# L68 § 1, nr. 12 – § 3 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-12.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-12.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. Bestemmelser efter ændringen: [§ 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil. ## Ændringsinstruktionen 12. Efter § 3, stk. 3, indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Stk. 5. En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse.« ## Gældende og forventet tekst ### § 3, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. ### § 3, stk. 5 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 5. En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse. ## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 37–38) L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=37 Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en arbejdsgiver ikke må afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b. Krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b vedrører en lønmodtagers eller dennes repræsentants krav på henholdsvis kønsopdelt lønstatistik og oplysning om lønmodtagerens DISCO-kode, under hvilken lønmodtageren er registret i forbindelse med indberetning af lønoplysninger. Det fremgår af den gældende § 3 stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. Det er imidlertid op til domstolene at fastlægge den bevismæssige validitet af de af lønmodtageren anførte faktisk omstændigheder samt beviskravene til lønmodtageren og arbejdsgiveren under hensyntagen til, at formålet med bevisbyrdedirektivet har været at forskyde bevisbyrden mellem de to parter, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1994. Det fremgår af den gældende § 3, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Det foreslås, at der efter § 3, stk. 3, indsættes to nye stykker. Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 4, hvorefter en lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Den foreslåede ændring vil sikre, at både lønmodtagere, der bliver afskediget i strid med § 3, stk. 1, og lønmodtagere, der er blevet udsat for anden ugunstig behandling i strid med § 3, stk. 1, vil kunne tilkendes en godtgørelse. Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, vil kunne tilkendes en godtgørelse. Den foreslåede ændring vil indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om startlønnen eller intervallet for startlønnen for en ledig stilling, ikke har besvaret lønmodtagerens anmodning om at præcisere ufuldstændige oplysninger, ikke har udleveret de ønskede oplysninger inden for to måneder eller hvis arbejdsgiver har spurgt til en jobansøgers lønhistorik. Den foreslåede ændring vil også indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, som lønmodtageren har anmodet om. Den foreslåede bestemmelse vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser, vil disse skulle fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og der vil skulle tages hensyn til eventuelle relevante skærpende eller formildende omstændigheder ved overtrædelsen. Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre i Ligebehandlingsnævnets kompetencer. Efter lov om Ligebehandlingsnævnet har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i lov om lige løn til mænd og kvinder. Tilkendelse af godtgørelser i sådanne sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt pligten i § 1 e, stk. 2, om en gang årligt at oplyse sine lønmodtagere om adgangen til at anmode om oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer. Denne bestemmelse er i stedet sanktioneret i § 6 b. Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil gennemføre artikel 23 i dansk ret. ## Høringsnotatet, afsnit 2.11: Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b) (s. 21–23) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21 ### Resumé af høringssvarene TL spørger, med henvisning til sætningen i lovforslagets specielle bemærkninger om, at ”det er en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn”, om der er tale om en yderligere betingelse, og hvordan det fastlægges, om betingelsen er opfyldt. Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. Danske Advokater henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at arbejdsgiver kan afvise at give lønoplysninger, fx om det gennemsnitlige lønniveau, hvis der kun er ét køn ansat i den pågældende stillingskategori. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår direkte af lovteksten, at der kan være undtagelser til pligten til at give lønoplysninger, særligt henset til, at manglende opfyldelse kan medføre betaling af en godtgørelse til lønmodtageren. IMR anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører en bestemmelse, som giver hjemmel til at lægge vægt på intersektionel forskelsbehandling ved udmåling af sanktioner. Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forslaget indebærer godtgørelse ved manglende oplysninger fra arbejdsgiver og overtrædelse af oplysningspligter. Nævnet bemærker, at det kun har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling. Spørgsmål om manglende opfyldelse af oplysningspligter er ikke i sig selv et diskriminationsspørgsmål. Nævnet kan derfor som udgangspunkt ikke behandle sådanne klager. Det bør overvejes at tydeliggøre klageadgangen i loven, og det bør præciseres, hvor sådanne tvister skal behandles. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at der indføres et bødekatalog med angivelse af minimumsbøder for overtrædelser af de oplistede paragraffer i § 6 b, stk. 1. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler desuden, at begrebet “ugunstig behandling” i § 3 bør præciseres nærmere i lovbemærkningerne med konkrete eksempler, og at niveauet for godtgørelser ved brud på ligelønsreglerne tydeliggøres. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7. Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole). Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Teknisk Landsforbund, s. 64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80–81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94); [KVINFO, s. 123–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123) ## Høringsnotatet, afsnit 3.5: Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet (s. 29–30) Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=29 ### Resumé af høringssvarene Ligebehandlingsnævnet bemærker endvidere, at lovforslagets pkt. 7-10 og 13 indeholder detaljerede bestemmelser om arbejdsgivers forpligtelser. Nævnet forstår lovforslaget således, at der ikke er klageadgang til nævnet i tilfælde af arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne. På baggrund heraf bør det ligeledes overvejes at beskrive klageadgangen i loven. ### Ministeriets bemærkninger Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at man er enig i, at Ligebehandlingsnævnet alene har kompetence til at behandle klager vedr. diskrimination og ikke klager, der vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter. Det indebærer, at Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor der er sket brud på ligelønsprincippet, kan lade det indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren tillige har tilsidesat andre pligter. Sager, der alene vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter, skal afgøres i det fagretlige system eller ved de almindelige domstole. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 12. Høringssvarene om emnet: [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94)