# Forhandlingen ved 1. behandling af L 68, 22. oktober 2026, ordret Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling-tekst.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling-tekst.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Folketingstidende, 8. møde (1. udgave - med forbehold for fejl og udeladelser) - Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 10.00, punkt 14, kl. 18:57–20:23. Original: https://www.folketingstidende.dk/samling/20261/lovforslag/L68/BEH1-8/forhandling.htm · Side: l68/1-behandling-tekst.html · Sammenfatning: [l68/1-behandling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling.md) Ordret med talerens navn og tidspunkt. Indlæggene er nummereret [N] til henvisninger (#tale-N på HTML-siden); numrene er sidens. Hentet 28. oktober 2026. Det sidste punkt på dagsordenen er: 14) 1. behandling af lovforslag nr. L 68: Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder m.v. (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer). Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen). (Fremsættelse 08.10.2026). **[1] Den fg. formand (Birgitte Vind)**, kl. 18:57: Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo. **[2] Thomas Monberg (S)** (Ordfører), kl. 18:58: Tak, formand. Kære formand, kære kollegaer, i år fylder ligelønsloven 50 år. Den blev vedtaget den 4. februar 1976. Jeg blev født samme år, den 19. april, så loven og jeg er jævnaldrende; den er bare lige lidt ældre end mig. Det er en rigtig god anledning til at holde fest, men det er også en anledning til at se ærligt på, hvor langt vi er kommet. For sandheden er, at vi efter 50 år stadig ikke har ligeløn i Danmark. Vi har talt om det i årtier, vi har holdt taler om det og har lavet aftaler om det, og alligevel er vi et stykke fra at nå i mål. Det er ikke i orden, og det skal vi have ændret. Derfor er jeg glad for, at vi i dag behandler L 68, som gennemfører EU's løngennemsigtighedsdirektiv, og det er faktisk en ændring af selve ligelønsloven. Jeg tror, at direktivet kan give den 50-årige lov det skub, den har brug for. Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi har vi nu haft i 50 år. Det, vi mangler, er redskaberne til at håndhæve det. Hvis du ikke ved, hvad din kollega tjener, er det næsten umuligt at vide, om du bliver forskelsbehandlet. Det peger Institut for Menneskerettigheder også på. Lovforslaget handler om at gøre det muligt at håndhæve et forbud, vi allerede har. Hvad ændrer lovforslaget så helt konkret? Jobansøgere skal have oplysninger om startløn eller løninterval. Ansatte får ret til at se, hvad andre i samme type arbejde i gennemsnit tjener – opdelt på køn. Virksomheder med mindst 100 ansatte skal lave lønredegørelser, og det skal visse virksomheder med 50-99 ansatte også. Hvis der er en uforklaret lønforskel på 5 pct. eller mere, skal arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter lave en fælles lønvurdering. Og vi opretter Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som skal holde øje med, at reglerne virker. Jeg vil gerne fremhæve, at der er en bred opbakning til lovforslaget i høring. Det er værd at lægge mærke til, at både DA og FH anerkender, at lovforslaget følger den aftale, de indgik i februar 2025. Det har stor betydning for mig. Jeg har selv været tillidsrepræsentant i mange år, og jeg ved, at en god løsning på arbejdsmarkedet holder bedst, når parterne selv har været med til at bygge den op. Danske Regioner siger det samme: Der er taget hensyn til den danske model, og lederne er positive over for, at løndata bruges til at finde lønforskelle mellem kønnene. De peger på, at det kan give en bedre dialog om løn på arbejdspladserne, og at det er vigtigt for lederne. Det her handler ikke om at stille nogen til regnskab; det handler om at tale åbent om løn. Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at det er en fordel, at Danmarks Statistik kan hjælpe med data. Det gør det lettere for virksomhederne. Og Mødrehjælpen støtter forbuddet mod at spørge til lønhistorik. KVINFO kalder lovforslaget et væsentligt skridt. Kvinderådet minder os om, at lønforskelle også handler om, at kvindedominerede fag i årevis er blevet værdsat lavere. Det skal vi huske, når vi taler om ligeløn. Der er selvfølgelig også kritik. Nogle mener, at lovforslaget går for langt, og andre mener, at det kunne gå længere. Det opfatter jeg som et tegn på, at balancen er et sted, hvor vi kan mødes. Jeg vil ikke afvise, at vi i udvalgsbehandlingen kan se på nogle af de spørgsmål, der er rejst; det gør vi tit. Det gælder f.eks. behovet for vejledning til virksomhederne og klare rammer for det nye institut. Til sidst vil jeg sige det helt enkelt: Ligeløn er ikke bare et spørgsmål om tal i et regneark; det handler om retfærdighed og om respekt for det arbejde, vi alle sammen udfører – mand eller kvinde. Ligelønsloven og jeg er begge fyldt 50 år i år. Jeg håber, at jeg har mange gode år endnu, men jeg vil også gerne have, at vi ikke skal stå her igen om 50 år og tale om det samme; jeg står her nok ikke. Med dette lovforslag tager vi et stort skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet. **[3] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:01: Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. HP Beck, Liberal Alliance. Værsgo. **[4] HP Beck (LA)**, kl. 19:01: Tak. Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan ordføreren ser på, at regeringspartierne – og jeg tror faktisk også, at jeg hørte statsministeren udtale det – at man gerne vil lette byrderne for erhvervslivet; at man gerne vil have mindre bureaukrati. Det her lovforslag står jo til at koste erhvervslivet 730 mio. kr. i engangsomkostninger og så løbende 325 mio. kr. om året. Hvordan forholder ordføreren sig til det og til det med, at man gerne vil lette byrderne for erhvervslivet? Tak. **[5] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:02: Ordføreren. **[6] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:02: Jamen vi letter også byrderne for erhvervslivet. Det gør vi f.eks., ved at vi fra regeringens side har fremsat forslag om at sænke selskabsskatten med 3 pct. Det giver f.eks. et rimelig stort provenu. Men når det er, at der kommer et direktiv, som skal hjælpe med at gøre vores lønforskelle mere lige og give retfærdighed ind i det her, så synes vi faktisk, at det er en god idé, at vi hører det fra arbejdsmarkedets parter, altså at vi både hører det fra virksomhederne, men også hører det fra arbejdstagerne. Så derfor synes vi faktisk, det er en god idé. Det er faktisk også derfor, vi gerne vil sænke selskabsskatten; det er faktisk for netop at få byrden for virksomhederne til at gå ned. **[7] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:03: Spørgeren. **[8] HP Beck (LA)**, kl. 19:03: Der er vi jo enige i Liberal Alliance. Vi ønsker også selskabsskatten sænket, og det er jo så kun noget, der rammer dem, der har et overskud, kan man sige. Men det skal jeg forstå det sådan, at ordføreren mener, at ligeløn faktisk er vigtigere, end at man letter byrderne for erhvervslivet? **[9] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:03: Ordføreren. **[10] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:03: Jeg synes ikke, det er et enten-eller, for jeg synes faktisk, at vi gør begge dele. Jeg synes faktisk, at vi går begge veje – ikke med det her lovforslag, for der bliver der en byrde, men det kommer til at gavne lønmodtagerne i sig selv, og det kommer også til at gavne virksomhederne, at de kan få en sundere lønkultur. Det er jeg helt sikker på at det gør, altså det, at der ikke bliver hemmelighedskræmmeri omkring løn, sådan at der bliver et misforhold mellem dem, man har ansat. Så jeg tror helt klart på, at det her forslag også kommer til at gavne virksomhederne. Selvfølgelig er der nogle byrder, og vi skal have sat det i gang, sådan at det her kan blive så let implementeret som muligt. Og så løb min tid ud. **[11] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:04: Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken til den næste, som er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo. **[12] Astrid Carøe (SF)** (Ordfører), kl. 19:04: Tak for det. 1976 var året, hvor vi fik lov om ligeløn. Det var året, hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn blev forbudt, men vi har aldrig efterlevet princippet. I Danmark tjener mænd i gennemsnit omkring 13 pct. mere end kvinder. Kontrollerer man for brancher og uddannelsesbaggrund, er der stadig en lønforskel tilbage, nemlig en uforklarlig forskel på mellem 4-7 pct. – pilskævt! Lad mig bare understrege en gang til: Der er her tale om mænd og kvinder, der udfører samme arbejde, men alligevel aflønnes forskelligt. Det er jo ret svært at gøre noget ved lønforskellene, hvis man ikke ved, at de er der. Sådan startede jeg min tale her i Folketingssalen i 2021 til mit beslutningsforslag om at genindføre de kønsopdelte lønstatistikker, som den tidligere borgerlige regering havde afskaffet. Dengang blev forslaget affejet med begrundelsen, at EU var på vej med et løngennemsigtighedsdirektivet. Og det var jo helt rigtigt, men hvorfor er det, at vi endnu en gang kun kan lave god ligestillingspolitik, når den kommer fra EU? Nu står vi her så 5 år senere med løngennemsigtighedsdirektivet. Vi er meget glade for, at ministeren har fremsat det her lovforslag som noget af det allerførste i den her regeringsperiode, for vi har ventet lang tid på det, ikke mindst SF's Kira Marie Peter-Hansen, der har været chefforhandler på direktivet i Europa-Parlamentet. Arbejdet i EU har været i gang siden 2021, hvor forslaget om løngennemsigtighed oprindelig kom på bordet. Loven blev vedtaget i EU i 2023, og så har vi ellers set deadlinen for indførelsen i Danmark blive overskredet ad flere omgange. Men selv om vi har overskredet EU's deadline for indførelsen, ændrer det ikke på, at det stadig for mig som ligestillingsordfører er en stor dag at stå her på talerstolen. For vi har, ligesom vi havde i 2021, stadig et helt reelt problem, når det kommer til ligeløn, og løngennemsigtighed er et meget vigtigt redskab i den kamp. Selv om det har stået i EU's traktater siden 1957, at der skal være ligeløn, altså at mænd og kvinder skal have den samme løn for det samme stykke arbejde eller arbejde af samme værdi, så ser virkeligheden ikke sådan ud. De fine ord har vist sig ikke at være ret meget andet end, ja, fine ord på et stykke papir, for mænd og kvinder har fortsat ikke ligeløn – ikke på verdensplan, ikke i EU og heller ikke i Danmark. Her tjener mænd stadig mere end kvinder. I Danmark står det faktisk sådan til, selv om det kan virke helt absurd i 2026, at løngabet de sidste par år har været voksende, og i 2025 var løngabet på 12,3 pct. Det vil altså sige, at danske kvinder sidste år tjente 12,3 pct. mindre end mænd. Vi ved fra forskningen, at lønåbenhed virker: Lønåbenhed afslører strukturel uligeløn, lønåbenhed dokumenterer diskrimination, og lønåbenhed mindsker løngabet. For hvis vi skal lukke løngabet, skal det først helt frem i lyset, og nu gør vi endelig noget ved det. Med det her direktiv får medarbejderne bedre adgang til oplysninger om løn. Arbejdsgivere skal kunne forklare, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier der ligger til grund for lønnen, og større arbejdspladser skal i højere grad synliggøre lønforskellen mellem kvinder og mænd. Så SF støtter selvfølgelig forslaget. Dog ærgrer vi os over, er vi ikke i samme omgang sikrer, at alle arbejdsgivere indberetter løn på samme måde, altså at lønbegrebet bliver det samme, både så tallene er mere sammenlignelige, men også så man ikke kan opgøre lønnen i præsteret time i stedet for blot det reelle antal timer, man får løn for. At opgøre i præsteret time kan nemlig få statistikkerne til at fremstå mere lige, end de måske i virkeligheden er, fordi kvinder tager flere barns sygedage og mere barsel med løn end mænd. Men det vil vi i SF arbejde videre med at få ændret, så lønbegrebet bliver standardiseret. Og det er helt okay, at det ikke er med nu, for det er stadig et rigtig godt direktiv og en god implementering. Tak for ordet. **[13] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:08: Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører på talerstolen er fru Trine Jepsen fra Venstre. Velkommen til. **[14] Trine Jepsen (V)** (Ordfører), kl. 19:09: Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at slå en ting helt fast: I Venstre mener vi selvfølgelig, at kvinder og mænd skal have lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det er et helt grundlæggende princip, og det skal vi ikke gå på kompromis med, for ligestilling handler først og fremmest om lige muligheder, om lige rettigheder og om at blive vurderet på sine kvalifikationer og det arbejde, man udfører, og ikke på sit køn. Derfor bakker vi også op om intentionen bag EU's løngennemsigtighedsdirektiv, for vi har en bunden opgave foran os. Men når vi nu skal omsætte det her direktiv til dansk lovgivning, er der noget, vi mener vi skal være meget opmærksomme på. Mere bureaukrati er ikke det samme som mere ligestilling. Jeg vil gerne slå et slag for et godt Venstreprincip, når det kommer til implementering af EU-lovgivning. I Venstre bakker vi op om minimumsimplementering. Med lovforslaget her vælger regeringen at gå videre end det, EU faktisk kræver. EU har stillet krav om obligatorisk lønrapportering fra virksomheder med 100 ansatte, men i Danmark vil regeringen altså også omfatte visse virksomheder med mellem 50 og 99 ansatte. Det er altså et dansk valg og ikke et krav fra EU. Her vil vi i Venstre gerne slå et slag for, at vi skal passe på. For vi har en tendens til, at vi gerne vil være blandt de første og de mest ambitiøse, når EU-regler skal omsættes til dansk lov, men ambitioner skal måles på de resultater, vi skaber, og ikke på, hvor mange ekstra regler vi indfører. Derfor mener Venstre også helt klart, at vi skal sørge for, at det her skal evalueres. Vi skal sørge for, at vi er skarpe på, om den her lovgivning rent faktisk virker. Det tillader jeg mig naturligvis at regne med at ministeren gerne vil være med til. Det siger også sig selv, at vi selvfølgelig skal leve op til vores europæiske forpligtelser, men vi skal ikke gøre det mere besværligt for danske virksomheder end allerhøjst nødvendigt. Det er ikke kun en bekymring, der bor i Venstre. Bl.a. Dansk Industri og KA har advaret om administrative byrder og om de udfordringer, virksomhederne står over for, når de her regler skal gennemføres. KA har sammen med andre arbejdsgiverrepræsentanter særlig peget på den her danske udvidelse til de mindre virksomheder. For i en mindre virksomhed er der ikke nødvendigvis en stor hr-afdeling eller jurister til at kunne håndtere de her nye indberetninger. Det kan være, at det er ejeren selv, der skal bruge tid på det – tid, der ellers kunne være blevet brugt på medarbejdere og kunder og på at udvikle virksomheden. Vi anerkender også, at lovforslaget indeholder lettelser i forhold til nogle af de regler, vi allerede har i Danmark. Det er positivt, men det ændrer ikke ved det helt principielle spørgsmål: Hvorfor skal vi pålægge danske virksomheder krav, som EU ikke stiller, hvis ikke vi kan dokumentere, at det faktisk giver en bedre ligeløn? Det vil jeg gerne høre ministerens svar på. Vi kan ikke den ene dag slå os op på, at vi skal forbedre den danske konkurrenceevne, for så den næste dag belaste vores erhvervsliv med mere bøvl og flere byrder. Så jeg synes også, at der er et tidsperspektiv her. Haster man ting igennem i stedet for at give vores virksomheder god tid til at kunne håndtere de her nye byrder? Der er nogle bekymringer derude, og dem håber jeg at man vil lytte til. Er det muligt at udskyde den her implementering nogle flere måneder, end der er lagt op til nu? I Venstre ønsker vi et arbejdsmarked med lige muligheder, ordentlige vilkår og virksomheder, der har frihed til at skabe arbejdspladser, og de hensyn er ikke hinandens modsætninger – tværtimod. Derfor ønsker vi også, at regeringen genovervejer den danske udvidelse af den her rapporteringspligt og sikrer, at implementeringen er så enkel og proportionel som muligt. Så vi bakker op om målet og intentionen, men vi mener også helt grundlæggende, at vi skylder både lønmodtagere og virksomheder at vælge de løsninger, der virker, uden at vi skal gøre det mere bureaukratisk end nødvendigt. Tak for ordet. **[15] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:14: Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo. **[16] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:14: Tak for det. Jeg hører ordføreren sige, at det er en stolt Venstretradition at gennemføre EU-lovgivning i det danske Folketing og at minimumsimplementere. Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om det ikke også er en stolt Venstretradition, når vi laver implementering af direktiver på arbejdsmarkedet, at gøre det, som parterne er blevet enige om. For når vi står med det her i dag, er det jo et arbejde, der er lavet lønmodtagere og arbejdsgivere imellem, hvor de er blevet enige om det her. Derfor synes jeg, det virker lidt mærkeligt, hvis Venstre siger: Nej, nej, vi ved bedre end arbejdsgivere og lønmodtagere. Vi vil have, det skal være anderledes end det, de er blevet enige om, som jo er det, der har været den stolte tradition på arbejdsmarkedsspørgsmål lige netop på EU-området i den her sal tidligere. **[17] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:14: Ordføreren. **[18] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:15: I Venstre forholder vi os også til, som jeg er inde på i min tale, at der er større spillere og store spillere, som jo kommer med en kritik, bl.a. Dansk Industri, og vi går ikke ind for overimplementering i Venstre, og det er det, vi reagerer på. Det er det, jeg reagerer på i min tale. **[19] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:15: Spørgeren. **[20] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:15: Ja, og det, jeg reagerer på, er jo så nok, at DI jo netop har været med til at lave den her aftale sammen med lønmodtagerne. Så det at gå ud nu og sige, at den er helt galt, synes jeg er mærkeligt, når man selv tidligere har sagt ja til at implementere det. Det tror jeg bare godt jeg kunne tænke mig at høre om ordføreren kunne forholde sig til, altså det her med at sige, at DI jo har været med i den her implementeringsproces og har været med til at lave den her aftale med arbejdsmarkedets parter. Det er deres bud på, hvordan vi implementerer det, vi har liggende foran os. **[21] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:15: Ordføreren. **[22] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:15: Men det er jo en sandhed med modifikationer, ordføreren kommer med der, for DI er jo ude og rette en kritik, i forhold til hvordan det her netop skal implementeres, og hejser et flag, der hedder, at vi skal være enormt varsomme med, at vi ikke overimplementerer og kommer til at skabe unødigt bøvl og bureaukrati. Det er egentlig det, vi i Venstre reagerer på. Ordføreren hørte mig sige i talen, at der ligger en bunden opgave. Det er også den opgave, vi går ind i, men vi er meget opmærksomme på, at det her ikke skal give unødigt bureaukrati og byrder for vores virksomheder, for det er ikke det, der er tanken med det her direktiv. **[23] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:16: Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går derfor videre til næste ordfører i talerrækken, og det er Josephine Alstrup Kofod, Dansk Folkeparti. Der var hun. Velkommen til. **[24] Josephine Alstrup Kofod (DF)** (Ordfører), kl. 19:16: Tak, formand. I Dansk Folkeparti bakker vi naturligvis op om princippet om lige løn for lige arbejde. Kvinder og mænd skal behandles ordentligt, og ingen skal diskrimineres på grund af deres køn. Det er et princip, vi allerede har i dansk lovgivning, og det er der heldigvis bred opbakning til. Netop derfor undrer det os, at regeringen mener, at løsningen er mere EU-regulering og mere bureaukrati. Endnu en gang ser vi, hvordan EU udsteder et direktiv, og hvordan den danske regering straks er klar til at omsætte det til nye byrder for de danske virksomheder. Danske virksomheder kæmper allerede med skæve skatter, høje energiafgifter og et voksende bjerg af administrative krav, og alligevel vælger regeringen at lægge endnu flere opgaver ovenpå. Det er virksomhederne, der skal betale vores regning; det er virksomhederne, der skal bruge tid på papirarbejdet; det er virksomhederne, der skal bruge ressourcer på rapportering; og det er virksomhederne, der skal have endnu flere regler at navigere efter. Det her handler om kontrol, mere dokumentation, mere papirnusseri og mere bureaukrati. For Dansk Folkeparti er det dybt bekymrende, at man igen vælger bureaukratiets vej frem for sund fornuft. Det her lovforslag er endnu et eksempel på, at EU blander sig på områder, hvor Danmark allerede har velfungerende regler og stærke traditioner. I stedet for at have tillid til den danske model og arbejdsmarkedets parter vælger man at indføre flere krav, mere kontrol og mere administration. Vi mener grundlæggende, at virksomhedernes ressourcer skal bruges på at udvikle deres forretning, skabe arbejdspladser og sikre vækst i hele landet. Det er trods alt de private virksomheder, der skaber den velstand, som finansierer vores fælles velfærd. Derfor bør vi som politikere være varsomme med konstant at pålægge dem nye opgaver og nye omkostninger. Vi savner samtidig en reel begrundelse for, at den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig. Danmark er allerede et af verdens mest ligestillede lande. Vi har allerede regler mod diskrimination. Vi har også muligheder for at håndtere de her sager, hvis nogen bliver uretfærdigt behandlet. For os handler ligestilling om lige muligheder og lige rettigheder. Det handler om, at mennesker skal vurderes på kvalifikationer, deres indsats og deres ansvar. Det handler ikke om at møde virksomhederne med mistillid eller at gøre enhver forskel til et politisk problem. Vi risikerer desværre, at fokus flyttes fra reelle udfordringer til administration og måltal. Men mere bureaukrati skaber ikke automatisk mere ligestilling. Flere rapporter gør ikke nødvendigvis arbejdspladserne bedre. Og flere regler i sig selv er ikke et fremskridt. Danmark er bygget på ansvar, tillid og samarbejde, og det gælder også på arbejdsmarkedet. Derfor bør vi passe på med at erstatte den danske model med stadig mere detailregulering besluttet langt fra de danske arbejdspladser. Dansk Folkeparti ønsker reel ligestilling, men vi ønsker ikke mere bureaukrati forklædt som fremskridt. Vi ønsker færre byrder for danske virksomheder, ikke flere. Og vi ønsker, at beslutninger om danske arbejdspladser i højere grad træffes i Danmark og ikke i Bruxelles. Tak for ordet. **[25] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:20: Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo. **[26] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:20: Tak for talen. Jeg blev helt vildt glad i starten, da ordføreren sagde, at der skulle være ligeløn i Danmark, og så kom der en masse ting, som ikke har ret meget med ligeløn at gøre. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for at sørge for, at vi får ligeløn i Danmark? **[27] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:20: Ordføreren. **[28] Josephine Alstrup Kofod (DF)**, kl. 19:20: Tak for spørgsmålet. Vi har jo i forvejen nogle ligelønsregler, faglige organisationer og Ligebehandlingsnævnet, så jeg tænker egentlig, at det er bedre, at vi bruger vores kræfter der i stedet for at blande EU ind i det her og give vores virksomheder og bureaukrati mere at vokse på. **[29] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:20: Spørgeren. **[30] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:20: Men vi har jo en ligelønslov. Det har vi haft i 50 år, som jeg også nævnte i min tale, men der er ikke kommet ligeløn. Så argumentet forsvinder jo lidt, når det ikke er lykkedes i 50 år. Hvad vil ordførerens parti gøre? Så er det ligemeget, om det kommer fra EU eller ej, hvis man har den ambition om, at man gerne vil have ligeløn. Hvordan vil ordføreren så sørge for det? **[31] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:21: Ordføreren. **[32] Josephine Alstrup Kofod (DF)**, kl. 19:21: Jeg er åben for at finde nogle muligheder, der ikke har noget med EU at gøre, og så synes jeg, at det da er mere fornuftigt at lave noget her i relation til vores danske arbejdsmodel i stedet for at blande EU ind i det her. **[33] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:21: Tak til Dansk Folkepartis ordfører for ordførertalen. Vi går videre i ordførerrækken til HP Beck fra Liberal Alliance, og jeg kan orientere om, at det vist er jomfrutalen, der skal holdes nu. Så velkommen til. **[34] HP Beck (LA)** (Ordfører), kl. 19:21: Tak, formand. Lovforslaget her er jo en gennemførsel af EU's løngennemsigtighedsdirektiv, og initiativet har gode intentioner. Det er bare ikke altid nok. Det vil nemlig være helt enormt belastende for danske virksomheder, som nu skal bruge endnu mere tid på at håndtere stadig mere lovgivning, leve op til stadig flere krav og håndtere stadig mere bureaukrati. Det er også stik mod ambitionen, som vi forhåbentlig alle sammen deler, her i salen i hvert fald, om at forbedre dansk og europæisk konkurrenceevne i en tid med benhård global konkurrence. Lovforslaget her vil koste erhvervslivet 730 mio. kr. i engangsomkostninger alene i omstilling. Dertil kommer de løbende administrative omkostninger for erhvervslivet, som vurderes til 325 mio. kr. hvert eneste år. Og det strukturelle bnp skønnes at blive reduceret med 635 mio. kr. Tænk engang! Det er 635 mio. kr. i tabt velstand på grund af et EU-direktiv på et område, som EU slet ikke bør blande sig i. Liberal Alliance er af den opfattelse, at direktivet her bryder med nærhedsprincippet. De førnævnte udgifter er derfor en trist og unødvendig pris at betale for EU-bureaukrati på et område, der fint kan og bør besluttes af det enkelte medlemsland. I øvrigt skriver regeringen i lovforslaget, at der er tale om en minimumsimplementering. Det er både vi og en række af høringsparterne ikke enige i. Eksempelvis fastholder regeringen rapporteringspligten for virksomheder med 50 til 99 ansatte, selv om EU ikke kræver det. Og jeg vil egentlig gerne høre regeringens begrundelse for, hvorfor en virksomhed med for eksempel 60 ansatte skal bruge tid og penge på en lønredegørelse, som EU faktisk ikke kræver. I Danmark er det heldigvis sådan, at kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet er forbudt. Det er ikke lovligt at give forskellig løn for det samme udførte arbejde. Og det er lovgivning, som vi i Liberal Alliance selvfølgelig bakker op om. Men det her direktiv er dyrt og unødvendigt, og det her burde Bruxelles ikke blande sig i. Derfor bakker vi ikke op om at implementere det. Tak for ordet. **[35] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:24: Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo. **[36] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:24: Jeg vil bare sige tillykke med talen. Jeg udfordrer ikke ordføreren i dag, men jeg vil gerne sige til ordføreren, at det kan han godt forvente i fremtiden. Så stort tillykke med talen og debuten på talerstolen. **[37] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:24: Tak for det og tak for jomfrutalen. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Pernille Christensen fra Moderaterne. Velkommen til. **[38] Pernille Christensen (M)** (Ordfører), kl. 19:25: Tak for ordet. Mænd og kvinder skal have lige løn for det samme arbejde. Det er sådan ret enkelt, og andet er der simpelt hen ikke at sige til det. Og så er spørgsmålet, hvordan vi kommer bedst derhen. Det gør vi ved at have gennemsigtighed, så man faktisk reelt ved som enkelt individ, hvor man ligger lønmæssigt og dermed lettere kan håndtere og sikre, at man får den rette løn for det samme arbejde som sine kolleger. Det gør vi med det her lovforslag, hvor vi gennemfører EU’s løngennemsigtighedsdirektiv i dansk ret. Og det, vi gør nu, og som vi nu har gjort i de sidste 25 år, er, at vi beder arbejdsmarkedets parter om at komme med et forslag til, hvordan vi bedst implementerer det. Det er det, der ligger til grund for det her, for vi skal være opmærksomme på, hvordan reglerne virker i praksis. For når vi laver nye krav til virksomhederne, altså til arbejdsgiverne, skal det også gøre en reel forskel. Derfor har vi også lyttet til arbejdsgiverne i forhold til at sikre, at der bliver god nok tid til at implementere det nye direktiv, sådan at vi er sikre på, at det virker i praksis fra dag et. Det vil være ærgerligt, hvis vi med et så vigtigt direktiv om at sikre ligeløn, som vi har kæmpet for de sidste 50 år, kommer til at skabe tvivl om, om de data er korrekte, fordi man ikke har haft tid til at implementere det rigtigt. Vi skal gerne have tillid til, at det også er de rigtige data, når det starter. På den baggrund støtter Moderaterne forslaget om løngennemsigtighedsdirektivet, og at det er udskudt til og skal gennemføres til 1. marts 2027, hvilket i øvrigt er ud over den fastsatte frist fra EU. Tak for ordet. **[39] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:27: Tak til Moderaternes ordfører. Der er lige en enkelt kort bemærkning. Hr. Malte Larsen fra Dansk Folkeparti. **[40] Malte Larsen (DF)**, kl. 19:27: Tak, formand. I Danmark har vi jo en lovfæstet ligeløn mellem mænd og kvinder, og det har vi haft i rigtig mange årtier efterhånden. Det er korrekt, at mænd i gennemsnit tjener lidt mere end kvinder. Det er der mange gode forklaringer på, eksempelvis at mænd i gennemsnit også arbejder mere end kvinder, at mænd er overrepræsenteret i den private sektor, hvor man også tjener mere, at mænd generelt er lidt mere risikovillige, har mindre fravær, mere overarbejde osv. Men der er jo ikke nogen evidens for, at mænd tjener mere end kvinder, fordi de er mænd. Så derfor vil jeg gerne høre Moderaternes ordfører, hvorfor man ser et behov for at indføre det her totalt unødvendige bureaukratiske makværk af en feministisk lovgivning, hvis der ikke er nogen evidens for, at der skulle være et problem med ligeløn i Danmark. **[41] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:28: Ordføreren. **[42] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:28: Det her direktiv er jo netop for at skabe evidens for, hvorvidt man får samme løn for samme arbejde. **[43] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:28: Spørgeren. **[44] Malte Larsen (DF)**, kl. 19:28: Det her direktiv er et makværk af en lovgivning, der pålægger danske virksomheder et astronomisk bureaukrati for at vurdere og opdele medarbejdere i forskellige kategorier ud fra en antagelse fra EU om, at man diskriminerer baseret på køn. Der foreligger jo ikke nogen evidens ved at indføre den her lovgivning i forhold til en eventuel kønsulighed. Så lad mig spørge ordføreren igen: Når der ikke er nogen evidens, hvilket ordføreren jo tilsyneladende anerkender, for, at mænd skulle tjene mere end kvinder, eller at kvinder skulle tjene mere end mænd for det samme arbejde, hvorfor vil man så pålægge dansk erhvervsliv den her astronomiske bureaukratiske byrde, som det her forslag er? **[45] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:28: Ordføreren. **[46] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:28: Spørgeren kommer jo med en påstand. Der er også påstande om det modsatte. Så lad os da få noget data på det, så næste gang, vi skal sidde og diskutere ligeløn, er det på baggrund af data. Tak. **[47] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:29: Der er lige kommet et par ekstra spørgere på. Hr. Christian Kirk fra Dansk Folkeparti. Værsgo. **[48] Christian Kirk (DF)**, kl. 19:29: Tak for ordet, formand. Jeg skal bare lige forstå Moderaternes politik her. Er det her ikke et forsøg på resultatlighed? Vi har jo allerede lige forudsætninger. Så jeg vil bare spørge Moderaterne: Er det ikke nok, at vi har lige forudsætninger? Er det også vigtigt, at vi har absolut resultatlighed? Der er jo forskelle på mænd og kvinder. Det ved jeg ikke om man vil anerkende i Moderaterne, men det anerkender vi i hvert fald i Dansk Folkeparti. **[49] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:29: Ordføreren. **[50] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:29: Nu har jeg lidt svært ved forstå, hvad du mener med »lige forudsætninger«. Men jeg kan jo prøve at svare ud fra spørgerens kommentar om, at der er forskel på mænd og kvinder. Ja, men det skal der jo ikke være på arbejdsmarkedet. Lige arbejde skal have lige løn. Sådan er det. Det kan jeg ikke forstå at man sætter et spørgsmålstegn ved. **[51] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:30: Spørgeren. **[52] Christian Kirk (DF)**, kl. 19:30: Selvfølgelig skal lige løn gøre sig gældende for begge køn. Samme arbejde skal have samme løn, uafhængigt af hvad for et køn man har. Men jeg spørger bare Moderaterne, hvorfor det er, at de gerne vil pålægge virksomhederne den her administrative byrde for et problem, der ikke eksisterer. **[53] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:30: Ordføreren. **[54] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:30: Jeg anerkender ikke, at problemet ikke eksisterer. Det, jeg sagde før, og det, jeg svarede på før, var, om der var evidens, men det er ikke det samme som at sige, at man ikke anerkender, at det ikke sker, for vi ved det faktisk ikke. Vi har ikke data på det. **[55] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:31: Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. **[56] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:31: Tak for det, og tak til ordføreren. Altså, jeg blev lidt forvirret, ikke så meget i forhold til ordførerens tale, for der er jeg egentlig vant til at zoome lidt ud, når det er Moderaterne, men i forhold til svarene på spørgsmålene. Der bliver jeg nødt til at reagere, for i Folketinget laver vi love. I 1976 lavede vi en lov om ligeløn. Der er ingen tvivl om, at Moderaterne tænker, at fordi Moderaterne er med til at stemme den igennem, er det en meget bedre lov, men hvad er det, der gør, at en lov om ligeløn fra 1976 ikke opnår resultater, men at hvis vi bare – det er påstanden fra Moderaterne – stemmer en lov igennem i 2026, opnår vi et resultat? Altså, hvad er forskellen? Vi har en god, dansk lov, og så kan Moderaterne jo have en holdning til, om den er helt i mål eller ej, men det er jo ulovligt i Danmark ikke at give lige løn for lige arbejde. Nu skal man så indrapportere en hel masse, og der kommer også en masse udgifter for private erhvervsdrivende. Er Moderaterne blevet så venstreorienteret, at de tænker, at hvis bare man hiver nok penge ud af de private, kommer vi i mål med lovgivningen? Eller er det, fordi Moderaterne dybest set bare stemmer for noget uden helt at acceptere, at det i forvejen er ulovligt ikke at give lige løn for lige arbejde? **[57] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:32: Ordføreren. **[58] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:32: Nu kom ordføreren med en række spørgsmål, men jeg vil svare det, som jeg også har svaret før. Ja, det er rigtigt, at der for 50 år siden blev lavet en lovgivning om, at der skal være ligeløn. Den blev lavet. Nu laver vi så en lovgivning, så vi kan få noget data på det her, så vi kan følge op på det her på en systematisk måde. **[59] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:32: Spørgeren. **[60] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:32: Så Moderaterne mener simpelt hen ikke, at vi har data på løndannelsen for mænd og kvinder? Jeg bliver bare nødt til at minde Moderaterne om, at jeg flere gange har stået i Folketingssalen, hvor folk har pointeret, at de mente, at der var mindre løn til kvinder for det samme arbejde, og at det havde de masser af data på. Så jeg vil bare vide, om det er, fordi data skal komme ind i staten, før Moderaterne med deres nye standpunkt som det rødeste parti i beskæftigelsesindsatsen mener, at alt er godt – vi skal have mere data, og så bliver alt godt. Eller havde det været en god idé, hvis vi bare havde sørget for, at dansk lov blev overholdt, dvs. lige løn for lige arbejde til begge køn? **[61] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:33: Ordføreren. **[62] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:33: Det er rigtigt, at der har været enkeltstående undersøgelser igennem tiden med data på, at der højst sandsynligt er en ulige løn. Nu får vi nogle systematiske data, som vi hele tiden kan følge op på, så vi kan se, om vi overholder loven. Så får vi noget at diskutere ud fra. **[63] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:33: Den sidste spørger, der er på listen, er fru Trine Jepsen fra Venstre. **[64] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:33: Tak. Tak til ordføreren for talen. Jeg tror ikke, der er nogen i salen, der kan blive uenige om, at vi selvfølgelig skal have ligeløn, men jeg studsede lidt over noget, som ordføreren sagde i sin tale, og det handlede om implementering. For det er rigtigt, at regeringen nu har givet nogle få ekstra måneder til, at man kan implementere det, der er lagt op til i lovforslaget. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Venstre gerne ser, at vi udskyder den implementering yderligere, fordi der er mange organisationer, der har været ude at problematisere, og virksomheder, der har været ude at problematisere, at det her jo har en kæmpestor betydning for dem, og at det er en stor transformation. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om Moderaterne vil overveje at give sig på det her punkt, så vi kan tale om, at vi kan udskyde den her tidsfrist. **[65] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:34: Ordføreren. **[66] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:34: Vi er allerede ude over den tidsfrist. Det her har været længe undervejs, og nu er vi landet på den 1. marts 2027, så nej, vi kommer ikke til at give os. **[67] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:35: Spørgeren. **[68] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:35: Så gør det slet ikke indtryk på ordføreren og på Moderaterne, at der er virksomheder derude, der reagerer på, at vi med det her lovforslag, som alle kan være enige om er en bunden opgave, der ligger foran os, lige nu er i gang med at overimplementere noget regulering fra EU? Gør det ikke indtryk på ordføreren, at der er virksomheder, der reagerer på det og beder om, at man kan få forlænget en tidsfrist? **[69] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:35: Ordføreren. **[70] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:35: Det gør altid indtryk på mig, når virksomheder reagerer. Men de har været med til at lave implementeringsplanen for det her. Ja, det kan gøre ondt på nogle virksomheder, men det her er også en balance, for vi skal sikre ligeløn mellem kvinder og mænd. **[71] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:35: Tak til Moderaternes ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken til Sofie Therese Svendsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo. **[72] Sofie Therese Svendsen (KF)** (Ordfører), kl. 19:36: Mange tak for ordet. Når man ved første øjekast læser, hvad det her lovforslag handler om, så tror jeg de fleste tænker: Jamen selvfølgelig skal mænd og kvinder have lige løn for det samme arbejde og arbejde af samme værdi. Det mener jeg også, og det mener vi også i Det Konservative Folkeparti. Derfor kan det jo umiddelbart virke som et lovforslag, som er svært at argumentere imod, men når man begynder at læse, hvad regeringen helt konkret lægger op til, må jeg bare indrømme, at jeg bliver temmelig bekymret. For jeg tror ganske enkelt ikke, at vi har forstået omfanget af det bureaukrati, som vi nu er på vej til at pålægge danske virksomheder; det er altså ikke småting, vi taler om. Regeringens egne beregninger viser, at lovforslaget vil koste erhvervslivet omkring 730 mio. kr. i omstillingsomkostninger og derefter 325 mio. kr. i administrative omkostninger hvert eneste år. Det er utrolig mange penge, som danske virksomheder nu skal bruge på administration, dokumentation og indberetninger – penge og medarbejdertimer, som jeg hellere så blive brugt på at udvikle virksomhederne, investere og skabe nye arbejdspladser. Noget af det, der undrer mig allermest, er, hvorfor vi i Danmark absolut skal være så ivrige efter at gå længere end det, EU kræver. EU har selv sat grænsen for de obligatoriske lønredegørelser ved 100 ansatte. Alligevel lægges der op til her, at man udvider reglerne, så de også kan omfatte virksomheder med helt ned til 50 ansatte. Og vi ved jo godt, at mange af de mindre virksomheder ikke har de store hr-afdelinger og administrative medarbejdere til at sidde med den her slags opgaver. Jeg er med på, at vi allerede har regler om kønsopdelt lønstatistik, men de nye krav er langt mere omfattende, og jeg synes faktisk, det er ret bemærkelsesværdigt, når vi samtidig har en regering, der i sit regeringsgrundlag har skrevet, at EU-lovgivning skal implementeres med fokus på at begrænse de administrative byrder. Regeringen har ovenikøbet skrevet, at Danmark som hovedregel ikke skal være de første til at implementere EU-lovgivning, der medfører store byrder for erhvervslivet, men derimod læne sig mod andre lande og lære af deres erfaringer. For vi behøver faktisk heller ikke at kigge særlig langt for at finde nogle andre, der har gjort sig de overvejelser; vi kan sådan set nøjes med at kigge over Øresund. I Sverige har man vurderet, at direktivet i sin nuværende form risikerer at medføre så store administrative byrder, at man har valgt at sætte lovarbejdet i bero og arbejde på at finde en løsning, som er bedre for alle parter. Jeg synes, det ville være helt oplagt at tage en snak med vores svenske naboer. Jeg er interesseret i at høre, om regeringen har været i dialog med Sverige omkring de her udfordringer, og også, hvorfor vi har så travlt med at indføre regler, som vores nabolande samtidig har store problemer med. Jeg har selvfølgelig respekt for, at arbejdsmarkedets parter har været involveret i udformningen af lovforslaget, men det fritager os altså ikke fra vores politiske ansvar for at sikre, at vi ikke pålægger danske virksomheder unødvendigt mange byrder. For selv om intentionen bag lovforslaget er virkelig god – og målet og resultatet er vi enige om – så synes jeg, vi har eksempler på, at de gode intentioner herfra ender med at blive til rigtig meget papirarbejde ude i virksomhederne. I dag bruger små og mellemstore virksomheder i Danmark allerede 162 mio. timer om året på at håndtere bureaukrati, og jeg synes, at vi skylder at gøre det en lille smule bedre. Men som jeg også nævnte indledningsvis, er vi enige i intentionen og også i målet, og i Det Konservative Folkeparti ønsker vi selvfølgelig at sikre lige løn mellem mænd og kvinder og også at blive klogere på området, men vi er oprigtigt bekymrede for de konsekvenser, som lovforslaget her vil få for dansk erhvervsliv. Derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag, og jeg håber virkelig, at vi kan finde en vej at mødes i det. Tak for ordet. **[73] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:39: Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. **[74] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:40: Tak for talen. Der er rigtig mange herinde i dag, der ønsker ligeløn. Det ønsker alle. Der er bare ikke rigtig nogen, der har nogen idéer om det. Det, jeg tænker, er, hvad Det Konservative Folkeparti vil gøre, for at vi får ligeløn? Det her er jo en ændring af ligelønsloven, som er 50 år gammel. Hvad vil De Konservative gøre, for at vi kan få ligeløn? Det er jo ikke lykkedes endnu, selv om vi har lavet lovgivning og andet, så det er heller ikke lykkedes for virksomhederne, heller ikke de store virksomheder. Nu giver en hr-afdeling så årsagen. Men de fleste virksomheder kører stadig væk nogle lønstatistikker i dag, og de udbetaler jo også løn, så de har jo også de her data. Nu og her gælder det bare om at få samlet de her data, så vi kan vurdere det. Men hvad er det reelt, hvis ikke man kan gå ind for det her lovforslag, Konservative vil gøre for at indføre ligeløn i Danmark? **[75] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:40: Ordføreren. **[76] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:40: Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for spørgsmålet. Jeg synes jo egentlig, jeg ret tydeligt fik det nævnt i min ordførertale, men jeg skal gerne tydeliggøre det endnu en gang. Vi bakker op om intentionen, og vi er oprigtigt interesseret i den her dagsorden. Det er egentlig også derfor, at jeg synes jeg på allermest konstruktive vis præsenterer, at vi har tænkt os at komme med et ændringsforslag. Med al respekt får spørgeren det til at lyde, som om det her nærmest er noget, vi allerede gør i forvejen, men jeg er nødt til at påpege endnu en gang, at vi påfører danske virksomheder 730 mio. kr. i omkostninger første gang og derefter over 300 mio. kr. årligt. Derfor har vi tænkt os at arbejde på at finde en løsning, hvor vi forhåbentlig kan finde hinanden, for at få det her implementeret på en mindre hård måde for virksomhederne. **[77] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:41: Spørgeren. **[78] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:41: Jeg fik ikke rigtig noget svar, og det er også helt okay. Så har jeg et andet spørgsmål, og det er: Er vi de første til at indføre det her? Jeg fik ligesom indtryk af, at vi var frontrunnere og andet, og jeg kunne da godt tænke mig at høre ordføreren, om vi var det. **[79] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:41: Ordføreren. **[80] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:41: Ud af de lande, der skal indføre det, er der p.t. fire lande, der har indført det her direktiv. Nej, det er fem, så det kan være, at der er kommet et til, siden jeg sidst slog det op. Tak til spørgeren for rettelsen. Men jeg håber alligevel, at vi kan blive enige om, at der altså stadig væk er en lang række udfordringer omkring det, jeg synes, det er ret relevant, også med det, regeringen selv har valgt at indskrive i regeringsgrundlaget, som jeg også pointerede før, at der åbenbart ikke er en ambition fra regeringens side om, at vi skal være EU's dukse, når det gælder om hurtig implementering, som vi ved har konsekvenser for erhvervslivet af den her karakter. Derfor synes jeg, det er nærliggende, at vi taler med nogle af de lande, som vi kan sammenligne os med i forhold til implementeringen af det her. **[81] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:42: Der er en enkelt spørger mere, og det er fru Astrid Carøe fra SF. **[82] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:42: Det var, fordi jeg sad og undrede mig over noget, ordføreren sagde. For jeg synes jo sådan set, ordføreren har ret i, at selv om arbejdsmarkedets parter laver en aftale, fratager det os ikke det politiske ansvar herinde. Det er også derfor, at det skal være lovgivning, og at vi kommer herind og lovgiver i salen. Men ikke desto mindre er der jo sådan en historisk måde, vi har gjort tingene på, når det handler om EU-lovgivning, hvor vi faktisk netop ikke har været inde at pille, når arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, hvordan det skal implementeres. Så det er ikke for at sige, at vi skal frasige os det politiske ansvar, men det politiske ansvar, vi tager, er jo netop at sige: Det her er der nogle der ved bedre end os hvordan man skal gøre; det kan de finde et kompromis om mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så lad dem om det, og så sørger vi for at implementere det. For ordføreren har idéer til, hvordan man kunne gøre det anderledes. Det har jeg også, og det nævnte jeg også i min tale, men jeg har også respekten til at sige, at okay, det blev ikke i den her omgang, for jeg respekterer, at det er arbejdsmarkedets parter, og at det, de har aftalt, selvfølgelig er det, vi skal gennemføre. Derfor undrer det mig, at ordføreren ikke ser det på samme måde. **[83] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:43: Ordføreren. **[84] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:43: Tak til spørgeren for spørgsmålet, og tak for anerkendelsen af, at der ligger et politisk ansvar i det her, og at det også er grunden til, at vi står og behandler det her. Jeg synes egentlig ikke, at jeg vil have skudt i skoene, at vi ikke respekterer arbejdsmarkedets parter i det her, for det synes jeg egentlig vi gør. Jeg tror, det blev nævnt af den tidligere spørger, at jeg havde stået og talt imod det. Det synes jeg egentlig er en forkert opfattelse af min tale, for jeg synes egentlig, jeg prøver at gå konstruktivt til værks i forhold til at få fundet nogle løsninger, hvor vi ikke presser virksomhederne så hårdt, som vi gør her. I min ordførertale anerkender jeg også respekten over for det stykke arbejde, der er blevet lavet sammen med arbejdsmarkedets parter, men vi har også nogle høringssvar, som stadig væk rejser nogle voldsomme problematikker, som vi føler en forpligtelse til at tage alvorligt. **[85] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:44: Spørgeren. **[86] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:44: På samme måde er der også nogle høringssvar fra arbejdstagere, som har nogle problematikker, som de godt kunne tænke sig at jeg rejser, men jeg stiller ikke et ændringsforslag i forhold til at lave lovgivning om, fordi vi respekterer, at de er blevet enige om noget. Jeg hører slet ikke ordføreren sige, at man ikke vil gennemføre det her direktiv. Det må ordføreren slet ikke tænke. Men jeg hører ordføreren sige, at man vil stille et ændringsforslag, og det er jo alt andet lige en ændring til det forslag, som arbejdsmarkedets parter har lagt på bordet. Det er bare det, der undrer mig. **[87] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:45: Ordføreren. **[88] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:45: Tak for anerkendelsen af, at jeg på ingen tænkelig måde sparker det her forslag helt til hjørne. Vi ser et klart rum for forbedringer i det her, for jeg er virkelig oprigtig bekymret for, hvad det her kommer til at medføre af bureaukratisk efterslæb for vores virksomheder. Jeg har efterhånden remset de her økonomiske omkostninger op en del gange. Jeg vil spare jer for at gøre det igen. Men jeg føler mig forpligtet til, og det gør vi i Det Konservative Folkeparti, at se på en løsning, som vi tror på er bedre for implementeringen af det her direktiv, som vi er enige i skal implementeres. **[89] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:45: Tak til ordføreren for talen. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Ibrahim Benli fra Enhedslisten. Værsgo. **[90] Ibrahim Benli (EL)** (Ordfører), kl. 19:45: Tak, formand. Der har indtil videre ikke været en eneste ordfører, som ikke har udtrykt enighed omkring, at der skal være ligeløn for lige arbejde og arbejde af samme værdi. Men når vi skal tale om, hvordan vi kan lykkes med at få sikret ligeløn, tror jeg, at der i hvert fald mangler en del svar fra en del af salen her. Ligelønsdirektivet er for os at se et fremskridt i den rigtige retning, og vi må huske at sige, at selv om vi har haft ligelønsloven de sidste 50 år, er vi ikke rigtig kommet i mål, og nu kommer EU os til undsætning og hjælper med lige at få sikret nogle redskaber for netop ligesom at sikre ligeløn. Jeg har faktisk vitterlig siddet og sådan krummet tæer, da ordføreren fra Dansk Folkeparti her i Folketingssalen begyndte at tale om, at der er forskel mellem mænd og kvinder. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle brancher, ordføreren forestiller sig. Jeg går ud fra, at det må være nogle jobfunktioner helt tilbage fra vikingetiden, hvor mænd og kvinder har varetaget forskellige jobfunktioner. Men så vidt jeg ved, er der i dag ingen jobfunktioner, der ikke kan varetages lige så dygtigt af kvinderne som af mændene. Som sagt er det her EU-lovgivning, og der må vi desværre erkende, at EU har været meget mere progressive end os. Altså, vi burde selv have været i gang og fået sikret løngennemsigtighed. Det er i hvert fald det, de organisationer, som ved noget om det her, er store fortalere for, altså at vi sikrer, at der er løngennemsigtighed. Så derfor er der stor opbakning til det, men for os at se i Enhedslisten har vi ikke været særlig ambitiøse, i forhold til hvordan vi kan implementere det, og til forskel fra Venstres ordfører vil jeg så sige, at vi fra Enhedslistens side synes, at vi er gået efter minimumsstandarder. Vi burde være meget mere ambitiøse, især i forhold til virksomheder med under 100 medarbejdere, for så kunne vi dermed få sikret, at der er flere medarbejdere, der kunne få gavn af ligeløn. På samme måde vil jeg også sige, at der faktisk også er forskellige lønbegreber, som gør, at det bliver svært at sammenligne. For hvis vi skal lykkes med målsætningen om, at vi gerne skulle kunne se, hvordan mænd og kvinder er aflønnet, så kræver det, at vi har nogle standardbegreber, som vi kan måle det op imod. Men alt i alt synes vi, at det her er den rigtige vej at gå, og det er i hvert fald et af de vigtige skridt at tage i en verden med intersektionel diskrimination på arbejdsmarkedet. For det kan ikke være rigtigt, at vi i år 2026, især når vi taler om det europæiske kontinent, stadig har mænd og kvinder, som er aflønnet forskelligt, ikke i kraft af hvad de gør og hvad de byder på af kompetencer og kvaliteter, men bare fordi de har et andet køn. Derfor håber jeg, at det her kan være det første skridt i den rigtige retning, og vi bakker fra Enhedslistens side op om forslaget og har i hvert fald også tænkt os at stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og det ser vi frem til. Tak. **[91] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:48: Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, som er hr. Kim Edberg Andersen. **[92] Kim Edberg Andersen (DD)** (Ordfører), kl. 19:49: Tak for det, formand. Som sådan en lidt gammel boomertype fra Nordjylland er jeg jo glad for, at vi i hvert fald kun snakker om to køn, der skal have lige løn i dag. Det er jo altid glædeligt, at vi ikke er ude i at snakke om alle 650. Hvis begge køn får samme løn, har alle det samme, og det er jo skønt i sig selv. Jeg bliver også nødt til at sige, at uanset hvordan regeringen pakker det ind, er det her en overimplementering. Det er ikke en de minimis-implementering af et EU-direktiv, når man går fra virksomheder på 100 til i Danmark at skulle halvere det. Det er egentlig sjovt, at de ikke går ned til 4½, for så er man rigtig på lige løn, og så ville Socialdemokratiets ordfører sige, at så er vi helt i mål. Det er en overimplementering, og det er en skam, for det her koster jo penge for danske virksomheder. Det kan godt virke lidt sjovt, at jeg hører to partier stå heroppe og sige, det koster 300 mio. kr., når det, dengang L 5 blev banket igennem herinde, også kostede 300 mio. kr. for landbruget. Der var selv samme partier knap så bekymret. Men i dag vælger jeg at tage den anden hat på og sige, at det er godt, man er bekymret for, at man giver ekstra regninger ud til dansk erhvervsliv, for det er det, det her gør. I Danmarksdemokraterne synes vi, at det her bliver et bureaukratisk monster. Det har selv nogle af de fortalere for det her, der har været heroppe, faktisk indrømmet, altså at der er meget bureaukrati i det her. Så spoler vi lige tilbage og siger, at vi er det danske Folketing, og at vi da ikke er sat i verden for at gøre det vanskeligere at have virksomhed i Danmark. Fordi man har en eller anden indstilling om, at dansk lov ikke er godt nok, at vi skal have noget europæisk lov implementeret i dansk lov, og at det så bliver meget godt. Kan I høre, hvordan man som nordjyde kan blive voldsomt forvirret over, at det her kan være en god idé på nogen som helst måde? Skal mænd og kvinder have lige løn for lige arbejde? Ja, selvfølgelig skal de det. Uden for diskussion! Jeg ville så som ligestillingsordfører håbe, at de samme partier også med samme iver kunne snakke om nogle af de problemstillinger, mænd har, f.eks. at de har en overrepræsentation i antallet af selvmord? Det er ikke for at nedgøre, at mænd og kvinder skal have samme løn, for det skal de. Det har vi heldigvis allerede en lov for i Danmark. Som ordføreren for Socialdemokraterne selv sagde det, er den lige så gammel eller ældre end ordføreren, men godt nok kun med få måneder. Så i 50 år har vi faktisk haft en lov, der sagde, at det var ulovligt ikke at betale mænd og kvinder den samme løn. 50 år senere har vi så fundet ud af, at den lov ikke virkede. Hvad er så løsningen på det? Ja, så laver vi da en ny lov, for bare det er lov, bliver det jo nok sådan. Så sender vi en masse erhvervsmæssige komplikationer ud til private virksomheder. Og det er jo ikke, som det blev sagt tidligere, altid, at den danske model er lyksaliggørende. Jeg husker faktisk den bedste debat, vi havde i dag, og det var den om sorg. Jeg husker også, at hr. Lars Boje Mathiesen gik op og pointerede noget meget vigtigt på talerstolen på det tidspunkt, og det var, at det ikke er altid, at den danske model når i mål med tingene af sig selv. Så siger man så: Jamen Kim, står du så ikke og argumenterer for, at vi skal implementere en tåbelig regel og overimplementere et EU-direktiv? Nej, det er det modsatte af det. Vi skal som folketingspolitikere bare indrømme, at selv om den danske model og arbejdsmarkedets parter er kommet frem til, at de synes, at overimplementering er en god idé, skal vi være de voksne i klassen, der siger nej tak, ellers tak, det synes vi er en dårlig idé. Vi kan jo i Danmarksdemokraterne håbe, at det her bliver ændret, sådan at vi ikke laver dumme regler herinde. Hvis vi gør det, stemmer vi gladelig ja. Men som jeg også kunne høre på mange af ordførerne herinde, var det her ligesom banket lidt af, det kunne jeg høre på Moderaternes ordfører. Det var ligesom i mål, og det skulle i hvert fald være klar 1. marts. Men jeg kender ministeren som en arbejdsom kvinde, som er hver en krone, hun får i løn, værd. Så hvis man vil og man spænder sig selv for hesten, kan vi jo ændre det her, sådan at vi ikke overimplementerer et EU-direktiv, men bare de minimis-implementerer det. Vi holder op med at give ekstraregninger til dansk erhvervsliv. Tænk, hvis vi gjorde det, og tænk, hvis vi var de voksne i klassen og vi ikke brugte den danske model som en undskyldning, når den passede ind der. Tænk, hvis vi tidligere i dag på det bedste forslag, vi havde, på sorg, alle sammen faktisk indrømmede, at nogle gange skal politikerne være dem, der træffer de rigtige beslutninger, selv om de nogle gange virker upopulære, og det virker upopulært at sige, at man er imod noget, for jeg er sikker på, at der er nogle derude, der siger, at Kim ikke er for ligeløn. Men det er Kim, men han er ikke for dårlig lovgivning, han er ikke for ekstra regninger til de private, og han er ikke for overimplementering af EU-direktiver. Tak for ordet. **[93] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:53: Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Ibrahim Benli fra Enhedslisten. Værsgo. **[94] Ibrahim Benli (EL)**, kl. 19:54: Tak til ordføreren for talen. Jeg troede, at jeg var den, der havde talt allerlængst i dag, men jeg tror, at du lige har slået rekorden. Tak for talen. Mit spørgsmål til ordføreren er egentlig om den bemærkning, at det her kommer til at koste virksomhederne en del penge, altså i omegnen af 700 mio. kr. Men jeg går da ud fra, at det også kostede en del for det enkelte individ, som har været underbetalt og ikke har fået den løn, som vedkommende har fortjent. Som det blev refereret før, har vi haft en lovgivning på området de sidste 50 år, og de har ikke rykket særlig meget; det er i hvert fald ikke virksomhedernes frie vilje, der skal til for at kunne sikre ligeløn. Er ordføreren enig i, at der er brug for et politisk indgreb, i hvert fald nogle værktøjer, til at sikre, at mænd og kvinder, altså både mænd og kvinder, ikke kun kvinder, læg mærke til det, skal have den løn, de fortjener? Hvad er det så i så fald, Danmarksdemokraternes synes der skal til for at få sikret lige løn, som ikke er sket i de sidste 50 år? **[95] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:55: Ordføreren. **[96] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:55: Selvfølgelig skal mænd og kvinder have lige løn for lige arbejde. Det er uden for diskussion. Men det, som Enhedslisten insinuerer danske virksomheder har gjort, er ulovligt. Der er jo allerede en lov på området, og det er ulovligt. Jeg hører en påstand om, at vi ikke er nået i mål. Det hører jeg en påstand om, og den kan så enten være fuldstændig rigtig eller fuldstændig forkert, men der er en lov. Så det, Enhedslisten siger nu, er dybest set, at loven bliver brudt, og så må man bare stille næste spørgsmål, som er, hvad det er for nogle virksomheder. For alle skal følge loven – punktum. Så når man siger, at folk bryder loven og har gjort det i 50 år, vil jeg da gerne høre, hvad det er for nogle virksomheder, der har brudt loven. Og hvis det er sådan, er det så fint. Så vil jeg bare i forhold til at tale mest sige: Jeg havde over et minut tilbage, og ordføreren kender mig dårligt. Det er ofte, at formanden er oppe at stå, nogle gange længere end andre, når jeg taler i rigtig lang tid. **[97] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:56: Så er det spørgeren. **[98] Ibrahim Benli (EL)**, kl. 19:56: Jeg glæder mig til at lære ordføreren bedre at kende hen ad vejen og ser også et tæt samarbejde på forskellige områder. Men jeg synes ikke, at jeg fik et særlig klart svar på mit spørgsmål. Jeg vil bare lige kommentere kort på de spørgsmål, som ordføreren stiller, altså at man har begået ulovligheder i de sidste 50 år. Det er det, vi ikke rigtig ved, for der er jo ikke gennemsigtighed, og det er netop det, det her direktiv åbner op for, altså at vi fremadrettet kan sige, hvilke virksomheder der ikke sikrer, at der er ligeløn, og så har vi mulighed for ligesom at iværksætte de sanktioner, der kan iværksættes. Det er derfor, jeg vil spørge, om ordføreren ikke synes, at det er en god idé, at vi iværksætter nogle redskaber eller nogle initiativer, som sikrer, at vi har løngennemsigtighed, for så kan vi få øje på, hvem det er, der ikke får den løn, de fortjener. **[99] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:56: Ordføreren. **[100] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:56: Det fordrer jo så bare, at man har ordførerens indstilling til, at verden bliver styret bedst af staten og ikke af individet. For hvis man som individ mener, at man får en løn, der ikke er lovlig, har man jo haft muligheden for at fortælle det til de relevante myndigheder og dermed sige det. Det ændrer man nu, nu ændrer man det til ens systemtænkning, hvor man siger, at systemet nu kan tage det. Det er så fint, men det er bare en anden måde at anskue, hvordan man angriber problemet. Men ordføreren mangler stadig væk at sige noget, for det er stadig væk en påstand, at loven er blevet brudt, og det er også en påstand, at den her form for implementering vil løse den problemstilling, der er reel nok. **[101] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:57: Så er det hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo. **[102] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:57: Det var det med, hvis man fik for lidt i løn som lønmodtager. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvordan ved man det i dag? **[103] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:57: Ordføreren. **[104] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:57: Jeg har været i en del virksomheder i mit liv, og jeg vil sige, at det er få virksomheder, jeg har været i, hvor folk ikke vidste, hvad de andre folk fik i løn, bare fordi man snakker sammen, og det gør mennesker. Så har jeg jo, efter at jeg er kommet til København, oplevet, at der er nogle virksomheder, der siger, at man ikke må snakke løn med hinanden. Altså, jeg vil næsten påstå, at i den sidste virksomhed, jeg var i, vidste vi stort set alle sammen, hvad alle fik, mere eller mindre. Det var ikke, fordi der var nogen, der spurgte, men simpelt hen fordi det ikke var noget, vi var flove over at gå at fortælle hinanden. Så sådan ved man det, hr. Thomas Monberg: ved at man snakker med hinanden. For igen fungerer mennesker også, uden at staten er blandet ind i det. Jeg ved godt, det er et helt nybrud, når jeg kommer over på den her side, at sige, at mennesker kan fungere uden stat, men det tror jeg på helt ind i sjælen at man godt kan. **[105] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:58: Spørgeren. **[106] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:58: Ja, men nu er det jo også på tværs i brancher, det her også kan hjælpe lønmodtagerne. Så hvordan skulle man vide det i dag, hvis man ikke har talt med dem, der bor i Viborg, når man kommer fra Aalborg? Hvordan skulle man vide, at man får den løn, som branchen egentlig taget giver som standard? Hvordan skulle man vide det? Jeg kender flere mennesker, der har fået besked på til ansættelsessamtaler, at de ikke må tale om den løn, de får. Men hvordan skal man vide det, altså at man får for lidt? **[107] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:59: Ordføreren. **[108] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:59: Men ordføreren underbygger jo på den bedste socialistiske vis hele min pointe, for det, ordføreren siger nu, er, at man skal have det samme, hvis man arbejder i København, som hvis man arbejder i Løgstør. Men det får man jo ikke, hr. Thomas Monberg. Det ved alle. Alle med en håndværksuddannelse ved, at hvis du som murer er murer i Løgstør, så får du en mindre timeløn, end hvis du er murer i København. I gamle dage var der faktisk overenskomster, der tog højde for, at hvis man boede i Storkøbenhavn, fik man en højere løn end andre steder. Så det er man også imod nu. Og det var jo fagforeninger. Det var jo den danske model, der havde sørget for det, hr. Thomas Monberg. Men det kan jeg høre at Socialdemokraterne ikke længere er for. Jeg kan da godt forstå, at man bliver forvirret, når man hører hr. Thomas Monberg, for det er sådan lidt: Man tager et argument, ud fra hvad der lige passer ind i den debat, man nu engang står i i dag. Virkeligheden er, at der er forskellig løn på tværs af landet. Det er jeg ked af at forklare for Socialdemokraterne. **[109] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:00: Tak. Der er en spørger mere. Det er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo. **[110] Victoria Velasquez (EL)**, kl. 20:00: Tak for det. Jeg må bare sige, at det, der bliver sagt, jo er helt vildt. Man får jo indtryk af, at ordføreren overhovedet ikke anerkender, at der er uligeløn i Danmark, og at ordføreren mener, at der på det her område åbenbart ikke er brug for, at der er lovgivning til at sikre imod, at man ikke får en lige løn. Der er jo bl.a. kørt sager, fordi det er ulovligt, og det sker i virksomheder, og man ser flere tilfælde af, at der ikke er de værktøjer, der skal til. Jeg forstår slet ikke, hvordan Danmarksdemokraterne åbenbart er bannerførere for ikke at stå side om side med de kvinder, der bliver underbetalt, og som løfter enormt vigtige opgaver i vores samfund. Så jeg skal bare spørge en gang til: Anerkender Danmarksdemokraterne, at der er uligeløn i Danmark? **[111] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:00: Ordføreren. **[112] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:00: Det ville have klædt spørgeren at have været her under hele debatten, for i forhold til det med lønnen, og hvordan den er, indrømmede den allerførste ordfører på talerstolen jo, at der er en lov på området. Nu sidder ordføreren faktisk og indrømmer, at der har været sager på det. Ergo virker loven. Så hvad er grunden til overimplementering af et EU-direktiv? Hvad er det, det vil ændre? Så er der det der med, at Danmarksdemokraterne er bannerførere. For hvad? Jeg har da om nogen kæmpet for ligestilling til begge køn. Der, hvor spørgeren kan høre jeg bliver i tvivl, er, når vi snakker om alle de der 138 andre køn, for jeg er dybest set et menneske, der mener, at hvis vi behandler mænd og kvinder lige, så har alle folk det ens. Så det med bannerfører lyder godt i en parole, men det havde klædt spørgeren at være her fra start af. For spørgeren underbygger jo faktisk det, hr. Thomas Monberg siger: Der er en lov på området. Spørgeren underbygger, at der har været sager på området. Ergo virker loven, og alligevel er løsningen en ny lov. Det giver ingen mening. **[113] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:01: Spørgeren. **[114] Victoria Velasquez (EL)**, kl. 20:01: Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål. Hvor står Danmarksdemokraterne: Anerkender Danmarksdemokraterne, at der er uligeløn i Danmark? Hvis ordføreren rent faktisk havde sat sig ind i de sager, som der har været på området, ville ordføreren jo også vide, at noget af det, der bliver henvist til, bl.a. er, at der mangler den her løngennemsigtighed. Så selv om vi tydeligt kan se det i både statistikkerne, konkrete beretninger og andre dele, så er det her et af de værktøjer, som mangler. Det vil jo sige, at Danmarksdemokraterne i praksis ikke stiller sig side om side med særlig de kvinder, som bliver underbetalt. Så jeg spørger igen: Er det Danmarksdemokraternes holdning, at der ikke er uligeløn i Danmark? **[115] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:02: Ordføreren. **[116] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:02: Jeg forstår ikke, hvad det er for nogle kvinder, der skulle være underbetalt, som Enhedslisten kender. Jeg spurgte den tidligere ordfører for Enhedslisten, om de ikke bare kunne rejse sig op og nævne alle de her mennesker. For jeg er ikke systemtænker, som Enhedslistens ordfører er. Jeg tænker på, at mennesker, der ved og bliver gjort opmærksom på, at der skal være lige løn for lige arbejde mellem kønnene i Danmark, kan få lov til selv at indberette det og så få ført de sager. Spørgeren sagde lige før, at det er der mennesker der har gjort. Så er det, jeg siger, at hvis det frie menneske kan gøre det, er der ikke brug for, at vi overimplementerer noget med kæmpe udgifter og kæmpe administrative byrder. Så er der måske brug for, at vi sørger for, at den allerede gældende lov bliver ført bedre ud i praksis, sådan at der bliver ligeløn mellem mænd og kvinder. Jeg er ikke systemtænker, jeg er et individ, så jeg mener, at menneskers frihed betyder mere, end at der kan sidde en eller anden i staten og kontrollere ind over, og hvor man så håber på, at staten fanger det. **[117] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:03: Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke flere på spørgerlisten, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Maria Georgi Sloth fra Radikale Venstre. Velkommen til. **[118] Maria Georgi Sloth (RV)** (Ordfører), kl. 20:03: Tak for ordet. Ingen skal betales mindre i løn udelukkende på grund af deres køn. Men i Danmark har vi desværre stadig problemer med, at nogle mennesker ikke får lige løn for lige arbejde. Der er statistisk set stadig kvinder, som underbetales sammenlignet med deres mandlige kollegaer. Jeg tror sådan set ikke, at der sidder en masse arbejdsgivere i Danmark og har et ønske om at forskelsbehandle på baggrund af køn, men vi kommer ikke uden om, at der er indgroede forestillinger om køn, som påvirker vores samfund, og som påvirker os alle sammen og dermed også løndannelse, bevidst eller ubevidst. En af de bedste kure mod det er netop åbenhed og viden. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod mere ligeløn i Danmark og fremsætter det lovforslag, som skal gennemføre løngennemsigtighedsdirektivet i Danmark. For ligestilling kommer ikke af sig selv. Når vi kan stå her 50 år efter ligelønsloven og stadig tale om problemerne med ligeløn, er det tydeligt, at det kræver yderligere politisk handling, hvis ikke vores døtre og deres døtre skal stå og kæmpe den samme sag om 50 år. Kampen for ligestilling har været en helt grundlæggende kamp for Radikale Venstre, siden vi blev stiftet for over 120 år siden, og i den kamp er den økonomiske ligestilling helt afgørende. Derfor er det rigtig vigtigt, at det nu bliver langt nemmere at få øje på det, hvis der sker en forskelsbehandling på køn i virksomhedens lønforhold. For man kan ikke handle på en uretfærdighed, hvis man ikke kan se den. Det gælder også for arbejdsgiverne. Derfor håber jeg, at det her kan blive et fælles værktøj til at sikre et mere retfærdigt arbejdsmarked. Derfor er det også rigtig godt, at vi nu gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om. I Radikale Venstre er vi rigtig glade for det skridt, vi nu tager, mod mere ligeløn, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. **[119] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:05: Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Malte Larsen fra Dansk Folkeparti er den første på listen. **[120] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:05: Tak, formand. Nu påstår ordføreren for Radikale Venstre, at der skulle være evidens for, at visse arbejdsgivere i Danmark betaler kvinder mindre end mænd for det samme stykke arbejde. Der vil jeg bare gerne høre ordføreren, hvad det er for noget evidens. Her tænker jeg ikke på det faktum, at der er en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder, for det er jo helt åbenlyst, og det er der mange rationelle forklaringer på, eksempelvis at mænd i gennemsnit arbejder mere end kvinder, har mindre fravær, mere overarbejde osv. Så hvilken konkret evidens er det, ordføreren henviser til, om, at der skulle være arbejdsgivere, der betaler kvinder mindre end mænd for præcis det samme stykke arbejde? **[121] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:06: Ordføreren. **[122] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:06: Tak. Der findes netop statistikker, som, selv når vi renser for, at mænd og kvinder har forskellige uddannelsesvalg, og selv når vi renser for erfaring, anciennitet og alle mulige andre logiske forklaringer, så viser, at der stadig findes en forskel mellem mænd og kvinder på flere procent, som ikke kan forklares. Det tyder jo netop på, at der stadig væk findes forskelle derude, som måske skyldes de forestillinger om køn, som er indgroet i vores samfund, og som ikke nødvendigvis handler om, at arbejdsgivere bevidst ønsker at gøre forskel, men at der alligevel er en forskel. **[123] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:07: Spørgeren. **[124] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:07: Jeg er glad for, at ordføreren nu indrømmer, at der ikke er nogen evidens for, at der skulle være en diskrimination kønsmæssigt i forhold til ligeløn, men at det kun er nogle indicier, hun har fra nogle bestemte undersøgelser, hvor man kigger på lønforskellene. Det, ordføreren bl.a. henviser til, er jo VIVE's undersøgelse af løndifferencen mellem mænd og kvinder i Danmark, som påstår, at der er omkring 14 pct.s løndifference, og når man så fjerner de variable, som undersøgelsen tager højde for, er den lønforskel nede på 2 pct. Det indebærer jo ikke, at de 2 pct. er en konsekvens af kønsdiskrimination. Det indebærer bare, at de 2 pct. skyldes nogle variable, som den specifikke undersøgelse ikke har taget højde for. Det er jo ikke evidens. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren igen: Er der noget evidens, eller er det bare spøgelser, som ordføreren maler op på væggen? **[125] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:07: Ordføreren. **[126] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:07: Det er heldigvis ikke den eneste undersøgelse, der er blevet lavet på det her område. Der er blevet lavet en lang række undersøgelser over flere år. Spørgsmålet er jo, at hvis vi skal gå fra lige præcis generelle statistikker, der viser noget på samfundsplan, til at man som individ, enten som arbejdstager eller som arbejdsgiver, kan gøre noget ved det, så er man nødt til at kunne få den her statistik ned på virksomhedsniveau. Så er man nødt til at have retten til at kunne få sit eget lønniveau sammenlignet med kollegaers, og det er netop det, som den her lovgivning giver ret til. **[127] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:08: Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo. **[128] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:08: Tak for det, og tak til ordføreren. Erkender ordføreren, at det her er en overimplementering af et direktiv? **[129] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:08: Ordføreren. **[130] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:08: Arbejdsmarkedets parter, som er blevet enige om den model, vi gennemfører her, siger fra begge sider, at det her samlet set kan anses for at være en minimumsimplementering, og det ser jeg ikke nogen grund til at betvivle. **[131] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:08: Spørgeren. **[132] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:08: Så er vi helt tilbage i folkeskolematematik. 100 ansatte, er det et større antal end 50 ansatte? Og er det ikke korrekt, at det her direktiv siger, at det er virksomheder over 100 ansatte, og at det, vi stemmer om i dag, gælder fra 50 ansatte? Det er bare for ikke at gøre det for vanskeligt for ordføreren tilsyneladende at acceptere, at det her er en overimplementering. Jeg spørger Radikale Venstre, og jeg spørger ikke arbejdsmarkedets parter. Så til ordføreren: Er 100 større end 50? **[133] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:09: Ordføreren. **[134] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:09: Det vil jeg da gerne hjælpe med at opklare. 100 er større end 50. 50 er også større end 35. Og en del af det, vi gør nu, er jo også, at vi samtidig fjerner nogle andre regler, som tidligere gjaldt for virksomheder, der havde færre end 50 ansatte. Så samlet set kommer vi til at lette på nogle byrder, samtidig med at vi indfører den her lovgivning. Så det skal jo ses i et samlet billede. **[135] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:09: Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgere. Og så er der en privatist, som også har bedt om ordet. Så værsgo til hr. Malte Larsen fra Dansk Folkeparti. **[136] Malte Larsen (DF)** (Privatist), kl. 20:10: Tak, formand. I dag behandler vi et bureaukratisk og feministisk makværk af en lovgivning, nemlig EU’s ligelønsdirektiv. Og det er ikke problematisk, fordi mænd og kvinder ikke fortjener samme løn for samme arbejde. For selvfølgelig gør de det. Men i Danmark har vi allerede en lovfæstet ligeløn mellem mænd og kvinder. Og der er tilsyneladende mange herinde, som ikke helt kan begribe det faktum, at bare fordi der er en forskel på, hvad mænd og kvinder i gennemsnit tjener, så er det ikke ensbetydende med, at den lønforskel er en konsekvens af diskrimination på baggrund af køn. Nej, der er rigtig mange gode og logiske forklaringer på, at mænd i gennemsnit tjener lidt mere end kvinder. Eksempelvis at mænd i gennemsnit også arbejder mere end kvinder, at mænd i gennemsnit også er mere tilbøjelige til at tage overarbejde, at mænd har mindre fravær fra deres arbejdsplads, at mænd er mere tilbøjelige til at arbejde i den private sektor, og at mænd i gennemsnit er lidt mere risikovillige osv. osv. Og der er jo lavet rigtig mange undersøgelser, som også meget klart indikerer, at når man tager højde for de her variable, så falder lønforskellen drastisk. Det er noget, som man ikke vil anerkende herinde. Der kører man derudad med bureaukratiske direktiver for at prøve at bekæmpe spøgelser. Vi har ikke et problem med manglende ligeløn i Danmark. Men vi har et problem med sund fornuft og med at indse nogle forhold, som man tilsyneladende ikke rigtig vil tage højde for hernede fra de feministiske rækker. Nemlig det faktum, at når der er forskel mellem mænd og kvinder, kommer det også til at udarte sig i en lønforskel. Mænd og kvinder er ikke ens. Der er nogle biologiske forskelle, og vi bliver aldrig ens. Derfor vil der givetvis også altid være en eller anden form for lønforskel som en konsekvens af de iboende biologiske forskelle, der er mellem mænd og kvinder. Og det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting. Det er udtryk for, at vi som frie individer kan vælge den tilværelse, som vi selv foretrækker, og f.eks. er der måske er en overvægt af mænd, som hellere vil arbejde i håndværksbranchen, hvor man tjener lidt mere, men hvor der også er en større risiko for arbejdsskader og for hård fysisk nedslidning af kroppen. Samtidig er der flere kvinder, der er mere tilbøjelige til at arbejde i omsorgsbranchen, som også er enormt vigtig for vores samfund, og der er lønnen desværre en anelse lavere. Så jeg synes, man skal anerkende de biologiske forskelle, der er mellem mænd og kvinder, og ikke gøre det til et ligestillingsspørgsmål, når vi ser nogle forskelle i lønnen, som udarter sig som en konsekvens af de biologiske forskelle, der er mellem mænd og kvinder. Tak for ordet. **[137] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:12: Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så nu går vi videre til beskæftigelsesministeren. Værsgo til ministeren. **[138] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:12: Tak for det, og tak for debatten. Kvinder og mænd skal have lige løn. Det står i loven. Det har det gjort i mange år, og det tænker jeg også at vi kan være ret enige om herinde. Når det ikke sker, er den væsentligste enkeltstående forklaring på lønforskellen mellem mænd og kvinder, at vi i Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Men selv inden for samme sektor eller branche kan vi se forskelle. Øget ligestilling på arbejdsmarkedet er virkelig vigtigt for mig både som beskæftigelsesminister og som ligestillingsminister, og derfor er jeg også glad for det her lovforslag. For hvis man gerne vil have lige løn, er man også nødt til at sørge for, at der er viden. Manglende viden og manglende åbenhed om løndannelse kan både skabe myter, men det kan også gøre det svært for den enkelte lønmodtager at vurdere, om de får den løn, de har krav på. Og det er i al sin enkelhed det, lovforslaget handler om. Kunne jeg have ønsket mig det mindre byrdefuldt? Ja, det kunne jeg godt. Jeg mener, det er en reel debat at diskutere rammevilkårene for vores virksomheder. Men derfor har jeg også stor forståelse for, at virksomhederne har ønsket sig længere tid til at indstille sig på de nye krav, som følger af direktivet. Derfor har vi også besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for loven til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til. Det lovforslag, som vi står med i dag, og som regeringen har lagt frem, gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om implementeringen. Det sker i overensstemmelse med den tradition, vi har haft i mere end 20 år på det arbejdsretlige område, hvor parterne står for at implementere EU-lovgivning, så den bliver tilpasset de danske forhold på det danske arbejdsmarked og med størst mulig respekt for vores danske model. Det synes jeg er klogt, og der har været meget debat om det i dag. Der har også været stemmer, der spørger, hvorfor det er den måde, vi gør det på. Jeg konstaterer, at arbejdsgiverne vurderer, at med parternes implementeringsaftale vil antallet af virksomheder, der samlet set skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, være lavere, end hvis man implementerede direktivet med en grænse på 100 medarbejdere. Den vurdering har jeg ikke nogen grund til at betvivle. Og derfor er det også min klare opfordring, at Folketinget vedtager lovforslaget, som udmønter parternes aftale. Jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling af lovforslaget. Tak for ordet. **[139] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:15: Tak for det. Der er en enkelt korte bemærkning til hr. Malte Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo. **[140] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:15: Tak, formand. Er der ifølge ministeren noget konkret evidens for, at der skulle være et problem i Danmark med ligeløn mellem mænd og kvinder? Altså at mænd eller kvinder bliver betalt mindre end det andet køn, alene på grund af det køn, de har? Og her taler jeg ikke om det faktum, at der er en lønforskel mellem mænd og kvinder, for det er der, og det er der jo mange gode grunde til, eksempelvis at mænd arbejder mere end kvinder. Men er der efter ministerens opfattelse konkrete indikationer eller evidens for, at der skulle være en ligelønsproblematik? For hvis det ikke er tilfældet, hvorfor er man så villig til at indføre det her bureaukratiske makværk og monster af en lovgivning, som vil påføre det danske erhvervsliv millioner i administrative omkostninger? **[141] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:16: Ministeren. **[142] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:16: Vi har allerede regler på det her område. Vi har også langt tilbage i tid fastsat, at det er ulovligt ikke at betale en lige løn. Vi har så igennem årene også haft forskellige greb til, hvordan det skulle ske. Det her direktiv har bl.a. til hensigt at sørge for, at vi har mere viden om, hvad lønnen rent faktisk er. Jeg tror på, at når det kommer til ligestilling, er vi ret afhængige af, at de forskelle, der er, kommer frem i lyset, så de både kan blive diskuteret, men så vi også kan få håndteret dem og få gjort noget ved dem, ikke mindst i forhold til at man som lønmodtager kan se, hvis man ikke får den løn, man har krav på. Og det bidrager det her direktiv til. **[143] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:16: Spørgeren. **[144] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:16: Ja, det er jo helt korrekt, at vi i mange årtier i Danmark har haft en lovfæstet ligeløn mellem mænd og kvinder. Men det rejser jo så også spørgsmålet, som ministeren desværre ikke svarede på lige før: Er der nogen evidens for, at der i praksis ikke er lige løn for det samme arbejde mellem mænd og kvinder? **[145] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:17: Ministeren. **[146] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:17: Vi har uligeløn, kan man sige, i det hele taget, hvad jeg også startede med at sige i min tale. Det er rigtigt, hvad spørgeren siger, altså at der kan være en lang række årsager til det, og så er der noget af det, der er uforklarligt. Men jeg vil så også sige, at mit ambitionsniveau er simpelt hen ikke kun begrænset til som ligestillingsminister og beskæftigelsesminister at acceptere, at vi har så kønsopdelt et arbejdsmarked, som det, vi har. Nu spørger ordføreren sådan lidt mere generelt til, hvordan jeg betragter status på det danske arbejdsmarked. Vi har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder overhovedet, og det sætter sig i rigtig mange ting, og det synes jeg, vi bør diskutere. Jeg synes også, vi bør gøre noget ved det. **[147] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:18: Så er det hr. HP Beck fra Liberal Alliance. Værsgo. **[148] HP Beck (LA)**, kl. 20:18: Tak. Jeg noterer mig, at ministeren godt er klar over, at det her kan være ganske byrdefuldt for erhvervslivet og også ganske omkostningstungt. Vi taler jo om, at det er omkring 1 mia. kr., vi lægger på virksomhederne det første år, og derefter er det over 300 mio. kr. om året. Er der en øvre grænse for, hvad ministeren synes er rimeligt, for at man kan få endnu en lovgivning om ligeløn? Altså, hvornår bliver det for meget, er det 2 mia. kr. eller 3 mia. kr.? Har ministeren en holdning til det? **[149] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:18: Ministeren. **[150] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:18: Jeg har en holdning til den konkrete model for implementeringen af det her direktiv, som er forhandlet, og hvor vi jo har en stolt tradition for, at når det kommer til arbejdsmarkedsstof, spørger vi arbejdsmarkedets parter. Og så har jeg en indstilling, der jo bl.a. er en vurdering fra Dansk Arbejdsgiverforening, der vurderer, at det her er, hvad de foretrækker. Det er det, de har kunnet blive enige med arbejdstagerne om, i forhold til hvordan vi snitter den mindst byrdefuldt. Det er rigtigt, at vi på den ene side gør noget med det her, og samtidig lægger aftalen jo op til, at der fjernes noget andet. Min indstilling til Folketinget, som jeg også sagde i talen, er en opfordring til at følge det, som ikke bare lønmodtagerne, men også arbejdsgiverne indstiller til os. **[151] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:19: Spørgeren. **[152] HP Beck (LA)**, kl. 20:19: Jeg tror ikke lige, jeg fik svar på, hvornår det bliver for meget, altså hvor meget det må koste, før man synes, at nu bliver det for meget. Så kunne jeg måske spørge på en anden måde, for jeg er nysgerrig efter at høre, om det egentlig er vigtigere for ministeren med ligeløn, eller om det er vigtigere, at vi gør det mindre byrdefuldt og mindre bureaukratisk for erhvervslivet at være i Danmark. **[153] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:19: Ministeren. **[154] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:19: Jeg er vildt optaget af, at vi har gode rammevilkår for vores virksomheder, ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som vi har så mange af, og som der især også er mange af i det område, som både ordføreren og jeg er valgt i. Det knokler jeg på med sammen med den samlede regering. Det gjorde jeg også i den tidligere regeringskonstruktion, og vi har utrolig mange drøftelser omkring, hvad der er af forskellige rammevilkår, regler og krav til administration, som vi kan lempe, som vi kan fjerne, og som vi kan sanere. Men det at drive en virksomhed er samtidig også at forpligte sig til at betale folk lige, og det synes jeg er fair. **[155] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:20: Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. **[156] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:20: Tak for det. Og tak til ministeren. Det er jo rart, at man altid kan mærke, at ministeren er socialdemokrat og brænder for det, og langt hen ad vejen brænder vi for det samme. Og jeg var lige ved at blive sådan helt glad på Nordjyllands vegne, for jeg kunne næsten mærke, at der så kom noget med, at vi blev momsfritaget eller et eller andet, fordi man nu lagde den her byrde på Nordjylland. Jeg tænkte: Hold da op, nu sker det; nu sørger beskæftigelsesministeren for, at hun får flest stemmer i Nordjylland næste gang. Men det skete så ikke helt alligevel, så byrden er der stadig væk, kan jeg forstå. Noget andet, jeg kan forstå også er der, er et ønske fra i hvert fald Socialdemokraterne om, at man skal have lige løn uanset hvad. Altså, hvis man er smed, skal man have det samme, uanset hvor man arbejder i landet. Det vil jeg gerne høre om er noget, som er beskæftigelsesministerens og regeringens holdning, altså at en smed skal have 500 kr. i timen i hele landet, og at en elektriker skal have samme løn i hele landet. For det tror jeg da at der i hvert fald er noget, som vil få mange i vores region til at tænke: Det ville da være lækkert, det er da en ordentlig lønforhøjelse, vi kan få der. Så det vil jeg gerne lige have klargjort. Så vil jeg bare lige som det allersidste sige, at jeg jo faktisk troede, at ministeren og jeg den overgang bondede sådan på nordjysk vis. Vi var tre med et ja, og så var der et nej til ministeren. Ministeren siger, at der er en tradition for, at arbejdsmarkedets parter gør det her, men vi har lige været igennem tre lovforslag herinde, hvor det jo især i forbindelse med det første viste sig, at politikere nogle gange skal træffe et andet valg, fordi arbejdsmarkedets parter ikke kommer helt i mål. Anerkender ministeren i hvert fald det? **[157] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:21: Ministeren. **[158] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:21: Jeg har ingen grund til at betvivle, at det her er det, som bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening har vurderet er den mest hensigtsmæssige implementering af det her direktiv. Det lytter jeg til. Jeg har samtidig også ret stor respekt for, at man som arbejdsmarkedets parter kan finde ud af så at kigge ind i vores eksisterende lovgivning og spørge: Okay, hvis det her kommer som direktiv og vi skal implementere det, er der så noget andet, vi kan fjerne? Det er jo så det, de samtidig lægger ind i modellen, og det synes jeg vi skal have respekt for. **[159] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:22: Spørgeren. **[160] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:22: Jo, men tidligere løste vi jo et problem, som arbejdsmarkedets parter jo i hvert fald ikke havde gjort, ved at sørge for, at hvis en forælder mistede sin partner, så fik vedkommende en ret til sorgorlov med barselsdagpenge, altså fordi vi vidste, at arbejdsmarkedets parter ikke altid rammer skiven. Det gør de heller ikke her. Det er jo en overimplementering. Så kan man bagefter stå og sige, at det er det ikke. Det er bare for ikke at sætte ministeren på en matematikprøve på samme måde, som jeg gjorde med De Radikale. Men vi er enige om, minister, at 100 er en større grænse end 50. For så gør jeg det ikke så svært, at jeg sådan her en sen time gør nogen til skamme over deres matematikkundskaber. **[161] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:22: Ministeren. **[162] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:23: Jeg har godt hørt ordføreren sige det der ad flere omgange i dag. Men når Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler, at det er det her, vi gør, så er det jo, fordi de så samtidig lægger op til, at de gældende regler for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bliver ophævet. Det synes jeg faktisk er en rigtig pragmatisk vej frem, altså at sige: Vi har noget lovgivning i forvejen, og nu kommer der et EU-direktiv, så vi implementerer EU-direktivet, og så prøver vi at se, hvad det så kan erstatte af det, vi allerede har – så man ikke skal have to systemer. Det er mindre byrdefuldt. Det er Dansk Arbejdsgiverforenings vurdering, og det er derfor, at det er det, de indstiller til og sammen med arbejdstagerne. Det synes jeg vi skal vedtage her i Folketinget, når det er det, de anbefaler. **[163] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:23: Tak til ministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.