# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning). Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=22 ## Ordlyd Dette direktiv berører på ingen måde retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret eller praksis. ## Betragtninger (27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer. (45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres. Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer. (64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres. (60) Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn. (4) Ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ifølge artikel 157, stk. 3, i TEUF skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»princippet om lige løn«). ## I dansk ret - § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md - § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (§ 2 a, gammelt stk. 2 bliver stk. 4) – lov/2a.md - § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 2–5) – lov/5f.md - § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md - § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md - § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md - § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4, afsnit 3, § 4, afsnit 13, § 5, afsnit 3, § 5, afsnit 13 ## Fortolket ved - EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md) - EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger (praksis/celex-61993cj0400.md) ## Fortolkningskilder Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md. ### Kommissionens FAQ: Does the Directive apply to employers and workers covered by collective agreements? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7) The principle of equal pay for the same work or work of equal value between women applies to all employers according to the Directive – even when pay is set through collective bargaining. This has been confirmed in a number of rulings from the Court of Justice of the EU (see cases Royal Copenhagen C-400/93 and Defrenne v Sabena C-43/75). Therefore, employers covered by collective agreements are not excluded from the scope of the Directive. Projektets bemærkning: Den engelske tekst har en skrivefejl i første sætning (»between women applies«). Sætningen bør ikke citeres som juridisk formulering. ### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 27 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt (s. 21; svarer til art. 30 i den vedtagne tekst) Direktivet anerkender de mange forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU, herunder arbejdsmarkedets parters rolle i de forskellige medlemsstater med hensyn til spørgsmål vedrørende genstanden for dette direktivet. Denne bestemmelse bekræfter derfor, at direktivet på ingen måde berører arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster samt til at tage kollektive skridt. ### Henstilling 2014/124/EU, punkt 6 – Kollektive forhandlinger (henstilling, ikke bindende) Medlemsstaterne bør med forbehold af arbejdsmarkedets parters uafhængighed og i overensstemmelse med national lov og praksis sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevision, bliver taget op i drøftelser på passende niveau i kollektive forhandlinger. ### COM(2017) 671, afsnit 2.4 – Ligeløn, herunder lønrevisioner, skal indgå i de kollektive forhandlinger (s. 8) At tilskynde eller forpligte arbejdsmarkedets parter til at drøfte ligelønsspørgsmål i de kollektive overenskomstforhandlinger er en anden måde til at øge løngennemsigtigheden og reducere de kønsbestemte lønforskelle. Henstillingen opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevisioner, drøftes på passende niveau i kollektive forhandlinger.[fodnote 33] Inddragelsen af ligeløn i de overenskomstforhandlinger bakkes kraftigt op af fagforeninger.[fodnote 34] Fem medlemsstater[fodnote 35] har indført lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at spørgsmålet om ligeløn indgår i overenskomstforhandlinger. I Belgien skal tværfaglige aftaler, der indgås af ledelsen og medarbejderrepræsentanter hvert andet år, omfatte foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at gøre jobklassifikationssystemer kønsneutrale. På sektorniveau bliver det med loven også obligatorisk at forhandle foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel gennem overenskomstforhandlinger. I Frankrig skal virksomheder inddrage ligestillingsspørgsmål i overenskomstforhandlingerne. Private arbejdsgivere er forpligtet til at forhandle mål for ligeløn for mænd og kvinder hvert tredje år på brancheniveau og hvert år på virksomhedsniveau. Gennemførelsen af disse foranstaltninger overvåges af den nationale kommission for kollektiv forhandling. I henhold til svensk lovgivning skal arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejde om at forebygge og bekæmpe lønforskelle. Siden 2007, da arbejdsmarkedets parter forhandlede specifikke lønrammer for kvinder på føderalt plan, har den kønsbestemte lønforskel været et afgørende spørgsmål i hver forhandlingsrunde. I tre andre medlemsstater[fodnote 36] er der frivillige foranstaltninger, der tilskynder til inddragelse af ligeløn i overenskomstforhandlingerne. Disse foranstaltninger omfatter offentliggørelse af retningslinjer for overenskomstforhandlinger samt uddannelse i ligestilling til arbejdsmarkedets partnere.