# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 13 – Social dialog Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning). Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=17 ## Ordlyd Uden at det berører arbejdsmarkedets parters autonomi og i overensstemmelse med national ret og praksis træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter ved, hvor det er relevant efter anmodning, at drøfte rettigheder og forpligtelser fastsat i dette direktiv. Uden at det berører arbejdsmarkedsparternes autonomi og under hensyntagen til forskellige nationale praksisser, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at fremme arbejdsmarkedsparternes rolle og tilskynde til udøvelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger om foranstaltninger til bekæmpelse af lønmæssig forskelsbehandling og dens negative indvirkning på værdiansættelsen af job, der hovedsagelig udføres af arbejdstagere af det ene køn. ## Betragtninger (45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres. Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer. (27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer. (64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres. (30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter. (31) Jobklassifikations- og jobevalueringssystemer kan, hvis de ikke anvendes på en kønsneutral måde, navnlig når de antager traditionelle kønsstereotyper, resultere i lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. I sådanne tilfælde bidrager de til og fastholder de lønforskellen ved at evaluere mands- og kvindedominerede job forskelligt i situationer, hvor det udførte arbejde er af samme værdi. Når der anvendes kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, er de imidlertid effektive til at etablere et gennemsigtigt lønsystem og er afgørende med hensyn til at sikre, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn udelukkes. De afslører indirekte lønmæssig forskelsbehandling i forbindelse med undervurdering af job, der typisk udføres af kvinder. Det gør de ved at måle og sammenligne job, hvis indhold er forskelligt, men af samme værdi, og støtter således princippet om lige løn. ## I dansk ret - § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 5) – lov/1.md - § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (§ 2 a, gammelt stk. 2 bliver stk. 4) – lov/2a.md - § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md - § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md ## Fortolket ved - EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md) - EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse (praksis/celex-62011cj0427.md) ## Fortolkningskilder Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md. ### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 11 – Social dialog (s. 16; svarer til art. 13 i den vedtagne tekst) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i indsatsen for at fremme ligestilling mellem kønnene i beskæftigelsesforhold. De er bedst i stand til at finde styrker og svagheder i indsatsen på nationalt, regionalt og lokalt plan for at forebygge og bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. De spiller f.eks. en central rolle med hensyn til at indføre kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationsmetoder. Derfor kræver denne artikel, at medlemsstaterne, uden at dette berører arbejdsmarkedets parters autonomi og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, sikrer, at rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv drøftes med arbejdsmarkedets parter. Dette kan opnås gennem forskellige politiske foranstaltninger, der har til formål at udvikle et aktivt socialt partnerskab. ### Henstilling 2014/124/EU, punkt 6 – Kollektive forhandlinger (henstilling, ikke bindende) Medlemsstaterne bør med forbehold af arbejdsmarkedets parters uafhængighed og i overensstemmelse med national lov og praksis sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevision, bliver taget op i drøftelser på passende niveau i kollektive forhandlinger. ### COM(2017) 671, afsnit 2.4 – Ligeløn, herunder lønrevisioner, skal indgå i de kollektive forhandlinger (s. 8) At tilskynde eller forpligte arbejdsmarkedets parter til at drøfte ligelønsspørgsmål i de kollektive overenskomstforhandlinger er en anden måde til at øge løngennemsigtigheden og reducere de kønsbestemte lønforskelle. Henstillingen opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevisioner, drøftes på passende niveau i kollektive forhandlinger.[fodnote 33] Inddragelsen af ligeløn i de overenskomstforhandlinger bakkes kraftigt op af fagforeninger.[fodnote 34] Fem medlemsstater[fodnote 35] har indført lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at spørgsmålet om ligeløn indgår i overenskomstforhandlinger. I Belgien skal tværfaglige aftaler, der indgås af ledelsen og medarbejderrepræsentanter hvert andet år, omfatte foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at gøre jobklassifikationssystemer kønsneutrale. På sektorniveau bliver det med loven også obligatorisk at forhandle foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel gennem overenskomstforhandlinger. I Frankrig skal virksomheder inddrage ligestillingsspørgsmål i overenskomstforhandlingerne. Private arbejdsgivere er forpligtet til at forhandle mål for ligeløn for mænd og kvinder hvert tredje år på brancheniveau og hvert år på virksomhedsniveau. Gennemførelsen af disse foranstaltninger overvåges af den nationale kommission for kollektiv forhandling. I henhold til svensk lovgivning skal arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejde om at forebygge og bekæmpe lønforskelle. Siden 2007, da arbejdsmarkedets parter forhandlede specifikke lønrammer for kvinder på føderalt plan, har den kønsbestemte lønforskel været et afgørende spørgsmål i hver forhandlingsrunde. I tre andre medlemsstater[fodnote 36] er der frivillige foranstaltninger, der tilskynder til inddragelse af ligeløn i overenskomstforhandlingerne. Disse foranstaltninger omfatter offentliggørelse af retningslinjer for overenskomstforhandlinger samt uddannelse i ligestilling til arbejdsmarkedets partnere.