# L68 § 1, nr. 2 – § 1 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1 Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil. ## Ændringsinstruktionen 2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Enhver arbejdsgiver skal«: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«, og 2. pkt. ophæves. ## Gældende og forventet tekst ### § 1, stk. 2 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Forventet tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. ## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 28) L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28 Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om lige løn til mænd og kvinder at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, 2. pkt., at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Efter § 1, stk. 3, skal bedømmelsen af arbejdets værdi ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Det foreslås i § 1, stk. 2, 1. pkt., at der efter »Enhver arbejdsgiver skal«, indsættes: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«. Forslaget vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle anvende lønstrukturer, der sikrer, at der, mellem mandlige og kvindelige lønmodtagere på virksomheden, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Der er behov for at indsætte begrebet i lov om lige løn til mænd og kvinder for at leve op til EU-rettens klarhedskrav, fordi der bl.a. i præambelbetragtning 26 henvises til begrebet og eksisterende praksis fra EU-Domstolen om vurdering af arbejdets værdi. Det fremgår således af præambelbetragtning 26, at arbejdsgiveres lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Det fremgår videre af præambelbetragtning 26, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Forslaget vil ikke påvirke muligheden for, at et lønfastsættelsessystem kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Løngennemsigtighedsdirektivets præambelbetragtning 27 fastslår, at direktivet ikke påvirker de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer. Arbejdsmarkedets parter er således også enige om, at begrebet lønstrukturer ikke vil fastsætte lønnen, men alene vil gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive, kønsneutrale kriterier. Direktivets artikel 4, stk. 4, ændrer således ikke på, at løn i Danmark fortsat vil kunne fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, f.eks. i kollektive overenskomster. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, i dansk ret. Det foreslås samtidig at ophæve § 1, stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen ophæves, da det med dette lovforslaget foreslås at indføre nye og mere detaljerede regler om lønstrukturer i forbindelse med gennemførelsen af løngennemsigtighedsdirektivet. Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med forslaget i nr. 3, om indførelse af pligt til at have lønstrukturer, der gør det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi, og som skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. ## Høringsnotatet, afsnit 2.1: Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3) (s. 3–5) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=3 ### Resumé af høringssvarene ATP, F&P Arbejdsgiver, IDA, Det Faglige Hus og Danske Advokater finder det uklart, hvordan begrebet lønmodtagerrepræsentanter skal forstås, herunder i situationer med flere repræsentanter eller på virksomheder uden overenskomst. Danske Advokater opfordrer til, at man i stedet bruger betegnelsen ”tillidsrepræsentant”. F&P, Danske Advokater og Mødrehjælpen efterlyser desuden præcisering af, hvordan uenighed håndteres, samt sammenhængen mellem bestemmelserne om lønstrukturer og øvrige regler. Danske Advokater anbefaler, at der anvendes en ensartet terminologi i lovteksten, og at det tydeliggøres, at forpligtelserne alene gælder, hvis der er valgt lønmodtagerrepræsentanter. TL påpeger, at indholdet i den gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., om faglige klassifikationssystemer stadig findes i direktiv 2006/54, hvorfor 2. pkt. ikke kan udgå, som foreslået i lovforslaget. ATP spørger, om loven skal forstås sådan, at der skal opsættes kønsneutrale kriterier både til opdeling i kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og til fastsættelse af lønmodtagerens løn, lønniveauer og lønudvikling. Lederne bakker op om formålet med lønstrukturer, men finder det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomheder og ledere at anvende løn som et differentieret ledelsesværktøj. Lederne finder derfor, at det er afgørende, at bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, ikke i praksis fører til en standardisering af løndannelsen eller begrænser virksomhedernes mulighed for at belønne særlige indsatser og resultater. IMR og KVINFO bemærker, at lønstrukturers kategorisering af arbejdstagere er et centralt element i direktivet, men er samtidig også et af de elementer, der må forventes at give anledning til de største praktiske udfordringer. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter supplerer lovforslaget med vejledning om, hvordan kategorisering af ansatte og vurdering af arbejde af samme værdi kan foretages på en objektiv og kønsneutral måde. Mødrehjælpen fremhæver, at fastlæggelsen af objektive og kønsneutrale kriterier i praksis kan være vanskelig, særligt i organisationer med overlappende arbejdsfunktioner og anvendelse af bløde kompetencer. Organisationen peger på behov for vejledende standardmodeller for jobvurdering, herunder fx pointsystemer og skemaer, som kan understøtte en ensartet anvendelse af reglerne. Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien fremhæver behovet for vejledende retningslinjer for kategorisering af medarbejdere, herunder i forhold til vurderingen af arbejde af samme værdi. Organisationerne anbefaler, at medarbejderrepræsentanter inddrages i arbejdet, og at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn understøtter virksomhederne med værktøjer og rådgivning. Nordic Reward Partners ApS støtter, at lovforslaget indeholder krav om etablering af lønstrukturer, men anbefaler, at kravene i højere grad præciseres, herunder i forhold til anvendelsen og vægtningen af “bløde færdigheder”. Det fremhæves, at det bør tydeliggøres, hvordan disse færdigheder konkret skal indgå i vurderingen af arbejde af samme værdi, herunder deres relative vægt i forhold til øvrige kriterier. Der peges endvidere på behov for klarhed om, hvorvidt anvendelse af standardiserede kommercielle metoder kan anses for tilstrækkelig dokumentation i forhold til lovens krav. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne. Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [F&P Arbejdsgiver, s. 20–21](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [IDA, s. 56–57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [Danske Advokater, s. 73–74](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Mødrehjælpen, s. 86–87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [Lederne, s. 35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [KVINFO, s. 121](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121) ## Almindelige bemærkninger De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.1.1 Lønstrukturer: gældende ret (s. 8), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.2 Lønstrukturer: direktivets artikel4 (s. 8–9), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.3 Lønstrukturer: overvejelser og foreslået ordning (s. 9–10), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md).