# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning). Kapitel I, Generelle bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=13 ## Ordlyd 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 2. Medlemsstaterne træffer i samråd med ligebehandlingsorganerne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at analytiske værktøjer eller metoder stilles til rådighed og er let tilgængelige til at støtte og vejlede ved vurderingen og sammenligningen af arbejdets værdi i overensstemmelse med kriterierne i denne artikel. Disse værktøjer eller metoder skal give arbejdsgiverne og/eller arbejdsmarkedets parter mulighed for let at etablere og anvende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, der udelukker enhver lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. 3. Kommissionen kan, hvor det er relevant, ajourføre EU-dækkende retningslinjer vedrørende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). 4. Lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn. De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes. ## Betragtninger (16) En generel mangel på gennemsigtighed med hensyn til lønniveauer i organisationerne gør, at der fastholdes en situation, hvor kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opdages eller er vanskelig at bevise, hvor der er mistanke herom. Der er derfor behov for bindende foranstaltninger for at forbedre løngennemsigtigheden, tilskynde organisationer til at revidere deres lønstrukturer for at sikre lige løn til kvinder og mænd, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og gøre det muligt for ofre for forskelsbehandling at udøve deres ret til lige løn. Sådanne bindende foranstaltninger bør suppleres med bestemmelser, der præciserer eksisterende juridiske begreber, såsom begreberne »løn« og »arbejde af samme værdi«, og foranstaltninger, der forbedrer håndhævelsesmekanismerne og adgangen til klage og domstolsprøvelse. (17) Anvendelsen af princippet om lige løn bør styrkes ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Dette forhindrer ikke arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. (26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). (27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer. (30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter. (31) Jobklassifikations- og jobevalueringssystemer kan, hvis de ikke anvendes på en kønsneutral måde, navnlig når de antager traditionelle kønsstereotyper, resultere i lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. I sådanne tilfælde bidrager de til og fastholder de lønforskellen ved at evaluere mands- og kvindedominerede job forskelligt i situationer, hvor det udførte arbejde er af samme værdi. Når der anvendes kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, er de imidlertid effektive til at etablere et gennemsigtigt lønsystem og er afgørende med hensyn til at sikre, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn udelukkes. De afslører indirekte lønmæssig forskelsbehandling i forbindelse med undervurdering af job, der typisk udføres af kvinder. Det gør de ved at måle og sammenligne job, hvis indhold er forskelligt, men af samme værdi, og støtter således princippet om lige løn. (28) At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet. Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn. Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger. Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren. (29) Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver (9) . Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige. Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren (10) . Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn. (24) For at beskytte arbejdstagerne og imødegå deres frygt for viktimisering i forbindelse med anvendelsen af princippet om lige løn bør de kunne lade sig repræsentere af en repræsentant. Det kunne være fagforeninger eller andre arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke findes arbejdstagerrepræsentanter, bør arbejdstagerne kunne lade sig repræsentere af en repræsentant efter eget valg. Medlemsstaterne bør have mulighed for at tage hensyn til deres nationale forhold og forskellige roller med hensyn til arbejdstagerrepræsentation. ## I dansk ret - § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md - § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 e, afsnit 6, § 5 g, afsnit 4, § 5 g, afsnit 12, § 5 g, afsnit 16 ## Fortolket ved - EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation (praksis/celex-61985cj0237.md) - EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn (praksis/celex-61999cj0381.md) - EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger (praksis/celex-61993cj0400.md) - EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse (praksis/celex-62011cj0427.md) - Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde (praksis/dk-fv2022-829.md) - EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md) - EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring (praksis/celex-62005cj0017.md) - EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md) ## Fortolkningskilder Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md. ### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6) The Directive applies to employers in both public and private sectors. All employers are bound by the obligation to: - have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued; - provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned; - refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships; - refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay. - answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs; - inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs; - make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression); The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers. The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced: - Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027; - Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027; - Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031. Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States. Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive. Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn. ### Kommissionens FAQ: What is a category of workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 9–10) For the purpose of the Directive[fodnote 3], the categorisation of workers should be based on the value of work assigned to them within the organisation. Workers performing the exact same work would, by definition, fall within the same category. However, there may also be workers within the organisation who perform different types of work, that are nevertheless of the same value. In such cases, these workers should be considered as belonging to the same category and pay range, because the value of their work is the same. This assessment should be done by employers in a way that is not arbitrary, and that is based on gender-neutral criteria. Such criteria should be at least: skills, effort, responsibility and working conditions. Beyond these minimum requirements, employers may include other relevant gender-neutral and bias free factors and are free to weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role. It is up to employers to define categories of work of equal value, based on a combination of weighted criteria in cooperation with workers’ representatives where they exist. To facilitate this work and limit administrative burden, Member States are required by the Directive to ensure that analytical tools or methodologies are made available and are easily accessible to support and guide the assessment and comparison of the value of work in accordance with the criteria. The European Commission, together with EIGE, has updated the EU‑wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, and produced a toolkit that translates the legal requirements of the Directive into voluntary and practical, ready-made step‑by‑step support for employers, workers and social partners. Projektets bemærkning: Efter artikel 4, stk. 4, skal kriterierne være aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. At arbejdstagerne er i samme kategori, betyder ikke i sig selv samme individuelle løn uanset objektive forskelle. ### Kommissionens FAQ: Are the updated EU-wide guidelines on gender-neutral job evaluation mandatory? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 10) The legal obligation for employers is to have pay structures that comply with the principle of equal pay for equal work or work of equal value between women and men. The Directive does not prescribe a specific tool for that purpose. It however requires using at least these four criteria – skills, effort, responsibility, and working conditions – for the assessment of value of work (see Article 4(4)). The EU-wide guidelines, presented as a step-by-step toolkit, are a voluntary tool and practical resource aimed at supporting organizations in the process of establishing non-discriminatory pay structures. They aim to help organizations meet the requirements of the pay transparency Directive without the need for external consultancy. Employers are free to adapt the provided templates in ways that best suit their context, as long as they ensure that the principle of equal pay for equal work or work of equal value between women and men is respected, and that pay structures are based on objective and gender-neutral criteria, as required by EU law. Projektets bemærkning: At EIGE’s skabeloner er frivillige, gør ikke de fire kriterier i artikel 4, stk. 4 – færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår – frivillige. ### Kommissionens FAQ: Can there be other factors used to assess work of equal value going beyond the four criteria mentioned in the Directive? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 11) The Directive refers to mandatory four criteria when assessing the value of work: skills, effort, responsibility, and working conditions. These four mandatory criteria should be set as a minimum legal requirement for employers and should be sufficient to evaluate jobs. Although all four mandatory criteria must be taken into account, individual employers may weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role. Article 4(4) also specifies that employers may go beyond these minimum requirements and include other relevant factors. This gives employers flexibility to take into account specific circumstances in their organizations. However, in line with the existing Court of Justice case-law, when taking into account additional elements, the employer must be able to justify the importance and relevance of such element; this element must be gender-neutral and non-biased; and its application must be proportional.[fodnote 4] While market conditions could influence the determination of the level of pay of a worker, they are less likely to be directly linked to the intrinsic value of the job itself, and should be treated with caution. Projektets bemærkning: FAQ’en skelner mellem forhold, der påvirker lønnen, og arbejdets værdi, og henviser til Enderby (C-127/92). Det følger hverken, at markedshensyn generelt er udelukket, eller at de altid kan begrunde en forskel. ### Kommissionens FAQ: Will employers or social partners lose their discretion to negotiate and set pay due to the Directive? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 11–12) Since the entry into force of the Treaty of Rome in 1958, and the inclusion of the requirement of equal pay for equal work or work of equal value, social partners and individual employers in the EU have been required to ensure the compliance of their pay settings and relevant clauses in collective agreements with this principle. The Directive only aims to ensure better implementation of the equal pay principle and its enforcement – through legal clarity and pay transparency, and by enabling workers better access to justice. The Directive does not put into question employers’ discretion to pay workers doing the same work or work of equal value differently, as long as the pay difference between female and male workers is justified by objective, gender-neutral and bias-free criteria, applied in a proportional manner. ### Kommissionens FAQ: How is the Commission supporting the implementation of the Directive? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 12–13) Since the Directive entered into force in June 2023, the Commission services have held a series of implementation workshops with Member States and social partners to provide technical assistance and support, and facilitate the transposition of the Directive. The Commission continues to work closely with national authorities and stakeholders to promote a clear and consistent implementation across Member States. In cooperation with the European Institute for Gender Equality, the Commission prepared EU-wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, presented as a step-by-step toolkit. This toolkit is tailored to employers of different sizes and offers three separate pathways with ready-made templates adapted to the complexity of different organisations (micro-employers, small and medium organisations, and large organisations). It also offers a guide to trade unions and workers for equal pay negotiations and talks. The guidance is designed to make the job evaluation process structured, fair, transparent and free from gender bias, supporting the application of the equal pay principle in practice. The relevant tools and hands-on support material are available here: - Web toolkit available here. - Excel ready-made templates for employers available here - Video tutorials for micro-organisations, small and medium-sized organisations and large organisations, and large organisation case study. - PDF publication available here. - Factsheet available here. - Webinar available here. - Policy brief available here. https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/toolkits/gender-neutral-job-evaluation In addition, funding has been made available under the 2024 and 2026 CERV Gender Equality calls to develop practical methodologies and digital tools at national level, as well as further support capacity building and training on the application of equal pay principle and pay transparency measures, including among social partners. Ongoing projects related to the implementation of the principle of equal pay and pay transparency under CERV 2024: - Pay day – Slovenia – EU Funding & Tenders Portal - eValueJobs – Cyprus – EU Funding & Tenders Portal - BE-MAGIC – Belgium – EU Funding & Tenders Portal - DEFH – France – EU Funding & Tenders Portal - Palk – Estonia – EU Funding & Tenders Portal - EqualPAYTransparency – Portugal – EU Funding & Tenders Portal - FAIR PAY – Greece – EU Funding & Tenders Portal - Compass-W – Germany – EU Funding & Tenders Portal For more information, please visit EU action for equal pay. ### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi (s. 12–13; svarer til art. 4, art. 19 i den vedtagne tekst) Respekt for retten til lige løn til kvinder og mænd, som er nedfældet i traktaten, kræver, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer, at kvinder og mænd får lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. For at gøre det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere at vurdere, hvad der udgør arbejde af samme værdi, kræver denne bestemmelse, at medlemsstaterne indfører værktøjer eller metoder til at vurdere og sammenligne arbejdets værdi i overensstemmelse med et sæt objektive kriterier, der omfatter faglige og uddannelsesmæssige krav, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver. Dette danner grundlag for at vurdere, om arbejdstagere anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation og udfører arbejde af samme værdi, og vil hjælpe arbejdsgiverne med bedre at kategorisere og fastsætte lønnen for stillinger på grundlag af objektive og kønsneutrale kriterier. Klare kriterier på nationalt plan vil hjælpe arbejdstagerne med at finde et gyldigt sammenligningsgrundlag og vurdere, om de behandles mindre gunstigt end den, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I denne bestemmelse indarbejdes der to yderligere præciseringer, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For det første har Domstolen præciseret[fodnote 32], at for at fastlægge, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver. Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives en og samme kilde, der fastsætter disse vilkår (f.eks. som følge af vedtægtsbestemmelser, kollektive overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere virksomheder, eller når arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat centralt for mere end ét selskab i et holdingselskab eller konglomerat). Domstolen præciserede endvidere, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren[fodnote 33]. Indarbejdelsen af disse præciseringer vil forbedre anvendelsen i praksis af princippet om lige løn. Hvis der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, bør det desuden være tilladt at foretage en sammenligning med en hypotetisk sammenlignelig person eller ved hjælp af andre beviser (statistiske eller andre tilgængelige oplysninger), der giver anledning til at formode, at der angiveligt foreligger en forskelsbehandling. Muligheden for at anvende et hypotetisk sammenligningsgrundlag vil gøre det muligt for en arbejdstager at påvise, at de ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet. Endelig minder denne bestemmelse om kravet i artikel 4, stk. 2, i det omarbejdede direktiv om, at når der anvendes faglige evaluerings- eller klassifikationssystemer for lønfastsættelsen, bygges disse på samme kønsneutrale kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling på grund af køn. Det betyder, at kriterierne for vurdering af værdien af et job eller en stilling skal beskrives og defineres på en måde, der på en objektiv og neutral måde finder anvendelse på både mænds og kvinders job. ### Henstilling 2014/124/EU, punkt 10 – Begrebet arbejde af samme værdi (henstilling, ikke bindende) Medlemsstaterne bør følge retspraksis i Den Europæiske Unions Domstol og præcisere begrebet »arbejde af samme værdi« i deres lovgivning. Arbejdets værdi bør vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier som krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver. ### Henstilling 2014/124/EU, punkt 11 – Jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer (henstilling, ikke bindende) Medlemsstaterne bør fremme udvikling og brug af kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer, blandt andet for i deres egenskab af arbejdsgivere i den offentlige sektor at forhindre eller identificere og tackle eventuel lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af kønsbestemte, skæve lønskalaer. De bør især tilskynde arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter til at indføre kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer. ### Henstilling 2014/124/EU, punkt 12 (henstilling, ikke bindende) Med hensyn til kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer tilskyndes medlemsstaterne til som inspiration at benytte bilag 1 i Kommissionens arbejdsdokument til beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF. ### COM(2013) 861, afsnit 4.1 – Definition og anvendelse af begrebet "arbejde af samme værdi" og faglige evalueringssystemer, der bruges til at fastslå lønnen (s. 7–8) Der findes ikke nogen EU-definition af arbejde af samme værdi eller nogen klare vurderingskriterier for, hvordan man sammenligner forskellige job. Men EU-Domstolen har klarlagt begrebet ligeløn ved adskillige lejligheder[fodnote 65]. Et fuldt overblik over EU-Domstolens retspraksis gives i bilag 2 til arbejdsdokumentet. I direktivets betragtning 9 bestemmes det, at det til vurdering af, om arbejdstagere udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, bør fastslås, om arbejdstagerne kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets art, uddannelse og arbejdsvilkår. De fleste medlemsstaters lovgivning forklarer ikke, hvad der skal forstås ved arbejde af samme værdi, hvorfor det overlades til de nationale domstoles fortolkning. Tolv medlemsstater[fodnote 66] har indført en definition af dette begreb i deres lovgivning og angivet en analytisk ramme eller de vigtigste kriterier for en sammenligning af værdien af forskellige job. I de fleste tilfælde er der i lovgivningen oversigter over færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår som de primære faktorer for at vurdere værdien af arbejdet. Indarbejdelsen af en sådan definition i national lovgivning kunne være en værdifuld hjælp for ofre for løndiskriminering i forbindelse med indbringelsen af sag for de nationale domstole. Flere medlemsstater uden sådanne specifikke bestemmelser forklarede, at begrebet blev beskrevet af deres nationale domstole[fodnote 67] eller er forankret i kommentarerne[fodnote 68] eller forberedelserne til lovgivning om ligeløn[fodnote 69]. En måde at fastslå arbejde af samme værdi på er at bruge kønsneutrale faglige evaluerings- og klassifikationssystemer. Men direktivet forpligter ikke medlemsstaterne til at indføre sådanne systemer, og adgangen til dem på nationalt plan varierer betydeligt. Mens nogle medlemsstaters lovgivning udtrykkeligt sikrer, at faglige evaluerings- og klassifikationssystemer, der bruges til at fastlægge løn, er kønsneutrale[fodnote 70], har andre ikke udtrykkeligt indført dette aspekt i deres lovgivning[fodnote 71]. I nogle få medlemsstater sikres den kønsneutrale faglige evaluering af de kollektive overenskomster[fodnote 72]. De praktiske instrumenter til at hjælpe med etablering af kønsneutrale faglige evaluerings- og lønsystemer varierer også mellem medlemsstaterne. Nogle få har udformet vejledninger og tjeklister til faglig evaluering og klassifikation, der gør det muligt at vurdere job på en mere objektiv måde og undgå kønsbetinget skævhed. Disse specifikke redskaber udstedes primært af medlemsstaternes ligestillingsorganer[fodnote 73] eller af de nationale myndigheder[fodnote 74]. Flere medlemsstater har uddannelsesprogrammer til hjælp for arbejdsgivere i forbindelse med indførelse af kønsneutrale faglige klassifikationssystemer[fodnote 75]. Bilag 1 til arbejdsdokumentet, som ledsager denne beretning, om kønsneutrale faglige evaluerings- og klassifikationssystemer kunne bidrage til en bedre udmøntning af ligelønsprincippet i praksis.