 c-bemærkningerne er bevaret som ministeriets beskrivelse. Implementeringsaftalen foreligger nu (L 68 – bilag 2). Den foreslog ikke en særskilt liste med § 1 c, men én regel for alle lovens bestemmelser (afsnit 39). En fremtidig overenskomst kan kun få § 1, stk. 5, til at gælde, hvis den giver ansøgere tilsvarende rettigheder og pligter. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Hele specielle bemærkning til § 1, nr. 4; Afsnit 2.11, hele ministeriets svar; § 4 a; § 6, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 33.* ### Retsfølger: oplysningsbrud, diskrimination og annoncering **[27]** Forslaget indsætter en særskilt godtgørelsesregel i § 3, stk. 5, for manglende oplysninger efter § 1 c, første afsnit, og spørgsmål om lønhistorik i strid med stk. 2. Specialbemærkningen beskriver den som en reaktion på processuelle brud, også hvor der ikke er konstateret en krænkelse af retten til ligeløn. Godtgørelsen fastsættes konkret med relevante skærpende og formildende omstændigheder. Der er ikke angivet en automatisk standardsats eller en automatisk godtgørelse for enhver situation. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 3, stk. 5.* **[28]** Der er et synligt personkredsspørgsmål: § 1 c giver ansøgere rettigheder, mens den foreslåede § 3, stk. 5, begynder med en lønmodtager. Bemærkningerne omtaler samtidig jobansøgeres lønhistorik. Det kræver konkret samordning, navnlig for en ansøger, der aldrig bliver ansat. Ordvalget giver ikke alene grundlag for at konkludere, at der ingen retsbeskyttelse er; det må heller ikke skjules ved at omskrive lønmodtager til enhver ansøger i lovcitatet. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 3, stk. 5.* **[29]** Hvis der også foreligger en faktisk lønmæssig forskelsbehandling, er der et andet spor: efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter stk. 2. I dette spor kan manglende overholdelse af blandt andet § 1 c indgå i godtgørelsens størrelse. Ministeriets bemærkninger og svar i høringsnotatet fastholder forskellen mellem denne materielle krænkelse og en sag, der alene handler om oplysningsreglerne. For de rent formelle krav angiver ministeriet fagretlig behandling eller de almindelige domstole, mens nævnet kan tage oplysningsbrud med i en konkret ligelønssags godtgørelsesudmåling, hvis klager får medhold. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Materiel ligelønskrænkelse og brud på § 1 c; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; Til § 1, nr. 8, fra indledningen gennem § 1 c-eksemplet; Afsnit 2.11, hele ministeriets svar; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2; § 4 a; § 6, stk. 1.* **[30]** Manglende opfyldelse af § 1 c er desuden omfattet af den foreslåede § 6, stk. 3, om bevisbyrde i sammenhæng med en påstået forskelsbehandling. Undtagelsen i stk. 4 kræver, at arbejdsgiveren beviser både åbenbar uforsætlighed og mindre betydning. Et oplysningsbrud er således ikke i sig selv en konstatering af materiel diskrimination. Artikel 18 har tilsvarende særlige led og en udtrykkelig straffesagsafgrænsning; den må ikke bruges som en almindelig regel om strafansvarets bevisbyrde. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele artikel 18 om bevisbyrde; Artikel 18, stk. 1–5; § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* **[31]** § 1 c står ikke i den fremsatte opregning i ligelønslovens § 6 b om bøde. Det giver ikke en generel slutning om sanktionsfrihed, fordi blandt andet godtgørelsessporet ovenfor består. Ved kønsdiskriminerende annoncering og ansættelse må ligebehandlingslovens egne regler læses: § 14, stk. 1, henviser til §§ 2–5, mens bødebestemmelsen i § 19 henviser til §§ 2–6. Forskellen forklarer, hvorfor et annonceringsbrud og et individuelt afslag ikke automatisk har samme retsfølge. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel; Ligebehandlingslovens bødebestemmelse; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 14, stk. 1; § 19, stk. 1–2; § 6 b, stk. 1; § 6 b, stk. 2.* **[32]** Draehmpaehl giver en historisk retsfølgekontrast. EU-Domstolen prøvede godtgørelsesordningen efter direktiv 76/207; vurderingen af opslagets diskriminerende karakter var den nationale rets. Ved en valgt civilretlig ansvarsordning måtte godtgørelse ikke være betinget af culpa. Dommen skelnede også mellem et mistet job og en diskriminerende udelukkelse fra proceduren, hvor arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Denne sondring bar prøvelsen af de historiske godtgørelseslofter. Den giver ikke i sig selv et bestemt dansk beløb eller et svar på retsfølgerne af brud på § 1 c. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Draehmpaehl: civilretlig godtgørelse uden culpabetingelse; sag C-180/95 (Præmis 12–15: faktum, ansøgerens påstand og den forelæggende rets vurdering/spørgsmål; præmis 15 fortsætter på PDF-side 8.); sag C-180/95 (Præmis 16–22: godtgørelse under en valgt civilretlig ansvarsordning må ikke kræve culpa.); sag C-180/95 (Præmis 23–43: effektivitet/proportionalitet, individuelt loft, arbejdsgiverens bevis og samlet loft; præmis 37s to situationer holdes adskilt.); sag C-180/95 (Dispositivets punkt 1–3; punkt 2 fortsætter fra PDF-side 15 til 16.).* ### Tid, versioner og det tilbageværende kontrolbehov **[33]** L68 foreslår ikrafttræden den 1. marts 2027. Den særskilte statistikovergang i forslagets § 4, stk. 2, vedrører ændringsnummer 13 og udsætter ikke efter sin ordlyd § 1 c. Direktivets gennemførelsesfrist er 7. juni 2026. Den redaktionelle sammenskrivning siger hverken noget om dansk vedtagelse, om underretning af Kommissionen eller om direktivets konkrete virkning, før loven ændres. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; § 4, stk. 1–2; Artikel 34, stk. 1–2.* **[34]** Februarudkastet havde kolon efter oplysningsindledningen og beskrev i litra a stillingen som en, der påtænkes besat; den fremsatte tekst bruger som skal besættes. Læseteksten udelader et typografisk tegn før stk. 2, som stadig kan ses i den originale PDF. Artikelgrundlaget og de ordrette kildeuddrag viser udkastets og det fremsatte forslags forskellige formuleringer. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Februarudkastets § 1 c; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Høringsudkastets § 1, nr. 7, § 1 c.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[35]** § 1 c bygger på parternes forslag: »Parterne foreslår, at artikel 5, stk. 1 og 2, implementeres i ligelønsloven, da dansk ret i dag ikke indeholder en sådan forpligtelse.« Stk. 2 svarer ordret til forslaget. I stk. 1 er kolonet efter indledningen udeladt, litra a siger »som skal besættes« i stedet for forslagets »der påtænkes besat« (afsnit 34), og L 68 har »og« efter litra a. Litra b er som i forslaget. Hverken forslaget eller L 68 har direktivets »hvis det er relevant« i litra b (afsnit 9–10). *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 5, stk. 2.* **[36]** Parternes bemærkninger svarer til afsnit 2 og 11–13: »Stillingen kan være opslået på forskellig vis og kræver derfor ikke, at jobopslaget er skriftligt.«, oplysningerne kan gives »forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt«, og »Herved indrømmes der metodefrihed for hvordan oplysninger skal gives.« Parterne lagde også op til en formålsfortolkning: »Parterne finder, at der i forbindelse med implementeringen af artikel 5. stk. 1 skal anlægges en formålsfortolkning«. Det støtter afsnit 12: oplysningerne skal gives, så ansøgeren kan bruge dem i lønforhandlingen. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1.* **[37]** Om lønforventninger skrev parterne: »Det er parternes forståelse af bestemmelsen, at den ikke forhindrer arbejdsgiveren i at spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller intervallet herfor«. De henviste til betragtning 33, hvorefter »en arbejdsgiver ikke proaktivt må indhente oplysninger om lønhistorikken«. Sondringen og rækkefølgen i afsnit 15–17 er altså parternes forståelse. Aftalen omtaler kun ansøgerens forventninger; den siger ikke, hvad der gælder, når en ansøger uopfordret oplyser sin lønhistorik. *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 2.* **[38]** Kønsneutrale stillingsopslag og stillingsbetegnelser og en ikkediskriminerende ansættelsesproces efter direktivets artikel 5, stk. 3, overlod parterne til ministeriet: »Parterne er enige at overlade implementering af art. 5, stk. 3, til Beskæftigelsesministeriet.« § 1 c har ingen regel om stk. 3; afsnit 20–24 viser de regler, der i stedet er relevante. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 3.* **[39]** Om overenskomster foreslog parterne ikke en liste med § 1 c, men én regel for alle lovens bestemmelser (se kommentaren til § 1, afsnit 105). L 68 har § 1 c med i listen i § 1, stk. 5. Hverken aftalen eller forståelsespapirerne siger, om en overenskomst kan give ansøgere tilsvarende rettigheder. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, bygger på parternes bemærkning under artikel 23: »Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.« Parterne foreslog ikke bøde for artikel 5 (afsnit 31). Aftalen siger intet om ansøgere, der ikke bliver ansat (afsnit 28), og tager ikke stilling til, hvor et krav efter § 1 c skal behandles. Om klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling, eller som alene angår formelle forpligtelser, siger L 68’s bemærkninger til § 3, stk. 5 (s. 38), at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilkende godtgørelse, og at godtgørelse i sådanne sager »vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole«. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 1, stk. 5; § 3, stk. 5.* --- # § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 d. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 1 d findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 1 d.** Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 d, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsgiveren skal gøre det let for de ansatte at finde og forstå, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier virksomheden faktisk bruger ved lønfastsættelse, lønniveau og lønudvikling. Pligten gælder også små virksomheder. Den er løbende og generel: medarbejderen skal ikke først fremsætte et ligelønskrav eller dokumentere mistanke om diskrimination for at få adgang. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; art. 6.* **[2]** Adgang til kriterier betyder adgang til grundlaget for lønnen. Den konkrete ret til eget lønniveau og sammenligningsgruppens kønsopdelte gennemsnit følger af § 1 e. En virksomhed bør derfor have både en let tilgængelig beskrivelse af kriterierne og en særskilt fremgangsmåde for anmodninger om løntal. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 1 e.* ### Direktiv og ændring **[3]** Bestemmelsen er ny i ligelønsloven og gennemfører efter ministeriets vurdering artikel 6. Den tidligere lovs ligelønspligt og kønsopdelte statistik gav ikke denne generelle adgang til kriterierne. At pligten er ny, betyder ikke, at diskriminerende eller uigennemskuelige lønsystemer tidligere var uden retlig betydning; det viser blandt andet den nedenfor omtalte praksis. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 6; Danfoss.* **[4]** Ministeriet afviser i høringsnotatet at bruge artikel 6, stk. 2. Den bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at fritage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere alene for oplysningerne om lønudvikling. Ministeriet henviser til parternes anbefaling og til, at relevante overenskomstkriterier ofte kan anvendes. Den danske § 1 d indeholder derfor ingen sådan størrelsesundtagelse, heller ikke for lønudvikling. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 3.2; art. 6, stk. 2; § 1 d.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Personkreds og oplysninger. Pligten påhviler arbejdsgiveren over for egne lønmodtagere. Den omfatter de anvendte kriterier for både lønnen, lønniveauet og vejen til højere løn. Løn og lønniveau skal læses med definitionerne i § 1 a, stk. 3 og 4. Hvis virksomheden bruger forskellige kriterier for grundløn, tillæg eller variable elementer, må en beskrivelse af grundlønssystemet alene ikke præsenteres som en forklaring af hele lønfastsættelsen. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; § 1 a, stk. 3; § 1 a, stk. 4.* **[6]** Let adgang og metodefrihed. Ministeriets svar i høringsnotatet peger først på personalepolitikken og en henvisning til kriterier i en kollektiv overenskomst. Arbejdsgiveren bestemmer formen, men skal sikre reel adgang til det relevante indhold. En generel henvisning til en omfattende overenskomst er efter vores vurdering utilstrækkelig, hvis de lokale tillægskriterier, som virksomheden faktisk bruger, ikke kan findes dér. Henvisningen bør pege på de konkrete bestemmelser og suppleres med lokale kriterier. *Om § 1 d. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d.* **[7]** Kriteriernes lovlighed og tilgængelighed er to krav. Et offentliggjort lønsystem bliver ikke kønsneutralt af at være beskrevet. Omvendt fritager en korrekt lønfastsættelse ikke arbejdsgiveren for at gøre kriterierne tilgængelige. De udvalgte kriterier og deres faktiske anvendelse skal kunne forklares uden kønsbias. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 6, stk. 1; § 1, stk. 2; § 1, stk. 3.* **[8]** Lønudvikling er efter bemærkningerne den proces, hvor en medarbejder bevæger sig til et højere lønniveau. Betragtning 35 nævner individuel indsats, kompetenceudvikling og anciennitet som mulige kriterier. Eksemplerne giver ikke i sig selv ret til lønstigninger og godkender heller ikke enhver ordning med disse betegnelser. Beskriv derfor både, hvad der kan føre til højere løn, og hvordan kriteriet bruges i virksomhedens ordning. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; betragtning 35; art. 6.* **[9]** Jobværdi og individuel løn skal holdes adskilt. § 1, stk. 3, angår sammenligneligheden af arbejdet, mens § 1 d også omfatter de kriterier, der forklarer den enkeltes løn og progression. Erfaring eller en dokumenteret kvalifikation kan indgå i en lønbegrundelse uden dermed at ændre alle opgaverne i den pågældende stilling. Den konkrete betydning afhænger af kriteriet og arbejdets karakter. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd, praksis og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1, stk. 3; Brunnhofer; Cadman.* ### Fortolkningsspørgsmål **[10]** § 1 d fastsætter ingen frist i dage eller måneder. Ministeriets beskrivelse af generel adgang taler for, at de anvendte kriterier skal kunne tilgås, når behovet opstår. Tomånedersfristen i § 1 e og bemærkningernes fire uger ved præciseringer kan ikke flyttes over til § 1 d som almindelige ventefrister. Hvor hurtigt et konkret, endnu ikke tilgængeligt materiale skal fremskaffes, må bedømmes ud fra kravet om let adgang. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; § 1 e, stk. 3.* **[11]** Metodefriheden afgør heller ikke, hvor detaljeret kriterierne skal beskrives i en individuel skønsbaseret lønordning. Ordlyden retter sig mod de faktisk anvendte kriterier. En standardformulering om en samlet ledelsesvurdering bør derfor ikke stå alene, hvis den skjuler de forhold, ledelsen reelt vægter. Der er ikke i bestemmelsen fastsat et generelt krav om at udlevere hver enkelt medarbejders bedømmelse eller kollegers løn. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; § 1 d; § 1 e; § 2 a.* ### Praksis **[12]** Danfoss, sag 109/88, belyser kriteriernes praktiske betydning. Ved et helt uigennemskueligt lønsystem og lavere kvindelig gennemsnitsløn dokumenteret på et forholdsvis omfattende personmateriale måtte arbejdsgiveren forklare kriteriernes anvendelse for at løfte sin bevisbyrde. Dommen prøver blandt andet fleksibilitet og uddannelse i forhold til arbejdets konkrete krav. Den bygger på direktiv 75/117; dens bevisbetingelser er ikke betingelser for adgang efter den nye § 1 d. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Danfoss.* **[13]** Cadman, C-17/05, behandler anciennitet under den daværende traktatbestemmelse om ligeløn. Anciennitet er normalt egnet til at belønne erfaring, der forbedrer arbejdsudførelsen, men konkrete forhold, som skaber alvorlig tvivl, kan kræve en nærmere begrundelse. Ved et jobbaseret klassifikationssystem kræves ikke i enhver sag bevis for hvert individs faktisk opnåede erfaring. Dommen giver ingen bestemt anciennitetsskala og fritager ikke fra at oplyse de anvendte kriterier. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Cadman.* **[14]** Brunnhofer, C-381/99, adskiller arbejdets værdi, startløn og senere præstationer. En oprindelig lønforskel ved samme arbejde eller arbejde af samme værdi kunne ikke efterbegrundes med præstationer, som først viste sig efter ansættelsen. Dommens omtale af senere løndifferentiering er knyttet til forskellige arbejdsopgaver. Den er derfor ikke en generel godkendelse af at anvende senere vurderinger som forklaring på enhver tidligere lønforskel. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Brunnhofer.* **[15]** Højesterets dom af 24. september 2009, sag 471/2006, viser den danske bevismæssige risiko ved udokumenterede lønprincipper. Flertallet stillede skærpede krav til arbejdsgiverens bevis og fandt ikke tilstrækkelig støtte for de konkrete lønbegrundelser; mindretallet vurderede lønbevarelsen anderledes. Dommen fastsætter ikke den nye adgangspligts form eller frist. Den offentlige domskopi er tilgængelig gennem Stockholms Universitets arbejdsretsarkiv. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Højesteret 471/2006.* ### Samspil **[16]** § 2 b supplerer adgangspligten med et krav om format, som personer med handicap kan bruge. § 1, stk. 5, åbner for tilsvarende kollektive rettigheder og pligter, men en overenskomsts eksistens er ikke i sig selv tilstrækkelig. Det konkrete indhold og den adgang, medarbejderen får, skal sammenholdes med § 1 d. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 b; § 1, stk. 5; art. 8.* **[17]** Overtrædelse af § 1 d er udtrykkeligt omfattet af bødebestemmelsen i § 6 b. Bruddet kan også indgå i godtgørelsens størrelse ved en materiel ligelønskrænkelse efter § 2, stk. 2, og få betydning efter bevisreglen i § 6, stk. 3 og 4. § 3, stk. 5, om særskilt godtgørelse ved visse oplysningsbrud nævner derimod ikke § 1 d. Der er således ikke grundlag for at love den samme godtgørelse ved alle typer informationsmangler. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; § 3, stk. 5.* ### Praktisk betydning **[18]** Virksomheden bør samle de centrale og lokale lønkriterier ét sted, angive hvilke medarbejdergrupper og lønelementer de gælder for og kontrollere, at beskrivelsen svarer til de faktiske beslutninger. Et praktisk efterprøvningsspørgsmål er, om en medarbejder kan se forskellen mellem kriterier for jobbets indplacering og kriterier for egen lønudvikling. Dette er en anbefalet arbejdsgang, ikke et lovbestemt dokumentformat. *Om § 1 d. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; § 1 d; § 1, stk. 3.* **[19]** Ved ændring af lønpraksis bør kriteriebeskrivelsen ajourføres samtidig med den praktiske anvendelse. Overenskomsthenvisninger bør være præcise og kunne bruges af medarbejdere uden specialkendskab. En udpeget kontaktperson kan hjælpe med spørgsmål, men bør ikke erstatte den generelle adgang med et krav om først at forklare, hvorfor oplysningerne ønskes. *Om § 1 d. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 2 b.* ### Kilder **[20]** Ministeriets svar i høringsnotatet om metodefrihed og om fravalget af undtagelsen for små virksomheder er de centrale forklaringer til den danske ordning. Specialbemærkningerne beskriver den generelle adgang og lønudviklingsbegrebet. Artikel 6 og betragtning 35 angiver EU-grundlaget; dommene belyser lønkriterier og dokumentation på deres respektive historiske retsgrundlag. *Om § 1 d. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 3.2; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 6; betragtning 35; Danfoss; Cadman; Brunnhofer; Højesteret 471/2006.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[21]** § 1 d bygger på parternes forslag under artikel 6: »Enhver arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.« L 68 samler de to punktummer i ét: arbejdsgiveren skal sikre »let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier«. Kravet til selve kriterierne følger af § 1, stk. 3; § 1 d angår adgangen til dem (afsnit 7). *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2; § 1, stk. 3.* **[22]** Metodefriheden og eksemplerne i afsnit 6 stammer fra aftalen: »Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige« og »Dette kan fx være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv.« Parterne tilføjede: »Der er tale om en generel adgang.« Om personer med handicap nævnte de tilgængelighed »fx ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v.« (se § 2 b). *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2; § 2 b.* **[23]** Ved fravalget af undtagelsen i direktivets artikel 6, stk. 2, henviser ministeriet til parternes anbefaling (afsnit 4). Aftalens række om artikel 6 indeholder ingen udtrykkelig anbefaling. Den nærmeste støtte er, at forslaget gælder »Enhver arbejdsgiver«, og at bemærkningerne til artikel 6 ikke nævner muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra oplysningerne om lønudvikling. Den begrundelse, ministeriet i høringsnotatet gengiver som DA’s vurdering, står ikke i aftalen. § 1 d gælder alle arbejdsgivere. *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2.* **[24]** Parternes lovtekstforslag til § 6 b nævnte ikke artikel 6: »straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.« Bemærkningen under artikel 23 har derimod artikel 6 med: »I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.« L 68 følger bemærkningen: § 1 d står i § 6 b (afsnit 17). Artikel 6 står ikke i parternes bemærkning om selvstændig godtgørelse. Det svarer til, at § 3, stk. 5, ikke nævner § 1 d. *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 6 b, stk. 1; § 3, stk. 5.* **[25]** For det offentlige område skriver parterne i forståelsespapirerne, at overenskomsterne dækker »kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier«, og at »Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse«. Efter vores vurdering kan en offentlig arbejdsgiver pege på de centrale overenskomstkriterier, men må også give adgang til de lokale kriterier for tillæg og lønudvikling, som arbejdsgiveren faktisk bruger (afsnit 6). Papirerne ændrer ikke § 1 d. Den gælder, i det omfang en overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5). *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 8; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 6; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 7; § 1, stk. 5.* --- # § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 e. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 1 e findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 1 e.** En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn > Note til teksten: § 1 e, stk. 1 og 2, mangler afsluttende punktum i originalen. *Stk. 2.* En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne > Note til teksten: § 1 e, stk. 1 og 2, mangler afsluttende punktum i originalen. *Stk. 3.* En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 e, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Lønmodtageren kan anmode om sit eget lønniveau og om de gennemsnitlige lønniveauer, fordelt på kvinder og mænd, i den relevante kategori med samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren skal give et skriftligt svar senest to måneder efter anmodningen og årligt fortælle alle ansatte om retten og fremgangsmåden. Upræcise eller ufuldstændige svar kan kræves præciseret. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 2; § 1 e, stk. 3.* **[2]** Retten gælder uafhængigt af virksomhedens størrelse og af, om medarbejderen allerede har en konkret mistanke om uligeløn. Den giver indblik i sammenligningsgrundlaget, men er ikke en generel ret til navngivne kollegers lønsedler. Når gennemsnit kan afsløre bestemte personers løn, bruges modtager- og rådgivningsordningen i § 2 a, stk. 3. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 7, stk. 1; § 2 a, stk. 3.* ### Direktiv og ændring **[3]** § 1 e indfører en selvstændig informationsret i ligelønsloven. Den ligger ved siden af arbejdsgivernes rapporteringspligter og af adgangen til kriterier efter § 1 d. Ministeriet henfører bestemmelsen til direktivets artikel 7. Artikel 7, stk. 5 og 6, om egen løn og anvendelse af andre oplysninger skal samtidig læses med § 2 a. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; art. 7; § 1 d; § 2 a.* **[4]** EU-reglen skelner mellem retten til oplysninger, retten til at bruge repræsentant eller ligebehandlingsorgan, årlig orientering og svarfrister. Den danske bestemmelse samler disse led i tre stykker. Repræsentantadgangen er en mulighed for medarbejderen og kræver ikke først, at vedkommende dokumenterer frygt for repressalier. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 7, stk. 2; art. 7, stk. 3; art. 7, stk. 4; § 1 e.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1: Lønniveau og kønsopdelte gennemsnit. Oplysningerne skal omfatte både lønmodtagerens eget niveau og gennemsnittet for kvinder henholdsvis mænd i sammenligningskategorien. Lønniveau er efter § 1 a, stk. 4, årlig bruttoløn og tilsvarende bruttotimeløn. Gennemsnit må ikke erstattes med median eller et samlet gennemsnit for begge køn. Definitionerne og dataperioden skal anvendes konsistent, så tallene kan forstås i forhold til hinanden. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 a, stk. 4; § 1 e, stk. 1; art. 7, stk. 1.* **[6]** Stk. 1: Afgrænsning af kategorien. Kategorien følger samme arbejde eller arbejde af samme værdi, vurderet efter objektive, kønsneutrale kriterier. Fælles stillingstitel, afdeling, overenskomst eller DISCO-kode er ikke alene afgørende. Arbejdsgiveren bør kunne forklare, hvilke funktioner der er medtaget, og hvorfor. Retten til egen registreringskode efter § 5 g kan være nyttig, men koden erstatter ikke værdivurderingen. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 5 g; art. 4.* **[7]** Stk. 1: Anmodning og repræsentation. Medarbejderen kan henvende sig direkte eller gennem sin repræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Bemærkningerne nævner tillidsrepræsentant og fagforening. Skriftlighedskravet i stk. 3 gælder svaret; bestemmelsen opstiller ikke et tilsvarende formkrav til anmodningen. En intern blanket kan lette behandlingen, men bør ikke bruges til at afskære en forståelig anmodning, som kommer ad en anden vej. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 2.* **[8]** Stk. 2: Årlig orientering. Alle ansatte skal mindst én gang årligt gøres bekendt med retten og med, hvordan de bruger den. Ministeriet accepterer metodefrihed, eksempelvis en årlig besked med henvisning til intranettet. En permanent side, som ingen bliver gjort opmærksom på, kan efter denne forklaring ikke uden videre erstatte den årlige orientering. Bestemmelsen kræver ikke, at alle løntal automatisk sendes til samtlige ansatte hvert år. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 2; art. 7, stk. 3.* **[9]** Stk. 3, første punktum: Første svar. Det danske forslag kræver skriftligt svar senest to måneder efter anmodningen. Ministeriet fastholder i høringsnotatet denne maksimumsfrist. Direktivets artikel 7, stk. 4, kræver samtidig svar inden for en rimelig frist. En rådgiver bør derfor planlægge hurtigst mulig saglig behandling og ikke behandle to måneder som en ubetinget ventetid. Uoverensstemmelsen om det udtrykkelige rimelighedskrav uddybes nedenfor. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 4.* **[10]** Stk. 3, andet punktum: Præciseringer. Modtageren kan reagere på upræcise eller ufuldstændige oplysninger og kræve yderligere, rimelige præciseringer. Arbejdsgiveren skal svare skriftligt og begrundet inden rimelig tid. I høringsnotatet angiver ministeriet som udgangspunkt fire uger. Det er en fortolkningsangivelse i forarbejderne, ikke en selvstændig fast fireugersfrist i lovteksten. Et begrundet svar skal gøre det muligt at forstå afklaringen eller den konkrete grund til, at et ønske ikke imødekommes. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 2.* **[11]** Hvis oplysninger ikke kan gives, kræver bemærkningerne en begrundelse. Der nævnes som eksempel en kategori med alene kvinder. Eksemplet kan forklare, hvorfor et faktisk gennemsnit for det andet køn ikke kan beregnes, men ophæver ikke i sig selv retten til eget lønniveau og de oplysninger, som foreligger. Små grupper skal håndteres efter § 2 a, stk. 3, frem for ved en selvvalgt generel minimumsgrænse. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 2 a, stk. 3; § 1 e, stk. 1.* ### Fortolkningsspørgsmål **[12]** Første svar og præcisering har forskellige fristgrundlag. Den danske første-svarregel nævner kun maksimum på to måneder, mens EU-reglen også kræver rimelighed. For præciseringer står rimelig tid i lovteksten og fire uger i bemærkningerne. Disse to forløb må hverken slås sammen til en generel fireugersfrist eller til en ubetinget tomånedersfrist for alle henvendelser. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7, stk. 2; art. 7, stk. 4; § 1 e, stk. 3.* **[13]** Præcisering eller nye oplysninger? Ministeriet beskriver præciseringen som afklaring af oplysningerne efter stk. 1 og ikke som en ny adgang til flere typer oplysninger. Direktivet omtaler også nærmere oplysninger om alle de fremlagte oplysninger og afhjælpning af ufuldstændighed. Efter vores vurdering kan ministeriets forklaring afgrænse emnet, men bør ikke omskrives til en regel om, at manglende bestanddele af et påkrævet svar aldrig skal leveres. Grænsen må vurderes ud fra, hvad der er nødvendigt for at gøre det oprindelige svar fuldstændigt og forståeligt. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7, stk. 2.* **[14]** Referenceperiode og gentagne anmodninger er ikke udtømmende reguleret i § 1 e. Høringsønsker om at bruge seneste redegørelse eller begrænse hyppigheden er derfor ikke sikre lovregler. Arbejdsgiveren bør tydeligt angive, hvilken periode, kategori og lønopgørelse svaret bruger. Den årlige orienteringspligt begrænser ikke i sig selv retten til én anmodning om året. Historiske sammenligningspersoners betydning for et lønkrav afgør heller ikke automatisk, hvilke historiske data der skal udleveres efter § 1 e. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7; art. 19; Macarthys.* **[15]** Valget mellem direkte svar og rådgivning gennem repræsentant eller institut skal vurderes konkret. At to tal kan føres tilbage til bestemte kolleger, er en modtagerrisiko, som § 2 a håndterer; det er ikke et generelt grundlag for at afvise hele anmodningen. Hvordan rådgiveren kan hjælpe med at opgøre et præcist krav uden at røbe individuelle sammenligningslønninger, er et reelt praktisk spørgsmål, som ministeriets svar ikke løser i alle detaljer. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; art. 12, stk. 3.* ### Praksis **[16]** Kelly, C-104/10, og Meister, C-415/10, vedrørte informationsadgang efter ældre bevisbyrderegler i henholdsvis en uddannelses- og en rekrutteringssag. De pågældende regler gav ikke i sig selv den ønskede særlige informationsret, men oplysningsnægtelse kunne få betydning for effektiv håndhævelse eller bevisvurderingen. De kan ikke bruges til at afslå den selvstændige ret, som nu følger af § 1 e og artikel 7. Kellys resultat giver heller ikke fortrolighed ubetinget forrang. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis. Kilder: Kelly; Meister; art. 7.* **[17]** Danfoss viser, hvorfor lønoplysninger og gennemskuelighed har betydning for en ligelønssag, men den historiske bevisregel krævede både et helt uigennemskueligt system og et nærmere statistisk grundlag. Medarbejderen skal ikke opfylde disse bevisbetingelser for at anmode efter § 1 e. Den nye informationsret og bevisreglen i § 6 har hver deres funktion. *Om stk. 1. Grundlag: praksis. Kilder: Danfoss; § 6.* **[18]** Macarthys, sag 129/79, accepterede under den daværende traktatregel en sammenligning med en tidligere ansat, der udførte samme arbejde. Forskellige lønninger på forskellige tidspunkter er dog ikke i sig selv kønsdiskrimination. Dommen hjælper med at forstå, hvorfor historiske sammenligninger kan være relevante, men fastsætter ingen referenceperiode, opbevaringsfrist eller udleveringspligt efter § 1 e. *Om stk. 1. Grundlag: praksis. Kilder: Macarthys; art. 19, stk. 2.* ### Samspil **[19]** Adgangen skal fungere sammen med § 1 d om kriterier og § 2 b om tilgængelige formater. § 2 a beskytter egen lønåbenhed, regulerer et muligt formålspålæg og styrer adgangen ved identificerbare oplysninger. Artikel 12 kræver desuden databeskyttelse ved personoplysninger. Den almindelige ret til et svar bør derfor indarbejdes i en arbejdsgang, hvor kategorisering, format og modtager vurderes hver for sig. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 2 a; § 2 b; art. 12.* **[20]** Retsfølgerne afhænger af det manglende led. § 3, stk. 5, åbner for godtgørelse ved manglende anmodede oplysninger efter stk. 1 og 3. Den årlige orientering i stk. 2 er i stedet udtrykkeligt medtaget i bødebestemmelsen. Ved en materiel ligelønskrænkelse opregner § 2, stk. 2, overtrædelse af § 1 e, stk. 2 og 3, som udmålingsmoment; § 6, stk. 3 og 4, regulerer bevisfølger. En informationsfejl beviser ikke i sig selv materiel løndiskrimination. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 5; § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* **[21]** § 1 e er medtaget i § 1, stk. 5, om tilsvarende kollektive rettigheder og pligter. Rådgiveren skal derfor kontrollere en relevant overenskomsts konkrete adgang og håndhævelse. For offentlige arbejdsgivere findes desuden et særskilt spørgsmål om EU-rettigheder før den foreslåede danske ikrafttræden. Forslagsdatoen 1. marts 2027 er ikke i sig selv svar på dette, og informationsadgang efter andre gældende regler må vurderes særskilt. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 5; art. 34; L68 § 4.* ### Praktisk betydning **[22]** Indret et modtagepunkt for anmodninger, registrér modtagelsesdatoen og giv ansvaret til personer, som kan afstemme løndata og jobkategorier. Svaret bør identificere kategorien, perioden og de brugte lønbegreber, så forskelle ikke alene skyldes uens opgørelser. Dette er en anbefalet dokumentationspraksis, ikke et ekstra formkrav til medarbejderen. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 3; § 1 a, stk. 4; § 1 a, stk. 10.* **[23]** Planlæg den årlige orientering som en tilbagevendende opgave og medtag en brugbar vej til repræsentant eller institut. Før et svar sendes, bør virksomheden kontrollere skriftlighed, tilgængelighed og identifikationsrisiko. Gem forklaringen på kategorisering og eventuelle afslag eller præciseringer; det gør efterfølgende dialog og konkret rådgivning mulig. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; § 2 b.* ### Kilder **[24]** Ministeriets svar i høringsnotatet om indsigtsret og om videregivelse er indgangen til frister, metode og små grupper. Specialbemærkningerne forklarer alle tre stykker. Artikel 7 skal læses sammen med artikel 12, mens de fire nævnte domme alene belyser ældre informations-, sammenlignings- og bevisproblemer. De dokumenterede spørgsmål om rimelig frist og præciseringer skal følges ved en eventuel ændring af L68. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 7; art. 12; Kelly; Meister; Danfoss; Macarthys.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[25]** § 1 e bygger på parternes forslag til en ny § 1e med seks stykker. L 68 samler forslagets stk. 1–3, 5 og 6 i tre stykker og flytter formålspålægget (forslagets stk. 4) til § 2 a, stk. 2. Retten til at oplyse egen løn (direktivets artikel 7, stk. 5) henførte parterne til den gældende lov: »Denne bestemmelse, dvs. den gældende § 2a, stk. 1, sikrer implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet artikel 7, stk. 5.« *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2.* **[26]** Forslagets stk. 6 lød: »En lønmodtager skal have mulighed for at anmode om og modtage de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gennem sin arbejdstagerrepræsentant.« Parterne skrev: »I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode oplysningerne i henhold til stk. 1.« Forslaget nævnte ikke instituttet. Om adgangen gennem et ligebehandlingsorgan skrev parterne: »Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.« L 68 § 2 gør den bestemmelse uanvendelig i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og § 1 e, stk. 1, nævner i stedet Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. I notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen) anbefalede parterne, at »Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område«. Stk. 1 siger kun »anmode«, ikke »modtage« (afsnit 7). *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; L68 § 2; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24.* **[27]** Metodefriheden ved den årlige orientering i afsnit 8 stammer fra aftalen: »Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt.« Eksemplet med arbejdsgiverens intranet står også i aftalen. Selve pligten til den årlige orientering følger af direktivets artikel 7, stk. 3. *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.* **[28]** Forslagets stk. 5 lød: »Arbejdsgiveren giver lønmodtageren de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 på skrift senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse.« At direktivets krav om svar »inden for en rimelig frist« mangler ved første svar (afsnit 9 og 12), går altså tilbage til parternes forslag, selv om aftalens kolonne med direktivteksten har kravet. Om præciseringer skrev parterne: »Rimelig tid er som udgangspunkt 4 uger.« L 68’s bemærkninger (s. 12) gengiver det uden »som udgangspunkt«: »Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger.« Afsnit 10 – fire uger som udgangspunkt, ikke en fast frist – svarer til aftalen. *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.* **[29]** Afgrænsningen i afsnit 13 er parternes: »Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1., men om en adgang til at få disse oplysninger præciseret.« Eksemplet i afsnit 11 stammer også fra aftalen, der dog taler om lønforskelle: »Fx vil der ikke kunne oplyses om gennemsnitlige lønforskelle mellem kønnene i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.« *Om stk. 1 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.* **[30]** De offentlige arbejdsgivere har tilsluttet sig aftalen (oversendelsens bilag 4), og forståelsespapirerne varsler, at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. En sådan aftale kan få betydning for § 1, stk. 5, hvis den giver tilsvarende rettigheder og pligter (afsnit 21). Ved 1. behandling sagde ministeren, at regeringen har besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen »til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til«. Datoen står allerede i L 68 § 4, stk. 1 (1. marts 2027). *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11; 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12.* --- # § 2 – Efterbetaling og godtgørelse Lov om lige løn til mænd og kvinder § 2. Ændret ved L68 § 1, nr. 8. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 2 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 8, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 2.** En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. *Stk. 2.* En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 2, stk. 2 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Forventet tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 2, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Ved ulovlig kønsbestemt underbetaling skal arbejdsgiveren betale lønforskellen. Lønmodtageren kan desuden få en godtgørelse for krænkelsen. De to krav har forskelligt sigte: Efterbetalingen retter den økonomiske lønforskel, mens godtgørelsen kompenserer for krænkelsen. En korrekt lønredegørelse fritager ikke for disse krav, hvis den konkrete aflønning strider mod § 1. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2.* **[2]** L68 gør manglende løngennemsigtighed til et udtrykkeligt moment ved udmålingen af godtgørelsen. For § 2, stk. 2, skal der fortsat være lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Et isoleret brud på en oplysningspligt skal derfor vurderes efter den særskilte hjemmel, navnlig § 3, stk. 5, eller bødebestemmelsen i § 6 b. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 3, stk. 5; § 6 b.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 8, udvider den eksisterende udmålingsregel i stk. 2; retten til forskelsbeløbet i stk. 1 videreføres. Kommentaren behandler denne foreslåede udformning. De nye udmålingsmomenter skal tidsmæssigt knyttes til de pligter og ikrafttrædelsesregler, som faktisk kommer til at gælde. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 2, stk. 2.* **[4]** Artikel 16 i direktiv 2023/970 kræver fuld kompensation ved skade som følge af tilsidesættelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende ligeløn. Den omfatter fuld efterbetaling med bonus og naturalydelser, tabte indtægter, ikkeøkonomisk skade, skade forårsaget af andre relevante faktorer, herunder eventuel intersektionel forskelsbehandling, og renter og må ikke begrænses ved et på forhånd fastsat maksimum. Det er et krav til medlemsstatens samlede retsbeskyttelse. Det erstatter ikke behovet for at identificere den danske hjemmel og dokumentere den enkelte tabspost. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 16; betragtning 50.* **[5]** Ministeriet knytter den ændrede § 2, stk. 2, til artikel 23 om sanktioner. Kompensationskravet i artikel 16 og sanktionskravet i artikel 23 skal læses sammen, men har forskellige funktioner. En bøde til staten opfylder ikke i sig selv lønmodtagerens krav på betaling eller kompensation. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; art. 16; art. 23; § 6 b.* ### Betingelser, stk. for stk. **[6]** Stk. 1 forudsætter en lønforskel, som er i strid med § 1. Sammenligningen og arbejdets værdi skal derfor fastlægges før beløbet: Hvilke lønelementer er ulige, hvem eller hvilket sammenligningsgrundlag belyser forskellen, og for hvilken periode? Lønbegrebet omfatter mere end grundløn. Kravet skal opgøres med de relevante tillæg, pensioner og øvrige lønydelser, i det omfang de indgår i den ulovlige forskel. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 3; art. 19.* **[7]** Stk. 2 kræver en krænkelse som følge af lønmæssig kønsdiskrimination. Godtgørelsen fastsættes konkret efter ansættelsestiden og sagens øvrige omstændigheder. Bestemmelsen opstiller hverken en månedsats eller et maksimum. Efterbetaling gør ikke uden videre et særskilt godtgørelseskrav overflødigt. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2, stk. 2.* **[8]** Den foreslåede opregning omfatter §§ 1 c–1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, samt § 5 f. Når et sådant brud er påvist i en sag med kønsbestemt lønforskelsbehandling, skal det indgå i den konkrete udmåling. Ordene om sagens omstændigheder i øvrigt viser, at opregningen angiver særlige momenter, ikke en udtømmende liste over alt, der kan belyse krænkelsens alvor. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 2, stk. 2.* **[9]** Ligebehandlingsnævnet kan efter ministeriets svar inddrage formelle pligtbrud ved godtgørelsen i en sag, hvor der er lønmæssig kønsdiskrimination. Ministeriet fastholder derimod, at nævnet ikke får kompetence til selvstændige klager alene over manglende overholdelse af formelle pligter. Sådanne krav henvises til det fagretlige system eller de almindelige domstole efter det relevante kompetencegrundlag. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.11; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 3, stk. 5; § 4; § 6, stk. 1.* ### Fortolkningsspørgsmål **[10]** Et statistisk løngab er ikke i sig selv det forskelsbeløb, som den enkelte har krav på efter stk. 1. Et gennemsnit kan være et bevis, men den konkrete opgørelse kræver sammenhæng med lønmodtagerens arbejde, lønvilkår og tab. Omvendt er der ikke en nedre femprocentsgrænse for at kræve ligeløn; denne procent har en anden funktion i reglerne om fælles lønvurdering. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 5 f; § 6; art. 19.* **[11]** Tabte indtægter, renter og ikkeøkonomisk skade skal behandles som særskilte spørgsmål i opgørelsen. Artikel 16 kræver fuld kompensation, men den foreslåede § 2 opregner ikke selv alle direktivets tabsposter. Rådgiveren bør derfor angive hjemmel, årsagssammenhæng og beregning for hvert krav frem for at forudsætte, at en almindelig godtgørelse automatisk dækker det hele. Samme tab må heller ikke medregnes to gange. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 16; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2.* **[12]** Et brud kan både påvirke bevisbyrden efter § 6, stk. 3, og godtgørelsens størrelse efter § 2, stk. 2. Det er to forskellige trin. Den ændrede bevisbyrde afgør, hvem der skal afkræfte diskriminationen; udmålingsmomentet får betydning, når krænkelsen er fastslået. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 3.* ### Praksis **[13]** Marshall II, C-271/91, krævede ved den valgte økonomiske reaktion på diskriminerende afskedigelse en kompensation, som dækkede det faktisk lidte tab. Et lovbestemt loft kunne ikke afskære fuld erstatning, og renter kunne være nødvendige for at kompensere tidsforløbet. Sagen vedrørte en offentlig arbejdsgiver og det daværende direktivgrundlag; den fastsætter ingen dansk godtgørelsestakst. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Marshall II; art. 16.* **[14]** Arjona Camacho, C-407/14, skelner mellem fuld kompensation og en yderligere betaling med karakter af straf. Kravet om effektiv og afskrækkende kompensation i direktiv 2006/54 artikel 18 krævede ikke i sig selv strafpræget erstatning ud over fuld genopretning. Dommen taler derfor imod at beregne et automatisk pønalt tillæg alene ud fra ordet afskrækkende. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Arjona Camacho.* **[15]** Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 30. april 2014, j.nr. 2013-6810-17150, illustrerer de to betalingsspor. En medarbejder, som under barsel var blevet holdt uden for lønforhandling, fik efterbetaling for tre løntrin og en særskilt godtgørelse. Den konkrete godtgørelse er hverken en standardsats eller et maksimum for sager efter den foreslåede lov. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[16]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[17]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[18]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[19]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[20]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[21]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[22]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[23]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[24]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[25]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[26]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[27]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[28]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[29]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[30]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[31]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[32]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[33]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[34]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[35]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[36]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[37]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[38]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[39]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[40]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[41]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[42]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[43]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[44]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[45]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[46]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* ### Samspil **[47]** § 1 og definitionerne i § 1 a afgør den materielle ligelønspligt; § 6 regulerer beviset; § 2 regulerer betaling og godtgørelse. Repressalier har deres eget grundlag i § 3. En medarbejder kan have flere forskellige krav, men hvert krav kræver sin egen begrundelse og opgørelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a; § 3; § 6.* **[48]** Kravets alder og den valgte procesvej skal undersøges samtidig med beløbet. § 4 kan føre visse krav ind i det fagretlige system, § 4 a og § 6 sikrer adgang til retslig prøvelse, og den foreslåede § 6 c supplerer forældelsesreglerne. Ingen af disse bestemmelser gør alle historiske lønforskelle inddrivelige uden tidsgrænse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4; § 4 a; § 6; § 6 c.* ### Praktisk betydning **[49]** En sag bør fra begyndelsen opdeles i lønforskel, øvrigt økonomisk tab, godtgørelse og renter. Gem lønaftaler, lønsedler, pensionsgrundlag, kriterier for lønfastsættelsen og de oplysningsanmodninger, som ikke er besvaret. Det gør både en forligsdrøftelse og en bevismæssig prøvelse mere præcis. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 6.* **[50]** Arbejdsgiveren bør korrigere en påvist lønfejl uden at gøre efterbetalingen betinget af et generelt afkald på lovens rettigheder. En eventuel aftale om en konkret tvist skal vurderes særskilt efter § 5, og det skal være klart, hvilke poster en betaling dækker. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5.* ### Kilder **[51]** Den direkte danske hjemmel er § 2. L68s specielle bemærkninger til nr. 8 forklarer ændringen, og ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.11 og 3.5 forklarer forholdet til Ligebehandlingsnævnets kompetence. Artikel 16 og 23 samt de nævnte afgørelser belyser henholdsvis kompensation og sanktioner. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; høringsnotatet, pkt. 2.11; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 16; art. 23.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[52]** Parterne foreslog ingen ændring af stk. 1 og fandt § 2 tilstrækkelig: »Parterne er enige om, at det må lægges til grund, at dansk ret allerede i dag sikrer en effektiv sanktion for overtrædelse af princippet om ligeløn i forhold til den enkelte lønmodtager, og at der ikke er behov for lovændringer for at sikre korrekt implementering af artikel 16, stk. 1 og 2.« Om loftet: »Det er derfor parternes vurdering, at gældende ret lever op til artikel 16, stk. 4, jf. ligelønsloven § 2, stk. 2.« Parternes vurdering løser ikke spørgsmålet om de enkelte tabsposter i afsnit 11. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 16, stk. 1–2; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 4.* **[53]** Det nye led i stk. 2 bygger på parternes bemærkning under artikel 23: i en sag, hvor ligelønnen ikke er overholdt, »og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.« Parterne skelnede mellem tre spor: bruddet indgår i godtgørelsen ved en ligelønskrænkelse (stk. 2); uden krænkelse giver brud på artikel 5 og 7, bortset fra artikel 7, stk. 3, selvstændig godtgørelse (§ 3, stk. 5); og brud på artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10 straffes med bøde (§ 6 b). Opregningen i stk. 2 nævner ikke § 5 e, stk. 1, om udlevering til instituttet. I parternes forslag gennemførte den tilsvarende bestemmelse artikel 9: »§ 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.« *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; § 3, stk. 5; § 6 b, stk. 1; § 5 e, stk. 1.* **[54]** Parterne knyttede intersektionel forskelsbehandling til godtgørelsen: »Til bemærkningerne til bestemmelsen der gennemfører art. 3, stk. 2, e skal det fremgå, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af ligelønslovens § 2.« Stk. 2 nævner det ikke i lovteksten. Definitionen står i § 1 a, stk. 14, og direktivets artikel 16 nævner intersektionel forskelsbehandling ved kompensationen (afsnit 4). *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 16, stk. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; § 1 a, stk. 14.* --- # § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger Lov om lige løn til mænd og kvinder § 2 a. Ændret ved L68 § 1, nr. 9. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/2a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 2 a gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 9, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 2 a.** En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. *Stk. 2.* En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1. *Stk. 3.* Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger. *Stk. 4.* Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 2 a, stk. 2 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1. ### § 2 a, stk. 3 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 3. Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger. ### § 2 a, stk. 4 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 2. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1. Forventet tekst: Stk. 4. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 2 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Medarbejderen bestemmer selv, om oplysninger om egen løn skal deles, og kan dele dem med enhver. For oplysninger om andre lønmodtageres løn gælder to forskellige ordninger: Arbejdsgiveren kan begrænse anvendelsen af oplysninger modtaget efter § 1 e til medarbejderens egen ligelønsret, og identificerbare oplysninger efter den særlige opregning i stk. 3 skal gå gennem en repræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3.* **[2]** Arbejdsgiveren skal derfor spørge både, hvad oplysningerne handler om, hvem der skal modtage dem, og hvilket formål de må bruges til. Et pålæg om brugen af oplysninger gør ikke en ellers forbudt direkte udlevering lovlig. Omvendt giver repræsentantens adgang til identificerbare oplysninger ikke ret til at offentliggøre dem. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3; art. 12.* ### Direktiv og ændring **[3]** Retten til at dele egen løn består fra den gældende § 2 a, stk. 1. Den eksisterende overenskomstregel flyttes fra stk. 2 til stk. 4, mens to nye stykker indsættes. Ministeriets gengivelse af de oprindelige forarbejder bekræfter, at egenlønsretten ikke kræver et bestemt formål eller en mistanke om kønsdiskrimination. Fortrolighedsklausuler kan ikke bruges til at fratage lønmodtageren denne ret. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 4.* **[4]** De to nye stykker har forskellige EU-forbindelser. Stk. 2 er knyttet til artikel 7, stk. 6, om arbejdsgiverens mulighed for at begrænse andre oplysningers anvendelse. Stk. 3 udnytter artikel 12, stk. 3, som giver medlemsstaten mulighed for en særlig modtagerordning ved identificerbar løn. Danmark foreslår en obligatorisk ordning, når betingelserne er opfyldt; det er ikke noget, den enkelte arbejdsgiver først skal vælge ved et pålæg. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; art. 7, stk. 6; art. 12, stk. 3.* **[5]** Artikel 12, stk. 1 og 2, regulerer desuden databeskyttelse og formål for personoplysninger efter artikel 7, 9 og 10. Dette bredere EU-formålskrav er ikke identisk med § 2 a, stk. 2, der alene vedrører et muligt arbejdsgiverpålæg ved oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3. Rådgivningen skal derfor medtage de øvrige persondataregler og kan ikke slutte, at fravær af et pålæg giver fri anvendelse. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 12, stk. 1; art. 12, stk. 2; § 2 a, stk. 2.* ### Betingelser, stk. for stk. **[6]** Stk. 1: Retten vedrører egne lønforhold. Medarbejderen kan blandt andet tale med en kollega, fagforening, repræsentant eller anden modtager og selv vælge formålet. Der er tale om en ret, ikke en pligt til at dele lønnen. Retten giver ikke i sig selv adgang til at offentliggøre en anden persons løn, blot fordi medarbejderen har modtaget eller kan udlede den. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1.* **[7]** Stk. 2: Pålæggets adressat og rækkevidde. Arbejdsgiveren kan give et pålæg til en lønmodtager, der har modtaget oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3. Oplysningerne må herefter alene bruges til at udøve vedkommendes egen ret til lige løn. Ministeriets forklaring omfatter allerede medarbejderens vurdering af, om der er et krav; en retssag behøver altså ikke at være anlagt. Pålægget bør præcisere de berørte oplysninger og må ikke fremstille almindelig rådgivning om kravet som forbudt. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 2; § 1 e.* **[8]** Stk. 2: Egen løn og eget lønniveau er udtrykkeligt undtaget. En virksomhed kan derfor ikke bruge formålspålægget til at genindføre tavshed om medarbejderens egen løn. Ministeriet vurderer i høringsnotatet, at tilsidesættelse af et arbejdsgiverpålæg efter omstændighederne kan være misligholdelse af ansættelsesforholdet. Det er ikke en automatisk adgang til afskedigelse eller bortvisning; pålæggets lovlighed, indhold og den konkrete handling må vurderes først. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2; § 3, stk. 1.* **[9]** Stk. 3, første punktum: Identifikationsrisikoen er afgørende. Ordningen gælder oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, samt §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f, når udleveringen direkte eller indirekte afslører en identificerbar lønmodtagers løn. At fjerne navne er derfor ikke altid tilstrækkeligt. Små grupper, kendte arbejdsfunktioner eller andre tilgængelige oplysninger kan gøre beløbet henførbart til en person. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; art. 12, stk. 3.* **[10]** Stk. 3, første punktum: Modtagerne er en lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Ministeriet afviser i høringsnotatet minimumsgrænser, som generelt ville afskære lønmodtagernes ret til kønsopdelte gennemsnitsoplysninger. Små grupper skal i stedet håndteres gennem modtagerordningen. Ingen fast gruppestørrelse på tre, fem, otte eller ti personer i § 2 a kan bruges som en automatisk sikker havn for anonymitet. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; art. 12, stk. 3.* **[11]** Stk. 3, andet punktum: Repræsentanten eller instituttet skal rådgive om et muligt lønkrav uden at fortælle medarbejderen de konkrete individuelle lønniveauer for sammenligningspersonerne. Bestemmelsen skal dermed gøre en vurdering af kravet mulig, selv om medarbejderen ikke selv kan få alle grunddata. Den fastlægger ikke en fuldstændig metode til at formulere eller opgøre kravet, hvor selve beregningen kan afsløre en andens løn. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 3.* **[12]** Stk. 3, tredje punktum: Instituttets adgang uden begrænsninger omfatter efter den udtrykkelige opregning §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f. § 1 e står ikke i denne sidste liste, selv om den står i første punktum og selv giver adgang til at anmode gennem instituttet. De to lister må derfor gengives hver for sig. Adgangen uden begrænsninger angår modtagelse til instituttets opgaver og er ikke en generel undtagelse fra regler om formål, sikkerhed eller offentliggørelse. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 3; § 1 e, stk. 1; § 7; art. 12, stk. 3; art. 29.* **[13]** Stk. 4: Det videreførte overenskomstforbehold må læses med sin udtrykkelige målestok: mindst samme rettigheder som i stk. 1. Ministeriets forklaring beskriver således kollektiv sikring af retten til at dele egen løn. Omnummereringen er ikke i sig selv dokumentation for, at en overenskomst, som blot sikrer egenlønsretten, kan sætte de nye regler om andre personers oplysninger ud af kraft. Anvendelsen af den brede indledende formulering efter indsættelsen af stk. 2 og 3 er et fortolkningsspørgsmål, som kræver denne sammenhæng. *Om stk. 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 4; art. 12; art. 27.* ### Fortolkningsspørgsmål **[14]** Forarbejderne blander på ét sted de to nye mekanismer sammen. Efter gengivelsen af stk. 3, første punktum, om modtagere beskriver specialbemærkningerne på side 36 i stedet et muligt arbejdsgiverpålæg om anvendelse. Høringsnotatets svar på side 13 gengiver modtagerordningen, som den står i lovteksten. Kommentaren følger derfor sondringen i de operative stykker: muligt formålspålæg i stk. 2 og obligatorisk modtagerbegrænsning i stk. 3. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3.* **[15]** Ordlyden overlader praktiske spørgsmål om valget mellem repræsentant og institut og om selve rådgivningen, når et præcist krav kan afsløre sammenligningslønnen. En rådgiver bør ikke omskrive dette til en generel ret for arbejdsgiveren til at afvise oplysninger eller ensidigt bestemme enhver kommunikationsvej. Den konkrete løsning må både beskytte identiteten og bevare en brugbar adgang til at vurdere og håndhæve ligelønskravet. *Om stk. 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 3; § 1 e, stk. 1; art. 12, stk. 3.* **[16]** På det offentlige område peger ministeriet på adgangen til lønoplysninger efter offentlighedslovens almindelige regler. Det kræver en konkret aktindsigtsvurdering og er ikke ensbetydende med, at alle lønoplysninger frit kan offentliggøres. Adgang efter ét regelsæt og udlevering gennem ligelønsordningen skal holdes adskilt, så hver anmodning vurderes på det relevante hjemmelsgrundlag. *Om stk. 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; art. 12.* ### Praksis **[17]** Österreichischer Rundfunk m.fl., forenede sager C-465/00, C-138/01 og C-139/01, viser forskellen mellem adgang for et kontrolorgan og bred offentliggørelse af navngivne lønoplysninger. Under det tidligere direktiv 95/46 skulle nødvendighed og egnethed undersøges konkret, herunder om mindre indgribende oplysninger kunne opfylde formålet. Dommen giver hverken en generel offentlighedsret eller et generelt forbud mod navngivne lønoplysninger og fortolker ikke den nye § 2 a eller artikel 12. *Om stk. 3. Grundlag: praksis. Kilder: C-465/00, C-138/01, C-139/01.* **[18]** Norra Stockholm Bygg, C-268/21, vedrører personoplysninger som bevis i en civil sag. EU-Domstolen krævede efter GDPR, at retten inddrog de registreredes interesser, proportionalitet og dataminimering, herunder mindre indgribende løsninger. Det belyser behovet for at tilpasse adgang og beskyttelse, men afgør ikke direkte modtagerordningen i § 2 a og giver ikke i sig selv en lønmodtager adgang til kollegers løndata. *Om stk. 3. Grundlag: praksis. Kilder: C-268/21.* ### Samspil **[19]** § 1 e angiver de oplysninger, medarbejderen kan anmode om; § 2 a regulerer egen lønåbenhed og beskyttelsen ved andres oplysninger. Lønredegørelser og fælles lønvurderinger følger deres egne regler i §§ 5 a–5 f. Instituttets offentliggørelse efter § 7 skal holdes adskilt fra dets adgang til materialet: modtagelse af identificerbare data gør ikke alle disse data offentlige. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1 e; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 f; § 7.* **[20]** § 3 beskytter mod ugunstige reaktioner blandt andet på klager, ligelønskrav og videregivelse af lønoplysninger. Virksomheden må derfor skelne en lovlig brug af egenlønsretten fra et konkret brud på en lovlig begrænsning vedrørende andres oplysninger. En samlet tavshedsklausul, der omfatter begge dele, kan ikke erstatte denne vurdering. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; § 3, stk. 1; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 2.* ### Praktisk betydning **[21]** Anvend tre adskilte trin før udlevering: identificér det retlige oplysningskrav, vurder om materialet kan afsløre andre personers løn, og vælg derefter korrekt modtager og sikker overførsel. Overvej særskilt, om der skal gives et lovligt formålspålæg efter stk. 2. Denne arbejdsgang hjælper med at undgå både unødige afslag og for bred udlevering. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; § 2 a, stk. 2; § 2 a, stk. 3; art. 12.* **[22]** Repræsentanten og instituttet bør på forhånd aftale, hvordan de giver rådgivning uden at røbe konkrete sammenligningslønninger, og hvordan en eventuel sag kan oplyses gennem de relevante procesregler. Medarbejderen bør samtidig have en klar forklaring på, hvilke oplysninger vedkommende selv kan få, og hvilken rådgivning der gives i stedet. Det er en anbefalet praktisk tilrettelæggelse, ikke en udtømmende lovbestemt procedure. *Om stk. 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; art. 20.* ### Kilder **[23]** Ministeriets svar om videregivelse er den første indgang til små grupper, modtagere og mulige ansættelsesretlige reaktioner. Specialbemærkningerne forklarer egenlønsrettens historie og de to nye stykker, men rummer den anførte sammenblanding. EU-grundlaget findes især i artikel 7, stk. 5 og 6, og artikel 12; dommene giver alene den beskrevne baggrund for persondata og adgang. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.5; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 9; art. 7, stk. 5; art. 7, stk. 6; art. 12; C-465/00, C-138/01, C-139/01; C-268/21.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[24]** Stk. 2 er parternes forslag til § 1e, stk. 4, flyttet til § 2 a: »Arbejdsgiven kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter stk. 1 og 3, at lønmodtageren alene må anvende oplysningerne i forbindelse med, at denne ønsker at udøve sin egen ret til lige løn.« L 68 har tilføjet undtagelsen for egen løn. Forslagets »ønsker at udøve« støtter afsnit 7: også vurderingen af, om der er et krav, er omfattet. Parternes bemærkning nævner også repræsentanterne, »pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter)«; stk. 2 nævner kun lønmodtageren. Parterne henviste til, at et sådant pålæg ikke er ukendt i dansk ret, »jf. princippet i ligelønslovens § 5a, stk. 5.« *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.* **[25]** Stk. 3 er parternes forslag under artikel 12, stk. 3: »Muligheden i artikel 12, stk. 3 udnyttes i forbindelse med implementeringen af direktivet.« Forslaget omfattede oplysninger »i henhold til artikel 7, 9 og 10« og stillede oplysningerne til rådighed for overvågningen uden begrænsninger. L 68 begrænser sidste punktum til oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f, så oplysninger efter § 1 e ikke er med (afsnit 12). Forslaget lod repræsentanten rådgive »om et eventuelt krav i henhold til dette direktiv«; L 68 siger »om et eventuelt lønkrav« (afsnit 11). *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 12, stk. 3.* **[26]** Parterne holdt de to ordninger adskilt: formålspålægget under artikel 7 og modtagerordningen under artikel 12. Det støtter afsnit 4 og 14. Under artikel 12, stk. 1, skrev parterne, at videregivelsen »vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, uanset at der vil kunne ske videregivelse af identificerbare lønmodtageres løn«. Under artikel 12, stk. 2, vurderede de »umiddelbart« det »unødvendigt at præcisere dette yderligere i ligelønsloven«, dvs. at lønoplysningerne kun må bruges til at sikre ligelønsprincippet. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 12, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 12, stk. 2; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6.* **[27]** Om stk. 1 skrev parterne: »Ligelønsloven § 2a, stk. 1, giver lønmodtagere ret til at dele oplysninger om deres egen løn, og såkaldte ”fortrolighedsklausuler”, hvor arbejdsgiver pålægger eller forhindrer lønmodtageren i at videregive lønoplysninger, er ikke lovlige.« Deres bemærkning under artikel 12 henviser derimod til retten til at dele egne lønoplysninger »efter ligelønslovens § 2a, stk. 2«; reglen står i stk. 1. Stk. 4 er den gældende regel. Parterne foreslog ikke at placere de nye regler i § 2 a, så spørgsmålet om stk. 4’s rækkevidde (afsnit 13) opstår af L 68’s placering. Ved 1. behandling fortalte to ordførere, at nogle ansatte får at vide, at de ikke må tale om deres løn, fx: »Jeg kender flere mennesker, der har fået besked på til ansættelsessamtaler, at de ikke må tale om den løn, de får.« *Om stk. 1 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; implementeringsaftalen om art. 12, stk. 3; 1. behandling, Kim Edberg Andersen (DD), kl. 19:57; 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 19:58.* --- # § 2 b – Tilgængelige lønoplysninger for personer med handicap Lov om lige løn til mænd og kvinder § 2 b. Ny ved L68 § 1, nr. 10. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/2b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 2 b findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 10. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 2 b.** En arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 2 b, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsgiveren skal give oplysninger efter §§ 1 c–1 e i en form, som personer med handicap kan bruge, og tilpasse formidlingen til deres særlige behov. Kravet omfatter både ansøgere og ansatte. Det gælder oplysninger før ansættelse, adgang til lønkriterier samt individuelle lønoplysninger og orientering om denne ret. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 10; § 2 b; § 1 c; § 1 d; § 1 e.* **[2]** Ministeriet fremhæver i høringsnotatet metodefrihed og rettidig levering, så formålet med oplysningerne kan opfyldes. Det afgørende er således ikke et bestemt dokumentformat, men om den konkrete modtager kan få adgang til oplysningerne og forstå dem. Metodefrihed er ikke fritagelse fra resultatet. *Om § 2 b. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; art. 8; betragtning 37.* ### Direktiv og ændring **[3]** Bestemmelsen er en ny særskilt formatpligt i ligelønsloven og gennemfører efter ministeriets vurdering artikel 8. Artikel 8 samler tilgængelighedskravet for de tre informationsrettigheder i artikel 5–7. Betragtning 37 fremhæver bistand og støtte til adgang og forståelse og nævner blandt andet skriftstørrelse, kontrast og andre egnede formater. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 10; art. 8; betragtning 37.* **[4]** Det tidligere høringsudkast omtalte udlevering samtidig med andre. Ministeriet fjernede dette udsagn efter Danske Regioners høringssvar, fordi artikel 8 ikke har et selvstændigt samtidighedskrav. Ministeriets svar fastholder, at levering skal ske inden rimelig tid. Ændringen kan derfor ikke læses som en generel ret til at udskyde oplysninger, indtil de har mistet deres betydning for ansøgeren eller medarbejderen. *Om § 2 b. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; Danske Regioners høringssvar om tilgængelighed; art. 8.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Personkredsen følger de underliggende rettigheder. For en ansøger vedrører pligten oplysningerne til lønforhandlingen efter § 1 c; for ansatte omfatter den kriterierne efter § 1 d og hele informationsforløbet efter § 1 e. Ingen særlig virksomhedsgrænse er indsat. Små virksomheder kan derfor ikke alene med henvisning til antal ansatte undlade tilgængelig formidling. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2 b; § 1 c; § 1 d; § 1 e; art. 2.* **[6]** Formatet skal tilpasses det konkrete behov. Specialbemærkningerne nævner passende skriftstørrelse, tilstrækkelig kontrast eller et andet format, som passer til handicappet; de almindelige bemærkninger omtaler også oplæsning. Eksemplerne er ikke en udtømmende liste. Det er derfor hensigtsmæssigt at afklare med modtageren, hvilken løsning der faktisk giver adgang, uden at indsamle flere helbredsoplysninger end nødvendigt for opgaven. *Om § 2 b. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 10; almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3; betragtning 37; § 2 b.* **[7]** Indhold og form er samtidige krav. Et skriftligt svar efter § 1 e skal fortsat være skriftligt, selv om supplerende oplæsning eller anden støtte er nødvendig. Oplysninger, der er teknisk tilgængelige, men ufuldstændige, opfylder heller ikke af den grund § 1 e. Omvendt kan et indholdsmæssigt korrekt svar i en ubrugelig form mangle den adgang, § 2 b skal sikre. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 e, stk. 3; § 2 b; art. 7; art. 8.* **[8]** Tiden skal ses i forhold til hovedretten. Ansøgeren skal kunne bruge startlønoplysningerne i en informeret forhandling. En ansat har den svarfrist, som følger af § 1 e og artikel 7. § 2 b giver ikke en særskilt, talfæstet tillægsfrist. Ministeriets ændring af samtidighedsudsagnet bør derfor ikke bruges som en generel forlængelse af de underliggende frister. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; § 1 c, stk. 1; § 1 e, stk. 3; art. 7, stk. 4.* ### Fortolkningsspørgsmål **[9]** Anmodning og kendskab til behov. Danske Regioner ønskede en ordning, hvor et særligt format først skulle leveres efter anmodning. Ministeriets svar angår samtidighed og metodefrihed; det godkender ikke udtrykkeligt en generel anmodningsbetingelse. Det er fortsat et konkret spørgsmål, hvordan arbejdsgiveren afklarer behov, herunder når behovet allerede er kendt. En proces, der gør det let at oplyse behov og få hjælp, understøtter pligtens formål. *Om § 2 b. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; Danske Regioners høringssvar om tilgængelighed; § 2 b.* **[10]** Virksomhedens ressourcer. Danske Advokater spurgte til betydningen af størrelse og økonomi med henvisning til tilpasningsreglen i forskelsbehandlingsloven. Hverken § 2 b eller artikel 8 indeholder selv en udtrykkelig undtagelse om uforholdsmæssig byrde. En sådan undtagelse bør derfor ikke lægges til grund alene ved at flytte ord fra et andet regelsæt ind i bestemmelsen. Det konkrete samspil kræver en særskilt juridisk begrundelse. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; Danske Advokaters høringssvar om tilpasning; art. 8.* **[11]** Henvisningen i betragtning 37 til regler om webtilgængelighed gælder, hvor disse regler er relevante. Den indebærer ikke, at enhver privat arbejdsgivers interne system automatisk omfattes af det særlige direktiv om offentlige organers websteder. Tilsvarende kan en teknisk standard eller en undtagelse dér ikke alene afgøre, om § 2 b er opfyldt i den konkrete kommunikation. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: betragtning 37; art. 8.* ### Praksis **[12]** Det eksisterende bestemmelsesgrundlag indeholder ingen afgørelse, der konkret fortolker den nye formatpligt i § 2 b eller artikel 8. Kommentaren bygger derfor her på normteksten, betragtning 37 og ministeriets svar. Generel praksis om rimelig handicaptilpasning er ikke i sig selv et svar på de særskilte spørgsmål om lønoplysninger, anmodning og frister. *Om § 2 b. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2 b; art. 8; betragtning 37.* ### Samspil **[13]** § 2 b henviser udtrykkeligt til §§ 1 c–1 e. Henvisningen omfatter ikke i sig selv rapporterne og fælles lønvurderinger i §§ 5 a–5 f. Om andre regler kræver tilgængelig formidling af disse dokumenter, må vurderes særskilt. Formatreglen udvider heller ikke retten til personoplysninger eller ophæver modtagerbeskyttelsen i § 2 a. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2 b; § 2 a; § 5 a; § 5 f.* **[14]** § 2 b står ikke i de særskilte opregninger i § 2, stk. 2, § 3, stk. 5, § 6, stk. 3, eller § 6 b. Det betyder, at disse lister ikke alene giver en selvstændig bøde- eller godtgørelsesregel for ethvert formatbrud. Det kan samtidig være nødvendigt at vurdere, om en utilgængelig levering også er manglende opfyldelse af den underliggende oplysningspligt. Fraværet fra listerne er derfor ikke en regel om, at utilgængelighed altid er uden retsfølge. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2, stk. 2; § 3, stk. 5; § 6, stk. 3; § 6 b, stk. 1; § 1 e.* **[15]** Direktivets artikel 18, stk. 2, nævner heller ikke artikel 8 i den særlige bevisbyrderegel. § 2 b er desuden ikke medtaget i den selektive overenskomstregel i § 1, stk. 5. Disse tekstvalg skal læses sammen med de øvrige retsmidler og § 1s kollektive ordning; de er ikke i sig selv en generel fritagelse for arbejdsgivere med overenskomst. *Om § 2 b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 18, stk. 2; § 1, stk. 4; § 1, stk. 5; § 2 b.* ### Praktisk betydning **[16]** Byg muligheden for egnede formater ind i rekruttering, personaleinformation og svar på lønanmodninger. Angiv en enkel kontaktvej, og afklar kendte behov tidligt nok til at nå formålet og de underliggende frister. Afprøv den valgte løsning med den konkrete modtager, hvor det er nødvendigt; en standard-PDF er ikke automatisk en brugbar løsning for alle. *Om § 2 b. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; § 2 b.* **[17]** Rådgiveren bør dokumentere, hvilke oplysninger der skulle gives, hvilket behov der var relevant, hvilken løsning der blev valgt, og hvornår den blev tilgængelig. Dokumentationen kan vise både opfyldelsen af formatkravet og sammenhængen med hovedfristen. Den bør koncentreres om adgangsbehovet frem for en bred registrering af diagnoser. *Om § 2 b. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2 b; art. 8.* ### Kilder **[18]** Ministeriets svar til høringen på side 14 er centralt for rettidig levering og bortfaldet af samtidighedsudsagnet. Specialbemærkningerne til § 2 b forklarer formater og metodefrihed. Danske Regioners og Danske Advokaters svar handler om anmodning og ressourcer, mens artikel 8 og betragtning 37 er det direkte EU-grundlag. *Om § 2 b. Grundlag: forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.6; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 10; art. 8; betragtning 37; Danske Regioners høringssvar om tilgængelighed; Danske Advokaters høringssvar om tilpasning.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[19]** Parterne foreslog ingen særskilt bestemmelse for artikel 8: »Der henvises til bemærkningerne til artikel 7 m.fl. om tilgængelighedsdirektivet.« Under artikel 5 og 7 skrev de: »Arbejdsgiveren skal stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, jf. Tilgængelighedsdirektivet.« Under artikel 6 nævnte de eksempler: »fx ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v.« § 2 b er L 68’s samlede regel med parternes ordlyd. Aftalen angiver ikke nærmere, hvilken retsakt »Tilgængelighedsdirektivet« er. *Om § 2 b. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 8; implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2.* --- # § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud Lov om lige løn til mænd og kvinder § 3. Ændret ved L68 § 1, nr. 11, 12. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 3 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 11, 12, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 3.** En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f. > Note til teksten: Ændringsnummer 11s citerede findtekst har et ekstra komma efter »2« i forhold til grundteksten. *Stk. 2.* Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. *Stk. 3.* En afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. *Stk. 4.* En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. *Stk. 5.* En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3 ## Ændringer ved L68 ### § 3, stk. 1 (ændret tekst) Gældende tekst: § 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2 og § 5 b. Forventet tekst: § 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f. ### § 3, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. ### § 3, stk. 5 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 5. En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 3, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** En medarbejder må ikke miste sit job eller blive stillet ringere, fordi vedkommende klager over lønmæssig forskelsbehandling, kræver ligeløn eller videregiver lønoplysninger som beskyttet af bestemmelsen. Arbejdsgiveren skal kunne adskille en saglig personaleafgørelse fra en reaktion på, at medarbejderen bruger sine rettigheder. Beskyttelsen omfatter også lønmodtagerrepræsentanter. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 1.* **[2]** Bestemmelsen rummer flere retsmidler: underkendelse af en afskedigelse eller godtgørelse efter stk. 3, godtgørelse for anden ugunstig behandling efter det foreslåede stk. 4 og en særskilt godtgørelse for bestemte oplysningsbrud efter det foreslåede stk. 5. Det sidste krav forudsætter efter bemærkningerne ikke, at en kønsbestemt lønforskel er bevist. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 3, stk. 3; § 3, stk. 4; § 3, stk. 5.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 11, ajourfører henvisningerne til krav på lønredegørelse og fælles lønvurdering. Nr. 12 tilføjer stk. 4 og 5. De eksisterende regler om afskedigelsesbevis og underkendelse i stk. 2 og 3 videreføres. De nye led læses her som forslag, mens den hidtidige repressaliebeskyttelse allerede gælder. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12.* **[4]** Artikel 25 kræver beskyttelse af arbejdstagere og deres repræsentanter, når de udøver ligelønsrettigheder eller støtter en anden person. Beskyttelsen omfatter ugunstig behandling som reaktion på en intern klage eller en administrativ eller retslig procedure. Betragtning 58 og Hakelbracht viser betydningen af også uformel støtte. Dansk ordlyd skal læses med dette beskyttelsesformål, men hver sag kræver stadig en forbindelse mellem den beskyttede handling og reaktionen. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og praksis. Kilder: art. 25; betragtning 58; Hakelbracht.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1, første punktum, dækker afskedigelse og anden ugunstig behandling som reaktion på klage, ligelønskrav eller videregivelse af lønoplysninger. Bemærkningerne nævner blandt andet degradering, forflyttelse og chikane og omtaler også uformelle klager og henvendelser til en organisation eller advokat. En formel retssag er således ikke en forudsætning. Repressaliespørgsmålet skal prøves selvstændigt; det er ikke i sig selv afgørende, om lønmodtageren senere får medhold i det underliggende ligelønskrav. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; § 3, stk. 1.* **[6]** Stk. 1, andet punktum, nævner særskilt afskedigelse som følge af krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f. Denne sætning siger afskedigelse; den bør ikke gengives som om den selv opregner alle andre negative reaktioner. Om en anden reaktion er omfattet, må vurderes efter første punktum og direktivets beskyttelseskrav. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 f; art. 25.* **[7]** Efter stk. 2 skal arbejdsgiveren bevise, at en afskedigelse ikke strider mod stk. 1. Hvis afskedigelsen sker mere end ét år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, skal lønmodtageren dog først påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode repressalier. Étårsleddet er formuleret om fremsættelse af ligelønskrav; det er ikke en generel frist for alle beskyttede handlinger, og beskyttelsen bortfalder ikke efter et år. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 2.* **[8]** Stk. 2 angår udtrykkeligt afskedigelse. Den samme ubetingede omvendte bevisbyrde kan derfor ikke uden videre overføres til enhver sag om anden ugunstig behandling efter stk. 4. Bevisreglen for den konkrete krænkelse må angives særskilt; § 6 vedrører på sin side forskelsbehandling efter § 1. *Om stk. 2 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2.* **[9]** Stk. 3 gør underkendelse til udgangspunktet, når lønmodtageren nedlægger påstand om det. Undtagelsen kræver særlige tilfælde, en afvejning af parternes interesser og, at fortsættelse eller genoprettelse af ansættelsen findes åbenbart urimelig. Lønmodtageren kan i stedet kræve godtgørelse, som fastsættes efter ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder. En almindelig uenighed mellem parterne er ikke i sig selv den angivne undtagelse. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 3.* **[10]** Det nye stk. 4 giver adgang til godtgørelse for anden ugunstig behandling omfattet af stk. 1. Det gør eksempelvis en repressiv degradering til et selvstændigt godtgørelsesspørgsmål, selv om ansættelsen fortsætter. Der er ikke angivet et fast beløb eller et krav om, at behandlingen også skal have medført en lønforskel. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 3, stk. 4.* **[11]** Det nye stk. 5 omfatter tre typer brud: manglende oplysninger efter § 1 c, stk. 1, spørgsmål om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, og manglende oplysninger, som er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3. De underliggende bestemmelser afgør, hvilke oplysninger og frister der gælder. Godtgørelsen skal efter bemærkningerne fastsættes konkret med vægt på relevante skærpende og formildende omstændigheder. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 c; § 1 e, stk. 1; § 1 e, stk. 3.* **[12]** Den årlige orientering om oplysningsretten i § 1 e, stk. 2, er ikke med i stk. 5. Ministeriet fremhæver udtrykkeligt, at dette brud i stedet er bødesanktioneret efter § 6 b. Der skal derfor skelnes mellem ikke at få den årlige orientering og ikke at få de konkrete oplysninger, som medarbejderen har anmodet om. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 e, stk. 2; § 6 b.* ### Fortolkningsspørgsmål **[13]** Stk. 5 betegner den godtgørelsesberettigede som en lønmodtager, mens § 1 c beskytter ansøgere før ansættelse. Bemærkningerne omtaler netop spørgsmål til en jobansøgers lønhistorik. For en ansøger, som aldrig bliver ansat, kræver personkredsen derfor en særskilt fortolkning i lyset af artikel 2, stk. 3, artikel 5 og retsbeskyttelsesreglerne. Ordvalget giver hverken grundlag for at love godtgørelse i enhver ansøgersag eller for at erklære ansøgeren uden retsmidler. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 c; art. 2; art. 5; art. 16.* **[14]** Ministeriet fastholder i både bemærkningerne og høringsnotatet, at Ligebehandlingsnævnet ikke får en ny kompetence til godtgørelse alene for formelle pligtbrud. Et krav efter stk. 5 skal derfor ikke uden videre sendes til nævnet, blot fordi det vedrører lønoplysninger. Det fagretlige eller almindelige domstolsspor skal vælges ud fra kravets grundlag og den relevante overenskomst. *Om stk. 5. Grundlag: forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 4; § 4 a; § 6, stk. 1.* **[15]** Beskyttelse af lønoplysninger betyder ikke en ubegrænset ret til at offentliggøre kollegers personoplysninger. Retten til at oplyse om egen løn og reglerne om oplysninger indhentet for at håndhæve ligeløn skal læses sammen med de relevante fortroligheds- og databeskyttelsesregler. Arbejdsgiveren kan imidlertid ikke omdøbe en repressalie til en fortrolighedsreaktion uden at kunne begrunde den reelle forskel. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; § 2 a; art. 7; art. 12.* ### Praksis **[16]** Hakelbracht, C-404/18, angik en medarbejder, der havde støttet en gravid ansøger. EU-Domstolen afviste, at beskyttelsen mod repressalier kunne begrænses til personer med en bestemt formel vidnestatus. Også uformel støtte skal kunne beskyttes. Dommen fjerner ikke kravet om at fastlægge den faktiske støtte og sammenhængen med den negative behandling. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis. Kilder: Hakelbracht.* **[17]** Coote, C-185/97, vedrørte en arbejdsgivers nægtelse af at give en anbefaling efter ansættelsens ophør som reaktion på en tidligere diskriminationssag. Kravet om effektiv retsbeskyttelse omfattede også denne efterfølgende reaktion. Dommen giver ikke en almindelig ret til en positiv anbefaling, men viser, hvorfor en repressalie ikke bliver acceptabel, blot fordi ansættelsen er afsluttet. *Om stk. 1. Grundlag: praksis. Kilder: Coote; § 4 a.* **[18]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[19]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[20]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[21]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[22]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[23]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[24]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[25]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[26]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[27]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[28]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[29]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[30]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* ### Samspil **[31]** § 2 angår den lønmæssige krænkelse, mens § 3 også beskytter adgangen til at rejse krav og få bestemte oplysninger. Samme forløb kan rumme både underbetaling, repressalier og oplysningsbrud. Påstandene og de faktiske handlinger skal adskilles, så godtgørelse ikke enten overses eller kræves dobbelt for den samme skade. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2; § 6.* **[32]** På visse overenskomstområder lader § 4 beskyttelsen i § 3 finde tilsvarende anvendelse og bestemmer, at kravet behandles fagretligt. § 4 a sikrer retslig adgang også efter ophør. Artikel 15 om organisationers deltagelse kræver blandt andet den pågældendes samtykke; den skaber ikke i sig selv en bestemt dansk gruppesøgsmålsform. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4; § 4 a; art. 15.* ### Praktisk betydning **[33]** Når en klage eller et oplysningskrav modtages, bør virksomheden registrere tidspunkt og indhold og bevare dokumentation for allerede planlagte personaleændringer. Hvis der senere opstår behov for en advarsel, omplacering eller afskedigelse, bør beslutningsgrundlaget vise de saglige grunde og hvem der traf beslutningen. Det er særlig vigtigt, hvor arbejdsgiveren har bevisbyrden. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 1; § 3, stk. 2.* **[34]** Medarbejderens rådgiver bør sikre klagen, oplysningsanmodningen, arbejdsgiverens svar og den efterfølgende negative handling. Ved afskedigelse skal der tages udtrykkelig stilling til påstand om underkendelse eller godtgørelse. Ved et rent oplysningsbrud skal den præcise pligt i stk. 5 og det rette forum fremgå. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 3; § 3, stk. 5.* ### Kilder **[35]** L68s specielle bemærkninger til nr. 11 og 12 samt ministeriets svar om godtgørelse og nævnskompetence er de centrale forklaringer til ændringen. Artikel 25, betragtning 58 og Hakelbracht og Coote belyser repressaliebeskyttelsens formål og rækkevidde. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 11; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 25; betragtning 58.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[36]** Stk. 4 svarer til parternes forslag under artikel 25, stk. 2: »Stk. 4. En lønmodtager, som har været udsat for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side efter stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.« L 68 har omformuleret det til »som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1«. Om stk. 1 vurderede parterne, at artikel 25, stk. 1, »delvist anses for implementeret i ligelønslovens § 3, stk. 1«, og at »artikel 25, stk. 1 allerede er gældende ret«. Aftalen siger intet om støtte til andre, som afsnit 4 omtaler. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 25, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 25, stk. 2.* **[37]** Stk. 5 har intet lovtekstforslag i aftalen. Det bygger på bemærkningen under artikel 23 om selvstændig godtgørelse for brud på artikel 5 og 7 i sager, »hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn« (se kommentaren til § 1 c). Undtagelsen for den årlige orientering, »dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3«, svarer til afsnit 12. Parterne tænkte den selvstændige godtgørelse til tilfælde uden ligelønskrænkelse, mens bruddet ellers indgår i godtgørelsen efter § 2. Lovteksten i stk. 5 har ikke den afgrænsning, men bemærkningerne (s. 38) har: bestemmelsen »vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler«. Ved en samtidig krænkelse må samme skade ikke kompenseres to gange (afsnit 31). *Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 2, stk. 2.* **[38]** L 68’s bemærkninger (s. 38) siger om stk. 4 og 5: »Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale.« Om klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling, eller som alene angår formelle forpligtelser, siger de, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilkende godtgørelse, og at godtgørelse i sådanne sager »vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole« (afsnit 14). Aftalen siger intet om forum for krav efter stk. 4 og 5. Om støtte til ofre forudsætter notatet om instituttet, at »personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom« (oversendelsens bilag 3). Det ændrer ikke nævnets kompetence efter bemærkningerne. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 25.* --- # § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder Lov om lige løn til mænd og kvinder § 4. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/4.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 4 er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 4.** § 3 finder tilsvarende anvendelse på overenskomstområder, hvor lønmodtagerne har krav på lige løn, herunder lige lønvilkår, men hvor der ikke findes regler om godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej. > Note til teksten: Den videreførte § 4 henviser til § 3, som får nye stk. 4 og 5. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 4, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** § 4 fører beskyttelsen i § 3 ind på bestemte overenskomstområder og lægger behandlingen af kravet i det fagretlige system. Virksomheden og rådgiveren skal først undersøge overenskomstens ligeløns- og afskedigelsesregler. At der findes en overenskomst, er ikke i sig selv nok til at afgøre, om § 4 gælder. *Om § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3; § 4.* ### Direktiv og ændring **[2]** Bestemmelsen videreføres uændret i L68. Dens betydning må dog vurderes sammen med ændringerne i § 3 og de nye regler om kollektiv gennemførelse i § 1, stk. 5. Der er tale om en særlig beskyttelses- og forumregel, ikke en generel overenskomstundtagelse fra ligelønsloven. *Om § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 4; § 1, stk. 5; § 3.* **[3]** Direktivets artikel 30 værner om kollektiv forhandling og kollektive kampskridt efter national ret eller praksis. Artikel 33 tillader overladelse af nærmere gennemførelsesopgaver til arbejdsmarkedets parter, men fastholder statens ansvar for direktivets resultater. Disse regler forklarer, hvorfor kollektiv håndhævelse kan indgå i beskyttelsen; de afgør ikke alene, hvilket dansk organ der har kompetence i en bestemt sag. *Om § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 30; art. 33; art. 14.* ### Betingelser, stk. for stk. **[4]** Første betingelse er, at lønmodtagerne på overenskomstområdet har krav på lige løn, herunder lige lønvilkår. Det relevante aftalegrundlag skal identificeres konkret. § 4 kan ikke anvendes alene med henvisning til, at virksomheden er organiseret eller følger en bestemt branches lønniveau. *Om § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4.* **[5]** Anden betingelse er, at der på området ikke findes regler om godtgørelse for afskedigelse, som ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Det er denne mangel, lovteksten knytter den tilsvarende anvendelse af § 3 til. Undersøg derfor også eventuelle hovedaftaler og andre aftaler, som regulerer afskedigelse, og ikke kun lønafsnittet i overenskomsten. *Om § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 4.* **[6]** Når betingelserne er opfyldt, finder § 3 tilsvarende anvendelse. Det relevante krav kan således omfatte beskyttelsen mod en repressiv afskedigelse, bevisreglen og retsfølgerne i § 3. Det skal samtidig præciseres, hvilket af § 3s led der påberåbes, og hvordan det passer til den kollektive ordning. *Om § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 1; § 3, stk. 2; § 3, stk. 3.* **[7]** Anden sætning bestemmer, at kravet behandles ad fagretlig vej. Sætningen gør ikke alle krav efter ligelønsloven fagretlige. Den følger det krav, som § 4 regulerer, og den konkrete proces, parter og frister må findes i det relevante kollektive regelsæt. *Om § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 4; § 6, stk. 1.* ### Fortolkningsspørgsmål **[8]** Henvisningen går til § 3 som bestemmelse, mens adgangsbetingelsen i § 4 er formuleret om godtgørelse for afskedigelse. Når L68 tilføjer godtgørelse for anden ugunstig behandling og oplysningsbrud i § 3, stk. 4 og 5, opstår derfor et konkret samspilsspørgsmål. Man kan ikke uden nærmere begrundelse læse den gamle afskedigelsesbetingelse som en fuldstændig forumregel for alle nye oplysningskrav. *Om § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 4; § 3, stk. 5.* **[9]** § 1, stk. 4, om tilsvarende overenskomstpligt og stk. 5 om en selektiv række rettigheder og pligter skal holdes adskilt fra § 4. En overenskomsthenvisning i ansættelseskontrakten dokumenterer ikke i sig selv, at alle betingelser for lovens kollektive ordninger er opfyldt. Den tilsvarende beskyttelse og det faktiske håndhævelsessystem må vurderes hver for sig. *Om § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 4; § 1, stk. 5; § 5.* ### Praksis **[10]** Kommissionen mod Danmark, sag 143/83, belyser grænsen for at gennemføre ligelønsprincippet gennem kollektive aftaler: medlemsstaten skal sikre, at alle omfattede personer kan nyde den krævede beskyttelse. Dommens historiske gennemførelsesproblem er ikke en afgørelse af § 4s danske kompetencebetingelser. Den kan derfor støtte undersøgelsen af dækningen, men kan ikke erstatte læsningen af den konkrete overenskomst. *Om § 4. Grundlag: praksis. Kilder: 143/83.* ### Samspil **[11]** § 4 supplerer § 3; § 5 fastlægger ufravigeligheden; §§ 4 a og 6 omhandler retslig adgang. Ministeriet anfører ved den nye § 3, stk. 5, at rene formelle godtgørelseskrav må behandles fagretligt eller ved de almindelige domstole. Det er en angivelse af mulige spor, ikke dokumentation for, at alle sådanne krav automatisk tilhører det fagretlige system. *Om § 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 3, stk. 5; § 4 a; § 5; § 6.* ### Praktisk betydning **[12]** En indledende vurdering bør samle overenskomst, hovedaftale, eventuelle implementeringsaftaler og regler om afskedigelse og tvisteløsning. Angiv derefter præcist, om kravet bygger på § 4, på selve aftalen eller på en anden lovbestemmelse. Det reducerer risikoen for at vælge et forkert forum eller overse aftalte procesfrister. *Om § 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 4.* ### Kilder **[13]** Udgangspunktet er den uændrede § 4 i ligelønsloven og dens henvisning til § 3. Artikel 14, 30 og 33 giver EU-konteksten. Den historiske dom 143/83 vedrører statens pligt til at sikre beskyttelsen, mens kompetencen i den enkelte sag kræver det konkrete danske aftalegrundlag. *Om § 4. Grundlag: ordlyd og praksis. Kilder: § 3; art. 14; art. 30; art. 33; 143/83.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[14]** Implementeringsaftalen nævner ikke § 4. Parterne foreslog under artikel 33 én regel for alle lovens bestemmelser: »Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst«. L 68 følger ikke forslaget og bevarer § 1, stk. 4, og listen i § 1, stk. 5 (se kommentaren til § 1). Betingelserne i § 4 (afsnit 4–5) er uændrede. *Om § 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33.* --- # § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse Lov om lige løn til mænd og kvinder § 4 a. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/4a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 4 a er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 4 a.** Enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, efter eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser kan indgive klage til retslige instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til denne lov, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 4 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Den, som mener sig personligt krænket ved tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, skal kunne få lovens forpligtelser håndhævet retsligt. Adgangen består også efter, at det forhold, hvor forskelsbehandlingen angiveligt fandt sted, er ophørt. Bestemmelsen er en adgangsregel; den afgør ikke i sig selv, om kravet materielt er berettiget. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4 a.* ### Direktiv og ændring **[2]** § 4 a videreføres uden ændring i L68. Artikel 14 i direktiv 2023/970 kræver let adgang til retslige procedurer om ligeløn, også efter ansættelsens ophør, og tillader, at forligsmægling indgår. Den eksisterende danske bestemmelse har samme centrale skel mellem adgang til prøvelse og afgørelsen af det konkrete krav. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 14; betragtning 46.* **[3]** Direktivets artikel 15–22 supplerer adgangen med regler om organisationers deltagelse, kompensation, håndhævelse, bevis, forældelse og omkostninger. Disse spørgsmål skal behandles efter deres respektive grundlag. § 4 a er ikke en samlet hjemmel til enhver tænkelig procesforanstaltning. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 15; art. 16; art. 17; art. 20; art. 21; art. 22.* ### Betingelser, stk. for stk. **[4]** Personkredsen er enhver, som mener sig krænket i forhold til sig selv. Læseren skal derfor skelne mellem den påstået krænkede person og en organisation, som ønsker at bistå eller føre sagen. Organisationens adgang må have sit eget processuelle grundlag; direktivets artikel 15 forudsætter blandt andet den pågældendes samtykke. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4 a; art. 15.* **[5]** Sagen kan eventuelt først være indbragt for andre kompetente instanser. Ordet eventuelt opstiller ikke et generelt krav om, at Ligebehandlingsnævnet eller en forligsordning skal bruges før domstolene. Om et bestemt kollektivt eller processuelt forløb kræver et forudgående skridt, må afgøres efter netop det regelsæt. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 4; § 6, stk. 1; art. 14.* **[6]** Forligsinstanser står i teksten som en del af omtalen af de retslige instanser, hvor dette findes hensigtsmæssigt. De skal ikke læses som en ubetinget obligatorisk mellemstation. En frivillig løsning skal fortsat respektere de rettigheder, som håndhæves. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4 a; § 5.* **[7]** Adgangen efter ophør er vigtig både for en tidligere ansat og for en krænkelse, som først bliver tydelig senere. Den ophæver ikke forældelse, krav til bevis eller andre lovlige procesbetingelser. Forældelsesspørgsmålet skal derfor vurderes særskilt efter § 6 c og de almindelige regler. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 c; art. 21.* ### Fortolkningsspørgsmål **[8]** Forum følger ikke automatisk af, at der påberåbes ligelønsloven. Et krav om selve lønforskellen og et krav alene for manglende oplysninger kan have forskellige kompetencespørgsmål. Ministeriet understreger, at L68 ikke giver Ligebehandlingsnævnet ny kompetence til selvstændigt at tilkende godtgørelse alene for formelle pligtbrud. Den generelle adgangsregel må derfor suppleres med en konkret kompetencevurdering. *Om § 4 a. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 2; § 3, stk. 5; § 4; § 6.* **[9]** Artikel 17 kræver, at kompetente myndigheder eller nationale domstole ved en overtrædelse på sagsøgerens begæring og sagsøgtes regning kan påbyde ophør og foranstaltninger, som sikrer opfyldelse af ligelønsrettighederne og -forpligtelserne. Artikel 20 vedrører adgang til relevant bevismateriale. § 4 a nævner ikke selv den nærmere kompetence til disse afgørelser. Den ønskede foranstaltning skal derfor knyttes til sit processuelle og materielle hjemmelsgrundlag; henvisningen til retslig adgang er ikke alene tilstrækkelig. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 17; art. 20.* ### Praksis **[10]** Johnston, sag 222/84, fastslog på det daværende ligebehandlingsdirektivs grundlag, at en myndighedserklæring ikke måtte afskære en reel domstolsprøvelse. Afgørelsen støtter effektiv prøvelse af en påstået krænkelse. Den udpeger ikke et bestemt dansk nævn eller skaber en generel kompetence til enhver retsfølge. *Om § 4 a. Grundlag: praksis. Kilder: Johnston.* **[11]** Coote, C-185/97, viser, at effektiv beskyttelse også kan være nødvendig mod en reaktion efter ansættelsens ophør. Den sag drejede sig om en repressiv nægtelse af en anbefaling. Den illustrerer eftervirkningen af beskyttelsen, ikke en fristfri adgang til alle tidligere ansættelseskrav. *Om § 4 a. Grundlag: praksis. Kilder: Coote; § 3.* **[12]** Højesteret stadfæstede afvisningen af generelle påstande om pligt til kønsopdelt lønstatistik. Direktivet fra 1975 omtalte ikke sådanne statistikker, og en eventuel pligt kunne ikke påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Der kunne derfor ikke under en retssag skabes et fyldestgørende grundlag for at tage stilling til de generelt udformede påstande. *Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[13]** Det anvendelige procespunkt er behovet for at formulere en konkret retstvist og et prøveligt krav. Dommen fastslår ikke, at ligelønsrettigheder generelt mangler domstolsbeskyttelse. Den samtidige sag mod Beskæftigelsesministeriet har sin egen katalogpost med tilsvarende afvisningsresultat. *Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[14]** Direktiv 2023/970 og det foreslåede danske regelsæt indeholder nu udtrykkelige informations- og statistikpligter. Den ældre dom kan derfor ikke bruges som en materiel undtagelse fra disse regler eller som automatisk afvisningsgrund for nye konkrete krav. Dommen er fra før direktiv 2023/970 og dets udtrykkelige pligter. Den kan ikke bruges som hjemmel til at afvise de senere lovbestemte informations- og statistikrettigheder. *Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[15]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole. *Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[16]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene. *Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[17]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager. *Om § 4 a. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* ### Samspil **[18]** § 6, stk. 1, omtaler specifikt, at lønmodtageren kan søge ligelønskravet fastslået ved domstolene. § 4 regulerer et særligt fagretligt spor. Artikel 22 kræver, at de nationale domstole efter national ret kan vurdere, om den tabende sagsøger havde rimelig grund til at rejse kravet, og i givet fald, om det er passende at fritage vedkommende for sagsomkostninger. Det gør ikke alle ligelønssager gratis. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 1; § 4; art. 22; betragtning 54.* ### Praktisk betydning **[19]** Rådgivningen bør begynde med tre konkrete spørgsmål: Hvilken handling påstås ulovlig, hvilken retsfølge kræves, og hvilken instans kan give den? Derefter afklares repræsentation, dokumentation, forældelse og omkostninger. Et valg om først at søge en frivillig løsning bør følges af en selvstændig fristvurdering. *Om § 4 a. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 3; § 6 c.* ### Kilder **[20]** Den direkte kilde er § 4 a. Artikel 14 og betragtning 46 belyser adgangen, mens artikel 15, 17, 20–22 behandler de supplerende procesgarantier. Ministeriets konkrete kompetenceforklaring findes ved L68s nye § 3, stk. 5, og i høringsnotatet. *Om § 4 a. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 14; art. 15; art. 17; art. 20; art. 21; art. 22.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[21]** Parterne vurderede, at § 4 a allerede gennemfører artikel 14: »Det er parternes vurdering, at artikel 14 allerede er implementeret i dansk ret i kraft af ligelønsloven § 4a.« For organisationers deltagelse (artikel 15) henviste de til »retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl. og lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1, og samme ordlyd i ligebehandlingslovens § 18«. L 68 §§ 2 og 3 gør de to sidste bestemmelser uanvendelige på ligelønsområdet, og § 7, stk. 2, litra a, giver i stedet instituttet opgaven at bistå ofre. *Om § 4 a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 14; implementeringsaftalen om art. 15; L68 § 2; L68 § 3; § 7, stk. 2.* **[22]** Om bevismateriale (artikel 20) skrev parterne, at edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men ikke i Ligebehandlingsnævnet, »hvorfor implementering kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 ændrer ikke lov om Ligebehandlingsnævnet. Om sagsomkostninger (artikel 22) henviste parterne til retsplejelovens § 318 og skrev: »Parterne drøfter med Arbejdsrettens formandskab om hvorvidt arbejdsretsloven lever op til art. 22.« L 68 ændrer ikke arbejdsretsloven og nævner ikke artikel 22. Om andre retsmidler (artikel 17) fandt parterne, at »der ikke skabes nye forpligtelser i dansk ret«. *Om § 4 a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 20, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 22; implementeringsaftalen om art. 17, stk. 1–2.* --- # § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 5 er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 5.** En lønmodtager kan ikke give afkald på sine rettigheder efter loven. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsgiveren kan ikke gøre en fravigelse af ligelønslovens rettigheder gyldig blot ved at få lønmodtagerens underskrift. Et vilkår om, at medarbejderen accepterer ulovlig lønforskel eller på forhånd opgiver lovens beskyttelse, må vurderes mod § 5. Pligten til at overholde loven består. *Om § 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 5; § 1.* ### Direktiv og ændring **[2]** § 5 er uændret i L68. Dens genstand er rettigheder efter loven, og bestemmelsen skal derfor også læses sammen med de nye rettigheder, i det omfang de gennemføres og træder i kraft. Det er den enkelte rettigheds hjemmel og personkreds, der afgør, hvad der er beskyttet. *Om § 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 2 a.* **[3]** Artikel 27 tillader gunstigere nationale regler og forbyder, at gennemførelsen i sig selv bruges som grund til at sænke beskyttelsesniveauet på direktivets område. Artikel 30 og 33 bevarer en rolle for arbejdsmarkedets parter. Ingen af disse bestemmelser gør en individuel aftale om at opgive lovens rettigheder til en almindelig undtagelse fra § 5. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 27; art. 30; art. 33.* ### Betingelser, stk. for stk. **[4]** Bestemmelsen består af én unummereret sætning og omfatter afkald fra en lønmodtager på vedkommendes rettigheder efter loven. Det afgørende er aftalens reelle virkning, ikke om den betegnes som en lønaftale, en politik, en erklæring eller et samtykke. Et kontraktvilkår kan ikke på forhånd fritage virksomheden for ligelønspligten. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5; § 1.* **[5]** Et beløb eller en ordning, som parterne har forhandlet individuelt, skal stadig kunne prøves efter § 1. Medarbejderens accept af lønnen besvarer ikke, om en forskel er kønsbestemt, eller om arbejdet er det samme eller af samme værdi. Aftalen og lønfastsættelsens faktiske begrundelse er forskellige spørgsmål. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 9; § 6.* **[6]** Rettighedernes lovbestemte betingelser består også ved ufravigelighed. § 5 giver eksempelvis ikke en medarbejder ret til alle kollegers personoplysninger og ophæver ikke de grænser, som følger af de konkrete oplysningsbestemmelser. Det er den ret, loven faktisk giver, der ikke kan opgives ved afkald. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 e; § 2 a; § 5 g.* ### Fortolkningsspørgsmål **[7]** En aftale om at løse en allerede opstået, konkret tvist rejser andre spørgsmål end et generelt forhåndsafkald. § 5 indeholder imidlertid ikke en udtrykkelig generel forligsundtagelse. Om en aftale er en bindende løsning af en reel tvist eller et afkald i strid med loven, kræver derfor en vurdering af kravene, oplysningsgrundlaget, aftalens rækkevidde og de præceptive rettigheder. Betegnelsen fuld og endelig afgørelse er ikke i sig selv afgørende. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5; § 2; § 4 a.* **[8]** Kollektiv regulering skal vurderes efter lovens egne regler i § 1, stk. 4 og 5, ikke som et individuelt afkald. Det skal påvises, hvilke tilsvarende rettigheder og pligter aftalen sikrer. En almindelig henvisning til overenskomsten kan ikke erstatte denne prøvelse. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 4; § 1, stk. 5; § 4.* ### Praksis **[9]** Enderby, C-127/92, viser, at lønninger fra særskilte kollektive forhandlingsforløb fortsat kan prøves for kønsdiskrimination, når de nødvendige sammenlignings- og bevismæssige forudsætninger foreligger. At lønnen er aftalt gennem to forhandlingsprocesser, var ikke i sig selv en objektiv forklaring på forskellen. Dommen angår ligelønsprøvelsen; den afgør ikke gyldigheden af et konkret dansk forlig efter § 5. *Om § 5. Grundlag: praksis. Kilder: Enderby.* ### Samspil **[10]** § 2 giver krav på forskelsbeløb og mulighed for godtgørelse, § 3 beskytter mod repressalier, og § 4 a sikrer retslig adgang. Disse led understøtter, at lovens rettigheder kan håndhæves i praksis. § 5 erstatter ikke reglerne om bevis og forældelse og forhindrer ikke, at et krav kan gå tabt efter de relevante fristregler. *Om § 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2; § 3; § 4 a; § 6; § 6 c.* ### Praktisk betydning **[11]** Gennemgå ansættelseskontrakter, fortrolighedsvilkår og fratrædelsesaftaler for brede formuleringer om lønoplysninger eller fremtidige ligelønskrav. Ved forlig bør de konkrete krav, perioder, beregninger og betalinger fremgå. Ukendte fremtidige rettigheder bør ikke blot behandles som en del af en standardiseret afkaldsklausul. *Om § 5. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5; § 2 a.* **[12]** Hvis en lønfejl anerkendes, bør korrektionen holdes adskilt fra en eventuel diskussion om andre krav. Det gør det tydeligt, om en betaling opfylder en eksisterende pligt, eller om parterne forhandler om et reelt omtvistet forhold. *Om § 5. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 5.* ### Kilder **[13]** Den direkte danske regel er den uændrede § 5. § 1, stk. 4 og 5, regulerer særskilt den kollektive ordning. Artikel 27, 30 og 33 giver minimums- og overenskomstkonteksten; Enderby viser grænsen for at bruge selve forhandlingsformen som begrundelse for en kønsbestemt lønforskel. *Om § 5. Grundlag: ordlyd og praksis. Kilder: § 1, stk. 4; § 1, stk. 5; art. 27; art. 30; art. 33; Enderby.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[14]** Implementeringsaftalen nævner ikke § 5. Parternes bemærkning om, at fortrolighedsklausuler, »hvor arbejdsgiver pålægger eller forhindrer lønmodtageren i at videregive lønoplysninger, er ikke lovlige«, støtter afsnit 11 om at gennemgå kontrakter og fratrædelsesaftaler. Kollektive ordninger vurderes efter § 1, stk. 4 og 5 (afsnit 8); parternes forslag om én generel overenskomstregel blev ikke fulgt (se kommentaren til § 1). *Om § 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; implementeringsaftalen om art. 33.* --- # § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: Den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) har en § 5 a med andet indhold. L68 § 1, nr. 13, ophæver den og indsætter bestemmelsen her. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 a.** En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående kalenderår for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. *Stk. 2.* Arbejdsgiveren stiller oplysningerne til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. *Stk. 3.* Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar. *Stk. 4.* Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter fristerne fastsat i § 5 c. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal efter forslaget kunne redegøre for lønforskellen mellem kvinder og mænd i hver kategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Redegørelsen vedrører det foregående kalenderår og skal skille almindelig grundløn fra supplerende eller variable elementer. Den skal være tilgængelig for lønmodtagere og deres repræsentanter, og relevante spørgsmål skal besvares begrundet inden to måneder. Kommentaren angår L68 som fremsat; de nye pligter er ikke dermed gældende lov. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 a.* **[2]** § 5 a er arbejdsgiverens ansvar for den rigtige kategorivise oplysning. § 5 b er blandt andet en leveringsvej gennem Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Arbejdsgiveren kan bruge den eksterne redegørelse, når den opfylder kravene, men må supplere eller udarbejde selv, når eksempelvis DISCO-grupperne ikke afspejler virksomhedens kategorier. Der kræves ikke to ens redegørelser alene, fordi både § 5 a og § 5 b finder anvendelse. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 b, stk. 2, litra g; § 5 d, stk. 1, nr. 4.* ### Direktiv og ændring **[3]** Forslaget gennemfører navnlig artikel 9, stk. 1, litra g, og stk. 9–10. Direktivets seks øvrige rapporttal beskriver arbejdsgiveren samlet; litra g skal derimod give oplysninger om de sammenlignelige kategorier. Betragtning 39–42 forklarer rapporteringens rolle som grundlag for at synliggøre og undersøge lønforskelle. En konstateret forskel er et undersøgelsessignal, ikke i sig selv en afgørelse om ulovlig løn. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9; betragtning 39; betragtning 40; betragtning 41; betragtning 42.* **[4]** L68 § 1, nr. 13, erstatter de hidtidige §§ 5 a–5 b. Den gældende hovedordning om kønsopdelt lønstatistik bygger på mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, med et aftalt redegørelsesalternativ. Den nye ordning ændrer både personkreds, indhold, leveringsveje og hyppighed. Derfor kan gamle tærskler og frister ikke overføres til den foreslåede § 5 a. Overgangen for oplysninger om 2026 er særskilt reguleret i L68 § 4. *Om stk. 1 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 13; L68 § 4; § 5 c.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1 gælder ved mindst 100 lønmodtagere, uanset om arbejdsgiveren er offentlig eller privat. Det særlige spor for 50–99 lønmodtagere står i § 5 b, stk. 5; det gør ikke denne gruppes arbejdsgivere til adressater for § 5 a. Heller ikke en lille kategori hos en arbejdsgiver med mindst 100 ansatte er i ordlyden fritaget ved et krav om mindst otte af hvert køn. Identifikationsrisiko håndteres efter § 2 a, stk. 3, og må holdes adskilt fra spørgsmålet, om oplysningen skal frembringes. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; art. 2, stk. 1; § 5 b, stk. 5; § 2 a, stk. 3.* **[6]** Kategorien fastlægges efter § 1 a, stk. 10: samme arbejde eller arbejde af samme værdi, grupperet på en ikke-vilkårlig måde ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. § 1, stk. 3, knytter vurderingen til færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår samt andre relevante faktorer. Jobtitel, afdeling, løntrin eller DISCO-kode kan indgå i arbejdet, men er ikke hver for sig en sikker afgrænsning af samme værdi. Den valgte gruppering skal kunne forklares ud fra arbejdets indhold. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 1 a, stk. 9; § 1 a, stk. 10; § 1, stk. 3; § 5 d, stk. 1, nr. 4.* **[7]** Redegørelsen skal angå det foregående kalenderår. Lønniveau og lønforskel har de betydninger, der står i § 1 a, stk. 4–5; lønforskellen udtrykkes i procent af mændenes gennemsnitlige lønniveau. Den særskilte opgørelse af grundløn og supplerende eller variable elementer gør det muligt at undersøge, om forskellen ligger i grundlønnen eller eksempelvis i tillæg og bonus. Den erstatter ikke det brede lønbegreb i § 1 a, stk. 3. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 1 a, stk. 3; § 1 a, stk. 4; § 1 a, stk. 5; art. 9, stk. 1.* **[8]** Stk. 2 pålægger arbejdsgiveren at stille oplysningerne til rådighed for både lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Det er en selvstændig formidlingspligt, som ikke afventer den enkelte lønmodtagers anmodning efter § 1 e. De kategorivise oplysninger skal heller ikke offentliggøres for alle efter § 7, stk. 4; den bestemmelse omfatter alene de seks aggregerede oplysninger i § 5 b, stk. 2, litra a–f. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 1 e; § 7, stk. 4; art. 9, stk. 9.* **[9]** Stk. 3 giver lønmodtagere, repræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn adgang til at bede om præciseringer og yderligere oplysninger om hvilke som helst af de data, der er afgivet efter stk. 1. Et begrundet svar må forholde sig til det stillede spørgsmål; at sende de samme tal igen er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Fristen er to måneder. Artikel 9, stk. 10, kræver svar inden for en rimelig frist, så den danske maksimumsfrist bør ikke behandles som en generel begrundelse for at vente i en enkel sag. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; art. 9, stk. 10.* **[10]** Stk. 4 henviser til § 5 c. Arbejdsgivere med mindst 250 ansatte rapporterer efter forslaget første gang senest 1. september 2028 og derefter årligt; 150–249 første gang samme dato og derefter hvert tredje år; 100–149 første gang 1. september 2031 og derefter hvert tredje år. Oplysningerne angår i alle tilfælde året før rapporteringen. De danske første frister afviger fra direktivet, som gennemgået ved § 5 c. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 c; art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4.* ### Fortolkningsspørgsmål **[11]** Virksomhedsenheden beskrives i bemærkningerne og ministeriets svar som den juridiske enhed identificeret ved CVR-nummer. Samme forklaringer nævner »10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder«. Formuleringen svarer næsten ordret til bemærkningerne til lovforslag L 155 (2013-14). Dengang svarede den til lovteksten: Lov nr. 513 af 26. maj 2014 indførte med virkning fra den 1. januar 2015 en tærskel på »lønmodtagere svarende til mindst ti fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst tre mænd og tre kvinder«. Ved lov nr. 116 af 9. februar 2016 blev tærsklen med virkning fra den 15. februar 2016 ændret til mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, som er den gældende regel. Tallene stemmer derfor hverken med gældende ret eller med lovtekstens 100-grænse og 50–99/8-spor, og de kan ikke anvendes som selvstændige tærskler. Det, passagen kan bruges til, er, at tærsklen opgøres for den enkelte juridiske enhed og ikke for koncernen. Ministeriet anfører i høringsnotatet, at redegørelsen skal bygge på antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår. Det fastlægger dog ikke en fuldstændig optællingsregel om en bestemt dato, gennemsnit over året eller forholdet mellem personer og årsværk for 100-grænsen. Afklar derfor tællegrundlaget særskilt ved grænsetilfælde. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.7; Koncerner og juridiske enheder i lovforslag L 155 (2013-14); Tærsklen efter lov nr. 513 af 26. maj 2014; Ændringen ved lov nr. 116 af 9. februar 2016; § 5 b, stk. 5.* **[12]** Ministeriets svar om beregning skelner mellem det brede ligelønsbegreb og de løndata, der anvendes i redegørelsen. Ministeriet henviser blandt andet til en implementeringsworkshop med Kommissionen som støtte for at holde visse pensions- og fratrædelsesydelser udenfor. Det underliggende workshopmateriale er ikke identificeret i de offentlige kilder her. Svaret viser ministeriets forståelse, men dokumenterer ikke alene en EU-retlig undtagelse fra lønbegrebet eller rapporteringskravet. *Om stk. 1. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.2; § 1 a, stk. 3; art. 3; art. 9, stk. 1.* ### Praksis **[13]** Danfoss viser, hvorfor brugbare data og forklaringer er væsentlige. Dommen knyttede bevisbyrdens overgang til et helt uigennemskueligt lønsystem kombineret med lavere gennemsnitsløn for kvinder, dokumenteret på et forholdsvis omfattende personmateriale. Den gør hverken enhver statistisk forskel ulovlig eller fastsætter metoden for den nye § 5 a-redegørelse. Den nye regel om bevisbyrde ved oplysningsbrud skal vurderes særskilt efter § 6, stk. 3–4. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Danfoss; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Samspil **[14]** § 5 a indgår i en kæde: §§ 5 b og 5 d leverer eller supplerer data, § 5 e kræver aflevering og kvalitetssikring, og § 5 f kræver undersøgelse og afhjælpning under sine egne betingelser. Den enkelte lønmodtagers informationsret efter § 1 e består også hos arbejdsgivere under rapporteringsgrænsen. En rapporteringsenhed afgrænset ved CVR-nummer bestemmer heller ikke alene, hvilke sammenligninger der kan føres som bevis i en ligelønssag efter direktivets artikel 19. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 b; § 5 d; § 5 e; § 5 f; § 1 e; art. 19.* **[15]** En kollektiv overenskomst kan erstatte pligterne i det omfang, den giver tilsvarende rettigheder og pligter, jf. § 1, stk. 5. Ved brud på lovpligten peger § 6 b på bødesporet og § 6, stk. 3–4, på bevisbyrden. Godtgørelse efter § 2, stk. 2, forudsætter en lønmæssig forskelsbehandling; oplysningsbruddet indgår da som et udmålingsmoment. Der følger ikke automatisk et bestemt beløb af en forsinket rapport. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; § 2, stk. 2.* ### Praktisk betydning **[16]** Begynd med kategorierne, før løntallene trækkes. Gem kriterierne for gruppering, de anvendte lønelementer og perioder samt forklaringen på afvigelser mellem egne kategorier og DISCO. Aftal derefter ansvar for kontrol, adgang, spørgsmål og aflevering til instituttet. Denne dokumentation gør både redegørelsen og senere svar efter stk. 3 mere holdbare; den er ikke en lovbestemt godkendelsesprocedure. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 e, stk. 2.* ### Kilder **[17]** Det primære grundlag er den foreslåede § 5 a i L68 § 1, nr. 13, specialbemærkningerne på PDF-side 38–39 og de almindelige bemærkninger om lønredegørelser. Ministeriets svar i høringsnotatets afsnit 2.2, 2.7 og 2.8 belyser henholdsvis beregning, virksomhedsenhed og kategorier. De skal læses sammen med artikel 9 og de konkrete danske lovled. *Om hele § 5 a. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.2; høringsnotatet, pkt. 2.7; høringsnotatet, pkt. 2.8; art. 9.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[18]** Parterne foreslog en § 5d, hvorefter arbejdsgiveren selv udarbejder redegørelsen for kategorierne: »§ 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.« § 5 a, stk. 1, svarer til forslaget med tilføjelserne »mindst 100 lønmodtagere« (grænsen stod i forslagets stk. 2), »for det foregående kalenderår« og »på virksomheden«. I forslaget skulle Danmarks Statistik kun levere litra a–f: »For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f)«. At Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation også leverer litra g (§ 5 b, stk. 2), og at arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen, når den modtagne ikke afspejler kategorierne (§ 5 d, stk. 1, nr. 4), kommer fra L 68 (afsnit 2). *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1.* **[19]** Stk. 2 og 3 svarer til forslagets § 5d, stk. 4 og 6. Tomånedersfristen i stk. 3 (afsnit 9) stammer fra forslaget: »Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.« Over for ligebehandlingsorganet foreslog parterne derimod en rimelig frist, som »som udgangspunkt« er to måneder. Kravet om mindst otte af hvert køn gælder efter parterne kun ved 50–99 ansatte: »Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.« Det støtter afsnit 5. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5.* **[20]** Om arbejdsgiveren og optællingen skrev parterne: »Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.« og »Ved ”arbejdstagere” medregnes alle lønmodtagere, uanset beskæftigelsesgraden«. Det første støtter afgrænsningen til den juridiske enhed i afsnit 11. Det andet taler for at tælle personer, ikke årsværk; tallene »10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder« i bemærkningerne står ikke i aftalen. Aftalen siger ikke, på hvilken dato eller over hvilken periode der tælles. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5.* --- # § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 b. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: Den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) har en § 5 b med andet indhold. L68 § 1, nr. 13, ophæver den og indsætter bestemmelsen her. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 b.** Danmarks Statistik sender uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse for det foregående kalenderår, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt. *Stk. 2.* Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår: - a) Lønforskellen mellem kønnene. - b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. - c) Medianlønforskellen mellem kønnene. - d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. - e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer. - f) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil. - g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. *Stk. 3.* Lønredegørelsen efter stk. 2 omfatter lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d. Kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. *Stk. 4.* Arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanter. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar. *Stk. 5.* Bestemmelserne i stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. *Stk. 6.* En arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 b, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** § 5 b kombinerer en leveringsordning med krav til indholdet af lønredegørelsen. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation skal efter forslaget sende en redegørelse, når indberetningerne gør det muligt. For arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere består den af seks samlede virksomhedstal og kategorivise lønforskelle. En særlig, smallere ordning gælder for visse arbejdsgivere med 50–99 lønmodtagere. Bestemmelsen er foreslået i L68 og skal læses med de trinvise frister i § 5 c. *Om stk. 1, 2 og 5. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 c.* **[2]** At modtage en redegørelse fritager ikke arbejdsgiveren for at undersøge, om den dækker de relevante lønmodtagere og kategorier. Ikke-tidsaflønnede kræver en egen opgørelse, og uegnede DISCO-kategorier udløser pligt til at supplere eller udarbejde efter § 5 d. Arbejdsgiveren kan desuden vælge egen redegørelse efter stk. 6. *Om stk. 3 og 6. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 d.* ### Direktiv og ændring **[3]** Stk. 2 følger artikel 9, stk. 1, litra a–g. Direktivets mulighed for at producere oplysninger gennem administrative data angår litra a–f. Den mulighed ændrer ikke arbejdsgiverens ansvar for kategorioplysningen i litra g. Den danske eksterne ordning skal derfor ses sammen med § 5 a og den supplerende egenproduktion i § 5 d. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9, stk. 1; art. 9, stk. 8; § 5 a; § 5 d.* **[4]** Den hidtidige hovedordning med mindst 35 ansatte og ti af hvert køn afløses af et ≥100-spor og et nationalt 50–99/8-spor. Ministeriet begrunder omlægningen med den samlede løsning, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Tærskel, rapportindhold og rapporthyppighed ændres samtidig. Derfor kræver en vurdering efter direktivets artikel 27, stk. 2, mere end blot at sammenligne 35 med 50; ministeriets samordningsbegrundelse er ikke i sig selv en fuld vurdering af beskyttelsesniveauet. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 13; høringsnotatet, pkt. 2.7.1; art. 9, stk. 5; art. 27, stk. 2; L68 § 4.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1 gør levering afhængig af, at de indberettede lønoplysninger gør den mulig. Danmarks Statistiks redegørelse sendes uden beregning for arbejdsgiveren. Andet punktum regulerer levering gennem arbejdsgiverorganisationen. Den praktiske afhængighed af indberettede data er ikke en fritagelse: manglende rapport eller mangelfulde indberetninger skal håndteres efter § 5 d. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 d, stk. 1.* **[6]** Stk. 2, litra a og b, kræver henholdsvis den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene og forskellen i supplerende eller variable elementer. Definitionen i § 1 a, stk. 5, bruger mændenes gennemsnit som nævner. Det samlede tal og variabeltallet besvarer forskellige spørgsmål: en samlet lille forskel kan dække over en større forskel i bonus eller tillæg. Tallene skal ikke justeres, så forskelle anses for forklaret, før den krævede oplysning gives. *Om stk. 2, litra a og b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 1 a, stk. 4; § 1 a, stk. 5; art. 9, stk. 1.* **[7]** Litra c og d kræver medianlønforskellen, samlet og i de supplerende eller variable elementer. Medianen er et fordelingsmål og må holdes fra gennemsnittet. Lønkvartiler efter litra f deler den ordnede lønfordeling i fire lige store grupper og viser kønsfordelingen i hver gruppe. Hverken medianen eller en kvartil udgør en kategori af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. De relevante definitioner står i § 1 a, stk. 6–8. *Om stk. 2, litra c, d og f. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 1 a, stk. 6; § 1 a, stk. 7; § 1 a, stk. 8.* **[8]** Litra e angår andelen af henholdsvis kvinder og mænd, som modtager supplerende eller variable elementer. Den oplysning viser adgang til disse løndele og supplerer litra b og d om forskelle i beløbene. Det er dermed ikke nok alene at oplyse, hvor stor en del af den samlede lønsum der udgøres af bonus eller tillæg. *Om stk. 2, litra e. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; art. 9, stk. 1.* **[9]** Litra g kræver lønforskellen i hver kategori med samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Oplysningen er den direkte forbindelse til § 5 a. Et samlet virksomhedsgab kan hverken erstatte kategoritallene eller alene vise, om sammenligneligt arbejde aflønnes ulige. *Om stk. 2, litra g. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; § 5 a, stk. 1; § 1 a, stk. 10.* **[10]** Stk. 3 afgrænser den eksterne redegørelse til lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. Arbejdsgiveren skal selv udarbejde en redegørelse for de øvrige. Kategorien efter litra g opdeles i den eksterne redegørelse efter sekscifret DISCO eller et tilsvarende system og yderligere efter almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Ministeriets svar fastholder denne underopdeling, men præciserer, at den ikke pålægges arbejdsgivere, der selv udarbejder redegørelsen. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.8.1; § 5 d.* **[11]** Stk. 4, første punktum, kræver, at arbejdsgiveren stiller redegørelsen til rådighed for lønmodtagere og repræsentanter. De følgende punktummer giver disse og instituttet ret til præciseringer og oplysninger om alle afgivne data, herunder forklaringer på lønforskelle. Svaret skal være begrundet og afgives inden to måneder. Artikel 9, stk. 10, supplerer forståelsen med sit krav om en rimelig frist; en rutinemæssig udsættelse til sidste dag er derfor ikke en hensigtsmæssig standard. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; art. 9, stk. 10; § 2 a, stk. 3.* **[12]** Stk. 5 gælder kun, når arbejdsgiveren har 50–99 lønmodtagere og mindst otte af hvert køn i samme medarbejdergruppe efter sekscifret DISCO eller tilsvarende. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget fra dette særlige spor. Brancheundtagelsen fritager ikke i ordlyden en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere fra hovedordningen. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.7.1; § 5 a, stk. 1.* **[13]** Henvisningerne i stk. 5 er selektive: litra a–f er med, litra g er ikke. Af stk. 4 er kun andet og tredje punktum om anmodninger og begrundede svar med; den almindelige udleveringspligt i første punktum er udeladt. Det er derfor forkert at beskrive 50–99-ordningen som en fuldstændig kopi af ≥100-ordningen. De overordnede oplysninger skal efter § 5 e afleveres til instituttet, og § 7 regulerer offentliggørelsen. Den individuelle oplysningsret efter § 1 e består særskilt. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 5 b, stk. 2; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 1; § 7, stk. 4; § 1 e.* **[14]** Stk. 6 giver arbejdsgiveren mulighed for selv at udarbejde redegørelsen, også når en ekstern redegørelse allerede er modtaget. Valget ændrer ikke det krævede indhold eller fristerne i § 5 c. Ministeriets metodefrihed ved egenudarbejdelse forudsætter korrekte oplysninger og en egnet metode; det er ikke en adgang til at undlade ufordelagtige tal eller en relevant kategori. *Om stk. 6. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.2; § 5 c; § 5 e, stk. 2.* ### Fortolkningsspørgsmål **[15]** DISCO er en statistisk klassifikation. Arbejdsgiveren skal tage stilling til, om den konkret afspejler kategorierne efter § 1 a, stk. 10. Ministeriets svar beskriver § 5 d, stk. 1, nr. 4, som sikkerhedsventilen, hvis den ikke gør. Man kan derfor hverken anse alle DISCO-grupper for juridisk godkendte kategorier eller på forhånd kræve, at alle modtagne opgørelser kasseres. Det afgørende er den konkrete sammenhæng med jobindhold og værdi. *Om stk. 3 og 6. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 1 a, stk. 10.* **[16]** Bemærkningerne til stk. 3 beskriver egenudarbejdelse for ikke-tidsaflønnede som en videreførelse af gældende ret. Den læste gældende § 5 a, stk. 3, begrænser imidlertid statistikken til tidsaflønnede. Den nye udtrykkelige pligt i § 5 b, stk. 3, skal derfor forklares fra den foreslåede ordlyd; kontinuitetsudsagnet dokumenterer ikke i sig selv en identisk gammel pligt. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.1; § 5 b, stk. 3.* **[17]** Standardberegnet timefortjeneste nævnes i ministeriets svar som beregningsgrundlag for Danmarks Statistik og DA, mens egenudarbejdelse beskrives med metodefrihed. Valget af statistisk lønmål bør forklares, særligt ved pension, fratrædelsesydelser, fravær og lønformer, som det valgte datagrundlag ikke dækker ens. Høringsnotatets workshophenvisning giver ikke alene hjemmel til at indskrænke lønbegrebet i en materiel ligelønssag. *Om stk. 2, 3 og 6. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.2; § 1 a, stk. 3; § 1 a, stk. 4; art. 3.* ### Praksis **[18]** Royal Copenhagen behandler statistiske sammenligningers bevisværdi i en konkret akkordlønsordning. Grupperne skulle være egnede til sammenligning og omfatte tilstrækkeligt mange personer til, at forskellen ikke blot beroede på tilfældige eller kortvarige forhold. Dommen giver ikke et generelt mindsteantal, som kan erstatte § 5 b’s lovbestemte tærskler, og en statistikgruppe er fortsat noget andet end den juridiske konstatering af arbejde af samme værdi. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Royal Copenhagen; art. 19.* ### Samspil **[19]** Oplysningerne i litra a–f går gennem § 5 e og instituttets offentliggørelse efter § 7. Kategorioplysningen i litra g følger en anden adgangsvej og kan være underlagt identifikationsreglen i § 2 a, stk. 3. Rapporteringens 8-personersbetingelse i 50–99-sporet er ikke en almindelig anonymitetsgaranti: identificerbarhed skal vurderes konkret, også i større grupper. *Om stk. 2, 4 og 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 e; § 7, stk. 4; § 2 a, stk. 3; art. 12.* **[20]** Artikel 11 pålægger staten at yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere og de pågældende repræsentanter. Den gratis DST-redegørelse er et relevant praktisk element, men dokumenterer ikke alene hele støttepligtens opfyldelse. Støttereglen giver heller ikke arbejdsgiveren en generel fritagelse fra rapportering, indtil en bestemt rådgivningsydelse er stillet til rådighed. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 11.* **[21]** § 1, stk. 5, åbner for en tilsvarende kollektiv ordning for § 5 b. Hvor loven gælder, indgår brud i bødebestemmelsen og den særlige bevisbyrderegel. Bevisbyrdens overgang efter § 6, stk. 3, er en regel om, hvem der skal bevise lovlig løn; den er ikke i sig selv en afgørelse om, at enhver registreringsfejl har medført løndiskrimination. *Om hele § 5 b. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Praktisk betydning **[22]** Kontrollér først størrelse, branche og eventuel kollektiv ordning. Afstem derefter de relevante seks eller syv taltyper, lønmodtagerpopulation og løndele med den modtagne rapport samt kategorierne, hvor kategorioplysningen kræves. Markér konkret, hvilke dele der skal suppleres. Gem metoden sammen med rapporten, så høring, spørgsmål og aflevering bygger på samme datasæt. Disse arbejdstrin er rådgivningsforslag, ikke yderligere formkrav i lovteksten. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 d; § 5 e.* ### Kilder **[23]** Læs først den operative § 5 b og specialbemærkningerne i L68 på PDF-side 39–41. Ministeriets svar i høringsnotatets afsnit 2.2, 2.7.1, 2.8 og 2.8.1 uddyber beregning, tærskler og klassifikation. Artikel 9 viser, hvilke rapportkrav den danske konstruktion skal opfylde; artikel 11 angår statens støtte til mindre arbejdsgivere. *Om hele § 5 b. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; høringsnotatet, pkt. 2.2; høringsnotatet, pkt. 2.7.1; høringsnotatet, pkt. 2.8; høringsnotatet, pkt. 2.8.1; art. 9; art. 11.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[24]** § 5 b bygger på parternes forslag til en ny § 5c: »§ 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse.« Forslagets redegørelse omfattede litra a–f; litra g skulle arbejdsgiveren selv udarbejde (se § 5 a). L 68 lader redegørelsen omfatte litra a–g (stk. 2) og tilføjer afgrænsningen til lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, og opdelingen efter DISCO-kode (stk. 3). Ingen af delene står i aftalen. Forslagets stk. 4 om arbejdsgiverorganisationen svarer til stk. 1, 2. pkt. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* **[25]** 50–99-sporet er parternes: forslaget lod Danmarks Statistik udarbejde redegørelsen »hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere«, og »§ 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere«. Stk. 5 afviger på to punkter: kravet er knyttet til en medarbejdergruppe efter den 6-cifrede DISCO-kode i stedet for en kategori af arbejdstagere, og landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget. De selektive henvisninger (afsnit 12–13) svarer i det væsentlige til forslaget, hvor 50–99-gruppen kun fik litra a–f fra Danmarks Statistik og ikke var omfattet af forslagets § 5d; henvisningen til stk. 3 er ny (afsnit 24). Brancheundtagelsen står ikke i aftalen. L 68’s bemærkninger (s. 16) kalder parternes anbefaling »et balanceret kompromis«; den begrundelse står ikke i aftalen. Om ophævelsen af den gamle statistik skrev parterne kun: »Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.« *Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* **[26]** Ministeriet begrunder omlægningen med parternes samlede løsning (afsnit 4). Ved 1. behandling uddybede ministeren: »Jeg konstaterer, at arbejdsgiverne vurderer, at med parternes implementeringsaftale vil antallet af virksomheder, der samlet set skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, være lavere, end hvis man implementerede direktivet med en grænse på 100 medarbejdere.« Talgrundlaget for vurderingen fremgår ikke af aftalen eller lovforslaget. Flere ordførere stillede spørgsmål ved 50–99-sporet, og Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet. Vurderingen efter artikel 27, stk. 2, i afsnit 4 består. *Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Trine Jepsen (V), kl. 19:09; 1. behandling, HP Beck (LA), kl. 19:21; 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36; 1. behandling, Kim Edberg Andersen (DD), kl. 19:49.* **[27]** Om metoden skrev parterne: »Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.« Udsagnet angår Danmarks Statistik og litra a–f. L 68’s bemærkninger (s. 15) udvider det til »Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation« og litra a–g. FH, DA og Akademikernes brev angår metodefriheden for »det statistiske grundlag«, altså datakilden: virksomheder, staten, kommuner og regioner kan lade redegørelsen udarbejde »via Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra fx SLS eller arbejdsgivers egne løndata«. Det er en anden frihed end metodefriheden ved egenudarbejdelse i afsnit 14. Ved 1. behandling ønskede SF et standardiseret lønbegreb: »Men det vil vi i SF arbejde videre med at få ændret, så lønbegrebet bliver standardiseret.« *Om stk. 2 og 6. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (oversendelsens bilag 1), afsnit 6; 1. behandling, Astrid Carøe (SF), kl. 19:04.* **[28]** På det offentlige område tilsluttede arbejdsgiverne sig metodefriheden: »Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).« Forståelsespapirerne tilføjer: »Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.« L 68’s bemærkninger (s. 40) siger: »I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser vil Danmarks Statistik ikke udarbejde lønredegørelser på det offentlige område«. Papirerne er ikke selv regler om lønredegørelser. Efter bemærkningerne (s. 30) er hele det offentlige område i dag omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik efter § 1, stk. 5. Om de giver tilsvarende rettigheder og pligter efter §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, må vurderes for den enkelte overenskomst (kommentaren til § 1, afsnit 45). I det omfang de ikke gør, gælder lovens regler, og redegørelsen skal have det indhold, stk. 2 kræver, uanset datakilden. *Om stk. 1, 2 og 6. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 8; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 9; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 9; § 1, stk. 5.* **[29]** Om støtten til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere (afsnit 20) skrev parterne: »Danmarks Statistik yder bistand fsva. datagrundlag, jf. art. 9 til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre en 250 ansatte).« og »Det nye overvågningsorgan for ligeløn (AIFL) yder uddannelse til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre end 250 ansatte).« § 7 nævner ikke uddannelsesopgaven. Notatet om instituttet har den med: »Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11«. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 11; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 22; § 7, stk. 3.* --- # § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 c. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 5 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 c.** Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til: - a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år. - b) Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. - c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Forslaget fastsætter tre rapporteringsforløb. Mindst 250 lønmodtagere: 1. september 2028 og derefter årligt. 150–249: samme første frist, derefter hvert tredje år. 100–149 og den kvalificerede 50–99-gruppe: 1. september 2031 og derefter hvert tredje år. Redegørelsen angår det foregående kalenderår. De nye frister er foreslåede danske frister og må holdes adskilt fra direktivets tidligere datoer. *Om litra a–c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4.* ### Direktiv og ændring **[2]** § 5 c er direkte formuleret som en pligt for Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen til at sende redegørelser efter § 5 b. Henvisningerne i § 5 a, stk. 4, § 5 b, stk. 6, og § 5 d, stk. 2, gør tidsplanen relevant også for arbejdsgiverens egenudarbejdelse. Den måned, arbejdsgiveren derefter har til at aflevere til instituttet, følger af § 5 e og er en anden frist. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; § 5 a, stk. 4; § 5 b, stk. 6; § 5 d, stk. 2; § 5 e, stk. 1.* **[3]** Artikel 9 kræver første rapportering senest 7. juni 2027 for arbejdsgivere med mindst 250 og med 150–249 arbejdstagere. For 100–149 er EU-fristen 7. juni 2031. Den danske model forskyder derfor både måned og, for ≥150-grupperne, første år. Det sidste betyder også, at den første danske rapport bygger på 2027-data, hvor direktivets første rapport for disse grupper bygger på 2026-data. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2.* ### Betingelser, stk. for stk. **[4]** Litra a omfatter mindst 250 lønmodtagere: også præcis 250. Efter første rapport i 2028 følger rapporter i 2029, 2030 osv., hver senest 1. september og hver om året før. Formuleringen mere end 250 i en del af de almindelige bemærkninger ændrer ikke lovtekstens inkluderende tærskel. *Om litra a. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; § 5 c, litra a.* **[5]** Litra b omfatter 150 til og med 249 lønmodtagere. Efter 2028 bliver de næste rapporteringsår 2031 og 2034. Hvert tredje år betyder ikke, at én rapport skal sammenlægge tre års løn; pligten angår fortsat det foregående kalenderår. Oplysninger fra andre år kan have selvstændig betydning for individuelle krav og den historik, arbejdsgiveren faktisk har. *Om litra b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2; § 5 e, stk. 3.* **[6]** Litra c omfatter dels 100–149 lønmodtagere, dels 50–99, når den særlige betingelse om mindst otte af hvert køn i samme DISCO-gruppe eller tilsvarende er opfyldt. For den sidste gruppe gælder også brancheundtagelserne i § 5 b, stk. 5. Første rapport i 2031 vedrører 2030; næste rapporteringsår er 2034. Litra c udvider ikke det smallere rapportindhold i § 5 b, stk. 5. *Om litra c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; § 5 b, stk. 5.* **[7]** Ved manglende ekstern redegørelse trods korrekt indberetning giver § 5 d, stk. 2, en særfrist 31. december for egenudarbejdelse. Den gælder efter ordlyden nr. 3. Når den modtagne rapport har forkerte kategorier efter nr. 4, er fristen derimod ikke udtrykkeligt angivet i § 5 d, stk. 2, selv om bemærkningerne nævner den samme decemberfrist. En tidsplan bør vise denne forskel frem for at give alle egenrapporter én frist. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 d, stk. 1, nr. 3; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 d, stk. 2.* ### Fortolkningsspørgsmål **[8]** Ministeriet begrunder septemberdatoen med den eksisterende produktion af administrative løndata og henviser til artikel 9, stk. 8. Bestemmelsen tillader staten at udarbejde oplysningerne i litra a–f på grundlag af administrative data; den indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel til at flytte fristerne, og den omfatter ikke kategorioplysningen g. Begrundelsen må derfor vurderes særskilt for månedsskiftet og udsættelsen af første år. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; art. 9, stk. 8; § 5 a, stk. 4.* **[9]** L68 foreslår generel ikrafttræden 1. marts 2027. § 4, stk. 2, lader ændringen af statistikreglerne få virkning for indberetninger om 2027 og redegørelser i 2028 og bevarer de hidtidige regler for indberetninger om 2026 og rapportering i 2027. Samtidig er første nye rapport for 100–149 og 50–99 først fastsat til 2031. Man kan ikke udlede en fortsat årlig gammel statistikpligt i alle mellemliggende år alene af § 5 c; den konkrete overgang skal vurderes med § 4 og eventuelle kollektive pligter. *Om litra b og c. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1, stk. 5; art. 27, stk. 2.* **[10]** Virksomheder, der skifter størrelse mellem rapporteringsårene, skal have fastlagt både tællegrundlag og den relevante tidsgruppe. Ordlyden giver tærsklerne, og ministeriets svar i høringsnotatet angiver antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår som grundlag. Materialet fastlægger dog ikke en fuldstændig regel om den nærmere optællingsmetode eller størrelsesskift i løbet af året, herunder om der bruges et gennemsnit. En automatisk fristberegning på grundlag af dagens medarbejdertal ville derfor gå videre end kilderne. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.7; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 1.* ### Praksis **[11]** De nye danske rapporteringsdatoer og deres forhold til artikel 9 er i det foreliggende grundlag et spørgsmål om lovtekst og forarbejder. Der er ikke identificeret en afgørelse, som godkender netop den foreslåede danske forskydning til september 2028. Ældre ligelønsdomme om statistik eller bevis kan ikke bruges som sådan en godkendelse. *Om § 5 c. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 9.* ### Samspil **[12]** Rapporteringsfristen skal holdes fra fire andre tidspunkter: direktivets ikrafttræden, gennemførelsesfristen 7. juni 2026, den foreslåede danske ikrafttræden og instituttets efterfølgende offentliggørelse. Artikel 29, stk. 4, har desuden en frist for medlemsstatens data til Kommissionen 7. juni 2028 og derefter hvert andet år. Den er ikke arbejdsgiverens § 5 c-frist og løses ikke alene ved at følge den danske septemberdato. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 34; art. 36; art. 29, stk. 4; L68 § 4; § 5 e, stk. 1; § 7, stk. 4.* ### Praktisk betydning **[13]** En brugbar kalender bør vise fem særskilte felter: rapporteringsgruppe, løndataår, frist for modtagelse eller egenudarbejdelse, faktisk modtagelses- eller færdiggørelsesdato og den deraf følgende § 5 e-afleveringsfrist. Tilføj en særskilt markering, når § 5 d, nr. 3 eller 4, anvendes. Det forebygger, at en organisations leveringsforsinkelse eller en kategorifejl skjules af en generel kalenderdato. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 d, stk. 2; § 5 e, stk. 1.* ### Kilder **[14]** De danske datoer står i L68 § 1, nr. 13, og specialbemærkningerne på PDF-side 41–42. Begrundelsen for datagrundlag og septemberfrister står i punkt 3.3.3. Direktivets datoer fremgår direkte af artikel 9, stk. 2–4. Ministeriets svar om den generelle ikrafttræden skal læses som en begrundelse for forslaget, ikke som en ændring af EU-fristerne. *Om § 5 c. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.14; art. 9; L68 § 4.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[15]** Parterne fulgte direktivets datoer: »Stk. 1. §§ 5c-5e træder i kraft den 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere.« og »Stk. 2. §§ 5c-e træder i kraft den 7. juni 2031 for arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere.« De beskrev også en tidsplan: »For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april.« og »Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.« Septemberdatoen og forskydningen af det første år til 2028 (afsnit 1, 3 og 8) er altså ikke parternes forslag. Forslaget nævnte ikke en dato for 50–99-gruppen; L 68 bruger 2031. *Om § 5 c. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* **[16]** Forslaget skrev »hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere« og »hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere«. Efter den ordlyd ville en arbejdsgiver med præcis 250 lønmodtagere falde mellem grupperne. L 68 følger direktivet med »mindst 250« (afsnit 4). Formuleringen »mere end 250« i en del af bemærkningerne svarer til aftalens ordlyd og ændrer ikke lovteksten. *Om litra a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* **[17]** Om ophævelsen af den gamle statistik skrev parterne kun: »Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.« Overgangen i L 68 § 4, stk. 2, og årene frem til 2031 for 100–149 og 50–99 (afsnit 9) behandler aftalen ikke udtrykkeligt; den knytter alene ophævelsen til ikrafttrædelsen af forslagets § 5c, stk. 2. Ved 1. behandling sagde ministeren, at Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler modellen, »fordi de så samtidig lægger op til, at de gældende regler for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bliver ophævet.« *Om litra b og c. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; L68 § 4; 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:23.* **[18]** Aftalens tidsplan forudsatte offentliggørelse den 7. juni 2027, altså før medlemsstatens indsendelse til Kommissionen, som skal ske »Senest den 7. juni 2028 og derefter hvert andet år« (artikel 29, stk. 4). Efter L 68 sendes de første redegørelser senest den 1. september 2028. Spørgsmålet i afsnit 12 om datagrundlaget i juni 2028 opstår altså af L 68’s datoer, ikke af parternes forslag. *Om § 5 c. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 29, stk. 4.* --- # § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 d. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 5 d findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 d.** En arbejdsgiver skal selv udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af arbejdsgiverens virksomhed for det foregående kalenderår, når - 1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, - 2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, - 3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år, eller - 4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren. *Stk. 2.* Lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3, skal være udarbejdet senest den 31. december i det pågældende rapporteringsår. > Note til teksten: Fristreglen nævner stk. 1, nr. 1 og 2, samt nr. 3, men ikke nr. 4. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 d, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsgiveren skal efter forslaget selv udarbejde en lønredegørelse, når den eksterne leveringsvej ikke giver en anvendelig redegørelse: fordi der ikke er indberetningspligt, fordi indberetningspligten er forsømt, fordi redegørelsen udebliver trods korrekt indberetning, eller fordi dens kategorier ikke svarer til samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdet kan omfatte hele virksomheden eller alene de dele, hvor redegørelsen mangler eller er utilstrækkelig. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b.* **[2]** Indhold og modtageradgang følger henvisningen til § 5 b, stk. 2, 4 og 5. § 5 d er dermed en måde at opfylde den relevante rapporteringspligt på, ikke en selvstændig rapporteringspligt for enhver lille virksomhed. Den særlige 50–99-ordning bevarer sine betingelser og sit smallere indhold. Fristerne er forskellige, og nr. 4 har et konkret hul i stk. 2. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b, stk. 2; § 5 b, stk. 4; § 5 b, stk. 5.* ### Direktiv og ændring **[3]** Direktivets artikel 9 lader administrative data indgå i rapporteringen, men arbejdsgiverens oplysninger skal fortsat dække det krævede indhold. § 5 d er den danske sikkerhedsregel, når DST eller en organisation ikke leverer tilstrækkeligt. Særligt nr. 4 forbinder den statistiske klassifikation med de juridiske kategorier efter § 1 a, stk. 10, og kriterierne for arbejdets værdi i § 1, stk. 3. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; art. 9; § 1 a, stk. 10; § 1, stk. 3.* ### Betingelser, stk. for stk. **[4]** Nr. 1 omfatter den arbejdsgiver, som ikke har pligt til at indberette årets lønoplysninger til Danmarks Statistik. Fraværet af statistisk indberetningspligt er ikke det samme som fravær af en ligelønsretlig rapporteringspligt. Er arbejdsgiveren omfattet af §§ 5 a–5 b, skal oplysningerne derfor frembringes ad egen vej. *Om stk. 1, nr. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 5.* **[5]** Nr. 2 gælder, når arbejdsgiveren har forsømt indberetningspligten. Den manglende indberetning kan ikke bruges til at undgå redegørelsen. Efter stk. 2 følger både nr. 1 og nr. 2 de almindelige frister i § 5 c; bestemmelsen giver ikke en ekstra decemberfrist, fordi arbejdsgiveren selv har forsømt at indberette. *Om stk. 1, nr. 2; stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 c.* **[6]** Nr. 3 kræver, at den relevante indberetningspligt er overholdt, men at arbejdsgiveren alligevel ikke har modtaget redegørelsen for året. Her giver stk. 2 en frist til 31. december i rapporteringsåret. Gem derfor både dokumentation for indberetning og for den manglende levering; forskellen mellem nr. 2 og nr. 3 har direkte betydning for fristen. *Om stk. 1, nr. 3; stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 c.* **[7]** Nr. 4 vedrører en modtaget redegørelse, som ikke afspejler arbejdsgiverens kategorier af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Kategorierne skal selv være lovlige og ikke-vilkårlige; arbejdsgiveren kan ikke vælge en bekvem alternativ gruppe alene for at skjule en forskel. Omvendt kan forskellige DISCO-koder ikke i sig selv begrunde, at ligeværdigt arbejde holdes adskilt. *Om stk. 1, nr. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 1 a, stk. 10; § 1, stk. 3; § 5 b, stk. 3.* **[8]** Egenudarbejdelsen kan begrænses til den manglende eller utilstrækkelige del. Hvis de samlede virksomhedstal er anvendelige, men kategoritallene er forkerte, taler ordlyden og bemærkningerne for at supplere på kategoriniveau frem for nødvendigvis at producere alle tal på ny. Den samlede levering skal dog stadig gøre det muligt at identificere datagrundlag, periode og de relevante opdelinger uden modstrid mellem delene. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2.* **[9]** § 5 b, stk. 3, kræver desuden egen redegørelse for lønmodtagere, som ikke aflønnes efter arbejdet tid, og henviser til § 5 d. Den henvisning skal med i vurderingen, selv om lønformen ikke står som et særskilt femte nummer i § 5 d, stk. 1. Ellers ville den udtrykkelige pligt for denne gruppe forsvinde mellem bestemmelserne. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b, stk. 3.* ### Fortolkningsspørgsmål **[10]** Det vigtigste tekstproblem står i stk. 2: lovteksten giver 31. december-fristen til nr. 3, men nævner ikke nr. 4. Specialbemærkningerne på PDF-side 43 siger derimod, at både nr. 3 og 4 omfattes. Bemærkningen viser den tilsigtede model, men kan ikke gengives som en entydig operativ frist. For en kategorisupplering må rådgivningen derfor synliggøre forskellen og forholdet til den almindelige pligt efter § 5 a og dens § 5 c-frister. *Om stk. 1, nr. 4; stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 a, stk. 4; § 5 c.* **[11]** De samme specialbemærkninger henviser ved omtalen af 50–99-gruppen til § 5 b, stk. 6. Den operative særordning står i stk. 5; stk. 6 er det frivillige valg af egen redegørelse. Fortolkningen må bygge på den rigtige bestemmelsesfunktion og samtidig bevare, at forarbejdet har en forkert nummerhenvisning. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b, stk. 5; § 5 b, stk. 6.* **[12]** Metodefriheden ved egenudarbejdelse gør det muligt at anvende virksomhedens egne egnede kategorier og beregninger. Den fritager ikke for at forklare, hvordan løndele, personer, timer og perioder er behandlet. En redegørelse skal fortsat indeholde de oplysninger, som henvisningen til § 5 b kræver, og kunne danne grundlag for et begrundet svar på spørgsmål. Ministeriets udsagn om metodefrihed er derfor en frihed inden for indholdskravene. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.2; § 5 b, stk. 2; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 2.* ### Praksis **[13]** Brunnhofer understreger, at placering i samme overenskomstmæssige jobkategori ikke alene beviser samme arbejde eller arbejde af samme værdi; de faktiske opgaver, uddannelseskrav og arbejdsvilkår er relevante. Det støtter kravet om at undersøge kategoriernes indhold. Dommen afgør derimod hverken DISCO-systemets generelle egnethed eller fristen for en § 5 d-supplering. *Om stk. 1, nr. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Brunnhofer; § 1 a, stk. 10.* ### Samspil **[14]** En egen redegørelse skal efter § 5 e afleveres til instituttet senest en måned efter færdiggørelsen. De relevante kategoridata skal kvalitetssikres efter høring af repræsentanterne. Adgangs- og databeskyttelsesreglerne følger med; egenudarbejdelse er ikke en vej uden om § 2 a, stk. 3. Ubegrundede forskelle kan efter § 5 f føre til afhjælpning eller fælles lønvurdering under de dér angivne betingelser. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 5 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 2 a, stk. 3; § 5 f.* **[15]** § 5 d er omfattet af det betingede kollektive forbehold i § 1, stk. 5, samt af bøde- og bevisbyrdereglerne i §§ 6 b og 6. Artikel 11’s tekniske bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte og deres repræsentanter er en statslig støttepligt. Den giver ikke en ubetinget ret til at udsætte egenudarbejdelsen, til en bestemt privat rådgiver eller til at få alle konsulentudgifter betalt. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; art. 11.* ### Praktisk betydning **[16]** Identificér først, hvilket nummer der udløser egenudarbejdelsen, og hvilken del af rapporten der mangler. Beskriv derefter datagrundlag, kategoriændringer og beregningsmetode i en fælles ledsagende forklaring. Hold særskilt styr på færdiggørelsesdato og aflevering; datoen på en ny version må ikke skjule, at en tidligere rapport allerede har udløst en frist. Ved nr. 4 bør den uløste lovtekst/bemærkningsforskel om fristen fremgå af rådgivningen. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 e, stk. 1.* ### Kilder **[17]** Det centrale grundlag er § 5 d i den operative L68-tekst på PDF-side 3, specialbemærkningerne på side 42–43 og ministeriets svar om DISCO i høringsnotatets afsnit 2.8. Sammenholdet med §§ 5 a–5 c er nødvendigt, fordi § 5 d både bruger deres indhold og på to forskellige måder henviser til deres tidsplan. *Om hele § 5 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 a; § 5 b; § 5 c; art. 9.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[18]** Aftaleteksten har hverken § 5 d’s fire situationer eller fristen den 31. december. L 68’s bemærkninger (s. 17) siger om nr. 1–3: »Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2«. Om nr. 4 skriver de: »Parterne er desuden enige om, at en arbejdsgiver ligeledes vil være forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, litra g« – når den modtagne redegørelse ikke afspejler kategorierne. Det udsagn står ikke i aftalen, som slet ikke nævner DISCO. I aftalen udarbejder arbejdsgiveren altid selv kategoriredegørelsen (se § 5 a). Nr. 4 hviler derfor alene på lovteksten og bemærkningerne, og fristen for nr. 4 alene på bemærkningerne (afsnit 10). *Om stk. 1, nr. 4; stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* **[19]** For det offentlige område siger forståelsespapirerne, at arbejdsgiveren vil udarbejde redegørelserne »på baggrund af det eksisterende datagrundlag«. Gælder loven for en offentlig arbejdsgiver, fordi ingen overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5), skal arbejdsgiveren selv udarbejde redegørelsen i de situationer, stk. 1, nr. 1–4, nævner, fx når arbejdsgiveren trods indberetning ikke modtager en redegørelse (nr. 3), eller når den modtagne ikke afspejler kategorierne (nr. 4). *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 9; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 9; de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 8; § 1, stk. 5.* --- # § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 e. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 5 e findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 e.** Arbejdsgiveren udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, at arbejdsgiver har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d, stk. 1. > Note til teksten: Egen lønredegørelse kobles til § 5 b, stk. 5, mens egenudarbejdelsesvalget står i stk. 6. *Stk. 2.* Inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede. *Stk. 3.* Hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles de til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 e, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsgiveren skal efter forslaget aflevere virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest en måned efter faktisk modtagelse fra Danmarks Statistik eller en organisation, eller efter færdiggørelsen af en egen redegørelse. Kategoridata skal før afleveringen kvalitetssikres efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne. Kategoriredegørelser fra de fire foregående kalenderår skal desuden udleveres efter anmodning, hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af dem. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 7, stk. 3.* ### Direktiv og ændring **[2]** § 5 e forbinder virksomhedernes rapportering med instituttets overvågning. Artikel 9, stk. 6, regulerer ledelsens bekræftelse og repræsentanternes adgang til metoden; stk. 7 og 9 regulerer videregivelse og historik. Artikel 29 angår overvågningsorganets videre behandling. Arbejdsgiverens aflevering, instituttets offentliggørelse og medlemsstatens indberetning til Kommissionen er tre forskellige handlinger. *Om hele § 5 e. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9, stk. 6; art. 9, stk. 7; art. 9, stk. 9; art. 29.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Stk. 1 beregner måneden fra den faktiske modtagelse eller færdiggørelse, ikke fra en fælles årlig kalenderdato. Høringsnotatets ministerielle eksempler på 1. oktober og 31. januar forudsætter henholdsvis septemberlevering og en egen rapport ved årets slutning. En tidligere modtagelse eller færdiggørelse udløser en tidligere frist; en egen rapport er heller ikke altid en decemberrapport. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; høringsnotatet, pkt. 2.13; § 5 c; § 5 d, stk. 2.* **[4]** Den eksterne redegørelse henvises til gennem § 5 c. For egenudarbejdelse opregner stk. 1 § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, og § 5 d, stk. 1. Valget af egen redegørelse står imidlertid i § 5 b, stk. 6, mens stk. 5 vedrører 50–99-ordningen. Den brede indledning om virksomhedens lønredegørelse og bestemmelsens formål taler for aflevering også ved et eget valg, men henvisningen er ikke korrekt som præcis identifikation af denne adgang og bør afklares. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 5; § 5 b, stk. 6; § 5 d, stk. 1.* **[5]** Stk. 2 gælder udtrykkeligt redegørelser efter § 5 a, stk. 1, og § 5 b, stk. 2, litra g. Arbejdsgiveren skal efter høring af repræsentanterne sikre, at grundoplysningerne er korrekte, og metoderne egnede. Det er arbejdsgiverens ansvar; høring er ikke efter ordlyden et krav om enighed eller en godkendelsesret for repræsentanterne. Høringen må dog ligge før afleveringen, så den kan indgå i kvalitetssikringen. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2, litra g.* **[6]** Artikel 9, stk. 6, kræver, at arbejdsgiverens ledelse bekræfter oplysningernes nøjagtighed efter høring, og at repræsentanterne har adgang til de anvendte metoder. De danske bemærkninger omtaler metodeindsigt, men lovteksten i stk. 2 har den snævrere kategorihenvisning og siger ikke udtrykkeligt, at metoderne skal udleveres. Hold derfor ledelsesbekræftelse, arbejdsgiverens kvalitetssikring og metodeadgang adskilt, når den konkrete ordning indrettes. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; specielle bemærkninger til § 5 e; art. 9, stk. 6.* **[7]** Stk. 3 er en anmodningsret for lønmodtagere, deres repræsentanter og instituttet. Den angår kategoriredegørelser efter de to nævnte bestemmelser fra de fire foregående kalenderår, som arbejdsgiveren allerede har. Ordlyden pålægger ikke at fremstille fire års manglende rapporter for en virksomhed, der rapporterer hvert tredje år. Den afgør heller ikke i sig selv, hvor længe relevante data ellers skal opbevares, eller om materialet må slettes. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; art. 9, stk. 9; § 5 c.* ### Fortolkningsspørgsmål **[8]** Der er forskel på, hvilke § 5 e-led de øvrige bestemmelser henviser til. Det kollektive forbehold i § 1, stk. 5, og bødebestemmelsen i § 6 b omfatter stk. 2 og 3, men ikke stk. 1. Bevisbyrdebestemmelsen i § 6, stk. 3, henviser derimod til hele § 5 e. Man bør derfor ikke bruge én fælles sanktions- eller overenskomstliste for alle tre stykker. Udeladelsen fra bødelisten er heller ikke det samme som, at afleveringspligten er uden retlig betydning. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* **[9]** Hvis en ekstern rapport suppleres med egne kategorier, skal afleveringen vise, hvilke data der kommer fra hvilken del og hvilket år de vedrører. Stk. 1 knytter tidsfrister til både modtagelse og færdiggørelse. Det giver ikke sikkert grundlag for at lade en senere suppleringsproces udsætte afleveringen af alle allerede modtagne oplysninger. Den konkrete løsning må både respektere månedsfristen og sikre en forståelig, korrekt samlet redegørelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 b, stk. 2.* ### Praksis **[10]** Det anvendte praksisgrundlag indeholder ingen afgørelse om netop den nye danske månedsfrist, henvisningen til § 5 b, stk. 5, eller rækkevidden af stk. 2. Disse spørgsmål behandles derfor ud fra ordlyden, direktivet og ministeriets forklaringer. Domme om ligeløn og bevis er ikke en særskilt godkendelse af afleveringsordningen. *Om hele § 5 e. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 9.* ### Samspil **[11]** Instituttet modtager oplysningerne som overvågningsorgan efter § 7, stk. 3. Efter stk. 4 offentliggøres oplysningerne i § 5 b, stk. 2, litra a–f, senest en måned efter modtagelsen. Kategoridata efter litra g er ikke med i den offentlige opregning. Aflevering til instituttet skal derfor hverken beskrives som offentliggørelse af alle løndata eller som en arbejdsgiverpligt til at lægge hele rapporten på egen hjemmeside. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 7, stk. 3; § 7, stk. 4; § 5 b, stk. 2.* **[12]** Personoplysninger skal fortsat behandles efter de relevante databeskyttelsesregler. § 2 a, stk. 3, begrænser videregivelsen, når en anden lønmodtagers løn bliver identificerbar, og sikrer samtidig instituttets adgang til oplysninger efter de opregnede rapportbestemmelser. Instituttets adgang uden disse begrænsninger er ikke en generel undtagelse fra databeskyttelse eller formålsbegrænsning. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; art. 12.* **[13]** Den faktiske aflevering til instituttet får efter § 5 f, stk. 2, betydning for seksmånedersbetingelsen for en fælles lønvurdering. Derfor er dokumentation for afsendelse og modtagelse ikke blot administration. Bemærkningerne til § 5 f bruger et andet startpunkt, modtagelse eller udarbejdelse af rapporten; den forskel er forklaret ved § 5 f og må ikke skjules i en samlet kalender. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 f, stk. 2.* ### Praktisk betydning **[14]** Fastlæg, hvem der modtager eksterne rapporter, hvem der foretager kvalitetssikring, og hvem der afleverer til instituttet. Registrér de faktiske datoer og gem den version, som blev afleveret, sammen med høringen og metodeforklaringen. Hold historik fra de foregående år søgbar, så en lovlig anmodning kan besvares uden at blande forskellige versioner eller kategorier. Dette er en praktisk måde at understøtte pligterne på, ikke en foreskrevet formular. *Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 e.* ### Kilder **[15]** Lovteksten står i L68 på PDF-side 3–4 og specialbemærkningerne på PDF-side 43–44. Ministeriets svar om instituttet på høringsnotatets side 26 indeholder kalenderillustrationerne. Det præcise EU-sammenhold er artikel 9, stk. 6–9, og artikel 29; forskellene i henvisninger og modtagere skal læses i disse konkrete led. *Om hele § 5 e. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; høringsnotatet, pkt. 2.13; art. 9; art. 29.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[16]** Parternes forslag til § 5e, stk. 1, havde en dato i kantet parentes, som ikke var endelig: »Arbejdsgiver udleverer lønredegørelsen udarbejdet i henhold til § 5c, stk. 1, og § 5d, stk. 1 til overvågningsorganet jf. art. 29 [den. 1 maj.]« og »Datoen den 1. maj skal afklares med Danmarks Statistik.« Månedsfristen i stk. 1 er L 68’s, selv om bemærkningerne (s. 17) siger, at den foreslås »på baggrund af parternes implementeringsaftale«. Parterne skrev: »§ 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.« og »Arbejdsgiveren kan selv offentliggøre oplysningerne.« (afsnit 11). *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5.* **[17]** Stk. 2 bygger på forslagets § 5d, stk. 3: arbejdsgiveren sikrer »efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.« L 68 kræver, at oplysningerne er korrekte og metoderne »egnede«. Hverken forslaget eller lovteksten nævner ledelsens bekræftelse eller repræsentanternes adgang til metoderne (afsnit 6). Parterne forudsatte desuden en høring ved Danmarks Statistik om litra a–f: »Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.« *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* **[18]** Stk. 3 svarer til forslagets § 5d, stk. 5: »Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.« Det støtter afsnit 7: pligten angår redegørelser, arbejdsgiveren allerede har. Forslagets § 5e, stk. 2, om oplysningerne i litra a–f fra de fire foregående år til ligebehandlingsorganet er ikke videreført. Parternes bødeforslag omfattede hele artikel 9; at § 6 b ikke nævner stk. 1 (afsnit 8), er L 68’s valg. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1.* --- # § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 f. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5f.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 5 f findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 f.** En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. *Stk. 2.* Hvis en arbejdsgiver ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau, jf. stk. 1, senest 6 måneder efter datoen for udleveringen af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering. > Note til teksten: Henvisningen »jf. stk. 1« peger på et led med en anmodningsbetingelse. *Stk. 3.* Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende: - a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. - b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere. - c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. - d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab. - e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden til arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. - f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. - g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer. - h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger. *Stk. 4.* En arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen. *Stk. 5.* Arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Arbejdsgiveren stiller efter anmodning den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 f, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** § 5 f har to trin. Efter en anmodning om præcisering af en lønredegørelse skal en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere rette ubegrundede kønslønforskelle inden rimelig tid og i tæt samarbejde med repræsentanterne. Viser redegørelsen en ubegrundet gennemsnitsforskel på mindst 5 procent i en kategori, som ikke er afhjulpet inden seks måneder fra aflevering til instituttet, skal der udarbejdes en fælles lønvurdering. Derefter skal dens foranstaltninger gennemføres inden rimelig tid. Dette er L68’s foreslåede ordning. *Om stk. 1, 2 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1.* **[2]** Femprocentgrænsen og seksmånedersbetingelsen udløser den særlige fælles lønvurdering; de er ikke en tilladelse til ulige løn under grænsen eller til at vente seks måneder med enhver afhjælpning. Den materielle ligelønspligt i § 1 gælder allerede uden disse tærskler, og stk. 1 har sit eget krav om at reagere inden for rimelig tid. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1; art. 10, stk. 1; art. 9, stk. 10.* ### Direktiv og ændring **[3]** Stk. 1 knytter sig til artikel 9, stk. 10; den fælles vurdering til artikel 10. Artikel 10, stk. 1, opstiller tre kumulative betingelser: mindst 5 procent gennemsnitlig forskel i en kategori, manglende objektiv kønsneutral begrundelse og manglende afhjælpning inden seks måneder fra indgivelsen af redegørelsen. Betragtning 43 beskriver formålet og samarbejdet, men dens anderledes forbindelsesord må ikke bruges til at gøre de tre operative betingelser alternative. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2; almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; art. 9, stk. 10; art. 10, stk. 1; betragtning 43.* **[4]** Den hidtidige ligelønslov giver mulighed for efter aftale med lønmodtagerne at erstatte kønsopdelt statistik med en redegørelse og en plan, som kan løbe over et til tre år. Den nye fælles lønvurdering er derimod en pligt ved bestemte konstaterede forhold. Den gamle aftaleordning, en almindelig lønforhandling og den nye vurdering er derfor ikke automatisk indbyrdes udskiftelige. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.1; almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; art. 10.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1 kræver mindst 100 lønmodtagere og en anmodning om yderligere præciseringer eller oplysninger til redegørelsen. Det afgørende næste spørgsmål er, om forskellen kan begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier. Hvis den kan, skal begrundelsen kunne forklares og underbygges; hvis den ikke kan, skal situationen rettes i tæt samarbejde med repræsentanterne. Der er ingen 5-procentgrænse i dette stykke. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 a, stk. 3; § 5 b, stk. 4.* **[6]** Den rimelige frist i stk. 1 er konkret. Specialbemærkningerne omtaler to måneder som udgangspunkt og forudsætter hensyn til situationen. Det er hverken en fast lovbestemt tomånedersfrist for enhver ændring eller en ubetinget ret til at vente så længe. Svarfristen på en dataanmodning og fristen for faktisk afhjælpning bør behandles som to forskellige opgaver. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 a, stk. 3; § 5 b, stk. 4; art. 9, stk. 10.* **[7]** Stk. 2 bruger forskellen i det gennemsnitlige lønniveau i en given kategori. Præcis 5 procent er nok; der kræves ikke mere end 5 procent. Et gab for virksomheden som helhed er ikke dette kategorigab. En korrekt definition af kategorierne efter § 1 a, stk. 10, er derfor afgørende allerede før tærsklen beregnes. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; høringsnotatet, pkt. 2.9; § 1 a, stk. 5; § 1 a, stk. 10; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2, litra g.* **[8]** Både manglende objektiv begrundelse og manglende rettidig afhjælpning skal være til stede. En dokumenteret, saglig og kønsneutral forklaring kan derfor have betydning for, om den særlige vurderingspligt udløses; en blot påstået forklaring er ikke det samme som en begrundelse. Om kriterierne også materielt overholder ligelønsprincippet, må vurderes efter § 1 og de relevante diskriminationsregler. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 1; § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 2.* **[9]** Den operative seksmånedersperiode regnes fra datoen for udleveringen af lønredegørelsen til instituttet. De almindelige og specielle bemærkninger bruger derimod modtagelse eller udarbejdelse som startpunkt. Det kan flytte tidspunktet, fordi § 5 e giver indtil en måned til afleveringen. Ved anvendelse af forslaget skal lovtekstens startpunkt stå tydeligt, og bemærkningernes afvigelse må ikke skjules ved at kalde alle hændelser for rapportdatoen. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1; art. 10, stk. 1.* **[10]** Stk. 3, litra a–c, kræver kønsfordelingen i hver kategori, de gennemsnitlige lønniveauer og supplerende eller variable elementer for hvert køn samt eventuelle kønsforskelle i kategorien. Opgaven går dermed videre end at gentage ét procenttal. Oplysningerne skal gøre det muligt at forstå både kategoriens sammensætning og, hvor lønforskellen opstår. *Om stk. 3, litra a–c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 2.* **[11]** Litra d kræver en forklaring af forskellene på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier, som arbejdsgiveren og repræsentanterne fastsætter i fællesskab. Det er et udtrykkeligt fælles led i vurderingen og ikke blot det samme som den forudgående høring efter § 5 e, stk. 2. En redegørelse for arbejdsgiverens ensidige eksisterende lønpolitik opfylder derfor ikke uden videre hele dette led. *Om stk. 3, litra d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 2; art. 10, stk. 2.* **[12]** Litra e kræver oplysninger om andelen af kvinder og mænd, som har fået en lønstigning efter tilbagevenden fra orlov efter barselsloven eller omsorgsorlov efter loven om særlige familiemæssige årsager. Direktivet knytter den tilsvarende oplysning til, at en lønforbedring fandt sted i den relevante kategori under orloven. Den betingelse står ikke udtrykkeligt i den danske litra e. Den danske tekst må derfor ikke gengives med en indsat betingelse, som kun findes i direktivet. *Om stk. 3, litra e. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 2.* **[13]** Litra f kræver foranstaltninger, der afhjælper lønforskelle uden objektiv, kønsneutral begrundelse. Litra g kræver en analyse af eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og klassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer. Et systemeftersyn er dermed en udtrykkelig del af den danske indholdsliste; en beregning af efterbetaling alene besvarer ikke nødvendigvis dette led. *Om stk. 3, litra f og g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 4; § 1, stk. 3.* **[14]** Litra h kræver evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger. Hvis der ikke har været en tidligere vurdering, kan dette oplyses; bestemmelsen kræver ikke en opdigtet historik. Har der været foranstaltninger, må evalueringen forholde sig til deres virkning, ikke blot til om de formelt blev besluttet. Den danske litra g svarer til et led i artikel 10, stk. 4, mens litra h svarer til direktivets stk. 2, litra g; bogstaverne er altså ikke parallelle. *Om stk. 3, litra g og h. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 2; art. 10, stk. 4.* **[15]** Stk. 4 kræver gennemførelse af vurderingens foranstaltninger inden for rimelig tid og i tæt samarbejde med repræsentanterne. Specialbemærkningerne forudsætter en konkret tidsplan ud fra foranstaltningernes karakter. Arbejdsgiveren eller repræsentanterne kan hver især anmode instituttet om deltagelse i gennemførelsesprocessen. Adgangen til bistand gør ikke instituttet til en automatisk erstatning for repræsentanterne eller til godkendelsesmyndighed for hele lønmodellen. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; høringsnotatet, pkt. 2.9; art. 10, stk. 4; § 7.* **[16]** Stk. 5 kræver, at den fælles vurdering stilles til rådighed for lønmodtagerne og repræsentanterne. Til instituttet skal den efter den danske ordlyd gives efter anmodning. Det er en anden afleveringsregel end § 5 e’s automatiske levering af den almindelige lønredegørelse. Vurderingen skal ikke efter § 7, stk. 4, offentliggøres i sin helhed sammen med de seks virksomhedstal. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1; § 7, stk. 4; § 2 a, stk. 3.* ### Fortolkningsspørgsmål **[17]** Henvisningen jf. stk. 1 i stk. 2 skaber et reelt spørgsmål om anmodningsbetingelsen. Stk. 1 kræver en forudgående anmodning, mens artikel 10, stk. 1, udløser fælles vurdering ved sine tre betingelser uden en sådan anmodning. Den danske henvisning kan ikke uden videre læses som en ny fjerde EU-betingelse. Afklaringen skal ske med ordlyd, formål og direktiv; den kan ikke løses ved at slette henvisningen i den viste lovtekst. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 1.* **[18]** Vurderingens omfang er et andet spørgsmål end dens udløsning. Specialbemærkningerne og ministeriets svar siger, at vurderingen kun vedrører den eller de kategorier, der opfylder betingelserne. Stk. 3, litra a–c, og artikel 10, stk. 2, anvender derimod hver kategori. Ministeriets indsnævring bør derfor ikke gives som en sikker generel regel om at udelade alle øvrige kategorier fra vurderingen. *Om stk. 2; stk. 3, litra a–c. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; høringsnotatet, pkt. 2.9; art. 10, stk. 2.* **[19]** Artikel 10, stk. 3, kræver meddelelse til overvågningsorganet og særskilt aflevering efter anmodning til ligebehandlingsorganet. Instituttet får begge roller i § 7, men § 5 f, stk. 5, nævner alene aflevering efter anmodning. Dobbeltrollen gør ikke i sig selv de to EU-adgangsveje identiske. Hvordan den obligatoriske meddelelse til overvågningen sikres, er derfor et konkret gennemførelsesspørgsmål. *Om stk. 5. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 3; art. 29, stk. 3; § 7, stk. 2; § 7, stk. 3.* **[20]** Hvis virksomheden mangler repræsentanter, beskriver betragtning 43, at arbejdstagerne bør udpege sådanne med henblik på den fælles vurdering. Ministeriets generelle svar i høringsnotatets afsnit 2.1 siger samtidig, at direktivet ikke kræver valg af en repræsentant; svaret om § 5 f forklarer især instituttets bistand ved gennemførelsen. Der er derfor ikke her en fuldstændig dansk procedure for den særlige situation. Arbejdsgiveren bør ikke behandle fraværet af en repræsentant som en stiltiende fritagelse fra vurderingen. *Om stk. 2; stk. 3, litra d; stk. 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.1; høringsnotatet, pkt. 2.9; betragtning 43; art. 10.* ### Praksis **[21]** Rummler viser, at et jobklassifikationssystem må vurderes samlet for kønsbias og i forhold til arbejdets faktiske krav. Dommen tillader ikke, at et kriterium fastlægges ud fra kun det ene køns gennemsnitlige forudsætninger, og den kræver en vurdering af systemets samlede virkning. Det er relevant for systemanalysen i litra g. Dommen fortolker derimod ikke den nye femprocentgrænse, seksmånedersperioden eller den danske anmodningshenvisning. *Om stk. 3, litra g. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Rummler; § 1, stk. 3.* ### Samspil **[22]** Fælles lønvurdering bygger på redegørelsen efter §§ 5 a–5 d og afleveringen efter § 5 e, men ophæver ikke individuelle lønkrav, informationsretten efter § 1 e eller ligelønspligten. En igangværende vurdering er heller ikke i sig selv en afgørelse om skyld eller en begrundelse for at afslå alle individuelle spørgsmål. Fortrolige personoplysninger håndteres efter § 2 a, stk. 3, og artikel 12. *Om stk. 1, 2 og 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 e; § 1 e; § 2 a, stk. 3; art. 12.* **[23]** § 5 f er omfattet af § 1, stk. 5’s betingede overenskomstforbehold. En kollektiv ordning skal give tilsvarende rettigheder og pligter; det er ikke nok, at der almindeligvis forhandles løn. Bødesporet står i § 6 b og bevisbyrdesporet i § 6, stk. 3–4. Godtgørelse efter § 2, stk. 2, bygger på krænkelse ved lønmæssig forskelsbehandling, hvor manglende overholdelse af § 5 f kan indgå i udmålingen. *Om hele § 5 f. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; § 2, stk. 2.* ### Praktisk betydning **[24]** Arbejdsgiverens arbejdsgang bør skelne mellem at beregne et gab, undersøge dets begrundelse, afhjælpe det og gennemføre en fælles vurdering. Gem dato for anmodning, rapportaflevering, begrundelse og faktisk afhjælpning. Hvis vurdering udløses, skal planen dække alle lovens indholdsled, deltagere, ansvar og opfølgning. Et bestemt skema er ikke foreskrevet; dokumentationen skal gøre det muligt at se, hvad der faktisk er gjort. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1.* **[25]** Som illustration: En forskel på 4 procent kan kræve afhjælpning efter stk. 1 og være i strid med § 1, selv om den ikke udløser stk. 2’s femprocentbetingelse. En forskel på præcis 5 procent udløser heller ikke vurderingen alene, hvis den er objektivt og kønsneutralt begrundet eller rettet rettidigt. Eksemplerne viser bestemmelsens tærskler; de afgør ikke, om en konkret lønbegrundelse er lovlig. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; art. 10, stk. 1.* ### Kilder **[26]** Læs den operative § 5 f i L68 (PDF-side 4) sammen med specialbemærkningerne på side 44–46 og ministeriets svar i høringsnotatets afsnit 2.9. Artikel 10 og betragtning 43 er de centrale EU-kilder. De konkrete forskelle om anmodning, friststart, kategorier, orlovsled og aflevering fremgår af disse tekster og skal vurderes hver for sig. *Om hele § 5 f. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; høringsnotatet, pkt. 2.9; art. 10; betragtning 43.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[27]** § 5 f bygger på parternes forslag til en ny § 5g. Kravet i stk. 1 om en forudgående anmodning stammer fra forslaget: »En arbejdsgiver med over 99 ansatte, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse«. Parterne knyttede stk. 1 til artikel 9, stk. 10, og artikel 10, stk. 1, litra b, og stk. 2 til litra a og c, og skrev: »Alle tre betingelser skal være opfyldt før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.« Anmodningen nævnes ikke særskilt blandt de tre betingelser. Det taler for læsningen i afsnit 17, at henvisningen »jf. stk. 1« ikke uden videre er en fjerde betingelse. Da parterne knyttede stk. 1, som indeholder anmodningen, til artikel 10, stk. 1, litra b, afgør aftalen dog ikke spørgsmålet. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4.* **[28]** Om fristen i stk. 1 skrev parterne både, at hvis forskellen ikke kan begrundes, »har arbejdsgiver en frist på 2 måneder til at rette op på en sådan ubegrundet lønforskel«, og at »Rimelig frist fortolkes som udgangspunkt som to måneder.« Afsnit 6 – to måneder som udgangspunkt – svarer til den sidste formulering. Seksmånedersfristen i stk. 2 regner forslaget fra »datoen for indgivelsen af lønredegørelsen« (direktivets ord), lovteksten fra udleveringen og bemærkningerne fra modtagelsen eller udarbejdelsen (afsnit 9). Der er altså tre forskellige startpunkter. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4.* **[29]** Litra e følger forslagets formulering: »som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om fravær af familiemæssige årsager.« Direktivets betingelse om, at forbedringen fandt sted i kategorien under orloven, stod kun i aftalens kolonne med direktivteksten (afsnit 12). Om metoden skrev parterne: »Der er metodefrihed i forhold til udarbejdelsen af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a) - g) indgår. Litra h) er alene relevant hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.« *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4.* **[30]** Forslagets stk. 6 lød: »Den fælles lønvurdering stilles efter anmodning til rådighed for ligebehandlingsorganet og meddeles til overvågningsorganet.« Parterne understregede: »Det er et krav at den fælles lønvurdering meddeles til det organ, der oprettes i medfør af artikel 29, jf. artikel 10, stk. 3, som gennemføres med § 5g, stk. 6.« L 68 har udeladt meddelelsen; stk. 5 nævner kun udlevering efter anmodning. L 68’s bemærkninger gengiver direktivets krav om at sende vurderingen til overvågningsorganet (pkt. 3.4.2, s. 18), men den foreslåede ordning (pkt. 3.4.3, s. 18–19), der indledes med »Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale lagt til grund«, nævner kun udlevering efter anmodning. Det, afsnit 19 kalder et gennemførelsesspørgsmål, er altså også en afvigelse fra parternes forslag. *Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; § 7, stk. 3.* **[31]** Om de offentlige parters ansvar for afhjælpning siger forståelsespapirerne: »Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.« L 68’s bemærkninger til stk. 4 (s. 45) kalder papirerne et »fælles tillæg til implementeringsaftalen« og gengiver dem med betingelsen »hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster«. Den betingelse står ikke i papirerne, og de nævner ikke den fælles lønvurdering. Papirerne ændrer ikke kravet i stk. 4 om at gennemføre foranstaltningerne inden for en rimelig frist; de beskriver parternes fælles ansvar for at tage initiativ, når der i overenskomsterne konstateres kønsbaserede lønuligheder. *Om stk. 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 10; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 10.* **[32]** Om repræsentanterne skrev parterne: »Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.« og »Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.« Det sidste står ikke i L 68. For det offentlige område vil parterne drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. Indtil da gælder stk. 2–4 med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden (afsnit 20). En senere aftale kan kun træde i stedet, hvis den er en kollektiv overenskomst med tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5). *Om stk. 2 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11.* --- # § 5 g – Ret til den registrerede DISCO-kode Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 g. Indsat ved L68 § 1, nr. 13 med samme ordlyd som gældende § 5 b. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/5g.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: Reglen står med samme ordlyd i den gældende lovs § 5 b (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 13, ophæver § 5 b og indsætter reglen som § 5 g. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2). ## Lovtekst **§ 5 g.** En lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 g, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** En lønmodtager, som arbejdsgiveren har registreret under en DISCO-kode eller tilsvarende kode ved indberetning af lønoplysninger, kan kræve koden oplyst af arbejdsgiveren. Retten vedrører den kode, der faktisk er registreret for medarbejderen. Den giver et konkret holdepunkt for at undersøge indplaceringen i lønstatistikken. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 g; § 5 g.* **[2]** Bestemmelsen viderefører den gældende § 5 b på en ny adresse. Ministeriet angiver udtrykkeligt, at der ikke er tilsigtet nogen materiel ændring. En rådgiver, der bruger ældre materiale om § 5 b, skal derfor skelne den tidligere individuelle koderet fra den nye § 5 b om lønredegørelser. *Om § 5 g. Grundlag: forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 g; § 5 g; § 5 b.* ### Direktiv og ændring **[3]** Koderetten er en allerede bestående dansk ordning, som bevares sammen med de nye gennemsigtighedsregler. Den er ikke ordret foreskrevet i direktivets artikel 7. Artikel 7 giver en anden og bredere ret til eget lønniveau og kønsopdelte gennemsnit efter arbejdets indhold og værdi; disse oplysninger kan ikke erstattes af blot at give en DISCO-kode. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 g; art. 7; § 1 e; § 5 g.* **[4]** I bemærkningerne forbindes retten med medarbejderens mulighed for at forstå, hvilken medarbejdergruppe arbejdsgiveren bruger ved lønindberetningen. Koden er derfor nyttig som indgang til kontrol af data og statistik. Den afgør ikke i sig selv, om lønnen er lovlig, eller om to funktioner er af samme værdi efter ligelønsreglerne. *Om § 5 g. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 g; § 1, stk. 3; art. 4; § 5 g.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Den faktiske registrering er betingelsen. Medarbejderen skal være registreret af arbejdsgiveren under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger. Ordlyden pålægger ikke i sig selv en arbejdsgiver, der ikke foretager en sådan registrering, at opfinde eller tildele en kode alene for at kunne svare efter § 5 g. Andre indberetningspligter vurderes efter deres eget grundlag. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 g.* **[6]** Arbejdsgiveren er den, medarbejderen kan rette kravet imod. Bestemmelsen gør ikke retten afhængig af, at arbejdsgiveren har modtaget en lønredegørelse, eller af at virksomheden har 50 eller 100 ansatte. Disse tærskler hører til andre pligter. En tilsvarende kode omfattes udtrykkeligt, så retten ikke alene afhænger af, om arbejdsgiverens indberetningssystem bruger betegnelsen DISCO. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 5 g; § 5 a; § 5 b.* **[7]** Det, der skal oplyses, er registreringskoden. En forklaring på kodens betegnelse og den relevante indberetningsperiode kan gøre svaret brugbart, især ved ændrede opgaver eller omkodning. Dette er en praktisk anbefaling; lovteksten opstiller ikke en særskilt omfattende begrundelsespligt eller en bestemt svarblanket. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 g.* ### Fortolkningsspørgsmål **[8]** § 5 g indeholder ingen talfæstet svarfrist og intet udtrykkeligt skriftlighedskrav. De to måneder i § 1 e kan derfor ikke gengives som en fast § 5 g-frist. Af hensyn til rettens funktion bør en simpel anmodning om en allerede registreret kode behandles hurtigt. En samtidig anmodning om lønniveauer skal håndteres særskilt efter § 1 e. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 g; § 1 e, stk. 3.* **[9]** Hvis koden ser forkert ud, giver oplysningen grundlag for at få registreringen undersøgt. § 5 g fastlægger imidlertid ikke selv en fuldstændig procedure for omkodning og afgør ikke en uenighed om arbejdets reelle værdi. Man må derfor adskille spørgsmålet om korrekt statistisk registrering fra et eventuelt materielt krav på lige løn. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 g; § 1, stk. 3; § 1 e.* **[10]** Specialbemærkningerne på side 46 har en fejl i årstallet ved den historiske L 155-henvisning og en uafsluttet sætning om eventuelle fejl. Den manglende afslutning kan ikke bruges som selvstændigt grundlag for en ny rettelsesprocedure. Den operative koderet og ministeriets udtrykkelige udsagn om materiel videreførelse står derimod klart og skal anvendes hver for sig fra disse redaktionelle fejl. *Om § 5 g. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 g; § 5 g.* ### Praksis **[11]** Der er ikke i det anvendte bestemmelsesgrundlag en afgørelse om den konkrete udleveringsret til DISCO-koden. Praksis om arbejdets værdi kan hjælpe ved et efterfølgende ligelønsspørgsmål, men giver ikke en særskilt svarfrist eller formregel for § 5 g. Kommentaren til § 1 behandler denne materielle vurdering. *Om § 5 g. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 g; § 1.* ### Samspil **[12]** Sammenhold koden med oplysningerne efter § 1 e og med kategoridefinitionen i § 1 a, stk. 10. En statistisk arbejdsfunktion og en kategori med samme arbejde eller arbejde af samme værdi kan ikke uden videre sættes lig hinanden. Reglerne om egne redegørelser i § 5 d tager netop højde for situationer, hvor det leverede materiale ikke afspejler arbejdsgiverens relevante kategorier. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 e; § 1 a, stk. 10; § 5 d; art. 4; art. 9.* **[13]** § 5 g er ikke nævnt i den nye særlige bevisbyrdeopregning i § 6, stk. 3, eller bødeopregningen i § 6 b. Den tidligere henvisning til koderetten i § 3, stk. 1, andet punktum, erstattes desuden af en liste over redegørelses- og vurderingsregler, hvor § 5 g ikke står. Det konkrete beskyttelses- og håndhævelsesspørgsmål må derfor vurderes med lovens øvrige regler, herunder den bredere første sætning i § 3, frem for ved at flytte de gamle numre mekanisk. *Om § 5 g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 3, stk. 1; § 6, stk. 3; § 6 b, stk. 1; § 4 a; § 5.* ### Praktisk betydning **[14]** Virksomheden bør kunne finde den faktisk indberettede kode i lønsystemet og oplyse både kode og en kort betegnelse. Hvis registreringen har ændret sig, kan oplysning om periode forebygge misforståelser. Kontroller den faktiske registrering i stedet for at svare med en kode, som alene ligner medarbejderens titel. *Om § 5 g. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 g.* **[15]** For medarbejderens rådgiver er koden et udgangspunkt: sammenhold den med de faktiske opgaver, de anvendte lønkriterier og kategorien i et eventuelt § 1 e-svar. En kodeafvigelse er et undersøgelsesspor, ikke i sig selv bevis for kønsdiskrimination eller for en bestemt lønret. *Om § 5 g. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 1 e; § 1, stk. 3; § 5 g.* ### Kilder **[16]** Den operative § 5 g og specialbemærkningerne til L68 § 1, nr. 13, på side 46 er hovedkilderne til videreførelsen. Direktivets artikel 4 og 7 anvendes som sammenhæng til jobværdi og lønoplysninger, ikke som påstået ordret hjemmel for en dansk DISCO-koderet. De dokumenterede redaktionelle fejl i historikafsnittet er gengivet uændret i kildeuddraget. *Om § 5 g. Grundlag: forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 g; § 5 g; art. 4; art. 7.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[17]** Implementeringsaftalen og de øvrige dokumenter i oversendelsen nævner ikke § 5 g og ikke DISCO-koder. Reglen er den gældende § 5 b, som L 68 flytter. Aftalen omtaler i stedet »kategori af arbejdstagere« (se § 5 b). *Om § 5 g. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.* --- # § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6. Ændret ved L68 § 1, nr. 14. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 6 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 14, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 6.** En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene. *Stk. 2.* Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. *Stk. 3.* Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted. *Stk. 4.* Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 ## Ændringer ved L68 ### § 6, stk. 3 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 3. Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted. ### § 6, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Lønmodtageren kan få et ligelønskrav prøvet ved domstolene. Efter den almindelige bevisregel skal den krænkede først påvise omstændigheder, som giver grund til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgiveren skal derefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 1; § 6, stk. 2.* **[2]** L68 tilføjer en særlig bevisvirkning af manglende løngennemsigtighed: Brud på de opregnede pligter skal i sig selv opfylde den første bevismæssige tærskel. Arbejdsgiveren kan undgå netop denne virkning, hvis bruddet bevises at være både åbenbart uforsætligt og af mindre betydning. Brud på en oplysningspligt er ikke dermed automatisk bevis for selve løndiskriminationen. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 14, indsætter stk. 3 og 4, mens stk. 1 og 2 videreføres. Artikel 18, stk. 1, indeholder den almindelige delte bevisbyrde, og stk. 2 knytter en særlig bevisbyrde til manglende overholdelse af direktivets gennemsigtighedsforpligtelser. Forslagets nye regler retter sig mod den ulige adgang til oplysninger, som kan gøre løndiskrimination vanskelig at bevise. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; art. 18; betragtning 52.* **[4]** Direktivet tillader gunstigere bevisregler. Det kræver samtidig, at reglerne holdes adskilt fra straffesager, hvor artikel 18, stk. 5, som udgangspunkt undtager dem. Den civile bevisbyrde i § 6 kan derfor ikke anvendes som en formodning for strafskyld efter § 6 b. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 18; § 6 b.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1 giver lønmodtageren adgang til at søge ligelønskravet fastslået. Sagen må identificere den pligt, som hævdes overtrådt, og den ønskede retsfølge, eksempelvis lønforskellen efter § 2. Bestemmelsen skal læses sammen med den særlige fagretlige regel i § 4 og den almindelige adgangsregel i § 4 a. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2; § 4; § 4 a.* **[6]** Stk. 2 begynder med et krav til den person, der anser sig krænket efter § 1: Der skal påvises faktiske omstændigheder, ikke blot fremsættes en mistanke. Løndata, arbejdets indhold og værdi, konkrete beslutninger og den måde lønkriterier bruges på, kan indgå i den samlede vurdering. Omstændighederne skal give anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 1; § 1 a, stk. 2; art. 19.* **[7]** Når tærsklen er nået, skal modparten bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Det kræver en forklaring og dokumentation, der angår den påviste forskel og det konkrete sammenligningsgrundlag. En generel henvisning til marked, forhandling eller en samlet lønpolitik besvarer ikke nødvendigvis, hvorfor netop denne forskel er kønsneutral. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, praksis og egen vurdering. Kilder: Enderby; § 1.* **[8]** Stk. 3 omfatter manglende gennemførelse af pligterne i §§ 1 c–1 e, §§ 5 a og 5 b samt §§ 5 d–5 f. Før bevisvirkningen bruges, skal det fastlægges, at en konkret pligt gjaldt for arbejdsgiveren, at den var aktuel, og at den ikke blev opfyldt. Virksomhedsstørrelse, frist, anmodning og andre betingelser i den underliggende bestemmelse kan derfor være afgørende. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 e; § 5 f.* **[9]** Når stk. 3 anvendes, anses faktiske omstændigheder efter stk. 2 for påvist. Medarbejderen behøver således ikke først løfte den almindelige formodningsbyrde ved eksempelvis statistisk dokumentation. Arbejdsgiveren kan stadig føre bevis for, at forskelsbehandling ikke fandt sted; bestemmelsen springer ikke den materielle vurdering over. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3.* **[10]** Stk. 4 kræver, at arbejdsgiveren beviser to forhold: Den manglende overholdelse skal være åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. Almindelig god tro er derfor ikke i sig selv nok. Den konkrete fejl, dens omfang, årsag og virkning må belyses. Ordlyden fastsætter ikke en generel bagatelgrænse i dage, kroner eller antal medarbejdere. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; høringsnotatet, pkt. 2.10; § 6, stk. 4.* **[11]** Undtagelsen ophæver alene anvendelsen af stk. 3. Selv når arbejdsgiveren opfylder stk. 4, kan lønmodtageren stadig påvise en formodning efter stk. 2 med andre oplysninger. Det er en vigtig forskel fra at undtage sagen fra reglerne om delt bevisbyrde overhovedet. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Fortolkningsspørgsmål **[12]** De almindelige bemærkninger beskriver undtagelsen bredere som et tilfælde, hvor den delte bevisbyrde ikke finder anvendelse. Den operative ordlyd og de specielle bemærkninger knytter den derimod til stk. 3. Ved en tvist bør den præcise sondring fastholdes: En mindre, åbenbart uforsætlig oplysningsfejl fjerner ikke andre beviser for diskrimination. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 2; § 6, stk. 4.* **[13]** Data fra Danmarks Statistik eller en ekstern leverandør fritager ikke automatisk arbejdsgiveren for egne pligter. Ministeriets svar fremhæver, at lønredegørelsen skal bygge på de relevante kategorier af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. En kode eller et branchegennemsnit er derfor ikke uden videre tilstrækkeligt til at afkræfte en konkret formodning. Fejl hos en leverandør må vurderes både i forhold til selve pligten og de to betingelser i stk. 4. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.10; § 1 a, stk. 10; § 5 a; § 5 e.* **[14]** Der gælder ikke en generel femprocentsgrænse for, hvornår der kan opstå en formodning om forskelsbehandling. Fem procent er et særskilt led i betingelserne for fælles lønvurdering. Også mindre lønforskelle eller en konkret forskelsbehandlende lønbeslutning kan indgå i en sag efter § 6. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 5 f; art. 18.* **[15]** En senere rettelse af manglende oplysninger kan forbedre bevisgrundlaget og få betydning for sagen. Ordlyden opstiller dog ikke en generel regel om, at rettelsen med tilbagevirkende kraft ophæver bevisvirkningen af et allerede indtrådt pligtbrud. Tidspunktet, den relevante frist og fejlen skal derfor beskrives konkret. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Praksis **[16]** Danfoss, sag 109/88, behandlede et uigennemskueligt lønsystem, hvor et relativt stort antal ansatte viste lavere gennemsnitsløn for kvinder. Under disse forudsætninger skulle arbejdsgiveren forklare den kønsneutrale anvendelse af lønkriterierne. Dommen giver ikke en bestemt statistisk procentgrænse. Den nye stk. 3 har et selvstændigt udgangspunkt i pligtbrud og forudsætter ikke, at medarbejderen først reproducerer Danfoss-sagens statistik. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Danfoss.* **[17]** Enderby, C-127/92, vedrørte en markant lønforskel mellem overvejende kvindelige og overvejende mandlige faggrupper under de angivne forudsætninger om arbejdets værdi og statistikkens betydning. Særskilte kollektive forhandlinger var ikke i sig selv en objektiv forklaring. I en dansk sag skal sammenligningsgrundlaget og de relevante omstændigheder tilsvarende undersøges, før dommens bevismæssige betydning kan bruges. *Om stk. 2. Grundlag: praksis. Kilder: Enderby.* **[18]** Meister, C-415/10, fastslog på det daværende direktivgrundlag, at en afvist ansøger ikke alene efter de omhandlede bevisregler havde en ret til at få oplyst, om en anden var blevet ansat. Et totalt afslag på oplysninger kunne dog indgå sammen med andre forhold i formodningsvurderingen. Dommen ophæver ikke senere, udtrykkelige oplysningsrettigheder som dem, L68 foreslår. *Om stk. 2. Grundlag: praksis. Kilder: Meister; § 1 c; § 1 e.* **[19]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[20]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[21]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[22]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[23]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[24]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[25]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[26]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[27]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[28]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[29]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[30]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[31]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[32]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[33]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[34]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[35]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[36]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[37]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[38]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[39]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[40]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[41]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[42]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[43]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[44]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[45]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[46]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[47]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[48]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[49]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[50]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[51]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[52]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[53]** Højesteret stadfæstede afvisningen af generelle påstande om pligt til kønsopdelt lønstatistik. Direktivet fra 1975 omtalte ikke sådanne statistikker, og en eventuel pligt kunne ikke påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Der kunne derfor ikke under en retssag skabes et fyldestgørende grundlag for at tage stilling til de generelt udformede påstande. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[54]** Det anvendelige procespunkt er behovet for at formulere en konkret retstvist og et prøveligt krav. Dommen fastslår ikke, at ligelønsrettigheder generelt mangler domstolsbeskyttelse. Den samtidige sag mod Beskæftigelsesministeriet har sin egen katalogpost med tilsvarende afvisningsresultat. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[55]** Direktiv 2023/970 og det foreslåede danske regelsæt indeholder nu udtrykkelige informations- og statistikpligter. Den ældre dom kan derfor ikke bruges som en materiel undtagelse fra disse regler eller som automatisk afvisningsgrund for nye konkrete krav. Dommen er fra før direktiv 2023/970 og dets udtrykkelige pligter. Den kan ikke bruges som hjemmel til at afvise de senere lovbestemte informations- og statistikrettigheder. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[56]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[57]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[58]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[59]** Landsretten lod arbejdsgiveren bære bevisbyrden på grund af lønsystemets skøn og de kønsopdelte lønoplysninger. Arbejdsgiveren løftede den: den oprindelige indplacering byggede på en kvalifikationsvurdering, og den senere forhøjelse var begrundet i dokumenteret omsætningsfremgang. Samme kriterium var tidligere anvendt til fordel for den kvindelige medarbejder. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[60]** Bevisbyrdens overgang er dermed ikke det samme som, at diskrimination allerede er endeligt fastslået. Arbejdsgiverens forklaring må prøves konkret og kan efter omstændighederne støttes af, at kriteriet faktisk har været anvendt på tværs af køn. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[61]** Afgørelsen skal ikke læses som en generel adgang til at definere jobbets værdi ved individuelle resultater eller til at begrunde enhver startløn med kandidatens lønkrav. Det historiske lønforløb og den konkrete dokumentation var afgørende; de nye gennemsigtighedspligter var ikke til prøvelse. Historisk konkret vurdering af de faktiske arbejdsresultater og lønforløb. Dommen er ikke en generel tilladelse til at begrunde enhver lønforskel med et lønkrav eller omsætning; nye struktur- og kriteriepligter er ikke prøvet. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[62]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[63]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[64]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* ### Samspil **[65]** Artikel 19 præciserer, at en relevant sammenligning ikke nødvendigvis kræver samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan henføres til en fælles kilde, som fastsætter de relevante lønelementer. Sammenligningen er heller ikke begrænset til samtidig ansættelse, og anden dokumentation kan bruges, når en faktisk sammenligningsperson mangler. Artikel 20 vedrører rettens adgang til at kræve relevant dokumentation, også med beskyttelse af fortrolige oplysninger. Disse led understøtter bevisførelsen, men giver ikke en ubegrænset adgang til alle personaledata. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 19; art. 20; betragtning 28; betragtning 29.* **[66]** § 3, stk. 2, har sin egen bevisregel om repressiv afskedigelse. § 2 vedrører retsfølgerne, når løndiskrimination er fastslået, og § 6 b vedrører straf for opregnede pligtbrud. De tre spørgsmål må ikke sammenblandes med den bevismæssige virkning efter § 6. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 2; § 2; § 6 b.* ### Praktisk betydning **[67]** Arbejdsgiveren bør kunne fremlægge de faktiske lønkriterier, deres anvendelse, relevante sammenligningsgrupper og dokumentation for oplysnings- og redegørelsespligternes opfyldelse. Ved en fejl bør tidspunkt, årsag, omfang og rettelse dokumenteres. Det er nødvendigt både for at belyse lønforskellen og for en eventuel påberåbelse af stk. 4. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* **[68]** Lønmodtagerens rådgiver bør formulere, om formodningen bygger på konkrete lønforskelle, beslutninger og statistik efter stk. 2 eller på et bestemt pligtbrud efter stk. 3. Angiv den relevante pligt, anmodning og frist. Det gør det klart, hvad arbejdsgiveren skal bevise, og hvilke dokumenter der er nødvendige. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3.* ### Kilder **[69]** De centrale danske kilder er § 6, L68s almindelige bemærkninger pkt. 3.5.3.1 og specielle bemærkninger til nr. 14 samt ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.10. Artikel 18–20 og de konkrete afgørelser belyser bevisbyrde, sammenligningsgrundlag og adgang til dokumentation. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; høringsnotatet, pkt. 2.10; art. 18; art. 19; art. 20.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[70]** Stk. 3 og 4 bygger på parternes forslag under artikel 18, stk. 2: »Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10« og »Stk. 4. Stk. 3. gælder ikke, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af løngennemsigtighedsforpligtelserne oplistet i stk. 3 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.« L 68 henviser til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b og 5 d–5 f i stedet for artiklerne. Forslaget undtager kun fra stk. 3. L 68’s almindelige bemærkninger (s. 21) omtaler undtagelsen som en undtagelse fra »reglen om delt bevisbyrde«; i sammenhængen angår den manglende efterlevelse af gennemsigtighedspligterne. Lovteksten i stk. 4 følger forslaget og undtager kun fra stk. 3. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2.* **[71]** Om artikel 18, stk. 1, vurderede parterne: »Delt bevisbyrde er gennemført i ligelønslovens § 6, stk. 2.« og om artikel 18, stk. 3–5: »Bestemmelserne har en karakter, der ikke kræver implementering«. Om bevismateriale (artikel 20) skrev de, at edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men at det for Ligebehandlingsnævnet »kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 indeholder ikke den ændring (se § 4 a). Om sammenligning skrev parterne, at artikel 19 er »en kodificering af retspraksis fra EU-Domstolen«. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 18, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 3–5; implementeringsaftalen om art. 20, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 19, stk. 1.* --- # § 6 a – Den nationale redegørelse Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6 a. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/6a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 6 a er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 6 a.** Beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren udarbejder hvert tredje år en redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren skal hvert tredje år udarbejde en redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder. Bestemmelsen pålægger ministrene en national opgave. Virksomhedens egne lønredegørelser skal udarbejdes efter §§ 5 a–5 e; de følger andre betingelser og frister. *Om § 6 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 a; § 5 c.* ### Direktiv og ændring **[2]** L68 viderefører § 6 a uden ændring. Den nationale treårsredegørelse står derfor ved siden af det nye instituts opgaver. Artikel 29, stk. 4, har en særskilt ordning, hvor medlemsstaten sender data til Kommissionen senest 7. juni 2028 og derefter hvert andet år. Artikel 35 kræver en underretning om gennemførelsen og virkningerne senest 7. juni 2031. Treårsredegørelsen kan belyse arbejdet, men dens eksistens dokumenterer ikke, at disse særskilte EU-opgaver er opfyldt. *Om § 6 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6 a; art. 29, stk. 4; art. 35, stk. 1.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Bestemmelsen består af ét unummereret afsnit. Den angiver ansvarlige ministre, emnet og en tilbagevendende treårsrytme, men hverken en bestemt måned, et obligatorisk skema eller en selvstændig indberetningspligt for virksomheder. Der kan derfor ikke udledes en ny virksomhedsdato ved at kombinere § 6 a med fristerne i § 5 c. *Om § 6 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 a; § 5 c.* ### Fortolkningsspørgsmål **[4]** Ved brug af redegørelser som rådgivningsgrundlag bør man undersøge referenceår, data og metode. En national lønforskel kan give anledning til en nærmere undersøgelse af en virksomhed, men afgør ikke alene, om konkrete ansatte udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, eller om en konkret lønforskel skyldes køn. Det er en praktisk samordning med §§ 1 og 6. *Om § 6 a. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1; § 6.* ### Praksis **[5]** Det tilknyttede artikelgrundlag indeholder ingen afgørelse, der fastlægger § 6 a’s redegørelsesrytme eller det nye instituts rapporteringsopgaver. Praksis om løndiskrimination bruges ved de materielle regler og bevisreglerne. Den ændrer ikke denne bestemmelses adressat til en privat arbejdsgiver. *Om § 6 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6 a; § 6.* ### Samspil **[6]** § 7 giver instituttet opgaver med undersøgelser, analyse, rapporter og sagsdata. Disse opgaver kan levere viden til den nationale indsats, men § 7 overfører ikke efter sin ordlyd ministeransvaret i § 6 a. EU’s årlige statistik efter artikel 31, den toårige dataindsendelse efter artikel 29 og evalueringen efter artikel 35 skal desuden holdes adskilt. *Om § 6 a. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 7; art. 29; art. 31; art. 35.* ### Praktisk betydning **[7]** For rådgivere er redegørelsen især et overblik over den nationale indsats og mulige problemområder. Registrér dens dato og datagrundlag, og gå til den konkrete lovbestemmelse, før oplysningerne bruges til at udlede en virksomheds pligt. Virksomhedens eget overblik bør vise dens rapporteringsfrist efter § 5 c særskilt. *Om § 6 a. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 c; § 6 a.* ### Kilder **[8]** Hovedkilden er den videreførte § 6 a i LBK nr. 156 af 22. februar 2019. Direktivets artikler 29, 31 og 35 forklarer de særskilte europæiske data- og evalueringsopgaver. L68’s nye § 7 belyser den forventede danske organstruktur. *Om § 6 a. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 a; § 7; art. 29; art. 31; art. 35.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[9]** Artikel 31 om statistik gennemføres ikke ved § 6 a (afsnit 6). Parterne anså den for en opgave for staten: »Bestemmelsen retter sig til medlemsstaterne og kræver efter sin karakter ikke implementering.« Notatet om instituttet nævner ikke statistik til Kommissionen, men at instituttet skal »udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives«. Årsberetningen er ikke den redegørelse, ministrene skal udarbejde efter § 6 a. *Om § 6 a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 31; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 28.* --- # § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6 b. Ændret ved L68 § 1, nr. 15. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/6b.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 6 b gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 15, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 6 b.** Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. *Stk. 2.* Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 ## Ændringer ved L68 ### § 6 b, stk. 1 (ændret tekst) Gældende tekst: § 6 b. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5 a, stk. 1, 2 eller 5. Forventet tekst: § 6 b. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6 b, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Virksomheden kan pådrage sig bødeansvar for brud på de udtrykkeligt opregnede oplysnings-, redegørelses- og vurderingspligter. En bøde er straf; den udbetales ikke som godtgørelse til medarbejderen. Den skal derfor holdes adskilt fra efterbetaling efter § 2 og godtgørelse efter §§ 2 og 3. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 b, stk. 1; § 2; § 3.* **[2]** Bestemmelsen indeholder ikke en generel bødehjemmel for enhver overtrædelse af ligelønsloven. Rådgiveren skal finde både den strafbelagte henvisning og den konkrete pligt, som den omfatter, før strafsporet vurderes. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6 b, stk. 1.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 15, erstatter den hidtidige henvisning til dele af § 5 a med en længere liste. Stk. 2 om juridiske personers ansvar videreføres. Selv om bemærkningerne siger, at forslaget ikke har til hensigt at ændre bestemmelsens materielle indhold, skal det faktiske sanktionsområde læses efter den nye liste og de nye pligters betingelser. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 15.* **[4]** Artikel 23 kræver effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, herunder bøder, og særlige sanktioner ved gentagne overtrædelser. Betragtning 55 omtaler mulige beregningsgrundlag. Disse EU-krav er ikke i sig selv en dansk bødetakst eller en automatisk regel om en procentdel af omsætningen. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 23; betragtning 55; betragtning 56.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1 opregner § 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, samt § 5 f. Listen skal læses præcist: Der står eksempelvis ikke § 1 c, § 1 e, stk. 1 og 3, eller § 5 c. Manglende medtagelse betyder ikke, at disse regler er uden andre retsfølger, men bøde kan ikke alene støttes på § 6 b ved et brud uden for dens ordlyd. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1 d; § 1 e; § 5 a; § 5 b; § 5 c; § 5 d; § 5 e; § 5 f.* **[6]** De underliggende pligter har egne personkredse, virksomhedstærskler, frister og udløsende betingelser. De skal være opfyldt, før der foreligger et pligtbrud. Henvisningen til § 5 f betyder eksempelvis ikke, at enhver lønforskel kræver en fælles lønvurdering; bestemmelsens samlede betingelser skal først prøves. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 a; § 5 d; § 5 f.* **[7]** Forbeholdet om højere straf efter anden lovgivning betyder, at strafsporet også kan kræve vurdering af et andet straffebud. § 6 b angiver ikke selv et konkret bødebeløb eller en automatisk skærpelsesskala. Den strafferetlige vurdering må omfatte den relevante hjemmel, ansvarsbetingelserne og forholdets konkrete omstændigheder. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 b, stk. 1.* **[8]** Stk. 2 giver mulighed for ansvar for selskaber og andre juridiske personer efter straffelovens kapitel 5. Det kræver anvendelse af disse regler; ledelsens personlige strafansvar følger ikke automatisk af, at virksomheden har begået en fejl. Hvem der kan pålægges ansvar, skal holdes adskilt fra, hvilken pligt der er tilsidesat. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6 b, stk. 2.* ### Fortolkningsspørgsmål **[9]** Bemærkningernes forklarende samlebetegnelse for lønredegørelser omtaler §§ 5 a–5 d, mens det operative straffebud udtrykkeligt nævner §§ 5 a, 5 b og 5 d. Et strafansvar kan ikke udvides til en udeladt bestemmelse alene ved at bruge den bredere forklaring. Henvisningerne og de strafbelagte handlinger skal udpeges præcist. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 15; § 5 c; § 6 b, stk. 1.* **[10]** En manglende årlig orientering efter § 1 e, stk. 2, er netop med i bødelisten. Den er derimod ikke med i den nye godtgørelsesregel i § 3, stk. 5. Ministeriet fremhæver denne fordeling. Omvendt kan en lønhistorikforespørgsel efter § 1 c udløse et spørgsmål om godtgørelse uden dermed at være opregnet i § 6 b. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; § 1 c; § 1 e, stk. 2; § 3, stk. 5.* **[11]** Den særlige civile bevisvirkning af manglende oplysninger efter § 6, stk. 3, kan ikke bruges til at formode strafskyld. Artikel 18 undtager som udgangspunkt straffesager fra direktivets bevisbyrderegler. En bødesag skal derfor bedømmes efter de relevante strafferetlige regler, selv om samme hændelse også indgår i en civil lønsag. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 3; art. 18.* ### Praksis **[12]** Arjona Camacho, C-407/14, skelner mellem kompensation for den krænkedes skade og erstatning med karakter af straf. Dommen belyser, hvorfor et krav om afskrækkende virkning ikke gør en civil godtgørelse til det samme som en bøde. Den fastlægger hverken bødestørrelsen eller ansvarsbetingelserne efter den danske § 6 b. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Arjona Camacho.* ### Samspil **[13]** § 2 kan give betaling og godtgørelse for en lønmæssig krænkelse, § 3, stk. 5, særskilt godtgørelse for bestemte formelle brud, og § 6 en bevismæssig virkning. Disse følger kan have selvstændigt grundlag. Ministeriets svar om Ligebehandlingsnævnets begrænsede kompetence ved rene formelle krav må ikke læses som en adgang for nævnet til at pålægge bøder. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 3.5; § 2; § 3, stk. 5; § 6.* **[14]** På overenskomstområder skal den selektive ordning i § 1, stk. 5, og det konkrete aftalegrundlag undersøges. Artikel 33 tillader under sine betingelser økonomiske sanktioner i et kollektivt system, som svarer til bøder. En fagretlig bod og en lovbestemt bøde er dog forskellige retsfølger; den ene kan ikke blot antages at erstatte den anden i enhver virksomhed. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 5; art. 33.* **[15]** Artikel 24 om offentlige kontrakter og betragtning 56 om gentagelsestilfælde beskriver andre mulige konsekvenser. § 6 b indeholder ikke selv en automatisk udelukkelse fra offentlige udbud. Et sådant spørgsmål må vurderes efter det relevante udbudsretlige grundlag. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 24; betragtning 56.* ### Praktisk betydning **[16]** Virksomheden bør have en ansvarlig for hver opregnet pligt og kunne dokumentere, hvornår den er opfyldt. En praktisk oversigt bør skelne mellem årlig orientering, adgang til lønkriterier, udarbejdelse og udlevering af redegørelser og fælles lønvurdering. Brug de præcise frister i pligtbestemmelserne, ikke en samlet antagelse om én årlig frist. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 1 e, stk. 2; § 5 a; § 5 d; § 5 e; § 5 f.* **[17]** Ved et muligt brud bør virksomheden rette forholdet og sikre dokumentation for forløbet. En rettelse kan have betydning for den konkrete vurdering, men § 6 b lover ikke strafbortfald, blot fordi en overskredet pligt senere opfyldes. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6 b, stk. 1.* ### Kilder **[18]** Den operative opregning i § 6 b og L68s specielle bemærkninger til nr. 15 er hovedkilderne. Bemærkningerne til nr. 12 forklarer afgrænsningen over for individuel godtgørelse. Artikel 18, 23 og 33 belyser henholdsvis bevis, sanktioner og kollektiv gennemførelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 15; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 12; art. 18; art. 23; art. 33.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[19]** Parternes lovtekstforslag til § 6 b lød: »straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.« Bemærkningen under artikel 23 har også artikel 6 med (se § 1 d). L 68 følger bemærkningen for § 1 d, men nævner ikke § 5 e, stk. 1, om udlevering til instituttet, selv om parterne henførte den tilsvarende bestemmelse til artikel 9: »§ 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.« Til de bestemmelser, afsnit 5 nævner som ikke strafbelagt, hører også § 5 e, stk. 1. Parternes bemærkning beskriver bøden for tilfælde, »hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn«; § 6 b har ikke den afgrænsning; det havde parternes lovtekstforslag heller ikke. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; § 5 e, stk. 1.* **[20]** For artikel 23, stk. 2, henviste parterne til § 6 b: »Dette følger af allerede af ligelønslovens § 6b.« For stk. 3 og 4 har aftalen »Ingen« under Implementering og ingen bemærkning, og stk. 5 har hverken lovtekst eller bemærkning. Gentagne overtrædelser er altså ikke behandlet i aftalen. Om udbud henviste parterne til udbudsloven: »Der henvises til udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1.« *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 2; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 3; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 4; implementeringsaftalen om art. 24, stk. 1.* --- # § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6 c. Ny ved L68 § 1, nr. 16. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/6c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 6 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 16. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 6 c.** Forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, der rejses inden forældelsesfristens udløb, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter tidspunktet som nævnt i 1. pkt. *Stk. 2.* Afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske én gang. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Et ligelønskrav skal rejses i tide. Den foreslåede § 6 c giver lønmodtageren en særlig mulighed for midlertidigt at afbryde forældelsen ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med kravet, før det allerede er forældet. Ordlyden angiver seks måneders midlertidig afbrydelse og tidligst forældelse ét år efter det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren blev gjort bekendt med kravet. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 c, stk. 1.* **[2]** Lovbemærkningerne forklarer imidlertid også fristen som mindst ét år efter de seks måneders udløb. Det er en reel forskel. Rådgiveren bør derfor ikke bruge en automatisk beregning på seks et halvt år fra lønkravets opståen som sikker regel, men sikre rettidig afbrydelse efter den tidligst forsvarlige frist, indtil modstriden er afklaret. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; § 6 c, stk. 1.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 16, tilføjer § 6 c til ligelønsloven. Forslaget supplerer forældelsesloven og skal efter ministeriets vurdering gennemføre artikel 21, stk. 2. Formålet er at give plads til dialog om et lønkrav uden straks at være nødt til at tage retslige skridt alene for at afværge forældelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; art. 21.* **[4]** Artikel 21 kræver blandt andet, at en frist på direktivets område er mindst tre år og ikke begynder, før den krænkede ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at der er sket en overtrædelse. Medlemsstaterne kan beslutte, at fristen ikke begynder, mens ansættelsen består eller overtrædelsen fortsætter. Det sidste er en valgmulighed, ikke en generel regel om, at danske lønkrav først forældes efter fratræden. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 21; betragtning 53.* **[5]** Artikel 21, stk. 2, kræver suspension eller, afhængigt af national ret, afbrydelse, så snart sagsøgeren gør arbejdsgiveren bekendt med et krav eller anlægger sag ved en domstol. Omtalen af formidling gennem repræsentanter eller organer giver ikke i sig selv fristvirkning til enhver isoleret henvendelse til dem. Direktivets ordvalg og minimumskrav afgør ikke alene, hvordan de to forskellige danske fristforklaringer skal forenes. Artikel 21, stk. 3, undtager regler om ophør af krav. Man bør derfor ikke uden særskilt vurdering sætte enhver national klage- eller procesfrist lig med en forældelsesfrist efter artiklen. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 21.* ### Betingelser, stk. for stk. **[6]** Stk. 1 gælder påståede krav om manglende overholdelse af pligten til lige løn, herunder lige lønvilkår. Det er ikke en almindelig standsning af frister for enhver konflikt i ansættelsen. Et krav alene om en anden retsfølge, eksempelvis godtgørelse for et isoleret oplysningsbrud, bør derfor ikke uden nærmere hjemmelsvurdering behandles som omfattet. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2; § 3, stk. 5.* **[7]** Kravet skal rejses, inden forældelsesfristen er udløbet, med henvisning til forældelseslovens § 4, stk. 1. § 6 c genopliver således ikke allerede forældede krav. Ministeriet beskriver den almindelige femårsfrist for fordringer, som støttes på en aftale om arbejde i et ansættelsesforhold. Fristens begyndelse skal fortsat vurderes for de enkelte lønforfald; en samlet henvendelse flytter ikke i sig selv alle forfald til samme dato. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.* **[8]** Det udløsende tidspunkt er, at arbejdsgiveren er gjort bekendt med kravet. Ministeriet oplyser i høringsnotatet, at der ikke gælder formkrav. Af bevismæssige grunde bør henvendelsen alligevel beskrive den påståede lønforskel, perioden og de berørte lønelementer skriftligt, og det bør kunne dokumenteres, hvornår den er kommet frem. En ren anmodning om oplysninger er ikke nødvendigvis samtidig et rejst betalingskrav. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.12; § 1 e.* **[9]** Ordlyden knytter de seks måneder til samme tidspunkt som det tidligste étårspunkt. Der er tale om en midlertidig ordning, ikke uden videre om en ny fuld femårsfrist. Hvis arbejdsgiveren ikke imødekommer kravet, må lønmodtageren sikre det videre forløb efter forældelseslovens regler om afbrydelse og foreløbig afbrydelse. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.* **[10]** Stk. 2 begrænser den særlige midlertidige afbrydelse til én gang. Gentagne rykkere om samme krav kan derfor ikke bruges til løbende at starte ordningen forfra. Bestemmelsen afskærer ikke, at der efterfølgende sker afbrydelse på et andet grundlag, eksempelvis ved de retslige skridt, som forældelsesloven anerkender. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 2.* ### Fortolkningsspørgsmål **[11]** Fristmodstriden står både i de specielle bemærkninger, de almindelige bemærkninger og ministeriets svar i høringsnotatet. De gengiver først ét år fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren gøres bekendt med kravet og beskriver dernæst mindst ét år efter den seksmåneders periode. Sidstnævnte giver et senere tidspunkt. Bemærkningernes beregning til seks et halvt år kan derfor ikke blot sættes ind i lovteksten som dens eneste mulige betydning. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.2; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; § 6 c, stk. 1.* **[12]** Bemærkningerne anser et krav for imødekommet, når arbejdsgiveren både har anerkendt og betalt det. De siger samtidig, at en anerkendelse uden betaling ikke er en imødekommelse. Det skal holdes adskilt fra forældelseslovens § 15, hvorefter en skyldners erkendelse af forpligtelsen kan afbryde forældelsen. En ubetalt anerkendelse kan altså være utilstrækkelig til at afslutte tvisten, men stadig have en selvstændig forældelsesvirkning. *Om stk. 1. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.* **[13]** Ministeriets gennemgang af de almindelige regler omfatter også suspension ved manglende kendskab og den absolutte tiårsfrist for de omtalte ansættelsesfordringer. § 6 c kan derfor ikke anvendes isoleret som en fuldstændig fristberegner. Kravets art, forfald, viden, eventuel erkendelse, forhandling og retslige skridt må alle indgå i den konkrete beregning. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; art. 21.* **[14]** Begrænsningen til én gang er klar for gentagelse af samme krav. Der kan derimod opstå spørgsmål om afgrænsningen, når én henvendelse vedrører flere lønperioder, eller nye lønforfald og yderligere lønelementer kommer til senere. Ordlyden og bemærkningerne giver ikke en færdig fordelingsregel for alle sådanne forløb. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 2.* ### Praksis **[15]** Levez, C-326/96, vedrørte en arbejdsgivers vildledning om en mandlig sammenligningspersons løn, som forsinkede kravet. EU-Domstolen underkendte under de foreliggende betingelser en ufravigelig begrænsning af efterbetalingsperioden, som gjorde håndhævelsen uforholdsmæssigt vanskelig. Et andet søgsmål kunne kun have betydning, hvis det reelt gav tilsvarende effektiv beskyttelse. Dommen støtter betydningen af viden og effektiv adgang, men ophæver ikke alle nationale frister. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Levez.* **[16]** Preston, C-78/98, skelnede mellem en frist for at anlægge sag og en begrænsning af de pensionsgivende perioder, der kunne anerkendes. Den historiske seksmåneders søgsmålsfrist blev ikke behandlet på samme måde som en regel, der udelukkede ældre tjenesteperioder fra pensionsretten. Dommen kan ikke bruges som en nutidig seksmåneders standardfrist i strid med artikel 21s minimum; den viser, at fristens funktion og virkning må undersøges. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Preston; art. 21.* **[17]** De to afgørelser vedrører ældre EU-retlige grundlag og fortolker ikke L68s seksmåneders- og étårsformuleringer. De løser derfor ikke den konkrete danske modstrid. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Levez; Preston.* **[18]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[19]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[20]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* ### Samspil **[21]** Forældelseslovens almindelige regler står ved siden af § 6 c. Bemærkningerne fremhæver navnlig erkendelse efter § 15, retslige skridt efter § 16 og reglerne om foreløbig afbrydelse i §§ 20 og 21. Det afgørende er ikke alene, om der har været kontakt mellem parterne, men om betingelserne for den påberåbte afbrydelsesgrund er opfyldt. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16.* **[22]** § 4 a bevarer adgangen til prøvelse efter ansættelsens ophør, men er ikke en fristregel. § 6 regulerer beviset for diskrimination, og § 2 betalingskravet. En manglende lønredegørelse eller en verserende oplysningsanmodning bør ikke i sig selv behandles som sikker afbrydelse af et økonomisk krav. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 4 a; § 6; § 2; § 1 e.* ### Praktisk betydning **[23]** Opret en fristoversigt for hver lønperiode med forfald, tidspunktet for relevant viden, henvendelser, eventuelle erkendelser og retslige skridt. Gem meddelelsen til arbejdsgiveren og dokumentation for modtagelsen. Markér særskilt, hvis den særlige mulighed efter stk. 2 allerede er brugt. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6 c, stk. 1; § 6 c, stk. 2.* **[24]** Forligsdrøftelser bør ledsages af en konkret vurdering af fristsikringen. Ved usikkerhed om ordlydens og bemærkningernes forskellige étårspunkter bør rådgiveren vælge et rettidigt skridt, der faktisk afbryder forældelsen, frem for at regne med den længere forklaring. Der kan ikke udledes en sikker sidste søgsmålsdag af § 6 c alene. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.* ### Kilder **[25]** Læs den operative § 6 c sammen med L68s almindelige bemærkninger pkt. 3.5.1 og 3.5.3.2, de specielle bemærkninger til nr. 16 og ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.12. Disse kilder viser både ordningens formål og den konkrete fristmodstrid. Artikel 21, betragtning 53, Levez og Preston belyser EU-kravene til effektive fristregler. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1; almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.2; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; art. 21; betragtning 53.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[26]** Parterne foreslog en anden regel: »Krav efter ligelønsloven afbrydes, når fordringshaveren gør skyldneren bekendt med kravet. Derudover afbrydes forældelse af krav efter ligelønsloven efter forældelsesloven §§ 15 - 16, stk. 1-3.« Forslaget gav en almindelig afbrydelse ved meddelelse for alle krav efter loven. Det havde ingen seks måneder, intet tidspunkt ét år efter og ingen begrænsning til én afbrydelse. § 6 c’s konstruktion (afsnit 1–2 og 11) stammer ikke fra aftalen, og forslaget løser ikke modstriden i bemærkningerne. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1.* **[27]** Parterne begrundede forslaget sådan: »Der er imidlertid behov for at tydeliggøre at forældelsen af et lønkrav efter ligelønsloven afbrydes når fordringshaver gør skyldneren bekendt med kravet.« Under artikel 21, stk. 2, skrev de dog også, at »implementeringen af artikel 21 ikke kræver ændringer i dansk lovgivning«. De to udsagn trækker i hver sin retning. Parterne henviste til femårsfristen (»idet der er en 5-årig forældelse for lønkrav i dansk ret«) og til erkendelse efter forældelseslovens § 15, hvilket støtter afsnit 7 og 12. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 21, stk. 2.* **[28]** Forslaget talte om »Krav efter ligelønsloven« og i bemærkningen om »forældelsen af et lønkrav efter ligelønsloven«. § 6 c er snævrere: den angår krav om manglende overholdelse af pligten til lige løn, herunder lige lønvilkår (afsnit 6). Et krav på godtgørelse for et isoleret oplysningsbrud efter § 3, stk. 5, ville have været omfattet af forslagets ordlyd, men er det ikke uden videre af § 6 c. L 68’s almindelige bemærkninger (s. 21) henviser til »ministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at dansk ret i et vist omfang lever op til direktivets forældelsesregler«; det svarer til aftalens »i nogen grad kan konstateres normharmoni«. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1; § 3, stk. 5.* --- # § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn Lov om lige løn til mænd og kvinder § 7. Ny ved L68 § 1, nr. 17. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/7.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: Den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) har en § 7 med andet indhold. L68 § 1, nr. 17, ophæver den og indsætter bestemmelsen her. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Lovtekst **§ 7.** Med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet. *Stk. 2.* Som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at: - a) Bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. - b) Foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling. - c) Offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling. *Stk. 3.* Som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn: - a) Øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. - b) Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle. - c) Modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. §§ 5 a, 5 b og 5 d. - d) Modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f. - e) Samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole. *Stk. 4.* Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal i sin egenskab af overvågningsorgan offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest 1 måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 7, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal samle to funktioner: bistand og undersøgelser som nationalt ligebehandlingsorgan samt data, analyse og offentliggørelse som overvågningsorgan. Arbejdsgivere skal bruge de særskilte indsendelsesregler i §§ 5 e og 5 f. § 7 beskriver instituttets opgaver; den gør ikke instituttet til domstol eller til en ny udgave af Ligebehandlingsnævnet. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 1; § 5 e; § 5 f; § 4 a.* ### Direktiv og ændring **[2]** L68 § 1, nr. 17, erstatter den hidtidige § 7, der handlede om straksstadfæstelse af det oprindelige lovforslag. Den nye bestemmelse opretter et særligt ligelønsorgan. L68 §§ 2 og 3 flytter samtidig det specifikke ligebehandlingsmandat på ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder. Det er en ændring i organfordelingen, mens den individuelle ligelønsret fortsat følger af §§ 1–6. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; L68 § 2; L68 § 3; § 1; § 6.* **[3]** Artikel 28 angår ligebehandlingsorganernes kompetence, samarbejde og fornødne ressourcer. Artikel 29 angår overvågningen og kræver blandt andet et centralt organ for visse analyse- og datafunktioner. Direktivet kræver ikke efter disse artiklers ordlyd, at de to roller skal varetages af samme organ; samlingen er det danske valg i § 7. Betragtning 61 belyser koordinering, data og offentliggørelse. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 28; art. 29; betragtning 61.* ### Betingelser, stk. for stk. **[4]** Stk. 1 opretter instituttet og udpeger det til begge roller på ligelønsområdet. Ministeriet beskriver det i bemærkningerne som en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, uafhængig af hovedorganisationerne og ministeriet. Den nærmere administration, ledelse og udpegning tænkes reguleret i en samarbejdsaftale mellem ministeriet, DA og FH. Disse organisatoriske oplysninger kommer fra forarbejderne; detaljerne står ikke i stk. 1. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; § 7, stk. 1.* **[5]** Stk. 2, litra a, giver instituttet en bistandsopgave over for ofre for lønmæssig forskelsbehandling. Bemærkningerne nævner rådgivning, en umiddelbar vurdering af en mulig krænkelse og vejledning om fagretlig behandling, nævnet eller de almindelige domstole. Bistand og kompetence til at afgøre en sag er forskellige ting. Klagevejen og adgangen til at rejse et krav skal derfor afklares efter sagens karakter og de konkrete procesregler. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 2, litra a; § 4; § 4 a; § 6.* **[6]** Stk. 2, litra b og c, pålægger instituttet at foretage uafhængige undersøgelser og at offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger, også om offentlige og private aktørers dataindsamling. En undersøgelse eller henstilling kan være et væsentligt fortolknings- og faktabidrag, men den er ikke efter § 7 en bindende dom om en bestemt virksomheds lønforhold. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 2, litra b; § 7, stk. 2, litra c.* **[7]** Stk. 3, litra a, omfatter oplysning og bevidsthed om ligeløn og løngennemsigtighed, herunder intersektionel forskelsbehandling. Litra b omfatter analyse af årsagerne til lønforskelle og udvikling af redskaber. Værktøjer kan hjælpe med at undersøge en lønstruktur; arbejdsgiverens ansvar for objektive, kønsneutrale kriterier efter § 1, stk. 3, består. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 3, litra a; § 7, stk. 3, litra b; § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 14.* **[8]** Stk. 3, litra c og d, knytter modtagelsesopgaverne til lønredegørelser efter §§ 5 a, 5 b og 5 d og fælles lønvurderinger efter § 5 f. Den konkrete virksomheds udlevering, tidspunkt og eventuelle anmodningsbetingelse findes i §§ 5 e og 5 f. Litra e pålægger instituttet at samle data om antal og art af sager i Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system og de civile domstole. Der står ingen selvstændig daglig virksomhedsindberetning af alle tvister i denne opgaveliste. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 3, litra c; § 7, stk. 3, litra d; § 7, stk. 3, litra e; § 5 e; § 5 f.* **[9]** Stk. 4 kræver, at instituttet offentliggør oplysningerne i § 5 b, stk. 2, litra a–f, senest én måned efter modtagelsen fra arbejdsgiverne. Visningen skal muliggøre sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner. Kategorioplysningen i litra g indgår ikke i denne offentliggørelsesopregning. Offentlig virksomhedssammenligning er dermed ikke det samme som adgang til alle individuelle lønninger eller alle kategorioplysninger. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 4; § 5 b, stk. 2; § 2 a, stk. 3.* ### Fortolkningsspørgsmål **[10]** Artikel 29, stk. 3, litra c, kræver straks offentliggørelse samt tilgængelighed af data fra de fire foregående år, hvis de foreligger. Den danske ordlyd siger senest én måned og nævner ikke de fire år. Det er et konkret samordningsspørgsmål, om arbejdsgangene og øvrige regler sikrer EU-kravene. En måned må ikke uden videre beskrives som direktivets egen frist. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 4; art. 29, stk. 3.* **[11]** Artikel 29, stk. 4, kræver medlemsstatens dataindsendelse til Kommissionen 7. juni 2028. De første foreslåede danske lønredegørelser for virksomheder med mindst 150 ansatte skal derimod foreligge 1. september 2028. Fristerne står i forskellige regler og har forskellige adressater, men skaber et konkret spørgsmål om det datagrundlag, der er til rådighed i juni. Forslaget dokumenterer ikke i sig selv, hvordan dette vil blive løst. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 29, stk. 4; § 5 c; L68 § 4.* **[12]** Instituttets modtagelse af fælles lønvurderinger skal læses med § 5 f, stk. 5, som gør udlevering til instituttet afhængig af anmodning. Artikel 10, stk. 3, omtaler både meddelelse til overvågningsorganet og særskilt tilrådighedsstillelse efter anmodning til ligebehandlingsorganet. At instituttet har begge roller, fjerner ikke behovet for at undersøge de to forskellige EU-led. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 5 f, stk. 5; § 7, stk. 3, litra d; art. 10, stk. 3; art. 29, stk. 3.* **[13]** Ministeriets svar i høringsnotatet anfører, at instituttet vil kunne biintervenere til støtte for ofre, og at samarbejdsaftalen vil give nærmere rammer. Kommentarens kildegrundlag indeholder ikke den kommende aftales tekst. Omfanget af bistand, partsbeføjelser, finansiering og organisatorisk uafhængighed skal derfor vurderes på det konkrete nationale grundlag og de relevante standarder for ligebehandlingsorganer; ministeriets gennemførelsesudsagn afgør ikke alene disse spørgsmål. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.13; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; art. 28.* **[14]** Specialbemærkningernes liste over overvågningsopgaver bruger litra a, b, c, e og f, mens den operative § 7, stk. 3, bruger a–e. Kommentarens henvisninger følger lovtekstens litra. Fejlnummereringen i bemærkningerne ændrer ikke de fem opgavers indhold eller den operative hjemmel. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 3.* ### Praksis **[15]** Der er ikke knyttet nogen dom til de relevante direktivartikler, som fortolker dette nye instituts oprettelse eller kompetencer. Praksis om ligeløn er relevant for instituttets konkrete rådgivning og undersøgelser, men giver ikke alene en ny dansk procesbeføjelse. Fremtidige undersøgelser og henstillinger skal vises med deres egen kildeart og dato. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 28; art. 29; § 4 a.* ### Samspil **[16]** § 2 a, stk. 3, giver instituttet en særlig rolle, når lønoplysninger ellers ville identificere enkelte ansatte: instituttet eller repræsentanterne kan rådgive uden at udlevere de faktiske individuelle lønniveauer. Adgangen til oplysninger efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles efter bestemmelsens sidste punktum til rådighed for instituttet uden begrænsninger. Det må samordnes med formålet og databeskyttelsesreglerne; det er ikke en almindelig tilladelse til offentliggørelse af persondata. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; § 7, stk. 4; art. 12.* **[17]** Oprettelsen berører også §§ 1 e, 5 e og 5 f: instituttet er en kanal til lønoplysninger, modtager af redegørelser og et organ, der kan deltage i nærmere opfølgning. Ministrenes treårsredegørelse efter § 6 a består. Ligebehandlingsnævnet, de fagretlige instanser og domstolene beholder de funktioner, som følger af deres respektive regler. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 e; § 5 e; § 5 f; § 6 a; § 4 a.* ### Praktisk betydning **[18]** Virksomheden bør have en ansvarlig for udlevering til instituttet og kunne dokumentere datoerne for modtagelse, egen færdiggørelse og indsendelse. Skeln mellem de offentlige virksomhedstal, oplysninger til medarbejdere og repræsentanter og materiale til en konkret klage. Ved bistand til en medarbejder bør rådgiveren afklare kravstype, forum og frister, før instituttets vejledning bruges som procesvej. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 e; § 5 f; § 7, stk. 4; § 6 c.* ### Kilder **[19]** De centrale kilder er L68 § 1, nr. 17, almindelige bemærkninger 3.6.2–3.6.3, specialbemærkningerne og ministeriets svar i høringsnotat 2.13. Direktivets artikler 28 og 29 og betragtning 61 giver EU-rammen. L68 §§ 2 og 3 viser flytningen af det specifikke mandat. Kilderne kan læses ordret i fanerne; kommentarens samordninger er mærket som egne vurderinger. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; høringsnotatet, pkt. 2.13; art. 28; art. 29; betragtning 61; L68 § 2; L68 § 3.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[20]** Instituttet er parternes forslag. FH, DA og Akademikerne anbefalede, at der oprettes »et nyt institut, som benævnes ”Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn”«, og under artikel 28 og 29 står: »Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.« Notatet er oversendelsens bilag 3. Under artikel 3, stk. 1, litra l, kalder aftalen organet »Arbejdsmarkedets Institut for ligeløn og Ligebehandling«. At ligebehandlingsorganet og overvågningsorganet samles (afsnit 3), svarer til notatets formål: »Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970«. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (oversendelsens bilag 1), afsnit 7; implementeringsaftalen om art. 28, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 29, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra l; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 5.* **[21]** Notatet beskriver en model, som L 68 kun delvis følger. Instituttet skulle ledes af en bestyrelse: »Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet.« Vedtægterne skulle udformes af bestyrelsen, sekretariatet have 5–6 medarbejdere, og budgettet står som »xx«. L 68’s bemærkninger (s. 22) foreslår at oprette instituttet »som en uafhængig institution af de overenskomstbærende hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked og af Beskæftigelsesministeriet«, og ledelsen tænkes fastlagt i en samarbejdsaftale (afsnit 4), som ikke er i oversendelsen. Om økonomien nævner bemærkningerne (s. 23) »1,6 mio. kr. (2026-pl) årligt fra 2027 og frem til medfinansiering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)« og tilføjer: »Statens medfinansiering er et tilskud til drift, og den resterende finansiering afholder arbejdsmarkedets parter.« Notatet siger, at instituttet finansieres af »samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR«. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 13; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 27; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 30; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 32.* **[22]** Notatet rækker videre end § 7 på fire punkter. Formålsafsnittet nævner blandt direktivets opgaver »Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn« (sml. afsnit 13 om biintervention), og opgavelisten nævner »Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11« og »straks offentliggøre« oplysningerne med data »fra de fire foregående år«. § 7 nævner ikke de to første, og stk. 4 siger »senest 1 måned« uden de fire år (afsnit 10). Notatet nævner EIGE’s værktøjer; § 7, stk. 3, litra b, gør ikke. *Om stk. 2, 3 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 11; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 19; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 20; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 22.* **[23]** Om støtte til ofre (stk. 2, litra a) forudsætter notatet den danske model: »Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom.« Notatet anbefalede også, at ligebehandlingslovens § 18 justeres, så instituttet overtager Institut for Menneskerettigheders opgaver på ligelønsområdet (se L68 § 3). Den fælles lønvurdering skulle efter parternes forslag »meddeles til overvågningsorganet«; § 5 f, stk. 5, som § 7, stk. 3, litra d, henviser til, forudsætter udlevering efter anmodning (afsnit 12). *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 25; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24; implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; L68 § 3.* **[24]** Ved 1. behandling nævnte Socialdemokratiets ordfører »klare rammer for det nye institut« blandt de spørgsmål, udvalget kan se på. Instituttets nærmere rammer skal efter bemærkningerne fastlægges i en samarbejdsaftale (afsnit 4), og udvalget kan se på dem under udvalgsbehandlingen. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 18:58.* --- # § 8 – Lovens oprindelige ikrafttræden Lov om lige løn til mænd og kvinder § 8. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/8.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 8 er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 8.** Loven træder i kraft den 9. februar 1976 og har virkning for løn, der vedrører tiden efter lovens ikrafttræden. > Note til teksten: § 8s historiske 1976-dato og § 9s Færøerne-afgrænsning ændres ikke af L68 § 1. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 8, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** § 8 angiver den oprindelige ligelønslovs ikrafttræden 9. februar 1976 og dens virkning for løn, der vedrører tiden derefter. De nye regler i L68 har deres egen foreslåede ikrafttræden i ændringslovens § 4. De bliver derfor ikke med tilbagevirkende kraft gældende fra 1976, fordi § 8 står i den konsoliderede lov. *Om § 8. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 8; L68 § 4.* ### Direktiv og ændring **[2]** L68 ændrer ikke § 8. Den forventede konsoliderede lov indeholder derfor både de nye materielle regler og den gamle ikrafttrædelsessætning. Kommentarens sammenskrivning skal læses sammen med senere ændringsloves tidsbestemmelser, særligt L68 § 4. Direktivets EU-ikrafttræden efter artikel 36 og gennemførelsesfrist efter artikel 34 er yderligere to forskellige tidspunkter. *Om § 8. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 8; L68 § 4; art. 34; art. 36.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Ordlydens tidskriterium er den periode, lønnen vedrører. Det er ikke udtrykkeligt datoen for lønudbetalingen, sagsanlægget eller ansættelsesaftalen. En konkret historisk lønfordring skal samtidig vurderes efter de materielle regler, som gjaldt for den relevante periode, og efter eventuelle senere overgangsbestemmelser. *Om § 8. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 8; § 2; § 6 c.* ### Fortolkningsspørgsmål **[4]** L68’s specielle bemærkninger beskriver 1. marts 2027 som ikrafttrædelsen for ændringerne og udskiller statistikovergangen. Den tidsregel skal anvendes direkte; § 8 giver ingen hjemmel til at udskyde alle nye krav til det første rapporteringsår. Eventuel betydning af EU-retten før dansk ikrafttræden kræver en vurdering af den konkrete regel og sag. Datoerne alene afgør ikke, om et direktivkrav kan påberåbes over for en bestemt arbejdsgiver. *Om § 8. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; L68 § 4; art. 34.* ### Praksis **[5]** Der er ikke knyttet en særskilt dom om den videreførte § 8 til denne kommentar. Ved historiske krav hører praksis om løn, bevis og forældelse til de konkrete materielle bestemmelser. En doms dato er ikke i sig selv dokumentation for, hvilken lovversion der gælder for den lønperiode, som tvisten angår. *Om § 8. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 6; § 6 c.* ### Samspil **[6]** § 6 c’s forældelsesregel har et andet formål end § 8. En rettighed kan være omfattet af lovens tidsmæssige virkning og alligevel være forældet. L68 § 4, stk. 2, og § 5 c’s rapporteringsfrister skal tilsvarende læses for sig. *Om § 8. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6 c; L68 § 4; § 5 c.* ### Praktisk betydning **[7]** Fastlæg først lønperioden og kravstypen. Find dernæst den relevante lovversion og overgangsregel, og vurder forældelse særskilt. Ved planlægning af de nye gennemsigtighedspligter anvendes L68 § 4 og §§ 1 c–1 e og 5 a–5 f, ikke den gamle dato i § 8. *Om § 8. Grundlag: egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 e; § 5 c.* ### Kilder **[8]** Kilderne er den videreførte § 8 i LBK nr. 156 af 22. februar 2019 samt L68 § 4 og specialbemærkningerne hertil. Artikel 34 og 36 giver de særskilte EU-tidspunkter. *Om § 8. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; § 8; L68 § 4; art. 34; art. 36.* --- # § 9 – Geografisk anvendelse Lov om lige løn til mænd og kvinder § 9. Uændret af L68. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/9.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) I dag: § 9 er uændret af L68 og gælder i dag med samme ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). ## Lovtekst **§ 9.** Loven gælder ikke for Færøerne. > Note til teksten: § 8s historiske 1976-dato og § 9s Færøerne-afgrænsning ændres ikke af L68 § 1. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 9, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Ligelønsloven gælder efter § 9 ikke for Færøerne. Det er den udtrykkelige geografiske undtagelse i den konsoliderede hovedlov. En virksomhed med aktiviteter flere steder bør undersøge det relevante ansættelsesforholds tilknytning og det lokale retsgrundlag; bestemmelsen giver ikke en generel fritagelse for virksomhedens ansatte i Danmark. *Om § 9. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 9.* ### Direktiv og ændring **[2]** L68 viderefører § 9. Specialbemærkningerne til ændringslovens § 4 anfører, at ændringsloven ikke skal gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Grønland står således i denne ministerielle forklaring, mens § 9’s egen sætning alene nævner Færøerne. Kildernes forskellige ordlyd vises uden at skrive Grønland ind i § 9. *Om § 9. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; § 9; L68 § 4.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Bestemmelsen er ét unummereret afsnit uden en særskilt hjemmel til administrativ ikraftsættelse. Den fastlægger en territorial undtagelse; den regulerer ikke detaljer om lovvalg i grænseoverskridende ansættelser, udstationering eller arbejdets midlertidige udførelse. Sådanne spørgsmål må undersøges særskilt på det relevante grundlag. *Om § 9. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 9.* ### Fortolkningsspørgsmål **[4]** Artikel 37 udpeger medlemsstaterne som direktivets adressater. Den siger ikke alene, hvilke danske eller lokale regler der finder anvendelse på et bestemt grænseoverskridende ansættelsesforhold. Direktivets anvendelsesområde i artikel 2 og den danske territorialregel har forskellige funktioner. Der er derfor ikke grundlag for at løse alle geografiske spørgsmål ved blot at henvise til direktivets adressatbestemmelse. *Om § 9. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 37; art. 2; § 9.* ### Praksis **[5]** Denne kommentar har ingen registreret afgørelse, som fastlægger § 9’s anvendelse på en konkret grænseoverskridende situation. En sådan sag kræver sit eget faktum og kildegrundlag. Praksis om ligeløn i en EU-medlemsstat kan belyse princippet uden dermed at afgøre dansk lovvalg. *Om § 9. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 37; § 9.* ### Samspil **[6]** § 8 og L68 § 4 vedrører tid; § 9 vedrører geografi. Begge afgrænsninger kan være relevante, men de erstatter ikke hinanden. En senere ændringslovs egne territorialbestemmelser eller bemærkninger skal læses med den pågældende ændring og må ikke uden videre indsættes som ny ordlyd i hovedloven. *Om § 9. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 8; L68 § 4; § 9.* ### Praktisk betydning **[7]** Brug § 9 som indgang til en konkret afgrænsning, når en virksomhed har færøsk aktivitet. Angiv hvilket ansættelsesforhold og hvilke arbejdsperioder rådgivningen angår. Ved grønlandsk aktivitet bør det konkrete lokale og danske anvendelsesgrundlag undersøges; en formulering i bemærkningerne er ikke en erstatning for den undersøgelse. *Om § 9. Grundlag: egen vurdering. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; § 9.* ### Kilder **[8]** Hovedkilden er den videreførte § 9. Bemærkningerne til L68 § 4 giver ændringsforslagets geografiske forklaring. Direktivets artikel 2 og 37 viser forskellen mellem materielt anvendelsesområde og retsaktens adressater. *Om § 9. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; § 9; art. 2; art. 37.* --- # L68 § 2 – Flytning af det specifikke ligelønsmandat Bestemmelse i lovforslag L 68 som fremsat (Folketinget 2026-27). Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5 ## Lovtekst § 2 I lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 656 af 12. juni 2013, lov nr. 2591 af 28. december 2021 og lov nr. 1602 af 17. december 2024, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2, stk. 2, indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »L68 § 2, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** L68 § 2 indsætter en undtagelse i IMR-lovens § 2: stk. 2 skal ikke anvendes på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Institut for Menneskerettigheders specifikke ligebehandlingsmandat på dette område flyttes efter forslaget til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Undtagelsen er knyttet til det nævnte stk. 2; den ophæver ikke hele instituttets lovgrundlag. *Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; L68 § 2; § 7.* ### Direktiv og ændring **[2]** Ændringen er en konsekvens af den nye § 7. Artikel 28 kræver kompetente ligebehandlingsorganer, samarbejde og fornødne ressourcer; artikel 29 kræver et overvågningsorgan. Danmark vælger at samle rollerne hos det nye institut. Flytningen skal derfor læses sammen med det nye organs reelle opgaver og rammer, ikke alene med undtagelsen i IMR-lovens § 2. *Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; § 7; art. 28; art. 29.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Ændringen indsætter et nyt stk. 3 efter § 2, stk. 2. De hidtidige stk. 3–6 bliver stk. 4–7. Det berørte stk. 2 omfatter blandt andet bistand, uafhængige undersøgelser og rapporter om forskelsbehandling. Den nye undtagelse er afgrænset til lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn; lovtekst og bemærkninger giver ikke grundlag for at beskrive hele IMR’s brede menneskerettighedsmandat som bortfaldet. *Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; L68 § 2; § 7.* ### Fortolkningsspørgsmål **[4]** Specialbemærkningerne henviser til lovforslagets § 1, nr. 18, som grundlag for det nye institut. I den fremsatte operative tekst står oprettelsen i nr. 17. Kommentarens links følger den operative nr. 17. Nummerfejlen gør ikke ændringen til en anden opgaveflytning. *Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; L68 § 2; § 7.* **[5]** Ministeriets svar i høringsnotatet forudsætter en kommende samarbejdsaftale om instituttets rammer og omtaler mulighed for biintervention. Den aftale er ikke indeholdt i den foreslåede undtagelse. Den konkrete rådgivnings- og procesadgang må derfor undersøges efter § 7, den øvrige hjemmel og de faktisk fastsatte rammer. *Om hele L68 § 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.13; § 7; art. 28.* ### Praksis **[6]** Kommentaren har ingen afgørelse, der fortolker denne foreslåede opgaveflytning. Ældre ligelønspraksis anvendes ved vurderingen af de rettigheder, som instituttet skal bistå med at håndhæve; den afgør ikke alene, hvilket organ der efter en ny lov har bistands- eller proceskompetence. *Om hele L68 § 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 28; § 7.* ### Samspil **[7]** L68 §§ 2 og 3 skal læses samlet med § 1, nr. 17, og ikrafttrædelsen i § 4. Ligelønslovens §§ 4, 4 a og 6 vedrører adgangen til at få krav behandlet. Organflytningen gør ikke i sig selv alle oplysningsbrud til nævnssager eller alle medarbejderkrav til fagretlige sager. *Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 2; L68 § 3; L68 § 4; § 4; § 4 a; § 6.* ### Praktisk betydning **[8]** Rådgivning og henvisning bør fra den relevante ikrafttræden afspejle den nye organfordeling. Identificér først, om spørgsmålet angår ligeløn, andre former for forskelsbehandling eller flere samtidige krav. Ved konkrete sager skal bistandsorgan, afgørelsesorgan og eventuelle repræsentanter angives hver for sig. *Om hele L68 § 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 7; L68 § 4.* ### Kilder **[9]** Kilderne er den fremsatte ændringsinstruktion, specialbemærkningerne til L68 § 2, almindelige bemærkninger 3.6.3 og ministeriets høringsnotat 2.13. Artiklerne 28 og 29 giver EU-rammen, mens den nye § 7 indeholder det danske instituts opgaver. *Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; høringsnotatet, pkt. 2.13; L68 § 2; § 7; art. 28; art. 29.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[10]** Parterne byggede to vurderinger på Institut for Menneskerettigheder: »Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.« og artikel 15 er gennemført ved bl.a. »lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1«. § 2 gør den bestemmelse uanvendelig i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Grundlaget for de to vurderinger er derfor flyttet til ligelønsloven: § 1 e, stk. 1, lader lønmodtageren anmode gennem instituttet, og § 7, stk. 2, litra a, giver instituttet opgaven at bistå ofre. Notatet om instituttet nævner kun ligebehandlingslovens § 18, ikke loven om Institut for Menneskerettigheder. *Om hele L68 § 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; implementeringsaftalen om art. 15; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24; § 1 e, stk. 1; § 7, stk. 2.* --- # L68 § 3 – Flytning af det specifikke ligelønsmandat Bestemmelse i lovforslag L 68 som fremsat (Folketinget 2026-27). Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5 ## Lovtekst § 3 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19. juli 2024, som ændret ved lov nr. 1470 af 10. december 2024, foretages følgende ændring: 1. I § 18 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ligelønsområdet.« Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »L68 § 3, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** L68 § 3 indsætter et nyt stk. 2 i ligebehandlingslovens § 18, så stk. 1 ikke finder anvendelse på ligelønsområdet. Det specifikke organmandat flyttes dermed til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Arbejdsgiverens materielle pligt til ligebehandling ved eksempelvis ansættelse og afskedigelse ophæves ikke ved denne ændring. *Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; L68 § 3; § 7.* ### Direktiv og ændring **[2]** Ændringen er en konsekvens af den nye § 7. Artikel 28 kræver kompetente ligebehandlingsorganer, samarbejde og fornødne ressourcer; artikel 29 kræver et overvågningsorgan. Danmark vælger at samle rollerne hos det nye institut. Flytningen skal derfor læses sammen med det nye organs reelle opgaver og rammer, ikke alene med undtagelsen i ligebehandlingslovens § 18. *Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; § 7; art. 28; art. 29.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Den nye § 18, stk. 2, undtager ligelønsområdet fra § 18, stk. 1. Ministeriet forklarer, at IMR derfor ikke skal varetage dette ligebehandlingsorgans funktioner på ligelønsområdet: bistand, undersøgelser, rapporter og henstillinger. Ændringen retter sig mod organopgaverne i § 18, ikke mod ligebehandlingslovens øvrige materielle rettigheder eller Ligebehandlingsnævnets særskilte kompetencegrundlag. *Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; L68 § 3; § 7.* ### Fortolkningsspørgsmål **[4]** Februarudkastet havde også en sætning om det nye instituts kompetence i § 18, stk. 2. Den sætning står ikke i L68 som fremsat. Oprettelsen og opgaverne skal i stedet læses i ligelønslovens nye § 7. Udkastets ekstra sætning må ikke gengives som den forventede § 18-ordlyd. *Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; L68 § 3; § 7; Februarudkastets ekstra sætning om instituttets kompetence.* **[5]** Ministeriets svar i høringsnotatet forudsætter en kommende samarbejdsaftale om instituttets rammer og omtaler mulighed for biintervention. Den aftale er ikke indeholdt i den foreslåede undtagelse. Den konkrete rådgivnings- og procesadgang må derfor undersøges efter § 7, den øvrige hjemmel og de faktisk fastsatte rammer. *Om hele L68 § 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.13; § 7; art. 28.* ### Praksis **[6]** Kommentaren har ingen afgørelse, der fortolker denne foreslåede opgaveflytning. Ældre ligelønspraksis anvendes ved vurderingen af de rettigheder, som instituttet skal bistå med at håndhæve; den afgør ikke alene, hvilket organ der efter en ny lov har bistands- eller proceskompetence. *Om hele L68 § 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 28; § 7.* ### Samspil **[7]** L68 §§ 2 og 3 skal læses samlet med § 1, nr. 17, og ikrafttrædelsen i § 4. Ligelønslovens §§ 4, 4 a og 6 vedrører adgangen til at få krav behandlet. Organflytningen gør ikke i sig selv alle oplysningsbrud til nævnssager eller alle medarbejderkrav til fagretlige sager. *Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 2; L68 § 3; L68 § 4; § 4; § 4 a; § 6.* ### Praktisk betydning **[8]** Rådgivning og henvisning bør fra den relevante ikrafttræden afspejle den nye organfordeling. Identificér først, om spørgsmålet angår ligeløn, andre former for forskelsbehandling eller flere samtidige krav. Ved konkrete sager skal bistandsorgan, afgørelsesorgan og eventuelle repræsentanter angives hver for sig. *Om hele L68 § 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 7; L68 § 4.* ### Kilder **[9]** Kilderne er den fremsatte ændringsinstruktion, specialbemærkningerne til L68 § 3, almindelige bemærkninger 3.6.3 og ministeriets høringsnotat 2.13. Artiklerne 28 og 29 giver EU-rammen, mens den nye § 7 indeholder det danske instituts opgaver. *Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; høringsnotatet, pkt. 2.13; L68 § 3; § 7; art. 28; art. 29.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[10]** Notatet om instituttet anbefalede ændringen: »Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.« De overtagne opgaver beskrives som at »foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet«. § 3 nøjes med at undtage ligelønsområdet fra § 18, stk. 1; at instituttet overtager opgaverne, følger af § 7 (afsnit 3–4). *Om hele L68 § 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24; § 7.* --- # L68 § 4 – Ikrafttræden og statistikovergang Bestemmelse i lovforslag L 68 som fremsat (Folketinget 2026-27). Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5 ## Lovtekst § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027. Stk. 2. § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For arbejdsgivers indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »L68 § 4, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** L68 foreslår almindelig ikrafttræden 1. marts 2027. Samtidig gælder en særlig overgang for ændringsnummer 13: indberetning af 2027-data og rapporteringsåret 2028 følger den nye ordning, mens 2026-data og rapporteringsåret 2027 følger de hidtidige statistikregler. Øvrige nye oplysningsrettigheder udsættes ikke til 2028 ved denne overgangsregel. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 e; § 5 c.* ### Direktiv og ændring **[2]** Artikel 34 kræver, at nødvendige nationale regler sættes i kraft senest 7. juni 2026. Ministeriet erkender i bemærkningerne, at den foreslåede dato ligger efter denne frist, og begrunder udsættelsen med virksomhedernes indretningstid. Ministeriets svar i høringsnotat 2.14 fastholder 1. marts 2027. Den foreslåede danske dato er dermed ikke en udsættelse af EU-fristen. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar; art. 34; L68 § 4.* ### Betingelser, stk. for stk. **[3]** Stk. 1 knytter den almindelige ikrafttræden til ændringsloven som helhed. Stk. 2 angiver derefter særskilt anvendelsen af § 1, nr. 13. Man skal derfor først identificere ændringsnummeret: §§ 1 c–1 e indsættes ved nr. 7, mens §§ 5 a–5 g er omfattet af nr. 13. Et generelt udsagn om, at alle gennemsigtighedskrav først gælder fra første lønredegørelse, har ikke grundlag i denne opdeling. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 a.* **[4]** Overgangen skelner mellem kalenderåret for de indsamlede lønoplysninger og rapporteringsåret. For 2026-data og rapporteringsåret 2027 bevares den hidtidige kønsopdelte lønstatistik. For 2027-data og rapporteringsåret 2028 begynder den nye ordnings anvendelse, men de konkrete rapporteringsgrupper og leveringsfrister følger stadig § 5 c. Det betyder eksempelvis, at gruppen med 100–149 ansatte efter forslaget først får sin første rapporteringsfrist i 2031. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; L68 § 4; § 5 c.* ### Fortolkningsspørgsmål **[5]** De danske rapporteringsfrister står ikke på samme datoer som artikel 9: direktivet kræver første rapportering senest 7. juni 2027 for mindst 150 arbejdstagere og 7. juni 2031 for 100–149. L68 § 5 c bruger 1. september 2028 henholdsvis 1. september 2031. Den danske tidsplan skal vises som forslag sammen med EU-planen. Henvisning til administrative data er ikke i sig selv dokumentation for adgang til at forskyde alle direktivfrister. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4; § 5 c.* **[6]** Den hidtidige ordning omfatter blandt andet virksomheder med mindst 35 ansatte og mindst 10 af hvert køn i samme arbejdsfunktion. Den nye særlige ordning for 50–99 ansatte har andre betingelser og en første frist i 2031. Overgangens betydning for virksomheder med 35–49 ansatte og perioden før 2031 skal derfor læses med § 5 b, § 5 c, de relevante kollektive ordninger og artikel 27’s forbud mod at bruge gennemførelsen som grund til ringere beskyttelse. Der er et konkret beskyttelsesniveauspørgsmål, som ikke løses ved at sammenligne én tærskel isoleret. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 b; § 5 c; art. 27; L68 § 4.* **[7]** Høringsnotatet refererer februarudkastets 1. januar 2027 og gengiver i et partsreferat en forkert EU-dato, 19. juni 2026. Ministeriets svar bruger derimod 1. marts 2027, og direktivets egen artikel 34 siger 7. juni 2026. Kommentarens tidslinje bruger den fremsatte danske tekst og direktivets ordlyd; det historiske referat er ikke en alternativ gældende frist. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar; art. 34; L68 § 4; Høringsparternes historiske datoangivelser.* ### Praksis **[8]** Ingen af de afgørelser, der er knyttet til de relevante direktivartikler, angår virkningen af denne endnu foreslåede overgang. Konkrete spørgsmål om direktivkonform fortolkning, påberåbelse af EU-retten eller ansvar ved forsinket gennemførelse skal vurderes efter den berørte rettighed, parterne og den relevante praksis. Kommentaren udleder ikke automatisk direkte anvendelse over for alle private arbejdsgivere af fristoverskridelsen alene. *Om hele L68 § 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 34; art. 37.* ### Samspil **[9]** Ligelønslovens § 8 beholder 1976-datoen for den oprindelige lov. Artikel 36 regulerer direktivets egen ikrafttræden, mens artikel 34 regulerer gennemførelsen. Artikel 29, stk. 4, fastlægger desuden statens første dataindsendelse i juni 2028, og artikel 35 har en senere evaluering. Disse datoer er forskellige pligters tidspunkter, ikke udskiftelige betegnelser for samme ikrafttræden. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 8; art. 36; art. 34; art. 29, stk. 4; art. 35.* ### Praktisk betydning **[10]** Virksomhedens forberedelse bør have to spor: de nye kriterie-, ansøger- og oplysningsregler samt den særskilte rapporteringsplan. Registrér medarbejderantal, referenceår, rapporteringsgruppe og de forskellige udleveringsdatoer. Bevar 2026-data til den hidtidige 2027-statistik. Kontrollér den endeligt vedtagne ændringslov, før forslagsdatoerne bruges som endelig kalenderplan. *Om hele L68 § 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 c; § 5 e.* ### Kilder **[11]** Hovedkilderne er L68 § 4, specialbemærkningerne på PDF-side 51 og ministeriets svar i høringsnotat 2.14. Artikel 9 og 34 fastlægger de centrale EU-frister. Artiklerne 29, 35 og 36 viser de særskilte data-, evaluerings- og ikrafttrædelsesled. *Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar; art. 9; art. 34; art. 29; art. 35; art. 36.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[12]** Aftalens indledning angav selv gennemførelsesfristen: »EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026.« og fulgte direktivets datoer for lønredegørelserne (se § 5 c). Overgangen i stk. 2 for 2026-data har intet modstykke i aftalen, som kun siger, at den kønsopdelte lønstatistik ophæves, »når § 5c, stk. 2 træder i kraft«. Ved 1. behandling sagde ministeren: »Derfor har vi også besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for loven til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til.« Moderaternes ordfører tilføjede, at datoen er »ud over den fastsatte frist fra EU«. *Om hele L68 § 4. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: implementeringsaftalen om art. 34, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Pernille Christensen (M), kl. 19:25.* **[13]** Lovforslaget er henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Udvalgets udkast til tidsplan (L 68 – bilag 3) har frist for spørgsmål den 17. november 2026, frist for ændringsforslag den 11. januar 2027 og afgivelse af betænkning den 20. januar 2027. Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet: »Derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag«. Datoerne i stk. 1 og 2 er forslagets og kan ændres ved 2. eller 3. behandling (afsnit 10). *Om hele L68 § 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36.*