# L68 § 1, nr. 7 – § 1 c, § 1 d, § 1 e Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md), [§ 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md), [§ 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil. ## Ændringsinstruktionen 7. Efter § 1 b indsættes: »§ 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. § 1 d. Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. § 1 e. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne Stk. 3. En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.« ## Gældende og forventet tekst ### § 1 c, stk. 1 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: § 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. ### § 1 c, stk. 2 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. ### § 1 d (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: § 1 d. Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. ### § 1 e, stk. 1 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: § 1 e. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn ### § 1 e, stk. 2 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne ### § 1 e, stk. 3 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 3. En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid. Note: Det trykte før Stk.2 i §1c bevares. §1e stk1/2 mangler slutpunktum i originalen; intet tilføjes. ## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 33–35) L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=33 (Til § 1 c) Der er ikke i dag regler i lov om lige løn til mænd og kvinder, der giver jobansøgere ret til oplysninger om startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik. Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 1, om, at for at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om: a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser om løn i en eventuel kollektiv overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. Med den foreslåede ændring vil ansøgere til en stilling få mulighed for at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval. Den foreslåede ændring vil betyde, at ansøgere til en stilling vil skulle have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, f.eks. i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne vil skulle gives af arbejdsgiveren eller vil skulle stilles til rådighed på anden vis. En arbejdsgiver vil selv kunne afgøre på hvilken måde, oplysningerne stilles til rådighed. En arbejdsgiver vil kunne udlevere oplysningerne forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt, så der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, og der er således ikke opstillet formkrav herfor. Arbejdsgiveren vil skulle stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, som tager hensyn til deres særlige behov, f.eks. ved at benytte en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v., men der er derudover metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal gives. Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 1, i dansk ret. Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver ikke må spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiverne ikke må spørge ansøgere om deres lønhistorik eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren kan spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren har også mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være tilladt for arbejdsgiverne at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. (Til § 1 d og § 1 e) Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder ikke i dag regler om, at lønmodtagere kan få adgang til de kriterier, der bruges til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Loven indeholder heller ikke regler, der giver lønmodtagere ret til at modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. På den baggrund anbefaler arbejdsmarkedets parter, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven. Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 d, om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, arbejdsgiveren anvender til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne vil være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutrale, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1, stk. 3. Dette vil f.eks. kunne være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse m.v. Der er tale om en generel adgang. Ved lønudvikling forstås i denne lov den proces, hvorved en lønmodtager bevæger sig til et højere lønniveau. I forhold til lønmodtagere med et handicap vil den foreslåede ændring betyde, at en arbejdsgiver vil skulle stille de relevante oplysninger til rådighed på en måde, så de er tilgængelige for personer med handicap, f.eks. ved brug af en bestemt skrifttype, ved mulighed for oplæsning eller lignende. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 i dansk ret. Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Den foreslåede ændring vil betyde, at en lønmodtager vil kunne anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit eget individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Oplysningerne skal være opdelt efter køn. Det forslåede betyder, at lønmodtageren vil få et bedre indblik i, hvilket lønniveau lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, har. Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger i stk. 1, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for en bestemt kategori af lønmodtagere, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori. Det foreslås i § 1 e, stk. 1, 2. pkt., at lønmodtageren også kan anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. De foreslåede vil betyde, at lønmodtagere i overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret vil kunne lade sig repræsentere af deres fagforening, og derfor vil kunne bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 1 nævnte oplysninger. Den foreslåede ændring vil desuden som noget nyt tillige give lønmodtagere mulighed for at modtaget oplysningerne gennem det nye Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver en gang årligt oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau m.v. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen f.eks. fremgår af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgiver årligt kunne gøre opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig dér om adgangen til bede om oplysninger om deres eget lønniveau m.v. Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger på skrift til lønmodtageren, og at dette skal ske senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om at få udleveret oplysningerne. Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1, men om en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, præciseret. Det foreslås i § 1 e, stk. 3, 2. pkt., at hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid. Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en lønmodtager anmoder om yderligere og rimelige præciseringer af de allerede modtagne oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle besvare denne anmodning skriftligt og begrunde oplysningerne inden for rimelig tid. Den foreslåede ændring betyder også, at hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering. I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren også bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 3 nævnte oplysninger. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring til § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 1-5, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. ## Høringsnotatet, afsnit 2.3: Oplysninger til jobansøgere (§ 1 c) (s. 9–10) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=9 ### Resumé af høringssvarene ATP efterlyser en præcisering af, hvilke overenskomstbestemmelser, der skal oplyses, og om det er tilstrækkeligt at henvise til overenskomstens tekst. Mødrehjælpen støtter forbuddet mod indhentning af oplysninger om lønhistorik men anbefaler, at det præciseres, at oplysning om startløn eller løninterval kan gives som et vejledende interval. Organisationen fremhæver, at løn for deres medarbejdere i vidt omfang er overenskomstbaseret og afhænger af bl.a. anciennitet, kvalifikationer og tillæg, hvorfor bindende intervaller kan være misvisende. Mødrehjælpen anbefaler i den forbindelse, at vejledende lønspænd anerkendes som opfyldelse af oplysningspligten, forudsat at disse er sagligt begrundede og kønsneutrale. Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå klarere af lovteksten, hvornår ansøgere senest skal modtage oplysninger om løn. Det anbefales, at tidspunktet fastlægges udtrykkeligt i loven og ikke alene fremgår af bemærkningerne, særligt henset til, at manglende overholdelse kan medføre godtgørelse. Nordic Reward Partners ApS foreslår, at det tydeliggøres, at oplysninger om løn (fx startløn eller lønbånd) bør fremgå allerede af jobopslag for at sikre gennemsigtighed og forventningsafstemning i rekrutteringsprocessen. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår jobansøgere skal have information om startløn. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgivere i forhold til, hvordan oplysningerne gives. Arbejdsgiver skal sikre sig, at oplysningerne reelt giver jobansøgerne de lønoplysninger, de har krav på at få. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ansøgere til en stilling skal have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet herfor på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, fx i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Det afgørende er derfor, at ansøgere til en stilling har oplysningerne på det tidspunkt, hvor de skal træffe en informeret beslutning. Bestemmelsen finder også anvendelse på situationer, hvor stillingen ikke har været opslået skriftligt. Endelig er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at muligheden for at give et løninterval giver arbejdsgivere fleksibilitet, så lønnen kan afspejle ansøgeres anciennitet og/eller kvalifikationer. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [Nordic Reward Partners, s. 113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113) ## Høringsnotatet, afsnit 2.4: Lønmodtageres indsigtsret (§§ 1 d og 1 e) (s. 10–11) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=10 ### Resumé af høringssvarene ATP og F&P Arbejdsgiver efterlyser præcisering af en række forhold vedrørende indsigtsretten, herunder anvendelse af referenceperioder, adgang til oplysninger på forskellige tidspunkter og det konkrete datagrundlag. F&P foreslår, at indsigten baseres på den senest udarbejdede lønredegørelse, og F&P efterlyser en overgangsordning. Finans Danmark finder, at da lovforslagets § 5 fastlægger, at virksomhedernes lønredegørelser skal udarbejdes på grundlag af det foregående kalenderår, bør oplysningerne efter indsigtsretten baseres på det samme datagrundlag. Lederne ser positivt på, at løndata kan anvendes som et redskab til at identificere eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Adgang til relevante oplysninger kan understøtte en mere kvalificeret dialog om løn internt i virksomhederne. Lederne støtter ligeledes op om muligheden for, at arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal stilles til rådighed for lønmodtagerne. DM og KVINFO finder, at den foreslåede svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger er for lang og anbefaler, at fristen forkortes fx til 30 dage for bedre at imødekomme lønmodtagernes behov. Danske Advokater finder det uklart, hvad der forstås ved “rimelig tid” i forbindelse med besvarelse af anmodninger om lønoplysninger. Danske Advokater anbefaler, at en konkret frist (fx fire uger) fremgår direkte af lovteksten for at sikre forudsigelighed. Derudover bør det præciseres, hvor mange gange en lønmodtager kan anmode om oplysninger, samt hvilket datagrundlag der skal anvendes ved opgørelsen af lønniveau. Kvinderådet fremhæver, at lovforslaget i høj grad baserer sig på, at den enkelte lønmodtager selv gør brug af retten til indsigt og oplysninger. Organisationen peger på, at det i praksis kan være vanskeligt for den enkelte medarbejder at rejse spørgsmål om løn, og at ansvaret for at identificere og håndtere lønforskelle derfor ikke udelukkende bør placeres hos den enkelte. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. ansattes adgang til de objektive og kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutral. Dette kan fx være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv. Ift. arbejdsgivers frist for at udlevere oplysninger til lønmodtageren, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at direktivet angiver en frist på maksimalt to måneder, og at det er denne frist, som er anvendt i lovforslaget og i arbejdsmarkedets parters fælles anbefaling herom. Ift. arbejdsgivers pligt til inden for rimelig tid at besvare anmodninger om præciseringer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 3, at rimelig tid anses som udgangspunkt for at være 4 uger. Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 21–22](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=21); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Danske Advokater, s. 75–76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Kvinderådet, s. 84](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [KVINFO, s. 124](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=124); [Lederne, s. 36–37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36) ## Høringsnotatet, afsnit 3.2: Manglende brug af undtagelsesmulighed for små arbejdsgivere og proportionalitet (s. 28) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=28 ### Resumé af høringssvarene KA vurderer, at lovforslaget i utilstrækkelig grad udnytter direktivets fleksibilitet og dermed pålægger virksomheder – særligt SMV’er – unødige administrative byrder. Finans Danmark, KA og SMVdanmark anfører, at direktivets undtagelsesmulighed for virksomheder med under 50 ansatte bør anvendes, således at disse virksomheder undtages fra krav om lønudviklingspolitik og/eller gennemsigtighedsforpligtelser. SMVdanmark fremhæver i den forbindelse, at implementeringen bør ske som en konsekvent minimumsimplementering af hensyn til at mindske de administrative byrder. LOPI anfører, at lovforslaget ikke udnytter direktivets mulighed i artikel 6, stk. 2, for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 ansatte fra forpligtelsen til at stille kriterier for lønudvikling til rådighed for arbejdstagerne. LOPI opfordrer til, at denne undtagelsesmulighed anvendes i den danske implementering. LOPI fremhæver endvidere, at implementeringen bør ske proportionalt og uden at pålægge mindre virksomheder administrative byrder, der går videre end direktivets krav. Institut for Reguleringsstudier (IRES) anfører, at lovforslaget i sin nuværende form går videre end direktivets minimumskrav. IRES finder, at det politiske grundlag for denne tilgang bør fremgå tydeligere, og at implementeringen bør begrænses til direktivets minimumskrav, medmindre der foreligger en eksplicit politisk begrundelse herfor. IRES fremhæver, at lovforslaget vil indebære betydelige administrative byrder og bemærker, at de administrative byrder ved lovforslaget kan være undervurderet, og at en væsentlig del af virksomhederne kan blive omfattet af forklaringspligt alene som følge af statistiske udsving. IRES fremhæver i den forbindelse, at evidensen for effekten af løngennemsigtighedsregulering er begrænset og varierer, og at proportionaliteten i reguleringen derfor bør overvejes. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, at undtagelsesmuligheden ikke anbefales udnyttet. Det er således DA’s vurdering, at undtagelsesmuligheden ikke er relevant på det danske arbejdsmarked, fordi den ikke omfatter alle elementer i den pågældende bestemmelse, og da de oplysninger, som ville kunne undtages, i vidt omfang kan leveres ved at henvise til den relevante kollektive overenskomst. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at bringe den særlige undtagelsesmulighed i direktivets artikel 6, stk. 2, i anvendelse. Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15); [KA, s. 29–31](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=29); [SMVdanmark, s. 32–33](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [Lokale Pengeinstitutter, s. 99](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=99); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102) ## Almindelige bemærkninger De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.2.1 Oplysninger: gældende ret (s. 10), ordret i [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md); pkt. 3.2.2 Oplysninger: direktivets artikel5–7 (s. 10–11), ordret i [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md); pkt. 3.2.3 Oplysninger: overvejelser og foreslået ordning (s. 11–12), ordret i [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md).