# L68 § 1, nr. 3 – § 1 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1 Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil. ## Ændringsinstruktionen 3. § 1, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.« ## Gældende og forventet tekst ### § 1, stk. 3 (ny affattelse) Gældende tekst: Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Forventet tekst: Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Note: Henvisningen jf. stk. 1 bevares; lønstrukturkravet indsættes i stk. 2. ## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 28–29) L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28 Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg F, L 236 som fremsat, s. 5570, at reglen tydeliggør hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved vurderingen af arbejdets værdi. Udtrykket »kvalifikationer og andre relevante faktorer« omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. Det følger endvidere af bemærkningerne, at praksis fra EU-Domstolen indebærer, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde. Det foreslås, at stk. 3 nyaffattes. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle have en lønstruktur, som gør det muligt for både arbejdsgiveren og lønmodtagerne at vurdere, hvem af lønmodtagerne, der udfører arbejde af samme værdi. Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere vil skulle have en struktur, der viser, hvordan lønmodtagerne aflønnes og for hvad. En lønstruktur fastsætter ikke lønnen, men den redegør for de objektive, kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for bedømmelsen af arbejdets værdi. En lønstruktur vil f.eks. kunne angive oplysninger om lønkategorier og -niveauer (f.eks. løntrin, lønbånd eller stillingsgrupper), kriterier for lønfastsættelse (f.eks. færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår) og om der fastsat kriterier for lønudvikling (f.eks. stigninger, bonus, tillæg). Der er metodefrihed i udformningen af lønstrukturen. Det afgørende er, om den gør lønmodtagerne i stand til at vurdere, hvem de kan sammenligne sig med. En arbejdsgiver vil f.eks. kunne opfylde kravet om en lønstruktur ved at have interne retningslinjer for løn eller en egentlig lønpolitik, som er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier. Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under. Disse kriterier er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Yderligere kriterier kan indgå, f.eks. krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, uanset forskelle i arbejdsmønstre. Da ikke alle kriterier er lige relevante for en bestemt stilling, vil forslaget indebære, at arbejdsgiveren bør afveje hvert af de fire kriterier på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Den foreslåede ændring vil også indebære, at yderligere faktorer også vil kunne tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at forhindre arbejdsgivere i at give lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver vil skulle anvende de kriterier, som virksomhedens lønstruktur baserer sig på, på en kønsneutral måde, herunder må relevante såkaldte bløde færdigheder ikke undervurderes i vurderingen af, om lønmodtagere udfører arbejde af samme værdi. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der med forslaget til det nye stk. 3 er lagt op til en direktivnær gennemførelse af artikel 4, stk. 4, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. ## Høringsnotatet, afsnit 2.1: Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3) (s. 3–5) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=3 ### Resumé af høringssvarene ATP, F&P Arbejdsgiver, IDA, Det Faglige Hus og Danske Advokater finder det uklart, hvordan begrebet lønmodtagerrepræsentanter skal forstås, herunder i situationer med flere repræsentanter eller på virksomheder uden overenskomst. Danske Advokater opfordrer til, at man i stedet bruger betegnelsen ”tillidsrepræsentant”. F&P, Danske Advokater og Mødrehjælpen efterlyser desuden præcisering af, hvordan uenighed håndteres, samt sammenhængen mellem bestemmelserne om lønstrukturer og øvrige regler. Danske Advokater anbefaler, at der anvendes en ensartet terminologi i lovteksten, og at det tydeliggøres, at forpligtelserne alene gælder, hvis der er valgt lønmodtagerrepræsentanter. TL påpeger, at indholdet i den gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., om faglige klassifikationssystemer stadig findes i direktiv 2006/54, hvorfor 2. pkt. ikke kan udgå, som foreslået i lovforslaget. ATP spørger, om loven skal forstås sådan, at der skal opsættes kønsneutrale kriterier både til opdeling i kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og til fastsættelse af lønmodtagerens løn, lønniveauer og lønudvikling. Lederne bakker op om formålet med lønstrukturer, men finder det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomheder og ledere at anvende løn som et differentieret ledelsesværktøj. Lederne finder derfor, at det er afgørende, at bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, ikke i praksis fører til en standardisering af løndannelsen eller begrænser virksomhedernes mulighed for at belønne særlige indsatser og resultater. IMR og KVINFO bemærker, at lønstrukturers kategorisering af arbejdstagere er et centralt element i direktivet, men er samtidig også et af de elementer, der må forventes at give anledning til de største praktiske udfordringer. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter supplerer lovforslaget med vejledning om, hvordan kategorisering af ansatte og vurdering af arbejde af samme værdi kan foretages på en objektiv og kønsneutral måde. Mødrehjælpen fremhæver, at fastlæggelsen af objektive og kønsneutrale kriterier i praksis kan være vanskelig, særligt i organisationer med overlappende arbejdsfunktioner og anvendelse af bløde kompetencer. Organisationen peger på behov for vejledende standardmodeller for jobvurdering, herunder fx pointsystemer og skemaer, som kan understøtte en ensartet anvendelse af reglerne. Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien fremhæver behovet for vejledende retningslinjer for kategorisering af medarbejdere, herunder i forhold til vurderingen af arbejde af samme værdi. Organisationerne anbefaler, at medarbejderrepræsentanter inddrages i arbejdet, og at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn understøtter virksomhederne med værktøjer og rådgivning. Nordic Reward Partners ApS støtter, at lovforslaget indeholder krav om etablering af lønstrukturer, men anbefaler, at kravene i højere grad præciseres, herunder i forhold til anvendelsen og vægtningen af “bløde færdigheder”. Det fremhæves, at det bør tydeliggøres, hvordan disse færdigheder konkret skal indgå i vurderingen af arbejde af samme værdi, herunder deres relative vægt i forhold til øvrige kriterier. Der peges endvidere på behov for klarhed om, hvorvidt anvendelse af standardiserede kommercielle metoder kan anses for tilstrækkelig dokumentation i forhold til lovens krav. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne. Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [F&P Arbejdsgiver, s. 20–21](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [IDA, s. 56–57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [Danske Advokater, s. 73–74](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Mødrehjælpen, s. 86–87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [Lederne, s. 35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [KVINFO, s. 121](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121) ## Høringsnotatet, afsnit 2.1.1: Arbejdets værdi (s. 5–6) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5 ### Resumé af høringssvarene Djøf og Institut for Menneskerettigheder (IMR) fremhæver, at fastlæggelse af arbejdets værdi bør ske på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier som færdigheder, ansvar, indsats og arbejdsvilkår. Organisationerne understreger, at vurderingen ikke må sammenblandes med individuelle præstationer. Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en systematik for at identificere og analysere lønforskelle, men peger samtidig på, at fastlæggelsen af kategorier for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i praksis kan være forbundet med betydelige metodiske og organisatoriske udfordringer i mange virksomheder. Lederne påpeger desuden, at den konkrete afvejning af kriterier ofte kræver betydelige skønsmæssige vurderinger. TL anfører, at de fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, der anvendes i de objektive kriterier, er obligatoriske. TL påpeger, at arbejdets værdi fastlægges udelukkende på baggrund af de krav, som jobbet objektivt stiller til den, der skal udføre det, og at lovforslaget sammenblander job- og meritvurdering. TL bemærker endvidere, at der bør henvises til EU-retningslinjerne vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets tilgang til vurdering af arbejde af samme værdi i praksis er begrænset til sammenligninger inden for den enkelte arbejdsgiver, og at dette indebærer en udfordring i forhold til at identificere og sammenligne løn mellem fag på tværs af sektorer. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at de objektive, kønsneutrale kriterier færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, som er angivet i den foreslåede § 1, stk. 3, skal anvendes i vurderingen af arbejde af samme værdi og dermed i vurderingen af, hvilken kategori af lønmodtagere, der kan sammenligne sig med hinanden. Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med princippet om lige løn og løngennemsigtighedsdirektivet ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3, så forskellen på og formålet med de to typer af objektive kriterier er præciseret. Høringssvarene om emnet: [Djøf, s. 50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [Teknisk Landsforbund, s. 62–64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=62); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Lederne, s. 35–36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89) ## Almindelige bemærkninger De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.1.1 Lønstrukturer: gældende ret (s. 8), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.2 Lønstrukturer: direktivets artikel4 (s. 8–9), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.3 Lønstrukturer: overvejelser og foreslået ordning (s. 9–10), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md).