# L68 § 1, nr. 17 – § 7 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-17.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-17.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 4–5: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4 Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. Bestemmelser efter ændringen: [§ 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil. ## Ændringsinstruktionen 17. § 7 ophæves, og i stedet indsættes: »§ 7. Med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet. Stk. 2. Som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at: a) Bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. b) Foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling. c) Offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling. Stk. 3. Som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn: a) Øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. b) Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle. c) Modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. §§ 5 a, 5 b og 5 d. d) Modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f. e) Samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole. Stk. 4. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal i sin egenskab af overvågningsorgan offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest 1 måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.« ## Gældende og forventet tekst ### § 7 (gældende) (ophæves) Gældende tekst: § 7. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Forventet tekst: (ophæves) ### § 7, stk. 1 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: § 7. Med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet. ### § 7, stk. 2 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 2. Som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at: a) Bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. b) Foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling. c) Offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling. ### § 7, stk. 3 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 3. Som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn: a) Øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. b) Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle. c) Modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. §§ 5 a, 5 b og 5 d. d) Modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f. e) Samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole. ### § 7, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal i sin egenskab af overvågningsorgan offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest 1 måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner. ## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 48–50) L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=48 Der findes ikke i dag regler om, at Danmark skal have udpeget et overvågningsorgan for ligeløn, der skal indsamle virksomheders lønredegørelser og indsende disse til EU-Kommissionen, sådan som direktivets artikel 29 foreskriver. Efter § 7 i lov om lige løn til mænd og kvinder kan lovforslaget stadfæstes straks efter vedtagelsen. Bestemmelsen har ikke nogen retlig relevans. Det foreslås på den baggrund at ophæve § 7 og stedet indsætte en ny bestemmelse. Det foreslås i § 7, stk. 1, at med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet. Den foreslåede ændring vil betyde, at overvågningen, analyser og håndhævelse af ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked vil blive styrket som følge af, at der oprettes et særligt ligelønsorgan. Det foreslås i § 7, stk. 2, at som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at: a) bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. b) foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling. c) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling. Den foreslåede ændring vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blive udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan specifikt for ligelønsområdet. Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil overtage ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling i relation til retten til lige løn, at foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blandt andet skulle yde rådgivning af lønmodtagere vedrørende spørgsmål om mulig overtrædelse af ligelønsprincippet, herunder foretage en umiddelbar vurdering af, om lønmodtagerens ret til ligeløn er blevet krænket, og rådgive lønmodtagere om, hvordan de få deres sag behandlet enten i det fagretlige system, ved Ligebehandlingsnævnet eller ved de almindelige domstole. Den foreslåede ændring vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil skulle leve op til de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Direktivet fastsætter detaljerede regler for ligebehandlingsorganernes virke. Den nærmere administration af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, herunder instituttets forpligtelser og opgaver, påtænkes at skulle fastsættes og reguleres i en samarbejdsaftale indgået mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU for så vidt angår ligelønsområdet i dansk ret. Det foreslås i § 7, stk. 3, at som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn: a) øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi b) analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle c) modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. § 5 a, § 5 b og § 5 d e) modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f f) samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole. Med det foreslåede vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn få til opgave at øge bevidstheden om lige løn i offentligheden, analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene, modtage lønredegørelser og fælles lønvurderinger fra arbejdsgivere og samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling. Den foreslåede ændring vil betyde, at viden om og arbejde med at styrke håndhævelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder samles ét sted og i et organ, der afspejler, at lønfastsættelse og løndannelse i Danmark er et anliggende for arbejdsmarkedets parter og en hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel. Med det foreslåede vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af udpeget overvågningsorgan således skulle varetage de overvågnings- og oplysningsopgaver, som fremgår af direktivets artikel 29. Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af overvågningsorgan skal offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest en måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Den foreslåede ændring vil indebære, at oplysningerne vil blive offentligt tilgængelige, hvilket vil bidrage til at øge gennemsigtighed omkring løn på virksomhedsniveau og generelt øge viden om løn, lønfastsættelse og lønniveauer i Danmark, hvilket vil kunne bidrage til at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet. Det foreslås endelig i § 7, stk. 4, 2. pkt., at offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner. Den foreslåede ændring vil betyde, at de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, som Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn modtager fra arbejdsgivere, vil skulle offentliggøres på Instituttets hjemmeside på en måde, som vil gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner. Det er ministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 29 i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. ## Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) (s. 24–26) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24 ### Resumé af høringssvarene DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere. Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL. DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet. Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked. Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages. DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne. ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede. IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer. Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter. Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion. Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder. ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer. Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab. Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL. For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6. For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123) ## Almindelige bemærkninger De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.6.2 Instituttet: direktivets artikel29 (s. 22), ordret i [lov/7-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-forarbejder.md); pkt. 3.6.3 Instituttet: overvejelser og foreslået ordning (s. 22–23), ordret i [lov/7-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-forarbejder.md).